Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er frimurerbevægelsen i vækst? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er frimurerbevægelsen i vækst?

Den danske frimurerloges hovedkvarter på Blegdamsvej i København. Foto: Scanpix.

-

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet har medført fornyet interesse for frimurerbevægelsen, skriver cand. mag. Anders Brønsted

Spørgsmål:

Kære Anders Brønsted

Vi er tre piger som går i 9. klasse. Til vores afsluttende projekt har vi valgt at have om frimurerloger.

Der er rigtig mange forskellige teorier om oprindelsen af frimurerlogen, blandt andet Tempelridderne og Stenhuggerne. Hvilken af de mange teorier mener du er mest troværdig?

I Danmark er der 10 -11.000 medlemmer af frimurerlogen. Hvor udbredt tror du Den Danske Frimurerorden vil blive i fremtiden? Hvad med de udenlandske ordener?

Annonce
Med venlig hilsen
Katrine, Sofie & Lisa
9.a

Svar:

Som I selv skriver, er der mange teorier om frimurerbevægelsens oprindelse. Jeg er desværre ikke ekspert nok udi frimureriet til at turde udtale mig om graden af troværdighed for de mange teorier.

Man kan skelne mellem frimurerbevægelsen i snæver forstand, som grundlægges med den første loge i England i 1717, og hvad bevægelsen i bredere forstand er vokset ud af. Her kan nævnes mysteriereligionerne i det gamle Grækenland og Egypten, den kristne tradition i særlig grad, middelalderens tempelriddere, stenhuggere og renæssancens okkulte strømninger. På visdomsnettet.dk kan I læse et bud på oprindelsen til frimurernes symboler og ritualer.

Jeg har forsøgt at få en kommentar til jeres andet spørgsmål fra Den Danske Frimurerorden, men har ikke hørt fra dem endnu.
I kan eventuelt selv kontakte dem.

Jeg vil tro, at søgningen både til de danske og udenlandske frimurerloger er stødt stigende disse år primært på grund af én person: Dan Brown.

Hans bestseller-romaner, Da Vinci Mysteriet og Engle & Dæmoner, som begge er filmatiserede, og senest Det forsvundne Tegn, hvor frimurerne spiller en central rolle, har i den grad eksponeret frimurerne og beslægtede bevægelser. Vi snakker om oplag på 50 millioner per bind!

Derudover kan man pege på, at frimurerlogerne måske er et spændende alternativ for dem, som hverken er til Den danske Folkekirke eller New Age, men søger noget, der både har religiøs og filosofisk dybde, historiske rødder og et skær af eksklusivitet.

Held og lykke med jeres projekt!

Venlig hilsen
Anders Brønsted
Cand. mag.

Svar fra pressechef i Frimurerordenen J.C. Brejnegaard-Madsen

Kære Katrine, Sofie og Lisa

Efter aftale med Anders Brønsted er hermed en opfølgning på jeres spørgsmål. 

Frimureriet er baseret på godt og ærligt venskab blandt mennesker, som helt fra tidernes morgen har været optaget af spørgsmålene om hvor vi kommer fra, hvad meningen er med vores liv, og hvor vi går hen. Denne søgen efter svar på de tre store spørgsmål har op igennem tiderne optaget rigtig mange mennesker, og er såleds blevet påvirket af mange teorier og tanker om dét at være menneske og medmenneske.

Blandt tempelriddere, som blandt middelalderens stenhuggerlaug og senere blandt kristne hverdagsmennesker, er der blevet tænkt mange tanker om de tre store spørgsmål. I forbindelse med spørgsmålene og de svar man op gennem tiden har arbejdet med, har frimureriet udviklet sig som et filosofisk, pædagogisk uddannelsessystem i personlighedsudvikling.

I Den Danske Frimurerorden har man, ved hjælp af smukke tankevækkende ritualer og talende symboler mulighed for på et kristent grundlag, at udvikle og træne sig selv som menneske og ikke mindst som medmenneske. Gennem ordenslæren og dens virkemåde har vi mulighed for at finde- og for at arbejde med vore egne indre værdier. Mange af de smukke og meget talende symboler og ritualer er op gennem tiden lånt fra tempelridderne og de gamle håndværkerlaug, og er taget med i det videre frimureriske arbejdet på grund af deres store værdi som undervisningsmateriale. 

Den Danske Frimurerorden, som er en kristen orden, tæller i dag op mod 10.000 medlemmer, og der er for mig ikke tvivl om, at tilgangen, også i fremtiden, vil være stigende. Der vil i vores fortravlede hverdag mere og mere blive brug for et fristed, hvor man netop kan arbejde med og bearbejde sine egne indre værdier som menneske. Derfor er der også i den seneste tid kommet flere og flere kvindeloger. Her kan nævnes Odd Fellowlogen, Mariaordenen og logerne Lilium og Freja, som alle kan findes på nettet. 

Et eksempel på mange menneskers rastløshed og rodløshed kan ses i det store behov flere og flere har for hjælp ved det, der på nudansk kaldes coaching. Der ofres mange penge på at afholde kurser af enhver art omkring det, der kaldes teambuilding. Begge dele, coachung og teambuilding, har Den Danske Frimurerorden kunnet i Danmark siden 1743. Vi kalder det blot personlighedsudvikling og udbygning af venskaber. Vi har desværre ikke været gode til at 'sælge varen'. Tværtimod har ordenens lukkethed omgærdet den med mystik. Det vil vi meget gerne til livs, og derfor glæder vi os hver gang, der er positiv interesse for ordensarbejdet. Ordenens åbenhed har hjulpet på dette felt og flere og flere henvender sig nu til logerne ude omkring i landet. 

Den Danske Frimurerorden er et selvstændigt ordenssamfund, som ikke er underlagt andre ordenssamfund. Ordenen har kontakt til andre ordener, hvis disse er godkendt af Grand Lodge of England. Som Anders Brønsted skriver, har Dan Browns- og mange andres bøger om frimurerne og tempelriddernes været med til at skabe øget interesse for ordenens arbejde. Dette hilser vi med glæde, fordi det giver os lejlighed til hver gang at fortælle, hvad frimureriet i virkeligheden står for, ikke hvad andre gerne vil tro eller have andre til at tro om frimureriet. 

Frimureriet er ikke et alternativ til Den Danske Folkekirke eller New Age. Man skal være døbt i den kristne tro for at blive medlem af ordenen. Ordenen er ikke noget alternativ til Folkekirken, tværtimod tror jeg, at mange frimurerbrødre får et meget tættere forhold til deres kirke, fordi de er medlemmer af Den Danske Frimurerorden. 

Hvis det har interesse skal jeg meget gerne sørge for yderligere oplysningsmateriale, men i så fald beder jeg jer om at opgive en modtageradresse. Jeg vil meget gerne, hvis I har lyst til det, se det færdige resultat af jeres opgave.

Held og lykke med arbejdet. 

Med venlig hilsen
J.C. Brejnegaard-Madsen
Ordenens Pressechef
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis