Buddhismen er, som kristendommen også er det, en missionerende religion, skriver sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen.
- Foto: James Hardy/Colourbox
Jørgen Skov Sørensen |
26. juli 2010
Buddhismen er en teologisk udfordring for kristendommen alene af den grund, at det er en religion uden gudsforestilling, fortæller sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen
Kinas indflydelse globalt set bliver større og større. Det betyder kulturel og økonomisk udveksling, og som religionsforsker Jørn Borup nævner i Kristeligt Dagblad, vinder også buddhismen mere og mere indpas i Vestens tænkning.
Men har asiatiske kristne et andet, måske mere negativt, forhold til buddhismen end danske kristne?
Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen svarer:
For nogle år siden kunne man i et ugeblad opleve en fremtrædende dansk skuespillerinde fortælle, hvordan hun hørte hjemme i folkekirken, men i øvrigt fandt sin afgørende inspiration i buddhismen.
Jeg husker, at artiklen vakte en del harme blandt kirkefolk i sin tid, fordi denne kendte person på sin egen meget autentiske vis legitimerede, at man kunne være kristen og buddhist på samme tid.
I virkeligheden afspejler hendes måde at tænke på nok en generel tendens blandt rigtigt mange af de danskere, som er medlem af folkekirken, men som samtidigt føler sig tiltrukket af buddhismens univers.
Buddhisterne går også i kirkeBuddhismen er, som kristendommen også er det, en missionerende religion, og navne som tibetanske Dalai Lama og vietnamesiske Thich Nhat Hanh har med deres missionsrejser og spirituelle bøger fået sig en massiv skare af læsere i Danmark.
Det er overvejende sandsynligt, at mange af deres læsere samtidigt er medlem af folkekirken, nogle af dem kommer helt sikkert også til gudstjeneste, men fascineres – på samme måde som den kendte dansker i eksemplet ovenfor – af buddhismens univers med spiritualitet og meditation som omdrejningspunktet og med angivelse af, at netop disse elementer er fraværende i folkekirken, men i rigt mål lader sig finde i buddhismen.
Buddhismens gudløshed er en udfordring
Det er altså et meget pragmatisk forhold, som mange folkekirkekristne har til buddhismen – et forhold, hvor der ikke skæves meget til dogmatik og læresætninger. Nuvel, Bibelen giver jo ikke direkte anvisninger på, hvordan man skal forholde sig til buddhisme, simpelthen fordi buddhismen ikke er en del af det bibelske univers.
Men det står relativt klart, at buddhisme som religion og livstydning er en teologisk udfordring for kristendommen alene af den grund, at det er en religion uden gudsforestilling. Buddha var et menneske og henviser ikke til nogen guddom.
En undersøgelse foretaget blandt præster af stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde for nogle år siden viste da også, at folkekirkens præster anser samfundets nyåndelige strømninger, som i høj grad lader sig inspirere af buddhisme, for at være den væsentligste udfordring for kirken sammen med sekulariseringen.
Hvad gør kristne i buddhistiske lande?Hvordan møder man sådan en udfordring? Er en religion uden en gud fuldstændig uforenelig med kristendom? Eller supplerer de to hinanden netop gennem forskelligheden?
En måde at trænge dybere ned i det spørgsmål er at kigge på, hvordan kristne i de dele af verden, hvor buddhismen er den fremtrædende religion, møder majoritetsreligionen.
Der er selvsagt ikke noget klart billede at hente blandt kristne i Østasien. Her møder man lige så stor forskellighed blandt kristne, som vi kender det fra vore egne rækker. To selvoplevede eksempler illustrerer dette.
De kan godt lide Jesus!
Jeg besøgte i midten af 90’erne en lille kristen efterskole i Japan. Skolen drives af den lokale lutherske kirke og er resultatet af bl.a. danske missionærers arbejde i Japan. I dag er skolen selvstændig japansk og ledes af den lokale præst.
Alle eleverne er buddhister, men deltager i morgen- og aftenandagter med bibellæsninger, som afholdes nogle gange af præsten, nogle gange af lærerne på skolen.
Jeg spurgte præsten, hvordan de bar sig ad med at finde kristne lærere i området, som er meget traditionelt japansk. Han svarede mig, at det kunne de heller ikke. Alle lærerne var buddhister og kom i de lokale buddhistiske templer…
”Men”, tilføjede han,
”de opfører sig altså, som var de gode kristne mennesker, og de siger, at de godt kan lide Jesus”.Sådan…! Noget at tænke over for en ung og relativ traditionelt funderet kristen vesterlænding.
Provokerende kirke i buddhistisk stil
På samme vis har jeg ved adskillige lejligheder besøgt
Tao Fong Shan, Kristusvindens Bjerg, i Hong Kong. Stedet her er også udløber af dansk/nordisk missionsaktivitet (Areopagos, red.) og er kendetegnet ved at huse en kirkebygning opført i buddhistisk stil, angiveligt oprindeligt et forsøg på at tiltrække buddhister til en hellig bygning, som var genkendelig for dem.
Gudstjenester og kirkelige handlinger varetages i dag af Den Evangelisk Lutherske Kirke i Hong Kong, som er en almindelig luthersk main-line kirke med gedigen luthersk teologi i bagagen.
Alligevel har jeg flere gange oplevet mere konservative kristne i Hongkong kritisere Tao Fong Shan for at være ”det der sted, hvor man blander religionerne”. Kritikerne fandt altså, at alene det at bygge i buddhistisk stil var religionsblanderi trods den klare kristne lære, der lød fra prædikestolen.
Asiens kristne uenige om buddhismen
De to illustrationer viser, at kristne i Østasien ikke har en entydig holdning til buddhisme. Naturligvis ikke, fristes man til at sige. Man kan møde asiatiske kristne, som tager afstand til alt det, som buddhismen står for, fordi det giver dem identitet netop som kristne og støtter dem i den beslutning, de har taget om at tilhøre en minoritetsreligion med al det besvær, det medfører.
Men man møder også kristne, der erkender, at de som asiater er del af en tradition, der er farvet af buddhisme. Måske kan man sammenligne dem med de mange danskere, som er fascinerede af buddhismens indhold og univers, men i erkendelse af tradition og tilhørsforhold beholder folkekirken som deres institutionelle religiøse hjem.
De mere eksklusive asiatiske kristne har for så vidt også deres pendant i en dansk sammenhæng. Hos de etniske danskere, der vælger at konvertere helt og fuldt til buddhismen, kan man ofte opleve en stærk afstandtagen til kirkens indhold og lære. Det svarer, religionssociologisk, til nogle asiatiske kristnes ønske om at styrke deres nye religiøse identitet som minoritet overfor majoritetsreligionen.
Jørgen Skov Sørensen er cand.theol og ph.d. og sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han har boet i Asien i en årrække.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk