Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 10 vigtigste ting om ateismens opståen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 vigtigste ting om ateismens opståen

Foto:

- Foto: Ole Steen Petersen

63 debatindlæg Hold mig opdateret

Ateisme er fraværet af troen på guddommeligheder. Læs her om ateisme fra år 500 f. Kr. til idag

Ateisme betyder gudløshed eller fornægtelse af guders eller Guds eksistens. I Østen kommer ateismen til udtryk i Buddhas lære. I Vesten har ateismen sin baggrund i det antikke Grækenland, men udviklede sig med renæssancen og oplysningstiden og fik sin storhedstid i 1800-tallet.

1. Ateisme i buddhismen (år 500 f. Kr.)
Siddharta Gautama kaldet Buddha (”den oplyste”) brød o. år 500 med hinduismen ved dels at lære, at sjælen ikke er evig og konstant – dels ved at sætte guderne ind i tilværelsens hjul. Ifølge Buddha er tilværelsen en lidelse, frembragt af menneskets begær efter liv. Dette begær efter liv er årsagen til genfødslerne. Ved at følge Buddhas lære om den rette vej kan mennesket slukke sit begær og opnå nirvana, dvs. ”udslukkelse”. Nirvana er ikke en himmel eller sted, men en tilstand. Det er ikke-væren. Gud som noget evigt absolut afvises i buddhismen.

2. Ateisme i det antikke Grækenland
Sokrates (469 f.Kr.-399 f.Kr.) blev af byrådet i Athen anklaget for gudløshed, da han afviste statens gudsdyrkelse. I stedet skulle sandheden ifølge Sokrates findes i mennesket selv. Hans elev Platon, som protesterede mod domfældelsen af Sokrates, udviklede en erkendelseslære på et ”ateistisk” grundlag. Det sande, det skønne og det gode findes i idéernes verden. Mennesket lever i fænomenernes verden. I sin sjæl har mennesket dog en erindring om idéerne. Denne erindring kan vækkes og gøres bevidst gennem den filosofiske samtale.

Annonce
3. Renæssancen: Mennesket ved intet om Gud
I renæssancen (1400- 1500-tallet) begynder en individualitetstænkning på baggrund af kristendommen. Renæssancens filosofi er et forsøg på ad tænkningens vej at finde frem til en gudsopfattelse uden om kirkens teologi. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) talte om Gud som den ubegribelige sandhed. Jo mere mennesket prøver at nærme sig Gud, desto mere må menneskets erkende sin uvidenhed. Det er altså med sin fornuft og det vil sige filosofiens hjælp, at Cusanus når frem til den erkendelse, at om Gud kan mennesket intet vide.

4. Oplysningstiden: Gud griber ikke ind
Med oplysningstiden i 1700-tallet kommer den menneskelige fornuft helt i centrum. Hvad fornuften erkender, er sand erkendelse, hævdede filosoffen Immanuel Kant. Naturen kunne beskrives som en mekanisme, der fulgte fysikkens love. Og ligesom naturens orden kunne kortlægges med fornuftens hjælp, sådan måtte kristendommens indhold også bedømmes. Alt det overnaturlige i Bibelen blev forkastet som overtro og tilbage blev for oplysningstiden teologer en gudsopfattelse, hvor Gud blev set som den, der nok havde sat verden i gang ved en skabelse, fastlagt naturens love og den moralske lov, men ellers ikke greb ind i verdens gang.

5. Det ondes problem
Oplysningstidens filosoffer prøvede at give en fornuftmæssig begrundelse for det ondes eksistens. Det onde var nødvendigt som mørket er det for at kunne se lyset eller at det onde ikke er noget i sig selv, men en mangel på det gode. Det "moralske" onde fører det onde tilbage til mennesket selv, idet mennesket er udstyret med fornuft og en fri vilje. Leibniz sagde (1646-1716), at Gud havde frembragt den bedste af alle verdener. Og historiefilosoffen Hegel (1770-1831) mente, at det onde var nødvendigt som modsætning til det onde. Alle oplysningstidens forsøg på at ”frikende" Gud blev en vigtig faktor i en forkastelse af Guds eksistens.

