Kultur er ikke statisk, men dynamisk, og skoler skal afspejle dette ved at være så fleksible, at de behandler alle elever lige, mener generalsekretær Tehmina Kazi.
- Foto: Colourbox
Tehmina Kazi |
31. august 2010
Hvis religiøse eller kulturelle krav kommer til at dominere i klasseværelset, gør vi de britiske skoleelever en stor bjørnetjeneste, mener muslimske Tehmina Kazi
Ved en konference i London i 2008 for Storbritanniens Lærerforening blev der vedtaget en resolution, der erklærede, at statsskoler skulle være fleksible og omstillingsparate for at imødekomme forældres og børns trosbaserede behov.
Desværre medfører sådanne tiltag ofte reaktionære tilbageslag fra yderliggående grupper og racistiske individer, som ser dette træk som en bemægtigelse af deres nationale identitet.
Selvom langt de fleste mennesker i Storbritannien med rette fordømmer den over-ivrige nationalisme, der munder ud i racisme mod etniske minoriteter, vil man ved blot at ignorere disse negative holdninger forværre visse individers mangel på tolerance. I stedet for har vi ansvar for at sikre, at sådanne problemer ikke bliver værre.
Tilgangen til religiøs tolerance har været pragmatiskI Storbritannien har metoden til at fremme religiøs tolerance indtil videre været forholdsvist delt: For det ene har man krævet, at lærerne skal fremme forståelse og accept i skolerne, og for det andet har man overført denne regel på selve institutionen – ved at bede skolerne om at muliggøre, at alle elever kan bevare deres religiøse og kulturelle identitet, mens de studerer.
I betragtning af den indflydelsesrige virkning, uddannelse og lærere har, virker dette som en pragmatisk tilgang. I mange statsskoler (vestlige såvel som britiske) mødes unge fra alle kulturer, med religiøse og ikke-religiøse overbevisninger, og kopierer det miljø, de vil møde i som voksne i en stadigt mere globaliseret verden.
Forståelsen for de andre er vigtig
Det er derfor forståeligt, at så mange tror på, at respekten og forståelsen for religiøs mangfoldighed er en så vigtig del af vores børns uddannelse.
Lige siden indvandringen begyndte at liste sig ind i forgrunden af den britiske bevidsthed, har lærere i stadig større grad fået sociale såvel som pædagogiske roller at udføre. De må hjælpe med at skabe bæredygtige miljøer, hvori tilliden kan bygges op mellem skolekammerater, personale og forældre.
Denne trend kunne også blive delvist tilskrives socialvidenskabelig forskning og mediereportager, der indikerer, at på trods af alle de fremskridt, der er sket i de seneste år, er der stadig mange forhindringer i det multikulturelle Storbritannien, og etniske minoriteter er stadigvæk ofte underrepræsenterede på områder som politik og finansliv. Britiske muslimer er ikke nogen undtagelse.
Britiske muslimer omtales negativt
Faktisk lader det til, at britiske muslimer i lang tid har oplevet afstandstagen mere end nationalt tilhørsforhold. Et eksempel er, at den daværende borgmester i London, Ken Livingstone, i november 2007 bestilte en rapport, som viste, at i en bestemt uge i 2006 var mere end 90 procent af de artikler i Storbritannien, der nævnte islam og muslimer, negative.
Det er der brug for at ændre. De kommende generationer fortjener bedre.
Muslimske forældre har også et ansvar
For at hjælpe med at overvinde denne negativitet, er det ikke kun undervisere, der må klæde sig på til at kunne undervise i et multireligiøst miljø. Muslimske skoleelever og deres forældre har også et ansvar for at lære, hvordan de skal tilpasse sig til dette.
Og når britiske skoler og lærere bliver underlagt mere kontrol end nogensinde, kan lærere ofte være tilbøjelige til at slå sig til tåls med hvert et kulturelt eller religiøst krav fra elevernes forældre og familier.
De praksisser og overbevisninger, der definerer grupper og individer, er virkelig værdifulde, men de skal ikke blive det eneste grundlag for uddannelsespolitikken. Denne fremgangsmåde synes snarere at opsamle harme og, paradoksalt nok, intolerance i fremtiden.
Kultur er ikke statisk, men dynamisk, og skoler skal afspejle dette ved at være så fleksible, at de behandler alle elever lige. Dette er faktisk den virkelige prøve på engagementet for tolerance og forståelse.
Det er tvingende nødvendigt for vores børn at blive opdraget til at have åbne sind, om end det er lige så vigtigt, at de tager skridt til at tilpasse sig deres samfund og deres sociale omgivelser.
Multikulturalisme handler i sin essens om mennesker, der lever side om side under en fælles identitet, mens de holder fast ved deres egen med stolthed, så ingen føler harme eller at de ikke hører til.
Alle skal opmuntres til ligeværdMed denne vision kan vi kæmpe mod yderliggående grupper, der insisterer på, at muslimer og islam er ’uforenelige’ med vestligt demokrati. For at vende denne strømning må vi begynde med børnenes uddannelse.
Ved at opmuntre alle elever, også de muslimske, til at betragte hinanden som ligeværdige, kan vi alle tage skridt til at ændre den afstandstagen, som britiske muslimer har følt i alt for lang tid.
Hvis religiøse eller kulturelle krav kommer til at dominere i klasseværelset, gør vi de britiske skoleelever en stor bjørnetjeneste ved i ord at hylde princippet om mangfoldighed, men mislykkes i at skabe et bæredygtigt miljø, hvor skolekammerater er ligeværdige.
Gensidig respekt og tolerance skal opmuntres ved, at man søger ligeværdighed og ligheder mellem skoleeleverne - i stedet for kløfter.
Tehmina Kazi er generalsekretær for Britiske Muslimer for Sekulært Demokrati. Teksten er først publiceret på Common Ground News Service (CGNews) med tilladelse af altmuslim.com. Man kan se teksten i sin helhed på www.altmuslim.com.Artiklen er oversat af Vibeke Stubkjær Mumm.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk