Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Lidt buddhistiske er vi vel alle…" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Lidt buddhistiske er vi vel alle…”

Mon ikke de fleste af os vil indrømme, at vi i overgangen fra dette liv til det næste har brug for guddommelig nåde og hjælp, hvad enten det næste liv er evigt eller blot endnu et af mange, spørger Lars Mollerup-Degn.

- Foto: Privat

43 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirken må blive bedre til at arbejde med den enkeltes udvikling og åndelige modning, hvis kristne fællesskaber skal blomstre og fungere, mener dialogsekretær Lars Mollerup-Degn

Kinas indflydelse globalt set bliver større og større. Det betyder kulturel og økonomisk udveksling, og som religionsforsker Jørn Borup nævner i Kristeligt Dagblad, vinder også buddhismen mere og mere indpas i Vestens tænkning.

Religion.dk har spurgt dialogsekretær i Areopagos Lars Mollerup-Degn:


Hvordan oplever du konkret, at den almindelige dansker påvirkes af asiatisk religion, f.eks. buddhisme? Er det et problem at blande religioner - kan man f.eks. både være kristen og tro på reinkarnation?

Alt imens færre og færre bruger og forstår helt elementære kristne grundbegreber, indgår stadigt flere ord og udtryk med asiatisk religiøs eller filosofisk rod helt naturligt i hverdagssproget.

Synd er et begreb, de fleste ikke forholder sig til eller forstår som andet end noget, der har med et forældet moralsyn at gøre. Karma derimod, ved de fleste har at gøre med loven om årsag og virkning – at der af enhver handling eller aktivitet følger en konsekvens.

Annonce
Kødets opstandelse og det evige liv indgår i de færrestes trosunivers, mens det ikke er ualmindeligt at møde forskellige forestillinger om muligheden for flere liv og genfødsler. Retfærdiggørelse og helliggørelse vil mange være helt uforstående over for, hvorimod bestræbelsen efter åndelig udvikling og modning er temaet på en lang række velbesøgte aftenskoleforløb, kurser og retræter. Merit og bevidsthed erstatter nåde og tro.

En klassisk kristen begrebsverden er ved at blive afløst at en østlig inspireret livstydning. Kristendom er yt, buddhisme er in.

Der findes ikke mange fuldgyldige buddhister
Sådan ser vi ofte tidens hovedtendenser beskrevet. Spørgsmålet er, om det er rigtigt og hensigtsmæssigt at opstille virkeligheden så polariseret. Er det rigtigt, at danskerne bliver mere og mere asiatisk inspirerede og mindre og mindre kristne? Er det rigtigt, at østlig religion – og her i særdeleshed buddhismen – er på fremmarch og det samtidig betyder en fortrængning af det kristne verdenssyn og værdisystem?

Ser man på, hvor mange danskere, der rent faktisk bliver fuldgyldige buddhister, det vil sige tilslutter sig en bestemt buddhistisk skole, søger sin tilflugt hos Buddha, Sangha og Dharma og i det hele taget overtager et buddhistisk verdens- og menneskesyn, så er det faktisk ikke særligt mange.

Undersøgelser peger på, at der i Danmark nok findes under 10.000 sådanne egentlige buddhister. Heraf vil langt de fleste være mennesker med kulturel baggrund fra den buddhistiske del af verden. Et tilsvarende antal kan man betegne som buddhistiske sympatisører, det vil sige mennesker, der befinder sig i periferien af de buddhistiske miljøer.

Det kan være mennesker, der er i familie med en buddhist og ved særlige anledninger deltager i buddhistiske samlinger. Det kan være personer, der en gang imellem eller i særlige situationer opsøger et buddhistisk tempel eller som finder, at et element fra buddhistisk spiritualitet – en særlig meditationsform eksempelvis – passer særlig godt ind i deres arbejde med fordybelse og personlig udvikling.

Men det bliver man ikke nødvendigvis buddhist af, og det behøver faktisk ikke engang at være i modstrid med en kristen identitet. Eller gør det?

Buddhismen er en større udfordring for kirken end islam!
Det var i hvert fald en hovedpointe i en kommentar, som daværende biskop Jan Lindhardt skrev i Kristeligt Dagblad for nogle år siden. Jeg vil give ham ret i, at mens islams indflydelse på den enkelte danskers tro og livssyn er forholdsvis begrænset, så vil langt flere være positive og åbne for at lade sig inspirere af buddhisme og andre østlige religioner.

Og det er selvfølgelig en udfordring for kirken – eller måske er det bedre at kalde det en mulighed!? Når eksempelvis buddhismen opleves positivt, er en del af grunden, at den udfordrer den enkelte til at finde sin egen vej, at arbejde med sig selv, lige der, hvor man er og har brug for det.

Derfor er det helt legalt kun at ”købe den del af pakken”, som man oplever, man har brug for lige her og nu. Resten kan måske blive aktuelt en anden gang, i dette eller et senere liv.

Kirken opleves derimod som om den forventer, at man tilslutter sig alt eller intet. Og det passer dårligt til en individualiseret og selvtænkende slægt.

I stedet for at opleve menneskers eklektiske tilgang til troen – det vil sige, at de vælger og vrager brudstykker og elementer af troen efter eget forgodtbefindende – som et problem, er det måske mere frugtbart at forstå det som en opfordring til at overveje, hvordan vi kan præsentere kristendom og kristen spiritualitet som et brugbart redskab til at mestre livet.

Kristen bøn og meditation er muligheder for at bygge relationer til den åndelige verden og komme i direkte kontakt med al livets ophav.

Hvordan opbygger kirken fællesskaber?
Jeg har ofte hørt postmoderne østligt inspireret spiritualitet præsenteret som dyrkelse af selvet og individualisme på bekostning af den kristne tradition for fællesskabet. Personligt finder jeg, at det er en falsk modstilling.

For det første har vi rigtig meget at lære om fællesskab og gensidig afhængighed fra Østens filosofier. For det andet kan der desværre med rette stilles spørgsmål ved, hvor god kirken er til at bygge og formidle fællesskaber.

Er det fællesskab, hvis man bare møder de andre i menigheden en søndag formiddag og måske dårligt nok tager overtøjet af i den time, man sidder og kigger hinanden i nakken? Hvor kan man lære det kristne fællesskab i praksis?

Desuden, hvis et fællesskab skal være rigt og sundt, så må det blandt andet bestå af helstøbte individer, som vælger at tilknytte sig fællesskabet og bruge ressourcer på det. Derfor må vi blive bedre til at arbejde med den enkeltes udvikling og åndelige modning, hvis vi skal se kristne fællesskaber blomstre og fungere. Det kan vi lære rigtig meget om fra Øst.

Hvor mange chancer har vi?
En klassisk anstødssten i mødet mellem kristendom og østlig spiritualitet er tanken om genfødsel eller reinkarnation. Den klassiske kristne tro på, at vi har ét liv, én chance, hvorefter vi skal stå til ansvar, opleves som en urimeligt hård og afgrænsende virkelighedsforståelse. Troen på ”kødets opstandelse og det evige liv”, som det udtrykkes i trosbekendelsen, opfattes ikke som et håb, men en trussel – hvad nu, hvis bedømmelsen af, hvordan man har forvaltet dette liv, falder uhensigtsmæssigt ud?

Så finder mange, at tanken om reinkarnation og flere muligheder for at lære af sine fejl og gøre det bedre næste gang, er mere udholdelig og menneskelig. På den måde er reinkarnationstroen og opstandelsestroen ofte blevet stillet op som hinandens uforenelige modpoler. Hvis et menneske føler sig tiltrukket af tanken om karma og reinkarnation, så stilles det næsten pr. automatik i et modsætningsforhold til kirke og kristendom.

Men behøver det at være sådan? Kan vi ikke mødes i en fælles forståelse af, at det vigtige er, hvordan vi forvalter dette liv her og nu? Og mon ikke også de fleste af os – hvis vi skal være helt ærlige – vil indrømme, at vi i overgangen fra dette liv til det næste, har brug for guddommelig nåde og hjælp, hvad enten det næste liv er evigt eller blot endnu et af mange?

Vestlig reinkarnationslære er kristent inspireret
Når Østen møder Vesten forbliver ingen af dem uberørte. Reinkarnationstanken, som vi møder den i sin vestlige moderne form, har egentlig meget lidt med den oprindelige nådesløse reinkarnationstanke at gøre, som vi kender den i for eksempel buddhisme og hinduisme.

En kvinde udbrød engang, efter vi sammen havde hørt en introduktion til buddhismen i et tempel i Nordsjælland: ”Jamen, det er jo ikke den form for genfødsel jeg tror på! Jeg er jo glad for at vide, at mor nu er kommet til et bedre sted.”

Grundlæggende ønsker vi os ikke den østlige forståelse af de evige genfødsler som en forbandelse, det religiøse liv skal hjælpe os til at slippe ud af. I stedet skaber vi os en ny reinkarnationstænkning, der har progressiv retning: vi lærer til stadighed af vores erfaringer og kommer på et højere og højere niveau, indtil vi når vores bestemmelse.