6. Socialismen: Religion er undertrykkelse
Med Marx' teori om historiens udvikling og samfundsklassernes opståen blev gudstroen set som en tilsløring af den undertrykkelse, som den private ejendomsret førte med sig. Historiens udvikling skyldes ifølge Marx, at spændingen i samfundets basis mellem de tekniske muligheder og ejendomsforholdene udløste en ny samfundsdannelse. Med nødvendighed ville man så nå frem til selve målet, det vil sige det klasseløse samfund. Men det ville vel at mærke først ske, når man fik afsløret religionens hindrende og undertrykkende funktion. Marx teori førte i 1900-tallet til enkelte kommunistiske statsdannelser, hvor religiøs udfoldelse enten blev forbudt eller stærkt reduceret.

7. Gud som projektion
Den tyske filosof Ludwig Feuerbach (1804-1872) er ophavsmand til teorien om, at Gud blot er blevet til som udtryk for menneskers ønsker og idealer. Altså hvad mennesket ikke kan realisere i det virkelige liv, henlægger de til en hinsides verden, til en Gud. Ateismen bliver herved en befrielse til at mennesket kan arbejde for sine idealer i denne verden, det vil sige i forhold til andre menensker. I 1800-tallet blev ”fremskridtet” en erstatning for gudstroen. Mennesket blev set som et væsen med uanede muligheder. Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900) blev alligevel en ensom stemme, da han godt nok i pagt med tiden erklærede ”Guds død”, men at dette også ville føre ind i meningsløshed og moralsk opløsning (nihilisme).

8. Darwin og videnskabens sejr
Da Charles Darwin (1809-1882) fremsatte sin teori om arternes udvikling, den såkaldte evolutionsteori, mente mange, at nu var der givet en videnskabelig begrundelse for, at Gud ikke eksisterer. Særligt opsigtsvækkende var Darwins selektionsteori ifølge hvilken de arter overlever, der er resultat af kombinationer af de bedste arveanlæg fra tidligere arter. Herved var der givet en biologisk forklaring på livets udvikling. Altså en forklaring uden om Gud, som tilsidesatte den teologiske tanke om mennesket som skabt i Guds billede.

9. Eksistentialismen: Der er ingen Gud
Den første Verdenskrig betød et sammenbrud for udviklingsoptimismen og troen på menneskets muligheder. I løbet af 1820erne og 1830erne opstod eksistentialismen. Denne filosofiske retning personificeres ofte med franskmanden Jean-Paul Sartre. Begreber som identitet, valg og 'egentlig eksistens' står centralt. Mennesket er ikke noget i sig selv, men kun gennem sine valg bliver den enkelte eksisterende, det vil sige sig selv. Sartre afviser som følge heraf, at der en Gud til. Mennesket må begynde med sig selv, vælge uden støtter af normer, moral eller en gudstro. Menneskets sande frihed består, at Gud ikke er til.

10. Praktisk ateisme
Hermed menes, hvad mennesker (især i Vesten) i praksis tror på. I Danmark blev der i 1992 gennemført en undersøgelse af danskerne værdier (Gundelach og Riis) hvori 67% svarede, at livet kun har mening, såfremt Gud er til. 32% svarede nej til, at Gud er til. 22% svarede nej til, at de tror på en personlig Gud.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Læg mærke til ...

