Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Påvirker onklens kæresteforhold vores børn moralsk? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påvirker onklens kæresteforhold vores børn moralsk?

Jeg synes godt, at forældrene kan fortælle deres børn, at ”onkel” ikke gør det rette, svarer muslimske Safia Aoude.

- Foto: Colourbox

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Børn kan godt gennemskue de sociale konsekvenser, onklens udenomsægteskabelige forhold medfører, svarer cand. jur. og muslim Safia Aoude

Spørgsmål:

Der tales ofte om tværreligiøse ægteskaber, men hvad med familien og dets individer, hvis søn indgår et tværreligiøst ægteskab?

Mange gange kommer det som et chok for familiemedlemmerne, at deres søn vil indgå ægteskab med en dansk kvinde, som han i skjul har kendt i et stykke tid og har haft et forhold til. Dette er i sig selv islamisk set haram, så vidt jeg ved, men hvad så når vedkommende "påtvinger" sin familie at acceptere dette forhold?

Er det ikke problematisk i forbindelse med for eksempel nevøer og niecers opdragelse, da man som muslim opdrager sine børn til afholdenhed før ægteskabet? Det virker både dobbeltmoralsk og som tom snak, da nevøer og niecer jo kan se, at det reelt ikke vil få nogen konsekvens, ligesom det ikke har gjort for onklen?

Med dobbeltmoralsk tænker jeg på, at man jo omgås onklen og hans familie og hygger sig, men samtidig siger til sine børn, at de ikke må gøre, som onkel har gjort. Det synes jeg, er et meget stort dilemma.

Annonce
Man kan også have den mere radikale holdning, at man ikke kan acceptere sådan et forhold og eventuelt ikke vil acceptere personen før, hun konverterer. Så bliver storfamilien splittet.

Hvad mener I, og hvad er den rette holdning til denne problemstilling? Ens børn gør jo det, de ser og ikke nødvendigvis det, man siger.

Med venlig hilsen
Huma

Svar:

Salâm Huma

Du har ganske ret i, at det kan være problematisk, at nogle mennesker vælger at indgå et udenomsægteskabeligt forhold, og at familiens umiddelbare accept af dette forhold i sig selv kan virke på i hvert fald børn som om, der ikke har været nogen konsekvens for parterne.

Og du har ret i, at denne opførsel kan smitte af på børnene eller i hvert fald åbne op for, at børnene bliver forvirrede med hensyn til, hvad der er rigtigt og forkert.

Personligt ville jeg vælge at tale med ”onkel” om hans forhold til kvinden og råde ham til at indgå ægteskab, men forældrene bør også være åbne omkring denne særlige problemstilling overfor deres børn.

Jeg synes godt, at forældrene kan fortælle deres børn, at ”onkel” ikke gør det rette, og jeg ville ikke være bekymret over, at børnene tror, der ikke er konsekvenser for sådan et forhold. Børn er ikke så dumme, som man tror, de kan mærke sådanne spændinger i familien, og de kan også godt gennemskue de sociale konsekvenser, som ”onkels” forhold medfører.

Under alle omstændigheder bør man ikke slække den moralske opdragelse af sine børn "bare" fordi, et familiemedlem begår en fejl. Derudover er det ligeledes vigtigt at beholde ”onkel” i familien. Når ”onkel” en dag indser sin fejl og retter op på den, vil børnene i familien kunne se, at vi mennesker kan begå voldsomme fejl, men at vi også efterfølgende kan rette op på dem.

Dette er i sig selv en uhyre vigtig del af vores mentale og sociale udvikling, og det lærer også børnene værdien af barmhjertighedens og angerens proces.

Wassalam
Safia Aoude
Cand. jur. og muslim
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kære Huma.

Milter, publiceret d.13/10 22:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Påvirker onklens kæresteforhold vores børn moralsk?
Undskyld min sene reaktion på dit spørgsmål. Jeg håber, du stadig følger med i dit spørgsmål.

Du har valgt at stille dit spørgsmål til religion.dk i stedet for at spørge venner og bekendte. Jeg går ud fra, du gør det, fordi du ønsker reaktioner fra andre, som måske ikke tænker som dig. Tager jeg fejl?

Dit spørgsmål drejer sig om et emne, som gennem mange år har optaget mange danskeres tankegang: Hvor meget kan man tillade sig at afvige fra den normalt accepterede tankegang eller livsstil/kultur/religion, før det bliver "for meget", og hvad bør sådanne afvigelser resultere i?

I Danmark er den generelle holdning, som gennem mange generationer er skabt gennem en åben og fri debat, at man skal danne sin egen holdning ud fra ens egne erfaringer. Man skal ikke lade sig lede af autoriteter og kendte navne, især doktrinært religiøse, som holder fast i gamle tiders normer.

Er din onkel blevet et dårligere menneske, fordi han har forelsket sig i en dhimmi?

Et sundt samfund er et samfund, som ikke stiltiende accepterer tidligere tiders accepterede normer.

PS:

Safia Aoude skriver i sit svar til dig:

"... nogle mennesker vælger at indgå et udenomsægteskabeligt forhold..."

På dansk betyder "udenomsægteskabeligt", at man har et forhold til en af det andet køn, samtidig med, at man er gift med en anden. Dit indlæg giver ikke indtryk af, at din onkel er gift med en anden.
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​