Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær”

Jean-Paul Sartre (1905-1980) i Paris i 1960

- Scanpix

Fakta

5 centrale værker i eksistentialismens historie

Enten-Eller af Søren Kierkegaard Kierkegaard - skrevet i 1843

Væren og Tid af Martin...

Læs mere

5 eksistentialistiske citater

”Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en mening med modgangen...
Læs mere
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Eksistentialismen har haft sine op- og nedture, men dens kamp med det religiøse vil altid være relevant. Og folket er ikke blevet træt af den, vurderer flere fagfolk.

Eksistentialismen er en af de få filosofiske retninger, der for alvor er lykkedes med at bryde igennem lydmuren og opnå bred folkelig interesse. Det skete især i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor man for eksempel i Paris i oktober 1945 i helt uhørt grad så folk strømme til filosoffen Jean-Paul Sartres foredrag om eksistentialisme og humanisme.

Også i Danmark brød eksistentialismen igennem, og især idéhistorikeren Johannes Sløks arbejde med at formidle den havde stor effekt. Således beretter Sløks ven og nuværende biskop Kjeld Holm, at ”både læg og lærd” fyldte auditorierne i de tidlige 1960’ere for at høre Sløk tale om eksistentialisme, og at det resulterede i, at man ligefrem kunne høre pæne lægefruer udtale sig eksistentialistisk i Magasin.

Der var god grobund for eksistentialismen i efterkrigstiden, fordi mange oplevede deres livssyn splintres med 2. verdenskrigs barbari i form af Auschwitz, Gulag-øhavet og atombombens indtog. Dette gav mange mennesker en følelse af meningsløshed, som eksistentialister har oversat til begreberne om absurditet og fremmedgørelse.

Annonce
I Danmark havde eksistentialismen endnu bedre grobund, da stort set alle eksistentialister bygger videre på Søren Kierkegaards forfatterskab, der som det første problematiserede begrebet om eksistens, og eksistentialismen er netop en undersøgelse af, hvad det vil sige at eksistere, at være til.

Hvad er eksistentialisme?
Idéhistoriker og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Jens Viggo Nielsens påpeger, at alle eksistentialister i udgangspunktet er enige om, hvad eksistens betyder:

”At mennesket eksisterer betyder i første omgang, at det ikke bare er til ligesom en sten eller et dyr, men at det stiller spørgsmål til, hvad det vil sige at være til som menneske. Dette er de alle umiddelbart enige om, hvad enten de så kalder sig for eksistentialister eller eksistensfilosoffer. Til gengæld er de så uenige, når det kommer til svarene: På spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske, leverer de vidt forskellige svarmuligheder”

Med Anden Verdenskrig in mente blev svaret for mange, at verden var et sted uden mening, og at det var op til det enkelte menneske at skabe sit eget formål i livet. Ifølge idéhistoriker Paw Hedegaard Amdisen, højskolelærer ved Odder Højskole, er det netop dette spørgsmål om mening med livet, som kendetegner eksistentialismen:

”Det, der karakteriserer eksistentialismen som bred kulturstrømning, er spørgsmålet om mening. Er tilværelsen absurd eller meningsfuld?”

Og netop derfor kommer religion ofte til at spille en stor rolle for eksistentialister, hvad enten man som ateist vil afvise den, eller man som troende vil forlade sig på den, lyder det videre fra Paw Hedegaard Amdisen:

”Er man ateist, giver religion ingen mening – den er bare en form for sutteklud. Men hos Sløk og Kierkegaard, er den forskellen, fordi kun religiøsiteten kan sikre mening. Ligegyldigt hvor meningsløst det hele ser ud, er man en del af en større fortælling,” uddyber han.

Sløve årtier
I de sene 1960’ere og frem begyndte den intellektuelle interesse for eksistentialismen at falme. Dette kan ifølge Jens Viggo Nielsen blandt andet skyldes, at eksistentialismen blev synonym med Jean-Paul Sartre:

”Eksistentialismens popularitet kom næsten til at stå og falde med Sartre. Andre filosoffer som Jaspers og Heidegger følte straks, at Sartres ateistiske anliggende ikke var deres, og derfor ville de ikke kaldes for eksistentialister”.

Med 68-oprøreret og de efterfølgende årtier fik eksistentialismen modspil, fordi fokus der lå på det kollektive og på marxismen. Men som Paw Hedegaard Amdisen pointerer, var både Sløk og Sartre en del af det tidlige ungdomsoprør:

”Sartre var jo både eksistentialist og marxist, og Sløk var også enig i den første del af ungdomsoprøret, men da det blev dogmatisk, ville han ikke være med.”

Selvom det er alment accepteret, at det i 1970’erne og 1980’erne var de færreste, der ville vedkende sig betegnelsen ’eksistentialist’, mener Jens Viggo Nielsen ikke, at det er det samme som at sige, at den ikke stadig nød folkelig opbakning:

”For mig at se har eksistentialismen aldrig været upopulær, hvis man dermed mener, at den har mistet sin opbakning i bredere, folkelige kredse.”

Som eksempler på denne brede opbakning nævner han, at det er eksistenstænkningen, der interesserer, når han underviser på højskoler og andre steder, samt de imponerende salgstal på f.eks. Sartres ’Eksistentialisme er en humanisme’ og Johannes Sløks forfatterskab.

Her kan man også nævne, at forfatteren Peter Thielst i 1994 skrev bogen ’Livet forstås baglæns men må leves forlæns’ om Søren Kierkegaard, der har solgt imponerende 80.000 eksemplarer.

På vej frem igen?
Selvom eksistentialismen altså ifølge Jens Viggo Nielsen aldrig har mistet sin folkelige popularitet, mener han også, at der er flere ting, der tyder på, at den styrkes endnu mere i disse år. Han anfører flere punkter, der peger på, at den er på vej frem igen.

For det første den store interesse for biografier, der sætter fokus på det enkelte individ. For det andet det store fokus på naturvidenskaben, hvor eksistentialismen ofte stiller sig i opposition, fordi den benægter, at naturvidenskaben skulle kunne forklare menneskets eksistens udtømmende. For det tredje nævner han det store fokus både på og uden for universiteterne på det religiøse, hvorfor eksistentialismen bliver vigtig:

”Eksistentialismen har altid været i opposition til både naturvidenskaben og teologien, fordi den så at sige indplacerer sig lidt midt i feltet ved at insistere på at stille spørgsmålet om det guddommelige på kroppens og endelighedens vilkår.”

Heller ikke fra Paw Hedegaard Amdisens plads på højskolen i Odder ser det ud som om, eksistentialismen er ved at dø, selvom vi næppe igen skal til at høre eksistentialistiske udtryk i Magasin:

”Jeg synes ikke, at jeg ser de store tegn på, at eksistentialismen er på frem igen som modefilosofi. Men eksistentialisterne læses stadig på ungdomsskoler og højskoler. De spørgsmål, som eksistentialismen stiller, er ikke blevet mindre aktuelle. Vores kulturelle situation har ikke ændret sig meget siden Anden Verdenskrig. Vi lever stadig i en post-religiøs tidsalder. Man kan selvfølgelig godt se tegn på, at religionen vender tilbage, men den klassiske religiøsitet, der sikrede mening i livet, er brudt sammen. Og her er eksistentialismen relevant, fordi den netop spørger til og kæmper med dette meningstab.”

Eksistentialismen og vores tid
Vores tid betegnes ofte som postmoderne, fordi vi nu ser resultaterne af det moderne gennembrud, Vesten har gennemgået. For mange at se har dette resulteret i et fragmenteret samfund, hvor ustabile fællesskaber hersker.

Eksistentialismen har også altid haft dette fokus på det enkelte individ midt i fællesskabet. På den måde deler eksistentialismen det postmoderne syn på samfundet:

”Den postmoderne tænkning har visse fællestræk med eksistentialismen. Den følger jo eksistentialismens analyse af det moderne samfund som splittet og fremmedgørende,” siger Paw Hedegaard Amdisen.

Men han pointerer også, at der er en afgørende forskel:

”Men de postmoderne tænkere af i dag opfatter ikke denne tilstand som tragisk. Mange postmoderne tænkere opfatter det ikke som et problem, at de store fortællinger går tabt.”

Læs det fulde interview med Jens Viggo Nielsen

Hvad er eksistentialisme?

Litteratur
At tænke eksistensen af Jens Viggo Nielsen, Jonas Holst og Paw Hedegaard Amdisen (red.)

Eksistentialisme af Johannes Sløk

Mennesket er en misforståelse af Kjeld Holm
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær”

Tony, publiceret d.22/07 12:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær”
Eksistentialismen vil altid vaere upopulaer, fordi det love ingen habe og er skabe alienation. hele hvad vi hedder kendskab, har sit basis pa tro. vi ikke kan vaere personlig absolut helt sikker at ting er sand, vi kun kan tro at det er. jo, der er empirisk data, jo der er videnskabelig teori, men vi tro pa dem, det er hvordan vi prove at forstar verden. sa, det er helt naturlig at mennesker tro, ikke kun om materialismen men ogsa tro pa idealistisk begreber, tro pa ting at de ikke kan vise sig, lige som med videnskab eller 99% af historie. jeg 'tro' at vaere ekistentialist er at acceptere at vi forstar ingen, og at vi kan vaere sikker af ingen. vi kristen 'tro' at vi er sikker om vores tro, men vi ogsa realisere at vi vil aldrig vaere absolut 'sikker' om det.

tony makara
manchester
england
Del Link

eksistentialisme

Morten, publiceret d.22/07 13:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær”
Det er vel værd at gøre opmærksom på Løgstrups opgør med eksistensteologien. Det er ikke mennesket, der skaber mening i en ellers meningsløs verden. Verden er skabt af Gud, og vi må søge hans mening med vort liv.
Del Link

Løgstrup og SK

monitor2, publiceret d.27/07 14:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær”
Med al respekt for Løgstrup, så er der dem, der vil hævde, at han aldrig rigtig forstod Søren Kierkegaard, nok især fordi Løgstrup havde svært ved at forstå Kierkegaards ofte paradoksale måde at udtrykke sig på.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​