En jødisk kunstner opfordrer Barack Obama til at demonstrere sin kristne tro i ambitiøst kunstprojekt, som kristne i hele verden kan få del i
Ansporet af påstandene om at Barack Obama skulle være muslim, har den jødiske kunstner David Ilan inviteret USA's præsident til at deltage i sit store kunstprojekt om Jesus. Det skriver
The Christian Post.
Den jødiske kunstner David Ilan er igang med, hvad han selv kalder “Det Ultimative Portræt af Jesus”. Han har derfor inviteret kristne over hele verden til deltage på den måde, at hver person, som tilmelder sig projektet, får en prik i portrættet.
Maleriet skal nemlig males i den stilart, der kaldes pointilisme, hvor billedet udelukkende består af prikker.
Stilarten, der er cirka 100 år gammel, har fornemme kunstnere som Seurat og Derain blandt sine repræsentanter, og udmærker sig ved, at billedet tæt på mest af alt ligner en samling prikker.
Men jo længere man går væk, jo mere træder konturer og former frem - og hele motivet bliver meget levende.
Portræt skal forklare betydningen af JesusI David Ilans version, hvor en million prikker skal danne det ultimative Jesus-portræt, tænkes hver prik at præsentere en kristen og den påvirkning, som Jesus har på den enkeltes liv. Man kan få en prik på billedet på hjemmesiden
Dots For Jesus. Og heriblandt er det altså at præsident Obama inviteres til at få sin egen prik.
”Jeg vil rigtig gerne vide, hvordan det kan lade sig gøre, at troen på Jesus kan have så stærk en indvirkning på folks liv, som jeg ofte ser det,” forklarer David Ilan, der under et tidligere kunstarbejde opdagede, hvor meget troen på Jesus Kristus hjælper mennesker.
Hans tidligere projekt
Points With Purpose handlede om, hvordan ofre for voldtægt og mishandling var kommet videre, og her dukkede Jesus op hele tiden.
David Ilan bor i dag i Israel, men er opvokset i Los Angeles, og hans bånd til USA er fortsat stærke.
Så det er måske også derfor, at han fik idéen til at invitere præsident Obama, der i øjeblikket mødes med påstande om, at han i virkeligheden er muslim. Noget som hver femte amerikaner tror i øjeblikket.
LÆS OGSÅ:
Hver femte amerikaner siger, Obama er muslimObama får mulighedDavid Ilan vil derfor give Obama muligheden for at afvise enhver tvivl om, at han er kristen og via prikken at fortælle om, hvordan Jesus gør en positiv forskel i præsidentens liv. Kunstneren har derfor sendt en invitation til Det Hvide Hus.
"Hvis Obama siger ja, får han en enestående mulighed for at slå sit kristne ståsted fast, men han kommer ikke til at stå alene. Hans prik kommer til at være lige så stor som de andres, ikke større, ikke mindre. For når det kommer til troen, så er alle lige. Så Obama bliver en blandt en hel million kristne fra hele verden, hvis prikker tilsammen skal udgøre Jesu portræt," siger David Ilan, der som jøde føler, at han har en speciel postion i denne kristne-muslimske debat.
Hvis det lykkes David Ilan at få en million prikker, vil han begynde at male ved midnat juleaften, og han satser på at være færdig påskesøndag, ifølge The Christian Post.
Læs mere og få din egen prik på
www.dotsforjesus.com.