Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”

Det, Buddha fandt ud af, da han gav sig til at finde svar på, hvad sindet er, var, at den der oplever og selve oplevelsen ikke er adskilt, fortæller Linda Clod Præstholm.

- Foto: Colorbox

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Alt, vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger, skriver buddhist Linda Clod Præstholm i en kommentar til katastrofen i Pakistan

Hvor er Gud, når Pakistan oversvømmes og fire unge danskere mister livet på havet i Norge?

 I kristen tradition har man ofte forsøgt at retfærdiggøre Gud i spørgsmålet om lidelse (det såkaldte teodicé-spørgsmål).

Men hvad er svaret på uskyldiges lidelse i buddhismen? Buddhist Linda Clod Præstholm svarer:

Det er et spørgsmål, jeg ofte støder på, når jeg holder introducerende foredrag om buddhisme. Hvad er lidelse og ondskab? Hvorfor lidelsen? Især kommer det i sammenhæng med forklaringer på begrebet Karma.

Jeg har før skrevet omkring lidelsesbegrebet i forbindelse med påsken, men jeg vil forsøge give en bredere forklaring her.

Annonce
Mange danskere tror på skæbnen
Spørgsmålet er tilbagevendende og for mange påtrængende, da de fleste er opvokset i et kristent samfund, med en mere eller mindre bevidst kristen forståelsesverden. Således har mange også en eller anden skæbnetilgang til livets forløb, altså at man på det personlige plan opfatter det, der sker, som skæbne, noget forudbestemt.

Den kristne forståelsesverden og skæbnesbegrebet gør det vanskeligt at forstå, når der pludselig sker noget dårligt, og man oplever lidelse. For da må det enten være en Gud, der vil dig det ondt eller en ond skæbne, og ”hvordan bliver fremtiden så ikke?”, spørger man sig selv.

Buddhister ønsker at lære sindet at kende
Når vi kigger på ondskab og lidelse fra et buddhistisk perspektiv, er det med en helt anden tilgang og forståelsesramme. Man bliver simpelthen nødt til at lægge tanken om en almægtig skaber og skæbnebegrebet fra sig.

Buddha er ingen gud, og der er ingen guder i buddhismen. Buddha var en almindelig person, der ønskede at lære mere om sit sind, altså hvad det er, der oplever alt det, vi går rundt og oplever.

Det, buddhister i dag omtaler som Buddhas lære, er de forklaringer, Buddha gav, da han havde lært sit sind at kende; erkendelsen. Buddhas lære er forklaringer og gode råd, og er derfor hverken dogmatiske eller har karakter af regler.

Vi tænker alt for dualistisk
Det, Buddha fandt ud af, da han gav sig til at finde svar på, hvad sindet er, var, at den der oplever og selve oplevelsen ikke er adskilt. Der er ingen dualisme. Det vil sige, at alt er en del af samme sind. Desuden er alting foranderligt, også den der oplever. Opleveren er således hverken eksisterende eller ikke eksisterende. Der er altså ikke noget, der er stationært og ikke noget egentligt ego, der oplever.

Når vi begynder at kalde noget godt eller dårligt, er det på grund af vores egos vaner med at bedømme alting dualistisk. Hvis ikke vi er øvede i at arbejde med sindet, bedømmer vi derfor konstant hver en oplevelse; god, dårlig, vil have, vil ikke have. Man skubber de dårlige oplevelser væk og holder fast på de gode.

Det vil sige, at det er bedømmelsen af oplevelsen, der så at sige gør den ”god” eller ”dårlig”. Resultatet er altså forskelligt, alt efter, hvordan du oplever.

Din holdning præger din fremtid
Når man forstår, at vi selv er med til at forme oplevelsen af det oplevede, forstår man også, at der ikke findes nogle egentlige gode eller dårlige oplevelser.

Selvfølgelig findes der oplevelser, der kan betegnes som lidelse, for eksempel hvor kroppen kommer ud for ekstreme tilstande som ved en katastrofe. Men har man øvelsen i at arbejde med sindet, kan man nøjes med at konstatere, at der er lidelse og derefter ikke bedømme yderligere.

De tanker, man gør sig, er nemlig også skabende for det, man kommer til at opleve i fremtiden. Buddhismen kalder det karma, og det betyder årsag og virkning. Det vil sige, at de indtryk, du planter i sindet vil præge din fremtid.

Eneste mulighed er at arbejde med sindet
Er du meget kritisk og mistroisk for mennesker omkring dig, vil du helt logisk aldrig være helt tryg ved fremmede mennesker. Buddhismen arbejder også med begrebet genfødsel, hvilket betyder, at sindet ikke dør, når kroppen dør, og at sindet blot finder sammen med en ny krop. Dermed kan sindet også bære på indtryk fra tidligere liv.

Alt hvad vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger, og da sindet har levet utallige antal gange siden begyndelsesløs tid, giver det ingen mening at begynde at lede efter forklaringer på de tilstande, man oplever lige nu og her; katastrofer, sygdomme, arbejdsløshed, barnløshed, depressioner, overvægt eller hvad nu folk ellers går og bøvler med.

Det eneste reelle valg, vi har, er at arbejde med det, der oplever alle de tilstande. Og det er det, buddhismen gør.

Buddhister ser fremad
En buddhist vil altså aldrig spørge sig selv: ”Hvor er Gud henne i disse katastrofetider?”, for buddhister tror ikke på nogen gud. Og vi tror dermed ikke, at der er nogen almægtig, der har lovet os noget godt eller påtvinger os en tilstand. En buddhist vil heller aldrig spørge sig selv: ”Hvorfor rammer dette uskyldige mennesker?”, for buddhister har ikke den samme forståelse af skyld og uskyld.

Der findes heller ikke noget som kan betegnes som fuldkommen meningsløst. Alt er karma og er dermed resultatet af tidligere tanker, ord og handlinger. En buddhist vil derfor være langt mere optaget af at se fremad og påvirke kommende tilstande gennem meningsfuld tale, ord og handlinger. Det giver en enorm frihed, idet alle er lige frie til at handle og ikke kan påberåbe sig at være de uskyldige.

Buddhister er ikke passive over for lidelse
Det efterlader dog ikke buddhister i rollen som pacifister, men tværtimod vil en buddhist være aktiv, hvor han/hun kan bremse skadelig adfærd.

Undertrykkende og frihedsindskrænkende regimer, religioner og magthavere, der tillader undertrykkelse af kvinder og udnyttelse af børn og inaktivitet over for overbefolkning er meget skadelige handlinger, og vil skabe ekstrem dårlig karma for dem, der udfører det.

Hvis man kan holde andre fra at skabe dårlig karma, vil en buddhist helt naturligt forsøge at gøre det. Og selvfølgelig vil en buddhist også altid ønske at kunne hjælpe alle andre væsner så godt som muligt; vand, mad, husly, lægehjælp, uddannelse, kærlighed, medfølelse eller forståelsen af sindet.

Og det er forståelsen af sindet, som i sidste instans vil give den største frihed.

Linda Clod Præstholm er buddhist, sygeplejerske og nu IT-studerende.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Buddhistisk medfølelse!

britt, publiceret d.08/09 14:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Et lille barn har ikke lært at bedømme, og langt hen ad vejen accepterer barnet ganske enkelt mennesker og hændelser, som de er og forekommer. Men hvis et barn falder og slår sig, eller hvis nogen tager dets legetøj fra det, ja så reagerer det da omgående, og reaktionen er ikke en bedømmelse, men helt klart oplevelsen af, at det her ikke er godt - men skidt!
Man kan ikke sige til et lille barn: "det er fordi, du har dårlig karma", her hjælper kun trøst, kærlighe og medfølelse.
Det er min erfaring, at lige præcis ægte medfølelse mangler hos (i hvert fald nogle) buddhister. Er lidelsen i bund og grund selvforskyldt, kan man jo med sidsro reagere som Buddha selv, der sidder med sit søde smil, mens han skuer ned på alverdens lidelse.
I kristendommen er der ingen forklaringer på uforskyldt lidelse - lidelse er et grundvilkår for mennesket i denne verden. Men uanset hvad, er Gud altid med sit nærvær hos mennesket, og nok især i lidelsen, hvor man deltager i Jesus´egen frelsesbringende lidelse og modtager trøst af Ham.
Del Link

Buddhismen har brug for lidelse.

