Hvis en mand i raseri slår sin kone ihjel, kan han ganske rigtigt få syndsforladelse herfor fra Gud, men det ændrer jo ikke ved, at hans kone er død, og at han selv skal livsvarigt i fængsel, skriver Karen Larsen. -
- Foto: Colourbox
Karen M. Larsen |
19. juli 2010
Karma handler om årsag og konsekvens. Synd handler om mangel på kærlighed - og om brudte relationer, skriver gymnasielærer Karen Larsen
Kinas indflydelse globalt set bliver større og større. Det betyder kulturel og økonomisk udveksling, og som religionsforsker Jørn Borup nævner i Kristeligt Dagblad, vinder også buddhismen mere og mere indpas i Vestens tænkning.
Men hvad er forskellen på kernebegreber som den kristne syndsforståelse og den østlige karmalære?
Gymnasielærer Karen Larsen giver et bud:En af de fjernøstlige religiøse ideer, som har haft mest gennemslagskraft i Vesten, er læren om karma. Karma stammer fra oldindisk religion og er af essentiel betydning for såvel hinduismen som buddhismen, og karma spiller også en stor rolle for den såkaldte nyreligiøsitet.
Karma er vores handlinger og konsekvenserne af vores handlinger. Eller sagt på en anden måde, karma handler om det, man kalder for kausalitet, dvs. karma handler om sammenhængen mellem årsag og virkning.
Ideen er, at alt hvad vi gør, får konsekvenser for os. Træffer vi gode valg, vil vi få et bedre liv, træffer vi dårlige valg vil vi få et dårligere liv.
Sundhedskampagner ligner karmalæreEt stykke hen ad vejen bygger karma på en banal og dog så vigtig livsindsigt, nemlig den, at der er en sammenhæng mellem de livsvalg, vi træffer, og det liv, som vi får.
I en tid, hvor den ene sundhedskampagne efter den anden ruller hen over os, ved vi jo alle, at der er en sammenhæng mellem hvordan vi lever, og hvor længe vi kommer til at leve.
Vi ved det – og dog lever vi, som om vi ikke vidste det.
Alt kan forklares med karma
Og så er der dog et men, for som bekendt er det jo ikke alle rygere, der får lungekræft, og det er ikke alle finanssvindlere, der kommer i fængsel.
Det er ikke altid sådan, at der kan ses en klar sammenhæng mellem menneskers livsvalg og deres livssituation, og det er nok også derfor, at karmatanken typisk suppleres med genfødselstanken.
For hvis vores livssituation ikke blot skyldes valg, vi har truffet i dette her liv, men også i talløse tidligere liv, ja så kan man forklare alt med karma, samtidig med at man slipper for at skulle kunne bevise en konkret sammenhæng mellem liv og skæbne.
Jeg køber ikke ideen om genfødsel
Personligt mener jeg, at karmatanken indeholder et troværdigt budskab om, at vi er med til at skabe vores liv med de livsvalg, vi træffer, og at vi derfor bør være opmærksomme på disse valg og forsøge at træffe dem så bevidst som muligt.
Til gengæld køber jeg ikke ideen om genfødsel eller reinkarnation, og den del af karmatroen, der er knyttet til disse forestillinger, vil jeg derfor tillade mig at stille et stort spørgsmålstegn ved.
Når man debatterer karmabegrebet i en vestlig sammenhæng, bliver karma sommetider blandet sammen med det kristne synds- hhv. syndsforladelsesbegreb. Dette er i mine øjne ret uheldigt, da synd og karma ikke er det samme.
Karma handler om årsag-konsekvens
Karma er jo tænkt som en art livslov eller naturlov. Sparker du til andre, vil andre sparke til dig – smiler du til andre, vil andre smile til dig. Karma handler ikke om synd og straf, men om årsag og konsekvens, derfor er der ingen dom og ingen syndsforladelse, når vi snakker om karma.
Synd handler om mangel på kærlighed
Synd derimod handler om brudte relationer. Synd er det, der ødelægger mit forhold til andre mennesker og til Gud. Synd er ikke en upersonlig effekt af, hvad man gør, men i stedet den personligt ødelæggende effekt af mangel på kærlighed.
Derfor giver det i mine øjne heller ikke mening at sætte syndsforladelsen op over for karma. For syndsforladelse befrier os ikke for de umiddelbare og de mere langsigtede negative personlige og sociale konsekvenser af vores handlinger.
Tilgivelse ændrer ikke konsekvenserneHvis en mand i raseri slår sin kone ihjel, kan han ganske rigtigt få syndsforladelse herfor fra Gud, men det ændrer jo ikke ved, at hans kone er død, og at han selv skal livsvarigt i fængsel.
Syndsforladelse handler nemlig ikke om, at vi kan nedbryde sammenhængen mellem de valg vi træffer og det liv, som vi får, men om at hele brudte relationer.
Derfor er syndsforladelse heller ikke så nem en sag, som nogen måske tror, den er. Som bekendt står der jo skrevet:
”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre”. (Matt. 5,23-26)
Det er altså ikke nok bare at angre og bede Jesus om forladelse for ens synder. Man er også nødt til at søge forsoning med det menneske, som man har syndet imod. Det er her, kærligheden står sin prøve, og det er her, at vores svaghed og behov for Guds nåde om noget bliver håndgribelig for os.
Syndsforladelse handler ikke om, at vi ikke behøver at bekymre os om konsekvenserne af vores handlinger, hvis vi bare lige husker at slå en smutvej forbi Jesus. Syndsforladelse handler om, at forsoning er mulig – ja er en nødvendighed.
Karen M. Larsen er gymnasielærer, panelist ved religion.dk og blogger på eftertanke.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk