Spørgsmål:

Der tales ofte om tværreligiøse ægteskaber, men hvad med familien og dets individer, hvis søn indgår et tværreligiøst ægteskab?

Mange gange kommer det som et chok for familiemedlemmerne, at deres søn vil indgå ægteskab med en dansk kvinde, som han i skjul har kendt i et stykke tid og har haft et forhold til. Dette er i sig selv islamisk set haram, så vidt jeg ved, men hvad så når vedkommende "påtvinger" sin familie at acceptere dette forhold?

Er det ikke problematisk i forbindelse med for eksempel nevøer og niecers opdragelse, da man som muslim opdrager sine børn til afholdenhed før ægteskabet? Det virker både dobbeltmoralsk og som tom snak, da nevøer og niecer jo kan se, at det reelt ikke vil få nogen konsekvens, ligesom det ikke har gjort for onklen?

Med dobbeltmoralsk tænker jeg på, at man jo omgås onklen og hans familie og hygger sig, men samtidig siger til sine børn, at de ikke må gøre, som onkel har gjort. Det synes jeg, er et meget stort dilemma.

Man kan også have den mere radikale holdning, at man ikke kan acceptere sådan et forhold og eventuelt ikke vil acceptere personen før, hun konverterer. Så bliver storfamilien splittet.

Hvad mener I, og hvad er den rette holdning til denne problemstilling? Ens børn gør jo det, de ser og ikke nødvendigvis det, man siger.

Med venlig hilsen
Huma

Svar:

Salâm Huma

Du har ganske ret i, at det kan være problematisk, at nogle mennesker vælger at indgå et udenomsægteskabeligt forhold, og at familiens umiddelbare accept af dette forhold i sig selv kan virke på i hvert fald børn som om, der ikke har været nogen konsekvens for parterne.