Hajmad, publiceret d.08/09 15:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Uden lidelse, ingen konsekvens af karma. Hvis der ingen konsekvens var af god og dårlig karma, ville det være irrelevant overhovedet at snakke om karma.

Artiklen skrev:
Spørgsmålet er tilbagevendende og for mange påtrængende, da de fleste er opvokset i et kristent samfund, med en mere eller mindre bevidst kristen forståelsesverden.

Skæbnen har ikke noget med den kristne tro at gøre. Det er et levn i befolkningen fra nordisk mytologi.

Artiklen skrev:
Den kristne forståelsesverden og skæbnesbegrebet gør det vanskeligt at forstå, når der pludselig sker noget dårligt, og man oplever lidelse

Hvis man benægter djævlens eksistens og praktiserer en tro der ikke tager udgangspunkt i bibelen, ja. Men som kristen er der 3 muligheder:

1: Det er Guds retfærdige vrede over dem der udøver ondskab
2: Det er satan der udøver ondskab.
3: Det er en naturlig konsekvens af at være menneske og bo på planeten jorden.

I bibelen læser vi om at storme / naturkatastrofer forkomne naturligt, men vi læser også om at Gud udrydder hedningen ved naturkatastrofer.

Samtidig læser vi om kampen mellem lyset og mørket, der bliver udkæmpet både i en himmelsk / overnaturlig dimension og her på jorden i form af mennesker der bekender sig til den ene eller den anden side.

Artiklen skrev:
For da må det enten være en Gud, der vil dig det ondt eller en ond skæbne, og ”hvordan bliver fremtiden så ikke?”, spørger man sig selv.

Kun hvis man ikke har læst bibelen. Noget af det mest essentielle i bibelen, evangeliet, handler jo netop om at Jesus døde på korset for at give mennesket et valg.

Og man er nødt til at træffe det frie valg, at tage imod Jesus Kristus som sin frelser, for at at Jesu død på korset får nogen betydning for en selv, på dommens dag. Men man kan også lade være.

Artiklen skrev:
Buddha er ingen gud, og der er ingen guder i buddhismen.

Buddha var sikkert bare et menneske. Men det er jo ikke mennesket som buddhismen tilbeder. Det er afguden buddha som man tilbeder, laver store forgyldte statuer af og bøjer sig ned for.

Hvis den går som en and og kvækker som en and, hvorfor så kalde det noget andet end en and?

Artiklen skrev:
Alt, vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger

Hvis alt er et resultat af vores tidligere handlinger, i dette liv eller det forrige, så er det jo med andre ord vores egen skyld. Altså er pakistanerne selv skyld i naturkatastrofen.

Men hvis de selv er skyld i det, hvorfor skal vi så hjælpe dem? Det er da kun retfærdigt at de drunker, hvis man skal følge logikken i buddhismens påstande.

At hjælpe dem vil da være at modarbejde karma. Det kan man da umuligt få god karma af. Og hvis mennesker ikke oplever negative konsekvenser af dårlig karma, så er karma irrelevant. Og hvorfor skulle man så bekymre sig om dårlig karma? Altså har buddhismen brug for at der er lidelse, så mennesker kan se hvad dårlig karma medfører.

Den kristne tro har ikke brug for lidelse. Lidelse er bare en naturlig del af det at være menneske, på grund af syndefaldet ( vi lever jo ikke i edens have ). Lidelse kan forklares med de 3 muligheder jeg nævne tidligere. Og lidelse har ingen indflydelse på om man bliver frelst eller ej.
Del Link

Der skal være to til en tango..

Judas II, publiceret d.11/09 16:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Det, Buddha fandt ud af, da han gav sig til at finde svar på, hvad sindet er, var, at den der oplever og selve oplevelsen ikke er adskilt. Der er ingen dualisme. Det vil sige, at alt er en del af samme sind.


Sjæl og Følelse, en Brud og en Gom...der er ingen dualisme i et Bryllupskammer, der er Bruden og Gommen ét (medmindre tyngdekraften adskiller dem), det kaldes Kærlighed, og det ligner meget det buddhister kalder for nirvana..
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock