Jeg kan slet ikke se at buddhismen skulle være en udfordring for kristendommen. Eller at bibelen ikke skulle forholde sig til buddhisme. Fra et kristent synspunkt, er buddhismen jo bare satans løgne. Der er jo masser af steder i bibelen som omtaler hvordan falske profeter vil prøve at narre de kristne og lede dem på afveje.

Og så er det med ”ingen guder i buddhismen" vist ikke helt rigtigt.. Målet i buddhismen er jo at nå det oplyste stadie hvor man selv bliver til en Gud. Og det er jo præcis den samme løgn som slangen fortalte adam og eva.. »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Første mosebog 3: 4-5

Noget andet er meditation. Hvis der findes en åndelig verden, som bibelen beskriver det, så er det at åbne sig op for det ”spirituelle” igennem meditation noget man skal holde sig fra som kristen. Der findes ifølge biblen 2 åndsmageter i denne verden. Lyset og mørket. Og man kan rolig regne med at mørket ikke vil en det godt.

I det hele taget skal man holde sig langt væk fra alt new-age spiritualisme. Ja man kan jo bare citere tredje mosebog 19 : 31 »Vend jer ikke til dødemanere, og søg ikke til sandsigere, så I bliver urene ved dem. Jeg er Herren jeres Gud!«

Jesus sagde: »Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.« matthæus 10 : 28

Og på basis af det kan man jo sige, at noget af det farligste man kan foretage sig som kristen, er at flirte med buddhisme, spiritualisme og okkultisme.

For hvis Jesus er vejen, sandheden og livet, så er buddhismen jo døden og fortabelsen.

Mod fundamentalisme af jehovas vidner typen, kæmper selv Guderne forgæves.

Hvordan skulle det være muligt at svare folk fornuftigt der har sat sig selv totalt uden for sund fornuft og befinder sig i et univers af tro ?

Der er i sagens natur ikke længere en dialog, men alene en fremsættelse af trosartikler.

Og så er der ikke grund til at sige mere - vel ?

Der er megen besnærende sandhed i buddhismen. Man kan godt forestille sig, at Jesus har kendt til buddhismen og lært af den. Netop derfor er den også en udfordring for kristendommen. Buddhismen regner ikke med en personlig gud, vi kan have et forhold til. Det er én forskel. En anden forskel er, at kristendommen opfordrer til engagement i verden, medens buddhismen opfordrer til slippe verden. Jesus opfordrer til aktiv næstekærlighed, medens det er ret ligegyldigt for buddhismen.

Morten skrev:
Jeg kan ikke se nogen sandhed i buddhismen.

Morten skrev:
Jeg ved ikke hvad du kan forstille dig. Men personligt syntes jeg det er noget værre vrøvl. Jesu lære ligger fuldstændig i forlængelse og opfyldelse af læren i det gamle testamente, som går forud for buddhismen.

Morten skrev:
Dine forestillinger om hvad Jesus var inspireret af, er ikke nogen udfordring for kristendommen. Det tjener kun til at vildlede de svage i troen.

Ja der står sgu mange sjove ting i Bibelen. Blandt andet står der: "Herren din Gud er en fortærende ild"(2 Mos 4,24) og "Herren din Gud, som bor hos dig, er en lidenskabelig Gud. Pas på at Herren din Guds vrede ikke flammer op imod dig"(5 Mos 6,15). Han lyder som en rimelig svag gud. Jeg mener, vrede og raseri er jo vanligvis et tegn på frustration og afmagt. Han lyder ret menneskelig, selvom han angiveligt har magten til at "udrydde dig fra jordens overflade". Faktisk lyder han mere som en dæmon end en gud. Jeg tror du er bedre tjent med at tilbede buddhaerne. De er netop karakteriseret ved at have hævet sig over lidenskab og smålige følelser som vrede og raseri.

Rasmus skrev:
Ved du egentlig godt hvad ”sgu” betyder ?

