Det er vigtigt, at det ikke kun er en enkelt kultur og en enkelt religion, som fylder debatten, mener generalsekretær Christina Philipstatt.
- Foto: Brian Rasmussen/Scanpix
Christina Phillipstatt |
26. august 2010
De Konservatives forslag om et Råd, der skal vurdere forholdet mellem religion og kultur er en god idé, mener generalsekretær Christina Phillipstatt
Har De Konservative ret i, at store dele af den danske islamforskning og -debat har været for positiv og for lidt kritisk indstillet over for islam? Er debatten i Danmark om religion og kultur kvalificeret nok?
Christina Phillipstatt, der er generalsekretær i Dialogcentret, svarer:Om indvandringen bliver et afgørende tema i den kommende valgkamp er ikke til at vide, men der er ingen tvivl om, at det kunne være opløftende, om den religiøse og kulturelle værdidebat blev taget mere alvorligt som værdidebat og ikke blot var en debat om tilfældige og ubegrundede holdninger.
Det ville også være gavnligt, om både politikere og medier blev bedre til selv at skelne, så også almindelige danskere bedre kunne skelne, hvad der er kultur, hvad der er religion, hvilke værdier der er forenelige med et moderne demokrati, og hvilke der ikke er.
Islam skal ikke fylde det hele
Der har indtil nu været alt for meget plads til at diskutere, hvad der er passende eller upassende i en religion. Det forplumrer en mulig seriøs debat. Værdidebatten, både den sekulære og den religiøse spiller således en vigtig rolle i samfundet, hvilket vore politikere – af hvilken observans de end måtte være – naturligvis er forpligtet på at tage alvorligt og integrere som en fast del af deres partiprogram.
Og det er vigtigt, at det ikke kun er en enkelt kultur og en enkelt religion, som fylder debatten. Selvfølgelig skal der fortsat være fokus på islam og den kultur, som indvandringen bringer med, men der findes mange andre kulturer og livstydninger, som er ved at vinde indpas i det danske samfund, og som levnes alt for lidt plads i værdidebatten.
Partier må definere, hvad demokrati er
Værdidebatten skal indeholde alt det, der om muligt kan true de værdier, som et moderne, demokratisk samfund ønsker at hvile på, ligesom den skal indeholde etiske spørgsmål, der også inden for disse rammer skiller vandene. Og præcis hvad dette er, kan i sig selv være svært at definere klart.
Derfor er det vigtigt, at de partier, som ønsker at sætte mere fokus på den religiøse værdidebat i deres programmer, definerer klart, hvad de mener med Danmark som et frit, demokratisk samfund.
Sæt grænser for uetisk religionsudøvelse
Religiøse hensyn bør altid finde sted, hvis hensynet ikke har omfattende økonomiske eller etiske konsekvenser. Og det er her, at et etisk råd med særlig viden om religionerne kunne blive en interessant idé.
Megen debat foregår uden dybere viden om de enkelte religioner, og derfor bliver det også uigennemsigtigt, hvornår det giver mening, og hvornår det ikke giver mening.
Hvis vi tager hensyn til religionsudøvelse, der kan vurderes som uetisk, eller som ender med at blive hensynsløs over for andre, så er det naturligvis et problem. Men hvor sådanne grænser går, må politikerne finde ud af i samarbejde med fagfolk – f.eks. gennem oprettelse af et Råd der udelukkende beskæftiger sig med religion og kultur!
Undertrykkende adfærd skal tages alvorligt
Det er nedslående, hvordan debatten omkring islam hele tiden forpurres og skaber større og større kløfter mennesker imellem. Islam som sådan behøver på ingen måde at være et problem, men fanatisk islam er naturligvis et problem, og det skal virkelig tages seriøst – her skal ingen slap politik se igennem fingre.
Men det gælder alle religioner, hvor fanatisme og usund religiøsitet finder sted, uanset om det er anerkendte trossamfund eller ej. Der bør ligeledes fortsat være fokus på sekter og sekteriske bevægelser, som f.eks. Evangelist og Faderhuset, uigennemsigtige og lukkede fællesskaber som f.eks. Scientology, samt nyreligiøse bevægelser eller dertil relaterede fænomener som f.eks. healingmetoden Injiva eller yogacentret Natha.
Grundlæggende kan man sige, at alt, hvad der indbefatter kontrollerende adfærd over for tilhængere, undertrykkelse, tvang, økonomisk udnyttelse, kriminel adfærd etc., er man naturligvis nødt til at tage alvorligt. Hvad der derimod er usmageligt eller grimt eller stødende at se på – det er og bliver noget værre sludder overhovedet at beskæftige sig med.
Vi har brug for et samfundsetisk råd
Vi har brug for et Råd, der, enten som en integreret del af Det etiske råd, eller som sideløbende hermed, udelukkende beskæftiger sig med religion og kultur og derved kan være med til at sikre et vist niveau i den nødvendige værdidebat.
Det kunne også være med til at nedtone de mange useriøse diskussioner, og i stedet være med til at fremme et lidt mere nuanceret syn på religion og kultur og i særlig grad islam!
Christina Phillipstatt er generalsekretær i Dialogcentret.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk