Må muslimske hospitalsansatte ikke ha’ korte ærmer?

Sagen er bare den, hvilket de fleste kvindelige muslimske ansatte også ved, at ud fra en infektionshygiejnisk vinkel kan det ikke i forbindelse med pleje og behandling af patienter forsvares at bruge kitler, bluser, eller lignende med lange ærmer, da det umuliggør tilfredsstillende håndhygiejne.

Korrekt uniformshygiejne er blandt andet med til at forhindre smittespredning mellem patienter og mellem patienter og personale, samt fra hospital til privat bopæl og omvendt. Derfor har de fleste sundhedsinstitutioner lavede kliniske vejledninger om uniformer. Men ikke alle vejledninger er ens, og der kan søges om dispensation.

Dog siger en hospitalsvejledning, som jeg har nærlæst, at der ikke gives dispensation i forbindelse med religiøse årsager, fordi:"...personale og patientsikkerheden kommer i første række”.

Andre vejledninger nævner slet ikke dispensation i forbindelse med korte ærmer, som nok kan skyldes flere årsager. Én af årsagerne er nok, at korte ærmer er en ny praksis i Danmark, der først kom i fokus i midten af dette årti.

Men, der er intet i islam, som strider imod sund fornuft. Hygiejne og renhed bliver betragtet som halvdelen af troen. Profeten Muhammad beskriver sågar renhed som troens søjle.

Der er enighed blandt flertallet af muslimske retslærde, om at de juridiske maksimer, der blandt andet fortæller, at skadefulde elementer skal fjernes (al-darar yuzal), og at alle handlinger bliver set ud fra deres formål (al-umur bi-maqasidiha), er eviggyldige.

Endvidere er der i islamisk lov nødvendighedsprincippet (darurah), der tillader det forbudte i visse tilfælde. Fordi manglende hygiejne i sidste ende koster liv, er det kun naturligt at religiøse påbud bliver henlagt.

Liv frem for lov. I islamisk lov er der en menneskeret, der hedder ”retten til at blive reddet” (haqq al –is’af), som opfordrer alle til at redde liv dér, hvor de ellers vil blive holdt ansvarlig.

Derfor, at gå på kompromis med hygiejnen vil være imod hele fundamentet af islamisk tænkning og praksis. Der skal også sættes flere kræfter ind overfor andre aspekter af hygiejne.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at under halvdelen af sundhedspersonalet praktiserer håndhygiejne i situationer, hvor de burde gøre det.

Relevant faglig evidens på området:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø.

Vejledning fra Arbejdstilsynet om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer. September 2006.

Vejledning fra Fødevarestyrelsen om fødevarehygiejne. December 2005.

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 2: Krav til håndhygiejne. DS 2451-2. DS Dansk Standard, 1. udgave 2001.

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. DS 2451-8. DS Dansk Standard, 1. udgave 2001.

Fra Danske Bioanalytikere findes desuden en artikel: "Klip af eller smøg op". 

Med venlig hilsen
Naveed Baig 
Iman og projektleder, Rigshospitalet/Herlev Hospital