Mindekors langs USA’s offentlige veje forbudt

Tre dommere fra appeldomstolen i Denver, Colorado har nu fastslået, at de mindekors, en række enkeltstater rejser, når færdselsbetjente og vejarbejdere dræbes under arbejdet, er i strid med den amerikanske forfatning. Det skriver CNN.com.

Sagen var rejst af organisationen Amerikanske Ateister med hjemsted i Texas sammen med Organisationen for Adskillelse af Stat og Kirke. Sagen er anlagt mod staten Utah og en national privat organisation af færdselsbetjente. De har nu mulighed for at appellere forbudet videre til USA's højesteret.

Retten afgjorde også, at korsene kan blive stående, indtil der foreligger en afgørelse ved højesteret.

Det er Utahs statsvejspatruljers organisation, UHPA, der opstiller mindekorsene, der bærer den dræbtes navn, rang og nummer. En plade, hvor de to korsarme mødes, viser et billede og nogle biografiske data samt statens tegn.

Andre USA-stater har opstillet deres kors i en langt længere periode, og Utahs UHPA fastholder, at korsene er mindekors, der ikke har et specielt religiøst budskab. Korsene er organisationens private ejendom, men er opstillet på statslig ejet jord og med statens tilladelse, der dog rummede en tilføjelse om, at staten Utah ”hverken anerkender eller tager afstand fra mindesmærkets markering”.

I de sidste ti år har domstolene måttet tage stilling til et stort og voksende antal sager anlagt af ikke-religiøse organisationer. En højesteretskendelse fra 1947 fastslog, at staten bør være ”neutral men ikke modstander” over for religion.

Staten har fastholdt for eksempel militære præstestillinger, skattefrihed for religiøse organisationer og ordet ”Gud” på dollarsedlerne samt ved edsaflæggelse til embedsstillinger. På andre områder, for eksempel bøn i skoler, universiteters dimension af studenter i kirkelige lokaler og lignende, er kursen dog blevet strammet.