En ung mand, der er muslim og heldigvis føler en sådan tilknytning til Danmark, at han har tænkt sig at blive her, stiller nu spørgsmål om sin mulighed for at aftjene værnepligt, at blive soldat - måske som konstabel eller officer, samt endvidere at gøre en egentlig karriere inden for forsvaret. Alt set i en muslimsk kontekst - for ham.

Og alt hvad du, Safia Aoude, præsterer, er give dette udpræget feje ikke-svar. Den unge mand spørger ikke om civil tjeneste eller militærnægtertjeneste eller om at blive malerlærling i Støvring. Den unge mand spørger om eksempelvis værnepligt. Og så anfører du, at der findes civile muligheder inden for forsvaret, hvor tjenesten ikke vil kunne omfatte kamphandlinger mod andre muslimer. Hvilket er decideret usandt.

Det danske militær er ikke et tagselvbord, som islam åbenbart er det for en del muslimer, der lige plukker dét, som passser i deres kram. (Som en del andre religiøse i øvrigt.)

Den unge mand bad om svar, og præcist som prædikanten Mohammed Al-Jizani undlader du at svare ham - og derved holdes han reelt hen i uvished.

Er det virkelig den form disrespekt, som du som erklæret "jurist og muslim" (sic!) ønsker at vise over for andre muslimer - over for dine medmennesker? Over for det land, som du lever i? Og er det et udtryk for den jura, som du ønsker at udøve?

Og ønsker du at den unge mand med sit ubesvarede spørgsmål i stedet skal søge ind i erklærede rabiate islamiske fora, hvor man godt tør tale klart (omend omtåget) - og i det mindste svare på de spørgsmål, som stilles?

Dette er uværdigt - og jeg finder det forløjet. (Inden for islam kaldes den slags i følge bestemte hadither og andre fortolkninger i øvrigt for al-Taqiyya og ikraah.)

Efter dit og Mohammed Al-Jizani tågede ikke-svar, er det meget vanskeligt ikke at drage den konklusion, at i mere ønskede at promovere jer selv i dette forum, end åbent og oprigtigt at give et svar på de spørgsmål, der stilles.

Og gav i mon ikke-svarene, fordi i var bevidste om, at andre end jeres ligesindede læste med?

- - -

De blandt læserne, der gerne vil lære Safia Aoude lidt bedre at kende, kan f.eks. starte her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Safia_Aoude
http://avisen.dk/det-skrev-safia-aoude-paa-sin-blog_74998.aspx

- - -

Er det virkelig den slags Kristeligt-Dagblad ønsker at lægge plads til?

Den unge mand bad om svar, og præcist som prædikanten Mohammed Al-Jizani undlader du at svare ham - og derved holdes han reelt hen i uvished.....

Helt enig i ovenstående citat!
--------------------------------------------
Teori, teori og teori....

Melder danske unge mænd og kvinder sig til en militær uddannelse og karriere,
er de selvfølgelig forpligtet til at forsvare landet og deltage i de militære opgaver, som DK i sit medlemskab af Nato og FN er forpligtet til!
Hvilke religion, man er tilhænger af, kommer ikke uniformen og opgaverne ved!

Ikke så sært, at en del unge muslimske mænd er forvirrede, når bl.a. de udsættes for vildledning i stedet for vejledning - den praktiske og forpligtende!

"Jeg ser ikke mig selv som krigerisk, voldelig, destruktiv eller kynisk, men vi kæmpede for vores eget og kammeraternes liv. Det føles naturligt at kæmpe i den situation"
Kasper, Konstabel fra Hold 8



Det er af politikerne blevet bestemt, at unge danske mænd skal drage i krig. Om end jeg er imod denne krig, så skal hverken min holdning eller min religion stå i vejen for tjeneste i Forsvaret.

De unge kammerater,
dem der tager derud,
dem der sætter livet på spil.

Jeg vil være der for dem.
De danske soldater.

Tariq Ramadan, som jeg vil tro Safia Aoude tager dybt alvorligt siger på s.207 i sin bog "At være europæisk muslim" at der eksisterer en almen islamisk regel, der forbyder en muslim at kæmpe mod eller dræbe en anden muslim, og han forklarer, at derfor er en muslim i et vestligt land nødt til at blive militærnægter.

Det siger jo alt. Og det er et klart svar. Og jeg har læst det samme en del andre steder. Jeg siger bare tak for kaffe.

Bemærk at en muslims liv åbenbart er mere værd en en ikke-muslims liv.