Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Australsk røre over premierminister Gillards ateisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Premierminister Julia Gillard kom i problemer, da hun offentligt stod frem som ateist og nægtede at sværge ved Biblen. Spørgsmålet er, om ateister kan være etisk og moralsk ansvarlige?

- Scanpix

Emneord for denne artikel

kristen | Australien | etik | ateisme | moral | ateist | premierminister | Julia-Gillard
flexblock
18 debatindlæg Hold mig opdateret

Kan ateister handle etisk? Spørgsmålet er kommet under luppen i Australien på grund af nyvalgte premierminister Julia Gillards erklærede ateisme

”Kristne må minde sig selv om, at de, som ikke deler den kristne tro, stadig kan opretholde en etisk og moralsk ramme."

Det udtaler den australske, anglikanske ærkebiskop, Roger Herft i Weekend Australia.

Hans reaktion kommer i forbindelse med det røre, der har været i Australien, siden nyudnævnte premierminister Julia Gillard offentligt stod frem som ateist og blandt andet nægtede at sværge ved Bibelen ved sin indsættelse.

Gillards ateisme affødte reaktioner fra såvel den anglikanske som den katolske kirke i Australien, hvor flere kirkelige ledere offentligt problematiserede hendes udtalelser.

Annonce
”Mange kristne er bekymrede for, at en person, som ikke tror på Gud, ikke er i stand til at løfte de kristne traditioner - som respekt for menneskelivet, ægteskabets hellige betydning, kirkens uafhængighed, kirkeskoler og kirkelige sociale velfærdsinstitutioner,” udtalte den katolske ærkebiskop Berry Hickey til The West Australian.

Hickey fremhævede i øvrigt, at den ugifte og barnløse Gillards ateisme kunne komme til at koste hende stemmer til det kommende parlamentsvalg den 21. august, hvor den katolske familiefader, Tony Abott er i opposition.

Men denne opfattelse deler den anglikanske ærkebiskop, Roger Herft altså ikke:

”Enhver udtalelse, som fremhæver den kristne tro som havende en eller anden form for eksklusiv moralsk integritet eller politisk retfærdighedsforståelse, er ubehjælpsom og forkert”, udtaler han til Weekend Australia.

Julia Gillard har i forbindelse med sagen udtalt, at hun selvfølgelig respekterer kirken, men at hun i øvrigt ikke ønsker at udtale sig om kritikken.

Ligeledes har oppositionspartiets leder Tony Abott kommenteret sagen:

”Jeg vil gerne fremhæve, at selv om jeg er en kristen i politik, er jeg ikke en kristen politiker. Og jeg vil ikke bede kristne give mig deres stemme, bare fordi vi er af samme overbevisning”, udtaler han.

Julia Gillard er Australiens første kvindelige premierminister og erstattede den 24. juni afgåede Kevin Rudd i Labourpartiet. Hun er den første premierminister, der har nægtet at sværge ved Bibelen.

Den 21. august er der parlamentsvalg, og Gillard skal nu forsøge at overbevise den australske befolkning om, at hendes ateisme ikke vil forhindre hende i at føre ordentlig, etisk og moralsk velfunderet politik.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Anker, publiceret d.09/08 09:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Det må da tale til hendes fordel at hun ikke vil sværge på biblen.
Hvis hun havde løget og sværget på biblen ville hun næppe have været den første politikker til at gøre det.
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Astor, publiceret d.09/08 10:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Citat fra Tony Abbot ”Jeg vil gerne fremhæve, at selv om jeg er en kristen i politik, er jeg ikke en kristen politiker. Og jeg vil ikke bede kristne give mig deres stemme, bare fordi vi er af samme overbevisning”

Hatten af og respekt for både Abbot og Gilliard, der tør at stå ved deres overbevisning. Håber det australske folk respekterer dem, og viser det ved at stemme på dem af kandidaterne de er enige med politisk, og ikke af andre grunde!
Del Link

Hvor hyklerisk!

Plus, publiceret d.09/08 10:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
De kristne nærer åbenlyst de fordomme de kritiserer ateisterne for at nære imod troende. Endnu en fordom om det religiøse hykleri er således bekræftet.
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Judas II, publiceret d.09/08 11:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Det er ganske vist at ateister kan handle etisk, de kan f.eks kræve tilgivelse når de har været slemme og retfærdig gengældelse når andre har været slemme...de kan altså låne lidt etik hist og pist og tilpasse den til deres lyster....

