Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En ulv i fåreklæder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ulv i fåreklæder

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow er aktuelle med bogen "Islams magt". Bogens fremstilling af muslimer som kvindeundertrykkende, ærekære, kriminelle stammefolk med et indædt had til demokrati og ytringsfrihed, er heldigvis kun en stereotyp, der ikke findes i den virkelige verden, skriver muslimske Anna Rytter i en kommentar til bogen. Foto: Scanpix.

- Claus Bech

10 debatindlæg Hold mig opdateret

"Islams magt" appellerer til de laveste følelser i mennesket, nemlig frygt, had og intolerance, skriver muslimske Anna Rytter i kommentar til Karen Jespersens og Ralf Pittelkows seneste bog

Karen Jespersen og Ralf Pittelkows seneste bog Islams Magt – Europas Nye Virkelighed får anmelderroser for sin saglighed og journalistiske dokumentation. Og bogen indeholder også en mængde dokumentation: 9 siders fodnoter og 8 siders litteraturliste skal der til, for at bevise påstanden om, at Danmark og Europa er ved at blive oversvømmet af muslimske indvandrere, der ikke vil os noget godt. Men en stor del af ”beviserne” viser sig dog hurtigt at være pseudovidenskabelige påstande, bestående af manipulerede tal og taknemmelige statistikker.

LÆS OGSÅ:  Anna Rytters blog

Sagkundskaben er nemlig nået til en ganske anden konklusion end lægfolkene Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Danmark er ikke ved at blive løbet over ende af muslimske indvandrere og at herboende indvandrere og efterkommere klarer sig ualmindelig godt. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede på de videregående uddannelser. Indvandrere og efterkommere har i de seneste år oplevet en stadig faldende arbejdsløshed og er i høj grad blevet selvforsørgende. Indvandrere og efterkommere er statistisk set mindre kriminelle end etniske danskere, når man korrigerer for socio-økonomiske faktorer.

Annonce
Karen Jespersens og Ralf Pittelkows billede af et muslimsk parallel-samfund i Danmark er svært at genkende i den virkelige verden. Besøger man eksempelvis Vollsmose i Odense, hvor næsten halvdelen af de 10.000 beboere har anden etnisk baggrund end dansk, møder man en bydel, der ikke kan leve op til Karen Jespersens og Ralf Pittelkows beskrivelse af ghettoen. Jeg tvivler da også stærkt på, at nogen af dem nogen sinde har sat deres ben i Vollsmose. Ja, Vollsmose er en multikulturel bydel. Her finder man gamle mænd i kjortler og unge mænd med kalotter. Her er slagteren halal og biblioteket har en større samling arabisk litteratur end bogbussen i Nørre Bøvelse. Men nej, kriminalitetsraten er ikke højere her end andre steder i Odense. Man bliver ikke mødt af stenkastende unge, arabisk udseende mænd. Der er ikke minareter, der udskriger et Allahu Akhbar i tide og utide, højst en forkølet kirkeklokke.

Islams Magt appellerer til de laveste følelser i mennesket, nemlig frygt, had og intolerance. Karen Jespersens og Ralf Pittelkows politiske projekt om at afsløre Europas muslimer som en farlig masse, der kun sidder og venter på at overtage verdensherredømmet, er skjult bag en facade af overfladiske beskrivelser af forfatternes forskellige oplevelser af muslimer, der til sammen tegner en karrikatur af islam, der primært er baseret på fordomme og myter, og slet ikke har det videnskabelige belæg, som bogen udgiver sig for at bygge på. Bogens påstande kommer derfor til at bygge på en gang politisk propaganda, der ikke når hverken Lars Hedegaard eller præsterne fra Dansk Folkeparti til sokkeholderne.

Men for en god ordens skyld, vil jeg alligevel antage, at bogens hovedpåstand om den muslimske masseindvandring er sand. Selv hvis det kunne bevises, at Danmark om 4-5 generationer vil bestå af et flertal af indvandrere fra muslimske lande og deres børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn og tiptipoldebørn, holder tesen om truslen fra disse mennesker slet ikke vand. Mennesker, der har boet i Danmark i 5 generationer er ikke længere fremmede, indvandrere eller nydanskere. Danmark er allerede i dag et land bestående hovedsagelig af indvandrere og efterkommere. Siden 1650´erne har indvandringen til Danmark været massiv. Befolkningen er steget fra under en halv million til over fem millioner. Migration og den følgende kulturelle udveksling har skabt den danske kultur, som vi kender den i dag. Kristendommen kom hertil fra Mellemøsten, kaffen fra Afrika og kartoflen fra Sydamerika.

Måske ønsker Karen Jespersen og Ralf Pittelkow sig tilbage til en tid, hvor vi stadig var hedninge, ristede runer og tog på røvertogter, men det lader sig ikke gøre. Kultur er et flygtigt og foranderligt fænomen, der er i en evig forandring. Den såkaldte danske kultur er derfor heller ikke en statisk størrelse – heldigvis! Karen Jespersen og Ralf Pittelkow glemmer, at den muslimske kultur, som de kritiserer, også er foranderlig og dynamisk. Dét stereotype billede af muslimer som kvindeundertrykkende, ærekære, kriminelle stammefolk med et indædt had til demokrati og ytringsfrihed, er heldigvis kun en stereotyp, der ikke findes i den virkelige verden.

En anden fuldstændig udokumenteret påstand er sammenkædningen mellem islam og terror. Påstanden om at alle terrorister er islamister er ikke alene usand, men også farlig. Hvis alle terrorister er islamister, er alle muslimer potentielle terrorister, og Karen Jespersen og Ralf Pittelkow er dermed med til at dæmonisere en femtedel af verdens befolkning. Deres anti-islamiske påstande legitimerer den islamofobiske tendens, der præger hele den europæiske højrefløj og har været grundlag for den hetz, som den yderste højrefløj i Europa har haft held med at fremføre overfor muslimer det sidste årti.

Tryk avler som bekendt modtryk og lænkehunden bider ikke kun så længe den er lænket.
Karen Jespersens og Ralf Pittelkows politiske projekt adskiller sig nemlig ikke væsentligt fra yderliggående islamisters brug af frygt som politisk magtmiddel. Også i muslimske lande legitimeres undertrykkelse og magtmisbrug gennem frygt for de andre, de fremmede, de urene og ucivilicerede.

Frygten lever kun så længe man kan afgrænse sig selv i modsætning til nogle andre. Faren ved brug af frygt som politisk magtmiddel er, at frygten bliver så stor, at man griber til handling overfor den fjende, man selv har skabt. At man udrydder dem inden de udrydder os. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow kan derfor meget let komme til at gå fjendens ærinde og deres forudsigelse af et civilisationernes sammenstød, kan derfor vise sig at blive en selvopfyldende profeti.

Anna Rytter er muslim og uddannet BA i filosofi og historie. Hun har tidligere siddet i Odense Byråd for Enhedslisten.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

En ulv i fåreklæder

Bjørn, publiceret d.01/09 11:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Kære Anna Rytter, har du læst Ayaan Hirsi Alis nye bog: Nomaden?

Hvis ikke, vil jeg varmt anbefale dig at gøre det.

Du kan til en begyndelse læse denne artikel:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/364592:Udland--De-kristne-skal-omvende-muslimerne
Del Link

En ulv i fåreklæder

britt, publiceret d.01/09 12:46 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Jeg vil også anbefale Anna Rytter at høre Religionsrapporten på radioens P1. Det drejer sig om udsendelserne sendt den 16.8 og den 23.8. De kan høres på nettet, og her er der også tidligere muslimer, der udtaler sig med autoritet. Den ene var muslim i 50 år, så han ved vel, hvad han taler om. Blandt andet siger han, at i islam er koranen - ligesom Allah selv - uskabt. Derfor må alt, hvad der står i den tages bogstaveligt.
Anna Rytter kan være så spirituel (måske er hun sufi), som hun vil, og al ære og respekt for sufierne, som betragter jihad (hellig krig) som en krig mod eget ego, men det er altså ikke den tolkning, man i almindelighed finder blandt muslimer, hvorfor sufierne også er jaget og forfulgt indenfor islam. Islam er og bliver en yderst farlig religion, og jeg vil anbefale Anna Rytter at søge og granske i den kristne åndelige tradition, hvor hun vil finde en vej: "Kristi efterfølgelse", der absolut udelukker vold og terror, og hvor hensigten er forening med Gud (ligesom hos sufier).
Ingen tvivl om, at hun vil finde sig selv i betydeligt bedre selskab end det, hun nu er i.
Del Link

En ulv i fåreklæder

Claus, publiceret d.01/09 21:27 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Eventyrdigteren Anne Rytter er som saedvanlig ikke interesseret i virkeligheden. Det er utroligt, at Kristeligt Dagblad laegger spalteplads til en saa uvederhaeftig blogger, som kommer med hadefulde angreb paa andre personer, som hun uden gran af dokumentation beskylder paa det groveste for alt muligt.
Del Link

hvad er islam??

dhamu, publiceret d.01/09 21:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
hvad er det der tiltaler dig i Islam som du ikke kan i andre religioner som kristedom ???

Islams appellerer til de laveste følelser i mennesket, nemlig frygt, had og intolerance. Profeten Muhammed førte mange krige, beordrede mange massakre, dræbte mange ubevæbnede folk, havde sex med en 9-årig pige(aisha) og holdte slaver:

dhamu
Del Link

Dokumentation.

monitor2, publiceret d.02/09 02:40 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Claus,
Hvor er din egen dokumentation for de påstande, du selv fremfører?
Del Link

Naiviteten blomstrer!

Bjarne D., publiceret d.02/09 11:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Anna Rytter - dine skriblerier minder i utroligt meget om det der kunne læses om maximsens herligheder i Sovjet i 60'erne. Ligeledes som vi kunne læse om PolPot og Cuba.
Det er totalitære samfund koranen (=mein kampf) kræver.
Del Link

Hvem er

Plus, publiceret d.02/09 13:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Indskyld min uvidenhed, men hvem er "maximsen"????? Er det gamle Imsens søn?Bjarne skrev:

Anna Rytter - dine skriblerier minder i utroligt meget om det der kunne læses om maximsens herligheder i Sovjet i 60'erne. Ligeledes som vi kunne læse om PolPot og Cuba.
Det er totalitære samfund koranen (=mein kampf) kræver.
Del Link

En ulv i fåreklæder

Claus, publiceret d.05/09 23:27 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Monitor2, Jeg har ikke læst omtalte bog, men kan da med et halvt øje se, at Anne Rytter ikke har skygge af dokumentation, ikke en eneste reference, for sine påstande. For eksempel følgende:

Islams magt" appellerer til de laveste følelser i mennesket, nemlig frygt, had og intolerance…

”beviserne” viser sig dog hurtigt at være pseudovidenskabelige påstande, bestående af manipulerede ...

Sagkundskaben er nemlig nået til en ganske anden konklusion
Indvandrere og efterkommere er statistisk set mindre kriminelle end etniske danskere, når man korrigerer for socio-økonomiske faktorer.

Danmark er ikke ved at blive løbet over ende af muslimske indvandrere….
….Vollsmose i Odense, hvor næsten halvdelen af de 10.000 beboere har anden etnisk baggrund end dansk
kriminalitetsraten er ikke højere her end andre steder i Odense

”Bogens påstande kommer derfor til at bygge på en gang politisk propaganda, der ikke når hverken Lars Hedegaard eller præsterne fra Dansk Folkeparti til sokkeholderne..”

”Dét stereotype billede af muslimer som kvindeundertrykkende, ærekære, kriminelle stammefolk med et indædt had til demokrati og ytringsfrihed, er heldigvis kun en stereotyp, der ikke findes i den virkelige verden”
osv osv

Anne Rytter skaber som sædvanlig sin egen virkelighed og harcelerer dernæst over den. Hvor interessant er det? Ikke særlig - slet ikke, når hun ikke engang selv gider indgå i debatten, jvf hendes sidste indlæg.
Del Link

en ulv i fåreklæder

Karenerfaren, publiceret d.05/09 23:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
"Nørre Bøvelse"?

Hvorfor denne foragt?

Argumentationen i indlægget er jo nærmest fraværende. Det er mest påstande om at J&P ikke har argumenterne i orden??

Plus altså lidt hån spot og latterliggørelse af "dem ude i Nørre Bøvelse"
Del Link

Frimurer ordenen ulv i fåreklæder

Jan, publiceret d.06/11 11:11 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: En ulv i fåreklæder
Frimurer ordenen og islam ligner hinanden og islam er ikke problemer problemet her det er kun en måde at få skabt had imellem religionerne med falske terrorangreb som 11/9
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock