Mest central er fortællingerne Maha Bharata og Maha Ramaya, som omfatter alle verdensdele og mennesker og deres stræben i livet for at opnå daglig lykke og endelige forening med Gud. Jeg vil uddybe den om Sita, som du nævner.

En kongesøn Rama, der var tvunget til at opholde sig i skoven i fjorten år uden verdslige bekvemmeligheder, melder sig frivilligt sammen med sin kone og bror. I slutning af den tid blev hans kone, en utrolig smuk kvinde, Sita, kidnappet af en dæmon, kongen af Lanka.

Hendes mand, Rama, opsøgte en abekonge, der tilbød hjælp til at finde hans kone. Han sender sin mest betroede anfører Hanuman, en abe, som kan flyve over alle verdens have. Han flyver over Lanka.

Med sit skarpe blik ser han Sita siddende under et træ bevogtet af dæmoner. Han flyver ned og forlanger en samtale med kongen, men kongen fornærmer Hanuman ved at tilbyde ham en meget lavtstående siddeplads, så han må se op på kongen. Men Hanuman gør sin hale meget lang og former den til en kongestol således, at han kan sidde højere end kongen.

Nu er det kongens tur til at blive fornærmet, og han beder sine folk om at binde en masse knuder på Hanumans hale, som nu er meget lang og kraftig. Kongens lakajer dypper halen i smør og antænder den. Hanuman bliver gal, og han gengælder med at antænde hele byen med sin brændende hale. Inden Hanuman rejser tilbage til sin konge, opsøger han Sita og fortæller hende om sin gerning. Sita formaner ham om, at man aldrig må gengælde en ugerning med en anden ugerning.

En lang historie kort fortalt. Begge bøger findes på dansk, og er en fascinerende læseoplevelse. Mere kan jeg ikke sige, blot at du må nyde læsningen.

Med venlig hilsen
Dhamu Chodavarapu
Samfundsdebattør og hindu