| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
SHARIA-DEBAT: Der er behov for en blød og tidssvarende fortolkning af Koranen. Hadi Khan i dialog om islam og demokrati
Hvordan passer det, du skriver i dit indlæg Rigtige muslimer er kærlige og blide med det forhold, at en rettroende muslim SKAL følge Sharialoven for at være rettroende. Skal man ikke følge koranen ord for ord?
Med venlig hilsen
krismuhibu
Svar
Tak for dit spørgsmål
Du spørger, om man som rettroende muslim skal følge Sharia-lov? Inden jeg svare vil jeg lige fortælle dig, at der ikke er 100% sharia-lov implementering andre steder end Saudi Arabien og Sudan (kender ikke andre steder...) Der er altså 1,4 milliarder muslimer i verden - prøv at tænke selv: De lever over hele verden, altså alle de steder hvor Sharia ikke er 100% implementeret.
Betyder det så, at de ikke kan betragtes som rettroende muslimer?
Endvidere er der ikke een udlægning af Sharia. Nogen mener, at alle de indeholdte love er "guddommelige", andre mener, at der er plads til tænkning inden for disses rammer, så er der en tredje gruppe, der mener, at det skal være den demokratiske element "shura", der skal styre loven.
Alt dette naturligvis i de muslimske lande.
Altså man kan godt være en dansk muslim uden at underkaste sig nogen form for Sharia, da det aldrig bliver aktuelt med det i Danmark.
Dit andet spørgsmål er, om man skal følge Koranen ord for ord?
Der er kun mig bekendt fire bestemmelser i Koranen. Alt andet er "vise belærende ord på det abstrakte og konkrete plan". Der er mange meninger om, hvordan "ordet" skal tolkes, fortolkes, oversættes, formuleres, osv.
Der er altså ikke een fortolkning af koranen. Der er ikke een udlægning af dets budskab. Der er mange. Hvilken af disse skal man så følge. For mig at se er der tale om at forstå meningen, sammenhængen og budskabet og ikke at være bogstavslave.
Bedste hilsner
Hadi Khan
it-ingeniør
Uddybende spørgsmål:
Kære Hadi Khan
Mange tak for dit svar.
Det virker forkert ikke at erkende, at selv om Sharialoven ikke implementeres totalt, står den alligevel i vejen for demokrati.
Vedrørende udlægning: Er der eksplicit sagt i Koranen, at den IKKE må udlægges, og at den skal tages bogstaveligt? Hvis ikke kan man ikke kalde sig rettroende?
Med venlig hilsen
krismuhibu
Svar:
Hej igen krismuhibu,
Den skreve Sharialov ,som blev indført af Abbasiderne, er efter min mening i vejen for demokratiet og også Islam.
Abbassiderne kanoniserede islam og gjorde bevægelsen islam til religionen islam. De introducerede "den religiøse Imamat (præstevældet)" som noget nyt over for Islam.
Det er Abbassidernes Sharialov, som i mange forskellige forme, stadig eksisterer i dag. Det er også Abbassiderne, der er ansvarlige for den tidligste Islam-historie, Quran-oversættelse og Muhammed biografier.
Faktisk er der et utal af eksperter, der mener, at det naturligvis var et politisk projekt for simpelthen at bevare magten. Og det gjorde de i over 700 år. Ingen indefra kunne ryste dem af pinden.
Problemet er imidlertid, at Abbassiderne nu er borte, men deres værker har fået en nærmest guddommelig status. Man har tilsyneladende fortrængt, at deres Sharialov, Quranfortolkning og Muhammedbiografier for det første var politisk bestemte og for det andet historisk specifikke - altså forbeholdt deres egen tid.
Muslimerne i dag klynger sig til disse og tror, at de er "guds egne ord" -- ufejlbarlige og dermed ikke til at ændre. Ikke-muslimerne betragter de samme kilder som værende bevis for, at Islam er primitiv, undertrykkende og tilbagestående.
Der er en voksende gruppe intellektuelle muslimer, der kæmper for at adskille Guds Sharia, som er indeholdt i Quranen og Abbassidernes Shariaove (som nu er blevet præsernes "levebrød").
Det er vigtigt for mig, at du kan se mit standpunkt. Jeg vil derfor gerne gentage at Sharialov, som vi kender den (Abbasidernes), efter min er mening i vejen for både demokratiet og Islam.
Så kommer spørgsmålet (som du nok vil stille) om den Sharia, som jeg mener ikke er Abbassidernes, den Sharia, der er Guds, den Sharia, der er indeholdt i Quranen: Er den i vejen for demokratiet?
Svaret er: Det er den helet klart IKKE.
Lad mig underbygge svaret:
1) Sharia er etik (indeholdt i Quranen) hvorimod Sharialoven er politik (skrevet af konger og præster).
2) Sharia er universelle etiske regner, og gælder for alle mennesker uanset rase, køn, tid, sted og religion. Sharialoven er en fortolkning af sharia, således at den passer ind i en konkret politisk kontekst. Altså er den samfundsspecifik, kan være religiøst racistisk, kønsdiskriminerende m.m.
Kan du så se, at i det øjeblik man fortolker det universelle til noget konkret, er det ikke "guddommeligt" og universelt længere. Så er det blot en fortolkning og dermed en indsnævring af det universelle.
Lige så snart omstændighederne ændre sig, skal man i gang med en nyfortolkning. Den Sharialov, som du refererer til, har ikke været revideret de sidste 1000 år. Så vi har alt grund til at forholde os kritisk til den.
Så kommer vi til Quranen.
Du har ret i, at der er grupper, der mener, at Quranen skal tages bogstaveligt, og at der ikke er plads til fortolkning. Men som sagt i det ovenstående, er det også bare en anden måde at sige det samme på: At det er kun VORES fortolkning, der er valid.
Alle andre fortolkninger er ifølge dem ikke valide.
Men det går bare ikke, det arabiske sprog er ligesom det hebræiske et funktionelt sprog, hvor alle ord bygges op af rødder bestående af 3-4-(5) vokaler (rod). Disse rødder har konkrete meninger og betydninger. Ordene og deres betydning er således også en fortolkning af rødderne.
Så når der siges, at Quranen kun kan tages bogstaveligt, så er det jo usandt, da den netop IKKE kan tages bogstaveligt. Altså de underliggende rødder skal jo fortolkes, så ordene giver mening. Og den mening, som der ønskes, vi skal betragte på det konkrete plan, er igen resultat af Abbassidernes politiske og autoritære tænkning. Den går ikke. Der er altid plads til at fortolke Quranen. Og jeg vil sige, at der er behov for en "blød" fortolkning af Quranen som en pakistansk feminist også sagde det
"der er behov for en feministisk oversættelse/fortolkning af Quranen"
Quranen ønsker at formidle menneskelighed IKKE interessebetonende love.
Med de bedste hilsener
Hadi Khan
it-ingeniør
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende