Vold er desværre ikke nok til, du kan søge skilsmisse som muslim, svarer præst og tidligere muslim Massoud Fouroozandeh
Spørgsmål:Jeg er for tre måneder siden gået fra min mand.
Han brugte vold mod mig hele tiden. Han ville ikke sove med mig. Vi har en lille dreng sammen. Han var mig hele tiden utro, så jeg valgte at gå fra ham. Han ville heller ikke give mig muslimsk skilsmisse.
Er vi så muslimsk skilt nu, hvor vi ikke har set hinanden i et stykke tid?
Med venlig hilsen
Shabi
Svar:Kære Shabi
Tak for din henvendelse. Jeg er meget ked af at høre om din svære situation.
Nu er jeg ikke en imam, men jeg håber, mit kendskab til islams retningslinier (sharia/Koranen) kan hjælpe dig med dine spørgsmål et stykke af vejen.
At ens muslimske mand bruger vold mod sin kone er i sig selv ikke et argument for, at man kan gå fra sin mand og efterfølgende betragte sig som fraskilt, da manden ifølge islams lov har ret til at sanktionere sin kone (hvis han finder det nødvendigt) selv med tæsk og "vold".
Så den forståelse, du og jeg kan have om vold, er ikke nødvendigvis den samme, som man kan tolke efter islamiske ret og lov (sura 4:34, sura 2:228).
Det andet argument, hvor du nævner hans utroskab, er desværre heller ikke nok til, du kan søge skilsmisse, da en mand i islam kan have op til fire koner og ubegrænset "lovlige" kærester/midlertidigt ægteskab (Muta og kun i shia-islam), (sura 4:20), (sura 4:43, sura 2:282).
Dog findes der også henvisninger i koranen, som går imod sex
uden for ægteskabet og efterfølgende straf (sura 24:2, 3).