De fleste 'religionskrige' skyldes misforståelse af religionen, mener missionsteolog Knud Jørgensen
Spørgsmål:Jeg ønsker at vide
hvorfor (ikke
hvordan og
hvornår), man kan tilhøre en religion, når det gang på gang viser sig, at religionsdyrkelse fører til undertrykkelse, fjendskab, vold, drab og i yderste, men ikke sjældne konsekvens, krig?
Med venlig hilsen
Peter
Svar:Kære Peter
I størstedelen af verden hører kultur og religion sammen. Man kan derfor ikke forstå kulturen og menneskers liv i fællesskab uden at forstå religionen eller trosforestillingerne (religion som begreb og navn er for øvrigt en vestlig opfindelse). De fleste mennesker kan derfor ikke vælge deres tro fra uden at melde sig ud af deres kultur og sociale sammenhæng.
Det er en vestlig tanke, at man kan skille ting ad, men samtidig en tænkning, som i dag spredes til alle urbane miljøer verden rundt, hvor vestligt tankegods præger livet.
Så vidt jeg ved, er der ingen af de store religioner, som støtter eller sanktionerer vold mod andre og anderledes troende. Heller ikke islam. De udslag af vold vi oplever for eksempel fra en radikal islam er, ifølge de muslimer jeg kender, ikke en genuin del af islam. De er betinget af meget andet end religion, som for eksempel social undertrykkelse, marginalisering, vrede mod en vestlig korstogsmentalitet og så videre.
I det hele taget er der grund til at spørge, om det nu er så sikkert, at det er troen og religionen, som er ophav til vold og krig, eller om der er andre årsager, især etniske spændinger og undertrykkelse, som i det tidligere Jugoslavien og social/økonomisk udnyttelse gennem århundreder, som for eksempel i Nordirland og Tjetjenien?
De fleste såkaldte 'religionskrige', inklusive det 17. århundredes krige mellem katolikker og protestanter i Europa, finder, tror jeg, deres hovedårsag i en misforståelse af religionen sammenkoblet med andre sociale og etniske årsager.