Henrik Møller-Jensen, publiceret d.15/07 08:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
At ateismen er opstået som reaktion mod religiøs overtro. Men DEN var der også før, men havde ikke dengang brug for et navn.
Del Link

Fintuningsargumentet - et problem for ateismen

F-86, publiceret d.16/07 22:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
Punkt 8 i analysen begrunden ateismen med naturvidenskabens forklaringer, herunder Darwins teori, "som tilsidesatte den teologiske tanke om mennesket som skabt i Guds billede," og videre, at der er "givet en videnskabelig begrundelse for, at Gud ikke eksisterer."
De seneste 2-3 årtiers naturvidenskabelige forskning tyder imidlertid på, at naturlovene har en intelligent årsag. Det er konstateret ved opdagelsen af naturkonstanternes uhyre præcise indbyrdes fintuning.
Uden denne fintuning kunne atomer og molekyler ikke hænge sammen. Det er kun ét ud af flere eksempler. Videnskaben har hidtil forgæves forsøgt at finde en fælles faktor eller andet for at komme uden om den for mange ubehagelige kendsgerning, at naturen ser ud til at være et resultat af et intelligent design.
Det såkaldte fintuningsargument om, at Gud er årsag til naturen, er et stort - og nyt - problem for ateismen.

Med venlig hilsen
F-86
Del Link

10 vigtigste ting om ateismens opståen

søren jessen, publiceret d.17/07 00:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
F-86 har et logisk problem med sin fintuningsateori.
Det er rigtigt at den fintuning vi kender, er en betingelse for atomer og liv som vi kender det.
Men af gode grunde kan vi ikke vide om andre tuninger ville have skabt andre atomer og andre former for liv.
Hvis man begynder at regne på sandsynligheden for at F-86 skulle eksistere, vil man når man begynder at regne på sandsynligheden for at hans forældre netop skulle træffe hinanden og derpå sandsynligheden for at netop den sædcelle skulle træffe netop den ægcelle og begynder at multiplicere med samme beregninger for hans bedsteforældre, oldeforældre osv vil man se at det er meget usandsynligt, ja nærmest umuligt at F-86 skulle eksistere.
Men det gør han jo
Del Link

Den (usand)synlige ateisme

UNO, publiceret d.17/07 10:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
søren jessen skrev:

Hvis man begynder at regne på sandsynligheden for at F-86 skulle eksistere, vil man når man begynder at regne på sandsynligheden for at hans forældre netop skulle træffe hinanden og derpå sandsynligheden for at netop den sædcelle skulle træffe netop den ægcelle og begynder at multiplicere med samme beregninger for hans bedsteforældre, oldeforældre osv vil man se at det er meget usandsynligt, ja nærmest umuligt at F-86 skulle eksistere.
Men det gør han jo


Sandsynligheden for at F-86 skulle eksistere - er for intet at regne - i forhold til ateisterne påstand om, at alting skulle være opstået helt tilfældigt, helt af sig selv, ud af absolut ingenting og ud af den blå luft.

F-86´s forældre, bedsteforældre og oldeforældre eksisterer eller har trods alt eksisteret, hvilket man absolut ikke kan sige om ateisternes forkvaklede og indbildte trosdoktriner, som stort set kun bygger på varm luft, illusioner og øregas.

UNO
Del Link

10 vigtigste ting om ateismens opståen

Astor, publiceret d.17/07 10:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
Fuldstændig enig, Søren
At udregne sandsynligheden for at en hændelse efter at den har fundet sted, vil altid vise at det er en forsvindende lille sandsynlighed for at den skulle finde sted ved et tilfælde. Men den fandt altså sted! Man overser, at sandsynligheden for at slå seks seksere med seks terninger ikke er større eller mindre en sandsynligheden for at slå en hvilken som helst talkombination af de seks terninger!
Del Link

10 vigtigste ting om ateismens opståen

Astor, publiceret d.17/07 11:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
"F-86´s forældre, bedsteforældre og oldeforældre eksisterer eller har trods alt eksisteret, hvilket man absolut ikke kan sige om ateisternes forkvaklede og indbildte trosdoktriner, som stort set kun bygger på varm luft, illusioner og øregas."

Nå, det kniber lidt med argumenterne, hvad UNO, siden man istedet slynger om sig med skældsord?
Nå men det er ikke ateisterne der påstar at alt " skulle være opstået helt tilfældigt, helt af sig selv, ud af absolut ingenting og ud af den blå luft", som du vælger at formulere det, men videnskaben. At du vælger at se videnskabens syn på universet skaben og udvikling som "helt tilfældigt, helt af sig selv, ud af absolut ingenting og ud af den blå luft" er således helt og aldeles dit eget problem.

Man behøver ikke "tro" på videnskabens modeller for at være ateist. Ateister tror bare ikke der findes guder.
Del Link

Den (usand)synlige ateisme

UNO, publiceret d.17/07 11:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
Astor skrev:
,
Nå, det kniber lidt med argumenterne, hvad UNO, siden man istedet slynger om sig med skældsord?

Hvilke skældsord? Argumenter? Jeg tror på, at Gud har skabt alting.

Ja, hvor kommer alting fra? Ingenting kommer som bekendt af ingenting, eller hva´? Nogle påstår, at de ikke tror på Gud. Jeg tror til gengæld ikke på ingenting!

Skældsordene, latterliggørelserne og deslige, er helt og aldeles på ateisternes - og deres religionsstiftere - a´la Richard Dawkins´- side, og udelukkende rettet imod troende.

Jeg kan vise masser af slige eksempler, men gider ærlig talt ikke spilde tiden på dét.

UNO
Del Link

10 vigtigste ting om ateismens opståen

F-86, publiceret d.17/07 14:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
søren jessen: Det er rigtigt at den fintuning vi kender, er en betingelse for atomer og liv som vi kender det.
Men af gode grunde kan vi ikke vide om andre tuninger ville have skabt andre atomer og andre former for liv.

hej Søren!

Jo, vi ved meget præcist, at grundstoffer, der er tungere end brint og helium, kun kan opstå i et univers med de naturkonstanter, vi kender. Ingen kan vel forvente, at liv kan opstå alene af brint og helium. Dertil kommer problemerne med, at selv den mindste afvigelse i naturkonstant-værdierne enten vil give et univers med stjerner med så kort levetid, at livet ikke kan udvikles, eller et univers, der udvides så hurtigt, at stjerner og galakser ikke kan opstå. Det er svært at komme udenom fintunings-argumentet.

Det er rigtigt, som du skriver, at vi faktisk eksisterer, selv om det ved en tilbage-beregning er uhyre usandsynligt. Men dette argument, der i øvrigt ikke forklarer noget, er ikke relevant i forbindelse med fintunings-argumentet for et intelligent design. Fintunings-argumentet handler om årsagerne til, at grundstofferne kan eksistere.
Det er en uomgængelig kendsgerning, at grundstofferne kun kan eksistere i et univers med de kendte naturkonstanter. Årsagen er højst sandsynligt, at der er en intelligent årsag.

Med venlig hilsen
F-86
Del Link

10 vigtigste ting om ateismens opståen

Astor, publiceret d.17/07 15:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
"Jeg tror til gengæld ikke på ingenting! "

Det fine med videnskaben er, at den sådan set er ret ligeglad om du "tror" på den eller ej. Jorden var rund og gik i bane om solen, selv om folk troede Jorden var flad, og solen bevægede sig på himmelen over jorden.
Så hvis det viser sig, at de videnskabelige teorier er korrekte, og alt vitterlig ER "opstået helt tilfældigt, helt af sig selv, ud af absolut ingenting og ud af den blå luft" så er det sådan det er, hvad enten du tror på det eller ej!
Del Link

10 vigtigste ting

søren jessen, publiceret d.17/07 17:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 vigtigste ting om ateismens opståen
Svar til F-86

Det er rigtigt at i det univers vi kender til forholder det sig som du skrev.
Men sagen er den, at vi ikke kan vide hvordan et univers ( eller hvad vi så fald skulle kalde det) kunne/ ville være opbygget hvis naturkonstanterne havde været anderledes.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock