Jesus bad sine disciple om at gå ud i verden og prædike det evangelium, som Han havde givet dem. Dette evangelium var først og fremmest de ord og den forståelse, som Han havde givet dem.
Men så opfandt man kristendommen og antog Pauli evangelium om Jesus der døde på korset for vor skyld. Derved gik evangeliet i virkeligheden tabt og i stedet erstattet af et trosbegreb hvor enhver tåbe kunne nøjes med at bekende sig til Kristus uden at forstå sig selv.
Dette ville såmænd have været udmærket, hvis man så havde fulgt Hans ord om kærlighed og tilgivelse, men det gjorde man ikke.
Tillichs forklaringsmodel indeholder begreberne ''den horisontale dimension'' og den vertikale dimension''. Ifølge denne model er såvel kristendommen som buddhismen forklaringsmodeller med hvert deres udtryk, men selvom det, der beskrives udtrykkes forskelligt har de dog begge oprindelsen i erkendelsen af det menneskelige liv. Denne oprindelse er den vertikale dimension og hidrører fra forståelsen af os selv og andre i det liv vi virkelig lever.
I den horisontale dimension optræder religionerne som hinandens modsætninger fordi det, der udtrykkes, erkendelsen af virkeligheden, er gået tabt og kun udtrykket er tilbage.
Såvel den folkelige kristendom som den folkeligt opfattede buddhisme er kun tomme skaller uden indhold. De er blevet til tankemæssige trosformer og ikke erkendelse.
I år 2010 må vi være voksne nok og gå tilbage til rødderne. Ikke bagud i tid men her og nu i vores virkelige daglige liv og den virkelige verden som vi lever i. Tro kan ikke være det samme som ''at tro på''. det må ligge meget dybere hvis det skal have en mening for man kan tro på hvad som helst og så bliver tro blot noget følelsesbetonet.
jesu evangelium ligger gemt i forståelsen af Hans ord og virkeliggørelsen af Hans ord. Pauli løsning er en nem løsning for hvem kan leve op til Jesu meget strengere krav: ''sælg alt hvad du ejer og har, giv det til de fattige og kom du så og følg mig.''
For det moderne menneske er religionerne et udtryk for den historiske udvikling i forskellige kulturer men i vores moderne verden smelter alle de forskellige provinsielle kulturer sammen til én fælles verden som vi alle lever i blot med forskellig baggrund.
At tro, at éns egen religiøse baggrund er mere rigtig end den andens er helt følelsesmæssigt bestemt og det skaber skel mellem mennesker. Selvfølgelig er der meget man kan lære af de forskellige religioner f.eks. jødedommen, buddhismen og kristendommen. Kloge mennesker har til alle tider beskæftiget sig med den menneskelige tilværelse og dens problemer og vi kan alle lære af det i forbindelse med det liv vi lever her og nu.
Den horisontale dimension er alle ordene og forklaringerne, alle traditionerne og læresætningerne der skifter fra kultur til kultur og den vertikale dimension er den sandhed som ligger bag alle disse forskellige udtryk. Det kloge menneske studerer derfor alle de forskellige religioner og uddrager visdom fra dem uden at blive anfægtet i sin tro for troen ligger langt bag om alle de forskellige udtryk og menneskelivet er det samme for os alle uanset hvilken trosform vi bekender os til.
Vores udgangspunkt bør være os selv og forståelsen af os selv, det liv vi lever blandt andre, forståelsen af disse andre, vore indbyrdes forhold og den verden som vi lever i.
Hvis vi starter med os selv så vil billedet sandelig folde sig ud for vores blik og vi vil have søgt Guds rige først.I denne helhed vil vi se både kristendommen, buddhismen, jødedommen, Islam osv. som de er.
''jeg har mange ting, at fortælle jer, men I kan ikke bære det nu'', sagde Jesus til sine disciple. I 2010 burde vi kunne bære det og ikke blot benægte at Jorden drejer rundt om Solen fordi vi er bange for at miste vores horisontale tro.
Et meget godt eksempel på hvordan den vertikale erkendelse bliver forvansket til den horisontale, såkaldte tro, finder vi i beretningen om Helligåndens neddalelse over disciplene. Denne historie af Lukas viser tydeligt hvordan den manglende forståelse af Jesu ord bliver fortolket ind i Lukas' egne begrebsrammer.
Det er aldrig gået op for den almindelige kristne tilbeder at det, som Jesus taler om og det som beskrives i buddhisnmen og som er blevet gjort til religioner er rent eksistentielle forhold, der blot bliver beskrevet af de ord der er til rådighed for en mangelfuld forståelses- og begrebsverden.
Derfor er ordene til alle tider blevet misforstået og misfortolket.
Det intelligente moderne menneske bekender sig ikke til en bestemt religion og mange af de religiøse begreber er i vore dage blevet forklaret af psykologien. Religion er i virkeligheden et følelsesbetonet begreb og det kan, som vi også ser, fortolkes på uendelig mange måder alt efter de forskellige mennesker der fortolker.
troen, sandhede, det religiøse sind er langt fra alle disse følelsesbetonede udtryk. Det religiøse sind beskæftiger sig med sandheden som den kommer til udtryk i vores almindelige daglige liv og troen er noget helt andet end vores forestillingsverden.
(Jeg følte mig lige i stødet, så undskyld, at jeg ikke har læst korrektur til den der gider læse det)