Spørgsmålet er, om ikke denne form for genfødselstænkning i virkeligheden ligger nærmere det kristne opstandelses- og evighedshåb end en klassisk østlig forståelse af reinkarnation? Når vi møder det tilsyneladende anderledes religiøse, er det vigtigt at huske på:

Nogle gange siger vi det samme, men mener noget forskelligt. Andre gange siger vi noget forskelligt, men mener egentlig det samme. Og nogle gange siger vi noget forskelligt og mener rent faktisk noget forskelligt!

Lars Mollerup-Degn er dialogsekretær i Areopagos og blogger på eftertanke.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

"Lidt buddhistiske er vi vel alle…"

Hajmad, publiceret d.02/08 14:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Lars Mollerup-Degn skrev:
I stedet for at opleve menneskers eklektiske tilgang til troen – det vil sige, at de vælger og vrager brudstykker og elementer af troen efter eget forgodtbefindende – som et problem,

Det er da et kæmpe problem hvis mennesker erstatter ”syndsbegrebet” med karma og så tror de er frelste. Som præst / kirke / kristen er det da ens pligt at forkynde evangeliet fuldt og helt for mennesker.

Lars Mollerup-Degn skrev:
er det måske mere frugtbart at forstå det som en opfordring til at overveje, hvordan vi kan præsentere kristendom og kristen spiritualitet som et brugbart redskab til at mestre livet.

Den kristne tro er allerede et brugbart redskab til at ”mestre livet”. Og hvis man påstår andet, så er det jo fordi at man ikke har oplevet hvad det vil sige at være en kristen.

En blanding mellem kristendom og buddhismen, er jo hverken kristendom eller buddhisme, men en helt tredje religion.

Hvordan mon Gud har det med, at mennesker prøver at blande afguds-dyrkelse og tom religion ( fra Guds perspektiv ), sammen med de 10 bud?

Hvorfor skulle Gud dog affinde sig med at dele sin ære med en gylden buddha-statue?

Hvis man er halvt afguds-dyrker er man så kun halvt fortabt?

At sige at det er helt legalt kun at ”købe den del af pakken”, er at vildlede mennesker.

Hvis man vil i kontakt med Gud, skal man bare folde sine hænder og bede til Gud.

Hvis man forsøger med meditation, så ved man jo ikke hvem det er man ringer til. Og bibelen advarer os imod at have kontakt til den form for spiritualitet.
Del Link

svar til Hajmad.

Jan, publiceret d.02/08 21:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Hajmad skrev:
Lars Mollerup-Degn skrev: I stedet for at opleve menneskers eklektiske tilgang til troen – det vil sige, at de vælger og vrager brudstykker og elementer af troen efter eget forgodtbefindende – som et problem,
Det er da et kæmpe problem hvis mennesker erstatter ”syndsbegrebet” med karma og så tror de er frelste. Som præst / kirke / kristen er det da ens pligt at forkynde evangeliet fuldt og helt for mennesker.

Lars Mollerup-Degn skrev: er det måske mere frugtbart at forstå det som en opfordring til at overveje, hvordan vi kan præsentere kristendom og kristen spiritualitet som et brugbart redskab til at mestre livet.
Den kristne tro er allerede et brugbart redskab til at ”mestre livet”. Og hvis man påstår andet, så er det jo fordi at man ikke har oplevet hvad det vil sige at være en kristen.

En blanding mellem kristendom og buddhismen, er jo hverken kristendom eller buddhisme, men en helt tredje religion.

Hvordan mon Gud har det med, at mennesker prøver at blande afguds-dyrkelse og tom religion ( fra Guds perspektiv ), sammen med de 10 bud?

Hvorfor skulle Gud dog affinde sig med at dele sin ære med en gylden buddha-statue?

Hvis man er halvt afguds-dyrker er man så kun halvt fortabt?

At sige at det er helt legalt kun at ”købe den del af pakken”, er at vildlede mennesker.

Hvis man vil i kontakt med Gud, skal man bare folde sine hænder og bede til Gud.

Hvis man forsøger med meditation, så ved man jo ikke hvem det er man ringer til. Og bibelen advarer os imod at have kontakt til den form for spiritualitet.


svar til hajmad.

Kære Hajmad dit indlæg indeholder urigtige antagelser om buddhisme og meditation.

Ligesom en stribe af dine indlæg har gjort.

Hvis du nu skrev mere seriøst så ville folk også lægge større vægt på hvad du skriver.

Og siden du skriver meget må det vel være dit ønske at nå andre ?

Jeg forstår derfor ikke hvorfor du bliver ved med at skrive disse ting du ikke kan dokumentere rigtigheden af.

