Tag afstand fra amerikansk Koran-afbrænding

Hvis man googler den tekniske term ”biblioklasme” på dansk, får man kun 1 hit – heldigvis. Og hvis man googler det tilsvarende ord fra hverdagssproget, nemlig ”bogafbrædning”, får man 649 hits, og det er stadig et så lille antal, så man må konkludere, at bogafbrænding heldigvis ikke er noget hyppigt forekommende begreb i en dansk sammenhæng.

Men da vi lever i en globaliseret verden, vil vi også her i Danmark blive påvirket af det, der sker andre steder i verden. Præsten Dr. Terry Jones fra Gainsville i Florida har  annonceret en ”International Burn a Qur’an Day” den 11. september i ”Dove World Outreach Center”, til minde om ofrene for islamistiske terroristers angreb på bl.a World Trade Center i 2001.

På denne dag vil pastor Jones, der bl.a. er kendt for bogen ”Islam is of the Devil”, offentligt afbrænde Koranen, og kristne opfordres til hver på deres sted at brænde muslimernes hellige bog mellem kl. 18 og 21 lokal tid. Som en del af kampagnen er der på Facebook oprettet grupper, som opfordrer til det samme.

De fleste af os har sandsynligvis brændt bøger af, sågar bibler og salmebøger, ja, og nogle af os har sikkert også brændt eksemplarer af andre religioners hellige bøger af. Hvad skulle vi ellers gøre af bøger, som er slidt op, eller som vi ikke længere har brug for eller plads til på reolerne?

Det mildest talt problematiske er imidlertid den symbolhandling, som en offentlig bogafbrænding er. Denne symbolhandling har en historie, som er lige så lang som bogens historie, og når man foretager en offentlig bogafbrænding, tolkes handlingen i lyset af denne lange tradition. Og hvis ikke denne tradition havde været der, ville bogafbrændingen slet ikke have haft den symbolkraft, som gør den til en så stærk manifestation, som den vitterligt er.