To templer giver min tro en ekstra dimension

Det er meget velkendt, at hinduer tager på pilgrimsfærd til Varanasi eller et andet helligt sted. Selvfølgelig har det betydning rent historisk og religiøst.
 
Der er to templer, som står mit hjerte meget nær. Shivalayamu, Shiva tempel og Vshalayamu, Vishnu tempel i min landsby i Indien. Ud over mit personlige tilhørsforhold, har disse to templer ikke nogen særlig stor betydning. Begge var bygget i begyndelsen af 1100-tallet og har næsten det samme udseende, som de havde i min barndom. Men nogle af de lidt moderne forbedringer har ydet meget ringe pynt på udseendet. Men hovedsagen er, at templerne har bevaret deres oprindelige facon.
 
Et guddommeligt sammentræf
Jeg var engang sammen med min svigerfar og min kone på besøg i et af disse templer. Vi står på fliserne på templets gårdsplads. Jeg fortalte min svigerfar, at på en af disse fliser står min fars navn, fordi han har doneret penge til flisebelægning på gårdspladsen og den flise plejer at være der.
 
Jeg peger på et sted. ”Men nu har man omlagt det hele, og jeg ved ikke, hvor den er henne”. Der var lidt mørk, jeg tændte batterilampen og lyste lige ned på flisen, vi stod på.
 
Og der stod vi så, lige midt på flisen med min fars navn.
 
Et sammentræf, Guds vilje ellers guderne må vide hvad. Jeg har et særligt forhold til de to templer, fordi jeg har leget der som barn, og kan huske alle ritualer udført af min mor og far.

Min far har en speciel plads der, og hver gang jeg er der, kører hele filmen i min erindring fra mine barndomsoplevelser, samvær med Gud og mor, far, tanter, onkler og selvfølgelig alle mine barndomsvenner og de piger, jeg har mobbet og været forelsket i.
 
1000 spande vand blev til regnvejr
Om det andet tempel, Shivalayamu, siges det, at hvis man udfører et ritual for Guden Shiva, hvor man ofrer 1000 spande vand til Shiva, vil Han sørge for, at det blive regnvejr.
 
For mange år siden var jeg i landsbyen, der var tørke, alle skreg efter regn.
 
Jeg har organiseret det ritual at ofre 1000 spande vand. Hele landsbyen var med i projektet at hente vand fra floden til templet. Kvinder og mænd stod i en lang række, modtog og afleverede den ene spand efter den anden. Jeg stod ved templet og hældte vand på Guden Shiva, mens Bramin-præsten fremsagde tilbedelser på Sanskrit. Det var en hel formiddags forestilling.
 
Alt gik efter bogen. Vi hentede 1000 spande vand og om eftermiddagen var der regn, så det baskede.
 
Min tro på guderne havde fået en ekstra facet. 
 
Dhamu Chodavarapu debattør og født og opvokset i Indien i en hinduistisk ortodoks familie.