Intet tyder på, at unge muslimer bliver mere og mere radikale. Tværtimod bidrager Pittelkow og Jespersen til polariseringen af samfundet med deres skræmmebilleder, mener religionsforsker Kate Østergaard

Det grundlæggende retoriske spørgsmål i Karen Jespersen og Ralf Pittelkows bog Islams Magt - Europas ny virkelighed er, hvorvidt vi skal være bange for muslimerne eller ej. Titlen siger det hele. Vi skal være bange for islam, fordi det er en lovreligion, som vil indføre et andet samfundssystem.

Gennem bogen understreges temaer, som islamkritikere plejer at hive frem, nemlig at islam er voldelig og kvindeundertrykkende. Alvoren og de dystre udsigter slås an, idet det fremhæves, at hver 10. borger i Danmark i 2050 vil være muslim.

Islam-bog udgiver sig for at være veldokumenteret
Noget nyt og positivt ved bogen i forhold til andre af disse islamkritiske debatbøger er, at Ralf Pittelkow og Karen Jespersen anerkender, at alle muslimer ikke er ens. Der er liberale muslimer, ukritiske muslimer og islamister.

Forfatterne mener, at der er sket en radikalisering, og at det er islamisterne, der har vind i sejlene. Integrationen går den helt forkerte vej.

Bogen gives et videnskabeligt præg, idet den refererer undersøgelser og tal fra øst og vest. Det kan derfor virke, som om den er veldokumenteret.

Skræmmebilledet holder ikke
Det, man skal være opmærksom på er bare, at oplysningerne er udvalgt og drejet, så de passer ind i det skræmmebillede, som forfatterne gerne vil tegne. I to store undersøgelser, som jeg her kort vil nævne, ser billedet anderledes ud.

Integrationsministeriet har foretaget en stor værdiundersøgelse, hvor det viser sig, at indvandrere faktisk overvejende har demokratiske holdninger.

Hos analyseinstituttet Catinèt, hvor man i en 10-årig periode har målt integrationen, er hovedkonklusionen, at det går den rigtige vej. Flere indvandrere føler sig som danskere og har danske venner. Flere, og det gælder specielt kvinder, tager uddannelser.

Indvandrerne er desuden samlet set blevet en smule mindre religiøse. Det gælder specielt de ældre indvandrere, mens de unges grad af religiøsitet har holdt sig nogenlunde konstant. Heraf kan man altså ikke konkludere, at de unge bliver mere og mere radikale.

Indvandrere får færre børn
Det må desuden have været generende for forfatterne, at fertiliteten blandt indvandrerkvinder faktisk falder alarmerende. Det seneste tal, der er oplyst fra Danmarks statistik her i sommer, er, at tallet er helt nede på 1,6 pct. Et tal, der alt andet lige betyder, at indvandrere faktisk ikke kan reproducere sig selv.

Forfatterne tager det lave fødselstal op, men forklarer det udelukkende med den stramme udlændingepolitik. Det er sikkert også en del af forklaringen, men en anden og lige så oplagt mulighed er, at indvandrere faktisk lægger større vægt på pigernes uddannelse og karriere.

Alligevel mener forfatterne, at kvinderne holdes i kort snor i hjemmet. Hvordan kan det hænge sammen?

Unge muslimer gør op med forældrenes skikke
Et andet hovedspørgsmål er, om man bliver mere farlig og mindre integrerbar, jo mere religiøs man er. Og hvad det betyder, når en del af de unge faktisk er ret religiøse.

Flere undersøgelser de senere år blandt unge religiøse muslimer (f.eks. Johansen, Schmidt, Jensen & Østergaard) peger alle på, at der findes en tendens blandt unge muslimer til at søge sammen i tværetniske fællesskaber om islam.

Det kan ses som et generationsopgør, hvor unge muslimer er begyndt at forstå islam på en anden måde end forældrene. De gør typisk op med skikke fra forældrenes hjemlande såom forskelsbehandling på kønnene.

Religiøse muslimer udviser liberale tendenser
Sagen er bare, at disse former for islam blandt unge muslimer er vidt forskellige. Der findes tendenser i retning af en politisk islam, hvor man stiler efter et andet samfundssystem end det danske.

Der findes imidlertid også unge religiøse muslimer, der lever fint med demokratiske værdier og ligestilling og mener, at det er helt og aldeles foreneligt med islam. Der findes med andre ord en stærk liberal tendens blandt religiøse muslimer.

Islam-bog medvirker til samfundspolarisering
I min egen undersøgelse af konvertitter, som ellers har en tendens til at være særligt religiøse og konservative, viser det sig, at det er 2 %, der mener, at kvinden står under manden.

I forhold til demokrati mener 24 %, at islam er uforeneligt med demokrati, mens de øvrige 76 % enten mener, at demokrati er et islamisk princip, eller at der ikke er noget bestemt samfundssystem i islam.

Det passer ikke særlig godt med, at religiøse muslimer alle er islamister, der vil indføre en islamisk stat med kvinder som andenrangsborgere.

Bogen bidrager med sit skræmmebillede af muslimer på dygtig vis til polariseringen i samfundet.

Kate Østergaard er religionsforsker og ph.d. ved Københavns Universitet. Hun er medforfatter til bl.a. "Nye Muslimer i Danmark" (2007) og forsker i nutidige islamformer.

Kilder:
Analyseinstituttet Catinèt: Integrationsstatus: 10 års fremgang - og hvad nu? 2008

Gundelach, P. og Nørregård-Nielsen: Etniske gruppers værdier. Rapport udarbejdet for ”tænketanken” under integrationsministeriet 2007

Jensen, T. og Østergaard, K: Nye muslimer i Danmark, Forlaget Univers 2007

Johansen, K: Muslimske stemmer, Akademisk forlag 2002

Schmidt, G: Muslim i Danmark - Muslim i Verden, Universitetstrykkeriet Uppsala 2007