Der må da være nogle kvaliteter i kristendom du kan byde på og spille bolden, istedet for hele tiden at gå efter manden ?

Og ovenikøbet gå efter den forkerte mand ?
Del Link

Ring til en ven

Rasmus, publiceret d.03/08 00:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Hajmad skrev:
Som præst / kirke / kristen er det da ens pligt at forkynde evangeliet fuldt og helt for mennesker.


Hvilket et af dem?

Hvordan mon Gud har det med, at mennesker prøver at blande afguds-dyrkelse og tom religion ( fra Guds perspektiv ), sammen med de 10 bud?


"Jeg ødelægger jeres høje og tilintetgør jeres røgelsesaltre, jeg dynger jeres lig ovenpå ligene af jeres møgguder, og jeg vrager jer." (3 Mos. 26:30)

Hvorfor skulle Gud dog affinde sig med at dele sin ære med en gylden buddha-statue?


Ja hvorfor egentlig? Hvorfor kører han ikke bare den gode gamle stil fra Sodoma og Gomorrah og udsletter os "afgudsdyrkere" en gang for alle?

Hvis man forsøger med meditation, så ved man jo ikke hvem det er man ringer til.


Ringer man til nogen når man mediterer?

Hvis man vil i kontakt med Gud, skal man bare folde sine hænder og bede til Gud.


Kan han da ikke høre mig hvis jeg lader være med at folde mine hænder? Og er det meningen jeg skal kunne høre ham?

Jan skrev:
Og siden du skriver meget må det vel være dit ønske at nå andre ?


Det tror jeg ikke du skal regne med.
Del Link

"Lidt buddhistiske er vi vel alle…"

Hajmad, publiceret d.03/08 15:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Rasmus skrev:
Hvilket et af dem?

Jeg forstår godt at man som udefra-kommende måske tænker ”hvilket et af evangelierne i bibelen?”. Men det er faktisk ikke det man hentyder til, når man som kristen snakker om evangeliet. Evangelium betyder jo ”glædeligt budskab”. Og det glædelige budskab er jo hele nye testamente, men opsummeres som regel med skriftstedet.. Johannes 3:16

Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

Rasmus skrev:
3 Mos. 26:30

Ja nu var det jo bare et retorisk spørgsmål, for alle mennesker der har læst bibelen, ved jo godt hvad Gud har at sige om afguds-dyrkelse. Men for dem der ikke måtte have læst bibelen, syntes jeg faktisk at dit skrift-sted gør det meget klart. Så tak for det.

Rasmus skrev:
Hvorfor kører han ikke bare den gode gamle stil fra Sodoma og Gomorrah og udsletter os "afgudsdyrkere" en gang for alle?

For nogle mennesker handler fortællingen om Noah, bare om en dyre-passer, der bygger et skib og sejler lidt rundt. Men det er jo samtidig fortællingen om hvordan Gud druknede alle hedninge / afguds-dyrkere på jordens overflade og startede forfra med en lille gruppe retfærdige mennesker.

Samtidig er det jo vigtigt at påpege, at man deler bibelen op i nye og gamle testamente. Og det er jo på grund af Jesus og den måde hans død på korset / genopstandelse, ændrede forholdene for mennesket og vores forhold til Gud.

Og nej, farven på statuen man tilbeder, ud fra bibelsk forstand, gør ingen forskel, ifølge bibelen. Jeg siger bare ”gylden-buddha-statue” fordi det dermed, for dem der der har læst bibelen, giver assosiationer til den-gyldne-kalv og forstærker mit argument.

Rasmus skrev:
Ringer man til nogen når man mediterer?

I kristen forstand, ringer man op til den åndelige verden og spørger om der er nogen på linien. Og så kan man jo både få fat i dæmoner og onde ånder, der har lyst til at ødelægge ens liv med frygt og løgne.

Som Kristen er man beskyttet af Jesu blod, fordi Jesus en gang for alle har besejret Satan. Men derfor advarer bibelen os stadigvæk imod at opsøge det åndelige på den måde.

Hvis man læser i bibelen så fremtræder Satan jo ikke som han gør i tegne-film og middelalderlige malerier. Han fremtræder som fristeren som forsøger at forføre og lokke mennesker ud i fortabelse. At fremstille sig selv som visdom eller ambassadør for Gud, for at kunne lede en på afveje, er ikke noget der ligger fjernt fra den bibelske Satan.

På den anden side er der ikke noget galt i at have forbindelse med lysets del af den åndelige verden. Biblen indeholder jo både lovsang, bøn og tungetale.