Rasmus skrev:
Det er jo bare din manglende indsigt der tolker det til at være raseri, fustration og afmagt.

Rasmus skrev:
Hvad er det du prøver at opnå ved at håne og spotte?

Rasmus skrev:
I følge bibelen, er man bestemt ikke bedre tjent med at tilbede afguder.

Morten skrev: Hej Morten.

Buddhisme handler også om social omsorg og engagement og kærlighed til andre mennesker.

Fx har buddhistiske munke draget omsorg for syge, fattige og udstødte. De har opfostret forældreløse, drevet hospitaler, skoler og alderdomshjem.
http://www.religion.dk/artikel/248270:Buddhisme---Naestekaerlighed--i-buddhismen

Og det samme gælder for menige buddhister, der opfordres af deres vejledere til at tage socialt ansvar, drage omsorg og hjælpe hvor der er behov - af kærlighed - uden øje for personlig vinding.

Der er en bevægelse i gang blandt buddhister i både vesten og asien, der har stadig mere vægt på social engagement.

Der er kristne og buddhister, der har givet sit liv i deres sociale engagement. Der er kristne og buddhister, der har lukket sig helt ude fra kontakt med omverdenen.

Hvis det var en konkurrence ville kristendom og islam måske vinde. Men reelt kan det vel ikke blive en konkurrence blandt verdensreligioner? Der er er jo kolossale forskelle blandt kristne, såvel som blandt buddhister. Vigtigst i denne sammenhæng er vel at vægte social omsorg og kærlighed til andre mennesker, hvilket både mange kristne og mange buddhister praktiserer og inspirerer andre til.

Mvh

Det er hverken hån eller spot når jeg siger at din gud virker menneskelig eller lettere dæmonisk. Det er bare min ærlige mening, baseret på hans egne udtalelser omkring sit temperament. Jeg har tre spørgsmål:

1. Hvilken indsigt er det du mener jeg mangler? Kunne jeg lokke dig til at indvie mig i den?
2. Hvad er der egentlig galt med at dyrke afguder? Hvorfor bliver din gud så forarget over det?
3. Hvad er dit argument for at følge Bibelen? Hvorfor ikke Koranen eller Vedaerne eller noget tredje?

Rasmus til Hajmad:
Hvad er dit argument for at følge Bibelen? Hvorfor ikke Koranen eller Vedaerne eller noget tredje?

Et af flere mulige svar kunne være, at Bibelens Gud er den eneste gud, der ved inkarnationen i Jesus Kristus har valgt at dele menneskenes livsvilkår. Guds åbenbaring i Jesus Kristus er også det eneste tilfælde, hvor en almægtig gud har åbenbaret sig som en kærlig gud, der vil os det godt.

Med venlig hilsen
F-86

Hmmm. Kunne godt tænke mig at høre de andre mulige svar. For det der er da lidt tyndt. Nu var det heller ikke Bibelens gud jeg spurgte ind til men selve Bibelen. Hvorfor skulle Bibelen være mere troværdig end så meget andet? Men det er lige meget. Jeg har følgende kommentarer:

Er Bibelens gud den eneste der har ladet sig inkarnere og dele menneskenes livsvilkår? Hvad med Vishnu? Han lod sig da inkarnere som Krishna. Er Bibelens gud den eneste der har åbenbaret sig som en almægtig og samtidig kærlig gud? Er Gud da så meget mere kærlig indenfor Kristendommen end han er indenfor så mange andre religioner? Lige bortset fra Islam, synes jeg da Gud virker væsenligt mere sympatisk indenfor de fleste andre monoteistiske religioner. Iøvrigt er det kun Johannesevangeliet hvor Jesus gør krav på guddommelighed. I de ældre evangelier benægter han dette. Hvorfor vælge at tro på netop Johannesevangeliet? Og her kommer vi så tilbage til mit oprindelige spørgsmål: Hvorfor i det hele taget vælge at tro på noget af det der står i Bibelen?