Tak for dit svar.

Jeg er med på, at dit svar var et svar angående folkekirkens nadverlære, men du kom med en del replikker omkring den lutherske nadverlære.

Hvis du vil afgøre, hvad luthersk nadverlære er, må det første sted at begynde være de lutherske bekendelsesskrifter. Det kræver ikke, at man har sat sig ind i alle Luthers skrifter at kende den lutherske kirkes lære.

Her vil du finde en klar bekendelse af Jesu legemes og blods sande nærvær i brød og vin.

Luthers baggrund for, at alle skulle kunne lære Biblen var netop, at Skriften er klar, så enhver kan læse den. Dette benægtede den Romersk-katolske kirke og de fleste protestantiske kirker i dag.

Når det gælder skriftsynet er der derfor større lighed mellem den romersk-katolske kirke og vulgærprotestantiske kirker som den Danske Folkekirke.

At man kan mene alle mulige ting indenfor den danske folkekirke skyldes pietisme og rationalismen, som reelt nærmede sig den romersk-katolske kirke i både skriftsyn og frelsessyn. De banede vejen for den historisk-kritiske metode og moderne liberalteologi.

Du skriver, at uenigheden mellem "de protestantiske kirker" opstod, da Luther afskaffede den hierarkiske struktur i den romersk-katolske kirker. Man kunne vel med samme ret hævde, at den romersk-katolske kirker splittede kirken, da den fandt på paveembedet.

I øvrigt er jeg uenig i, at Luther forlod den romersk-katolske kirke. Luther var medlem af og præst i kirken i Wittenberg og forlod den på intet tidspunkt. Som præst for denne menighed brød han det kirkelige fællesskab med menigheden i Rom og dens medløbere, da han brændte den kanoniske lov.

Man kan på den også undre sig over, hvorfor den romersk-katolske kirke f.eks. har accepteret darwinismen og i det hele taget den historisk-kritiske metode i sin tilgang til Biblen. Er det ikke netop at fundere sin teologi i menneskers subjektive vurdering i stedet for at sætte sin lid til Guds objektive ord.

Under alle omstændigheder førte den lutherske reformation ikke til splittelser de første mange år. Tværtimod.

Men jeg kan nu ikke se, at det er et argument for manglende objektiv fundering, at der opstod splittelser. Det faktum, at der er flere, der er uenige, siger i sig selv intet om, hvem der har ret. Det er en typisk post-moderne argumentationsform, at fordi der er uenigheder, kan man ikke afgøre, hvem der har ret. Men det er en banal fejlslutning.

Den romersk-katolske kirke er muligvis ikke så individualistisk som folkekirken er, men den er lige så subjektivt funderet. At fundere noget i et menneskeligt hierarki er en subjektiv fundering.

Her funderer den lutherske kirke sin lære i Guds objektive ord givet ved apostle og profeter og ikke i dem, der tilfældigvis måtte hævde at være apostlenes efterfølgere.

Den apostolske succesion er desuden noget rent hypotetisk, som i den grad gør din vished afhængig af en subjektiv antagelse.

Jeg må altså fastholde, at du vender op og ned på det hele, når du hævder romerkirkens objektivitet og den lutherske kirkes subjektivitet. Og hvis vi skal diskutere luthersk kristendom, vil jeg foreslå, at vi gør det som minimum på grundlag af de lutherske bekendelsesskrifter og ikke på baggrund af folkekirkelige liberalteologer.

mvh. pastor cand.theol. Magnus Sørensen

I øvrigt var kristenheden splittet lang tid før den lutherske reformation, og så vidt jeg ved, er der ikke dannet nye konfessioner ud fra den lutherske kirke, men kun splittelser om, hvem der er sande lutheranere, hvilket kan sammenlignes med gammelkatolikker, fsppx, sedevacandister m.fl. som også vil hævde at være ægte romersk-katolske.