Rasmus skrev:
Kan han da ikke høre mig hvis jeg lader være med at folde mine hænder?

Når man folder sine hænder, så er det jo bare et måde at vise at man overgiver sig til Gud og retter opmærksomheden den vej. Jeg tror ikke at det har noget med ”signal-styrken” at gøre.

Rasmus skrev:
Og er det meningen jeg skal kunne høre ham?

Ja, hvis Gud altså vælger at svare din bøn med tale. Men det er jo sådan set kun noget du beder om. Gud kunne også vælge ikke at svare på din bøn, hvis Gud ikke mener at du har brug for det du beder om.

Gud kunne også sagtens svare dig på andre måder. Det kunne være et brev i postkassen som løser dit problem. Eller det kunne bare være at du kom i tanke om noget der løste dit problem.

Og hvis det er noget vi virkelig gerne vil have, så siger Gud jo at vi skal blive ved med at bede ham om det, som små børn plager deres forældre om slik i supermarkedet.
Del Link

Ros til Hajmads Svar.

Jan, publiceret d.03/08 17:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Hajmad skrev:
Rasmus skrev: Hvilket et af dem?
Jeg forstår godt at man som udefra-kommende måske tænker ”hvilket et af evangelierne i bibelen?”. Men det er faktisk ikke det man hentyder til, når man som kristen snakker om evangeliet. Evangelium betyder jo ”glædeligt budskab”. Og det glædelige budskab er jo hele nye testamente, men opsummeres som regel med skriftstedet.. Johannes 3:16

Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

Rasmus skrev: 3 Mos. 26:30
Ja nu var det jo bare et retorisk spørgsmål, for alle mennesker der har læst bibelen, ved jo godt hvad Gud har at sige om afguds-dyrkelse. Men for dem der ikke måtte have læst bibelen, syntes jeg faktisk at dit skrift-sted gør det meget klart. Så tak for det.

Rasmus skrev: Hvorfor kører han ikke bare den gode gamle stil fra Sodoma og Gomorrah og udsletter os "afgudsdyrkere" en gang for alle?
For nogle mennesker handler fortællingen om Noah, bare om en dyre-passer, der bygger et skib og sejler lidt rundt. Men det er jo samtidig fortællingen om hvordan Gud druknede alle hedninge / afguds-dyrkere på jordens overflade og startede forfra med en lille gruppe retfærdige mennesker.

Samtidig er det jo vigtigt at påpege, at man deler bibelen op i nye og gamle testamente. Og det er jo på grund af Jesus og den måde hans død på korset / genopstandelse, ændrede forholdene for mennesket og vores forhold til Gud.

Og nej, farven på statuen man tilbeder, ud fra bibelsk forstand, gør ingen forskel, ifølge bibelen. Jeg siger bare ”gylden-buddha-statue” fordi det dermed, for dem der der har læst bibelen, giver assosiationer til den-gyldne-kalv og forstærker mit argument.

Rasmus skrev: Ringer man til nogen når man mediterer?
I kristen forstand, ringer man op til den åndelige verden og spørger om der er nogen på linien. Og så kan man jo både få fat i dæmoner og onde ånder, der har lyst til at ødelægge ens liv med frygt og løgne.

Som Kristen er man beskyttet af Jesu blod, fordi Jesus en gang for alle har besejret Satan. Men derfor advarer bibelen os stadigvæk imod at opsøge det åndelige på den måde.

Hvis man læser i bibelen så fremtræder Satan jo ikke som han gør i tegne-film og middelalderlige malerier. Han fremtræder som fristeren som forsøger at forføre og lokke mennesker ud i fortabelse. At fremstille sig selv som visdom eller ambassadør for Gud, for at kunne lede en på afveje, er ikke noget der ligger fjernt fra den bibelske Satan.

På den anden side er der ikke noget galt i at have forbindelse med lysets del af den åndelige verden. Biblen indeholder jo både lovsang, bøn og tungetale.

Rasmus skrev: Kan han da ikke høre mig hvis jeg lader være med at folde mine hænder?
Når man folder sine hænder, så er det jo bare et måde at vise at man overgiver sig til Gud og retter opmærksomheden den vej. Jeg tror ikke at det har noget med ”signal-styrken” at gøre.

Rasmus skrev: Og er det meningen jeg skal kunne høre ham?
Ja, hvis Gud altså vælger at svare din bøn med tale. Men det er jo sådan set kun noget du beder om. Gud kunne også vælge ikke at svare på din bøn, hvis Gud ikke mener at du har brug for det du beder om.

Gud kunne også sagtens svare dig på andre måder. Det kunne være et brev i postkassen som løser dit problem. Eller det kunne bare være at du kom i tanke om noget der løste dit problem.

Og hvis det er noget vi virkelig gerne vil have, så siger Gud jo at vi skal blive ved med at bede ham om det, som små børn plager deres forældre om slik i supermarkedet.


Ros til Hajmads svar.

Se det var et pænt svar du gav Rasmus der - og det tjener dig og og din religion til ære.

Ikke at jeg er ved at blive kristen, men det var et stilskifte jeg kan respektere.

Du svarer udførligt efter din overbevisning.

Og ingen hakken i stykker af bisætninger.

En fornøjelse at læse.

Men Stadig væk Hajmad - buddhister tilbeder IKKE buddhastatuer, som sådan - men viser respekt overfor de åndelige kvaliteter den repræsenterer.

De buddhister der beder - tilbeder ligeledes ikke en statue, men det den repræsenterer.

Og Buddha VAR et menneske og derfor ingen afgud.

Hvis du nu for korrigeret disse sidste 2 forståelige misforståelser, for folk med kristen baggrund - så har jeg snart ikke mere at kritisere dig for.

UPS, der var lige 1 ting til :

Theravadabuddhister ringer ingen og intet op under meditation, andet end deres eget skarpslepne sind.

Således er original buddhisme.

Og nu vil jeg squ læse dine kristne svar igen.

Kommer til at tænke på- nu ER det dig der har svaret ikke ?

Eller er det konen der har taget over ?

Ps - kunne en stakkels synder som jeg allerydmygst udbede mig en citering af det ovenfor omtalte skriftsted : 3 Mos. 26:30 ?
Del Link

Det kristne evangelium

jmp, publiceret d.03/08 18:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Jesus bad sine disciple om at gå ud i verden og prædike det evangelium, som Han havde givet dem. Dette evangelium var først og fremmest de ord og den forståelse, som Han havde givet dem.

Men så opfandt man kristendommen og antog Pauli evangelium om Jesus der døde på korset for vor skyld. Derved gik evangeliet i virkeligheden tabt og i stedet erstattet af et trosbegreb hvor enhver tåbe kunne nøjes med at bekende sig til Kristus uden at forstå sig selv.

Dette ville såmænd have været udmærket, hvis man så havde fulgt Hans ord om kærlighed og tilgivelse, men det gjorde man ikke.

Tillichs forklaringsmodel indeholder begreberne ''den horisontale dimension'' og den vertikale dimension''. Ifølge denne model er såvel kristendommen som buddhismen forklaringsmodeller med hvert deres udtryk, men selvom det, der beskrives udtrykkes forskelligt har de dog begge oprindelsen i erkendelsen af det menneskelige liv. Denne oprindelse er den vertikale dimension og hidrører fra forståelsen af os selv og andre i det liv vi virkelig lever.

I den horisontale dimension optræder religionerne som hinandens modsætninger fordi det, der udtrykkes, erkendelsen af virkeligheden, er gået tabt og kun udtrykket er tilbage.

Såvel den folkelige kristendom som den folkeligt opfattede buddhisme er kun tomme skaller uden indhold. De er blevet til tankemæssige trosformer og ikke erkendelse.

I år 2010 må vi være voksne nok og gå tilbage til rødderne. Ikke bagud i tid men her og nu i vores virkelige daglige liv og den virkelige verden som vi lever i. Tro kan ikke være det samme som ''at tro på''. det må ligge meget dybere hvis det skal have en mening for man kan tro på hvad som helst og så bliver tro blot noget følelsesbetonet.

jesu evangelium ligger gemt i forståelsen af Hans ord og virkeliggørelsen af Hans ord. Pauli løsning er en nem løsning for hvem kan leve op til Jesu meget strengere krav: ''sælg alt hvad du ejer og har, giv det til de fattige og kom du så og følg mig.''

For det moderne menneske er religionerne et udtryk for den historiske udvikling i forskellige kulturer men i vores moderne verden smelter alle de forskellige provinsielle kulturer sammen til én fælles verden som vi alle lever i blot med forskellig baggrund.

At tro, at éns egen religiøse baggrund er mere rigtig end den andens er helt følelsesmæssigt bestemt og det skaber skel mellem mennesker. Selvfølgelig er der meget man kan lære af de forskellige religioner f.eks. jødedommen, buddhismen og kristendommen. Kloge mennesker har til alle tider beskæftiget sig med den menneskelige tilværelse og dens problemer og vi kan alle lære af det i forbindelse med det liv vi lever her og nu.

Den horisontale dimension er alle ordene og forklaringerne, alle traditionerne og læresætningerne der skifter fra kultur til kultur og den vertikale dimension er den sandhed som ligger bag alle disse forskellige udtryk. Det kloge menneske studerer derfor alle de forskellige religioner og uddrager visdom fra dem uden at blive anfægtet i sin tro for troen ligger langt bag om alle de forskellige udtryk og menneskelivet er det samme for os alle uanset hvilken trosform vi bekender os til.

Vores udgangspunkt bør være os selv og forståelsen af os selv, det liv vi lever blandt andre, forståelsen af disse andre, vore indbyrdes forhold og den verden som vi lever i.

Hvis vi starter med os selv så vil billedet sandelig folde sig ud for vores blik og vi vil have søgt Guds rige først.I denne helhed vil vi se både kristendommen, buddhismen, jødedommen, Islam osv. som de er.

''jeg har mange ting, at fortælle jer, men I kan ikke bære det nu'', sagde Jesus til sine disciple. I 2010 burde vi kunne bære det og ikke blot benægte at Jorden drejer rundt om Solen fordi vi er bange for at miste vores horisontale tro.

Et meget godt eksempel på hvordan den vertikale erkendelse bliver forvansket til den horisontale, såkaldte tro, finder vi i beretningen om Helligåndens neddalelse over disciplene. Denne historie af Lukas viser tydeligt hvordan den manglende forståelse af Jesu ord bliver fortolket ind i Lukas' egne begrebsrammer.

Det er aldrig gået op for den almindelige kristne tilbeder at det, som Jesus taler om og det som beskrives i buddhisnmen og som er blevet gjort til religioner er rent eksistentielle forhold, der blot bliver beskrevet af de ord der er til rådighed for en mangelfuld forståelses- og begrebsverden.

Derfor er ordene til alle tider blevet misforstået og misfortolket.

Det intelligente moderne menneske bekender sig ikke til en bestemt religion og mange af de religiøse begreber er i vore dage blevet forklaret af psykologien. Religion er i virkeligheden et følelsesbetonet begreb og det kan, som vi også ser, fortolkes på uendelig mange måder alt efter de forskellige mennesker der fortolker.

troen, sandhede, det religiøse sind er langt fra alle disse følelsesbetonede udtryk. Det religiøse sind beskæftiger sig med sandheden som den kommer til udtryk i vores almindelige daglige liv og troen er noget helt andet end vores forestillingsverden.

(Jeg følte mig lige i stødet, så undskyld, at jeg ikke har læst korrektur til den der gider læse det)
Del Link

Svar til JMP.

Jan, publiceret d.03/08 18:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Det var meget spændende.

Men jeg er bestemt ikke med hele vejen.

Min grund til at være buddhist er feks. klart rationel- og ikke begrundet i emotion.

At der så senere kommer emotion på er noget helt andet.

Og jeg ser heller ikke de andre religioner som modsætninger til buddhismen.

Snarere som andre veje mod toppen af bjerget.

At et intelligent menneske skulle benytte flere spirituelle veje på en gang ville være som at forsøge at benytte flere transportmidler på en gang.
Del Link

"Lidt buddhistiske er vi vel alle…"

Hajmad, publiceret d.03/08 19:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Jan skrev:
Men Stadig væk Hajmad - buddhister tilbeder IKKE buddhastatuer, som sådan - men viser respekt overfor de åndelige kvaliteter den repræsenterer.

Og Buddha VAR et menneske og derfor ingen afgud.

Theravadabuddhister ringer ingen og intet op under meditation, andet end deres eget skarpslepne sind.

Jeg forstår godt hvad du siger. Og jeg respekterer dit synspunkt. Men fra mit synspunkt kan man jo sige, at du prøver at bestemme hvad min ”religion” skal syntes om din ”religion”. Og jeg er altså ikke enig med dig. Og det er fordi jeg tager udgangspunkt i bibelen, frem for buddhismen. På baggrund af det, tror jeg ikke rigtig at vi kan nå til enighed.

Jan skrev:
kunne en stakkels synder som jeg allerydmygst udbede mig en citering af det ovenfor omtalte skriftsted : 3 Mos. 26:30 ?

"Jeg ødelægger jeres høje og tilintetgør jeres røgelsesaltre, jeg dynger jeres lig ovenpå ligene af jeres møgguder, og jeg vrager jer.”

Det er et skriftsted som Rasmus har hentet fra et kapitel i det gamle testamente. Den første halvdel af kapitlet handler om lønnen for at holde loven, den anden halvdel handler om straffen for at bryde loven. Og man kan roligt sige at Gud ikke lægger fingrene imellem.