Når jeg ser folk stå og sværge på bibelen, så kommer jeg altid til at tænke på dette skriftsted:

Matt 5.:
Om at sværge

v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.
Del Link

HVOR MANGE KRISTNE SVÆRGER VED BIBLEN ???

niels anton daam, publiceret d.09/08 15:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Man kan jo være ateist på mange måder, nogle er såkaldt søgende ateister, andre er bevidste.
men det betyder i alle tilfælde , at de har tænkt over emnet.
Det er vanskelligere, når man skal arbejde med mennesker,, der ikke har en holdning til noget.
Som ateist er den nye premier minister jo neutral i tros spørgsmål, hvilket kan være en fordel.
Det kommer efter min mening an på, hvordan den nye premierminister reagerer, når hun er sammen med mennesker, der tror på et eller andet.

med venlig hilsen

Niels Anton Dam
Præstø
medlem af kritendemokraterne
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Tænk nu efter, publiceret d.09/08 22:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
ikke er i stand til at løfte de kristne traditioner

-------------------------------------------------------------------

Det skulle vel sige sig selv at det ikke er det ateister går ind for,
det er jo lige præcis det stik modsatte.


En ateist er imod det kristne, det er derfor man er blevet ateist,

En ateist er en Guds fornægter........
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Plus, publiceret d.10/08 00:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Sikke noget sludder. Ateister er ikke imod de såkaldt kristne. I anser alle som ikke er med jer som værende imod jer. Ateister er skeptiske over for al slags overtro.

Tænk nu efter skrev:
ikke er i stand til at løfte de kristne traditioner
-------------------------------------------------------------------

Det skulle vel sige sig selv at det ikke er det ateister går ind for,
det er jo lige præcis det stik modsatte.


En ateist er imod det kristne, det er derfor man er blevet ateist,

En ateist er en Guds fornægter........
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Astor, publiceret d.10/08 01:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
"En ateist er imod det kristne, det er derfor man er blevet ateist"
Nej, man er ateist fordi man ikke tror på gud(er). en teist er en der tror på guder - en ateist er en "ikke-teist", altså en "ikke-troende". er man imod noget, er man "anti". er man imod kristne, er man således, - nåja- en antikrist

Gilliard blev spurgt om hun troede på gud. til det svarede hun "nej". (hun burde faktisk dog først sige, at spørgsmålet er forkert stillet. spørgsmålet er "tror du på EN gud", da menneskeheden har fundet på en lang række guder - selv bibelen anerkender dette. kristne har dog, smart nok, fundet en måde at stille spørgsmålet på, så det kun gælder deres gud.)

"En ateist er en Guds fornægter"
Gilliard siger altså, at hun ikke tror på en gud. er man så en "fornægter"? "Fornægter" hun så også... julemanden? nisser? små grønne mænd (forudsat at hun altså hellere ikke tror disse findes)
Del Link

Australsk røre over premierminister Gillards ateisme

Judas II, publiceret d.10/08 12:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Plus skrev:
Sikke noget sludder. Ateister er ikke imod de såkaldt kristne. I anser alle som ikke er med jer som værende imod jer. Ateister er skeptiske over for al slags overtro.


Undtagen lige ateisternes stærke tro på deres egen intellektuelle overlegenhed, samt deres meget overtroiske ide om, at de har videnskaben på deres side, en ide som bygger på en total mangel på erkendelse af, hvad man rent faktisk kan bevise.

Ateisternes latterlige og hovmodige overtro er ødelæggende for al sand videnskab og enhver seriøs religionsdebat.
Del Link

Tom demonstration

F-86, publiceret d.10/08 19:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Australsk røre over premierminister Gillards ateisme
Anker skriver:
Det må da tale til hendes fordel at hun ikke vil sværge på biblen.
Hvis hun havde løget og sværget på biblen ville hun næppe have været den første politikker til at gøre det.


Når hun ikke tror på Gud og (som andre ateister) erklærer, at hun ikke kan tro på noget overnaturligt, burde der ikke være noget problem at lægge hånden på Bibelen, som traditionen kræver. At nægte dette kan betegnes som opstyltethed. Når Bibelen ikke "er noget" eller betyder noget for hende, må det at nægte håndspålæggelsen være en form for tom demonstration, der ikke lover godt for damens dømmekraft.

Med venlig hilsen
F-86
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​