Vi ved det – og dog lever vi, som om vi ikke vidste det.

Alt kan forklares med karma
Og så er der dog et men, for som bekendt er det jo ikke alle rygere, der får lungekræft, og det er ikke alle finanssvindlere, der kommer i fængsel.

Det er ikke altid sådan, at der kan ses en klar sammenhæng mellem menneskers livsvalg og deres livssituation, og det er nok også derfor, at karmatanken typisk suppleres med genfødselstanken.

For hvis vores livssituation ikke blot skyldes valg, vi har truffet i dette her liv, men også i talløse tidligere liv, ja så kan man forklare alt med karma, samtidig med at man slipper for at skulle kunne bevise en konkret sammenhæng mellem liv og skæbne.

Jeg køber ikke ideen om genfødsel
Personligt mener jeg, at karmatanken indeholder et troværdigt budskab om, at vi er med til at skabe vores liv med de livsvalg, vi træffer, og at vi derfor bør være opmærksomme på disse valg og forsøge at træffe dem så bevidst som muligt.

Til gengæld køber jeg ikke ideen om genfødsel eller reinkarnation, og den del af karmatroen, der er knyttet til disse forestillinger, vil jeg derfor tillade mig at stille et stort spørgsmålstegn ved.

Når man debatterer karmabegrebet i en vestlig sammenhæng, bliver karma sommetider blandet sammen med det kristne synds- hhv. syndsforladelsesbegreb. Dette er i mine øjne ret uheldigt, da synd og karma ikke er det samme.

Karma handler om årsag-konsekvens
Karma er jo tænkt som en art livslov eller naturlov. Sparker du til andre, vil andre sparke til dig – smiler du til andre, vil andre smile til dig. Karma handler ikke om synd og straf, men om årsag og konsekvens, derfor er der ingen dom og ingen syndsforladelse, når vi snakker om karma.

Synd handler om mangel på kærlighed
Synd derimod handler om brudte relationer. Synd er det, der ødelægger mit forhold til andre mennesker og til Gud. Synd er ikke en upersonlig effekt af, hvad man gør, men i stedet den personligt ødelæggende effekt af mangel på kærlighed.

Derfor giver det i mine øjne heller ikke mening at sætte syndsforladelsen op over for karma. For syndsforladelse befrier os ikke for de umiddelbare og de mere langsigtede negative personlige og sociale konsekvenser af vores handlinger.

Tilgivelse ændrer ikke konsekvenserne
Hvis en mand i raseri slår sin kone ihjel, kan han ganske rigtigt få syndsforladelse herfor fra Gud, men det ændrer jo ikke ved, at hans kone er død, og at han selv skal livsvarigt i fængsel.

Syndsforladelse handler nemlig ikke om, at vi kan nedbryde sammenhængen mellem de valg vi træffer og det liv, som vi får, men om at hele brudte relationer.

Derfor er syndsforladelse heller ikke så nem en sag, som nogen måske tror, den er. Som bekendt står der jo skrevet:

”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre”. (Matt. 5,23-26)

Det er altså ikke nok bare at angre og bede Jesus om forladelse for ens synder. Man er også nødt til at søge forsoning med det menneske, som man har syndet imod. Det er her, kærligheden står sin prøve, og det er her, at vores svaghed og behov for Guds nåde om noget bliver håndgribelig for os.

Syndsforladelse handler ikke om, at vi ikke behøver at bekymre os om konsekvenserne af vores handlinger, hvis vi bare lige husker at slå en smutvej forbi Jesus. Syndsforladelse handler om, at forsoning er mulig – ja er en nødvendighed.

Karen M. Larsen er gymnasielærer, panelist ved religion.dk og blogger på eftertanke.dk.