Hvis man ikke lige har en bibel ved hånde, kan man nemt slå det op på
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
Del Link

Den horisontale virkelighed

jmp, publiceret d.03/08 19:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Når jeg skriver om kristendommen og buddhismen i den horisontale (samfundsmæssige og historiske) dimnesion er det ikke fordi jeg ikke er klar over, at der også er en anden dimension i begge.

''religion er opium for folket'', skrev Karl Marx og sådan har det været gennem tiderne. Religionen bliver til opium for folket når den bliver noget udvortes. Religionens traditioner er f.eks et udtryk for noget dybere, men når formen mister sit indhold bliver kun den tomme skal tilbage.

I denne folkelige form bliver religion til tilbedelse i stedet for forståelse. I den folkelige form for buddhisme har jeg indtryk af, at buddhaen bliver guddommeliggjort. Til noget udvortes. Både Buddha og Jesus bliver guddommeligjort mens de i virkeligheden taler om det enkelte menneskes egen udvikling.

Dette kan være meget godt, hvis denne tilbedelse bliver udført af fredelige og sagtmodige mennesker. Vi har alle brug for en en måde at fortolke tilværelsen på, vi har alle brug for at udtrykke os i livet.

Men denne udvendiggørelse kan også udnyttes af det sind som ikke er fredeligt og sagtmodigt og så bliver det en magtstruktur og et udtryk for det ene menneskes magt over det andet.

Så har vi den uvidende og den oplyste. Så har vi lederen og tilhængeren og illusionen om, at der er forskel på det oplyste menneske og det menneske, som ikke er oplyst.

Uden at kende så meget til buddhismen er jeg dog bekendt med at der også er en dybere form for den som tager udgangspunkt i det eksistentielle. Det er ud fra denne eksistentielle forståelse, at udtrykket, traditionen udfolder sig.

Når religion ikke er en magtstruktur, så er den et udtryk for det enkelte menneskes egen forståelse og kærlighed.

At lægge en blomst for Buddhas fødder i hengivenhed er noget helt andet end at undertvinge og indoktrinere andre i en bestemt trosopfattelse.

Nadveren er et godt eksempel. Nogle mennesker tror at den har en eller anden form for magisk betydning. Men hvis man læser hvad Jesus sagde, så er den et udtryk for hengivenhed. Nadveren i sig selv har overhovedet ingen betydning andet end som et udtryk for hengivenhed og det er ens eget hjerte som kommer til udtryk i denne handling.

''Gør dette til ihukommelse af mig'', sagde Jesus.

Indholdet, følelsen, behøver intet udtryk, men når den udtrykker sig behøver den en form. Om denne form er buddhisme eller kristendom er egentlig ligegyldigt det er indholdet som er vigtigt.

Formen derimod, er ingenting i sig selv. Kærlighed er ikke kulturbestemt.
Del Link

Svar til Hajmad

Jan, publiceret d.03/08 20:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lidt buddhistiske er vi vel alle…"
Hajmad skrev:
Jan skrev: Men Stadig væk Hajmad - buddhister tilbeder IKKE buddhastatuer, som sådan - men viser respekt overfor de åndelige kvaliteter den repræsenterer.

Og Buddha VAR et menneske og derfor ingen afgud.

Theravadabuddhister ringer ingen og intet op under meditation, andet end deres eget skarpslepne sind.
Jeg forstår godt hvad du siger. Og jeg respekterer dit synspunkt. Men fra mit synspunkt kan man jo sige, at du prøver at bestemme hvad min ”religion” skal syntes om din ”religion”. Og jeg er altså ikke enig med dig. Og det er fordi jeg tager udgangspunkt i bibelen, frem for buddhismen. På baggrund af det, tror jeg ikke rigtig at vi kan nå til enighed.

Jan skrev: kunne en stakkels synder som jeg allerydmygst udbede mig en citering af det ovenfor omtalte skriftsted : 3 Mos. 26:30 ?
"Jeg ødelægger jeres høje og tilintetgør jeres røgelsesaltre, jeg dynger jeres lig ovenpå ligene af jeres møgguder, og jeg vrager jer.”

Det er et skriftsted som Rasmus har hentet fra et kapitel i det gamle testamente. Den første halvdel af kapitlet handler om lønnen for at holde loven, den anden halvdel handler om straffen for at bryde loven. Og man kan roligt sige at Gud ikke lægger fingrene imellem.

Hvis man ikke lige har en bibel ved hånde, kan man nemt slå det op på
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx


svar til Hajmad.

ok tak for det svar det forstår jeg .

Men hvad jeg ikke forstår er hvor er det at bibelen påviser at buddhastatuer eller Buddha er en afgud.?
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock