Hej Gabriel Brodersen.

Jeg læste hele dit indlæg og må oprigtigt indrømme, at jeg nød at læse det. Du har virkelig tænkt det hele godt igennem.

Det der kan undre mig, en troende, er, hvorfor du skriver på disse sider.
De handler jo om tro.

Ja, man kunne næsten gå så langt, som til at antage, at du "missionerer" for dine egne betragtninger. (Sagt med et smil og i ironisk humor)

Om mennesker vil tro, eller ej, er deres helt personlige beslutning og hvis vi antager, at der findes en Gud, så er det netop dét, Han har givet. - Den frie vilje.

Grunden til at jeg nyder at læse dit brev og gerne vil kommentere den, er at mange mennesker misforstår ordet religion.
Har du undersøgt, hvad ordet egentlig betyder? (Hvis ikke, så prøv at slå det op)

Det, som dit indlæg bærer tydeligt præg af og som også er, tror jeg, alle menneskers spørgsmål, er: Hvad er sandheden?

Men det undrer mig, at hvis vi, mere eller mindre, alle går rundt med et ubesvaret spørgsmål, hvorfor går vi så til "hinanden", for at få et svar?

Hvis de mennesker, der har en tro, så som jeg selv, kender "en gud", så må de da finde gensvar, når de beder. - Ellers er det da en tavs gud. Eller ligefrem en død gud.
Ja, måske bare en indbildning, som du er inde på.

Mit spørgsmål er så: "Hvis man er søgende og gerne vil lære en "eventuel" Gud at kende, hvorfor kalder man så ikke på Ham?"
"Hvorfor tiltror man ikke sig selv og kalder?" (Beder)

"Man kunne jo så prøve alle de forskellige "retninger"/religioner og når, eller hvis, man så får et klart og tydeligt gensvar, som man ved, at man ved, ikke er af en selv, eller af et andet menneske, eller af noget man har læst, eller hørt.
Så må det da være Gud. Ikke?"

Prøv at starte med at bede til Gud. Så Allah. Så Buddha.o.s.v.
(Men jeg vil altså lige advare dig om at bede til satan, for han svarer promte)
Men prøv, eventuelt, at bede til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.
Jesus Kristus, er navnet.
Og se om Han vil svare dig.

Hvis ikke Han svarer, så findes Han måske slet ikke.
Og hvis Han svarer, så ved du, om Han findes. (Så har du ikke fået det af andre, end Ham selv)

Til slut vil jeg blot sige, at dit "billede" af den varme luft, er sjovt og pudsigt.
Jesus siger: "Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden. (John. 3.8)
Men jeg er ikke ude på at missionere, eller omvende dig. I hvert fald ikke mere, end du selv. (Smiler)

Afslutningsvis vil jeg give dig ret i, at religioner er noget underligt noget og de er heller ikke "min kop te".
Jeg vil have den rigtige vare!

Jeg vil have svar, når jeg råber!

Og hvis du en dag læser lidt om Ham der, Jesus Kristus, så vil du faktisk opdage, at dem der var allermest på nakken af Ham, var de religiøse.
Dem med alle reglerne og ritualerne.
De kunne ikke fordrage Ham. "Hvem troede Han at Han var?"
"Sådan en usling skulle ikke bare komme her og tale kærligt og irettesætte religiøse og helbrede og sætte mennesker fri af alle deres bånd og så tilmed påstå at Han kender Gud"

Så Han måtte dø!

Jo - Det er da et relevant spørgsmål, som du stiller angående de forskellige religioner og at de alle hver især mener at have sandheden.
Også selvom svaret ligger snublende nær.
Bolden ligger jo lige til højrebenet:
Det er ligesom de tre blinde mænd, som alle står ved den samme elefant. Den forreste mand står ved snabelen, og beskriver den som en lang, ca. lårtyk størrelse. Den næste mand står ved benet, og beskriver den som en kort tyk spand. Den sidste mand står ved halen og beskriver den som en lang tynd sag.
Alle har jo ret i deres forskellige beskrivelser!

Vi er også stakkels blinde i forhold til at se Gud (hvis Gud ellers eksisterer).
Men religionerne behøver ikke nødvendigvis at modsige hinanden, selvom det tilsyneladende virker sådan.

Alligevel er det rigtigt, at mange trosretninger er synonym med en naiv eller barnlig tro. Her må jeg give Victor Frankl ret, når han skriver:
"Her gælder det sandt at sige, at vor opfattelse af religionen kun har lidt at gøre med konfessionel trangbrystethed og hvad dermed følger: den religiøse kortsynethed, der tilsyneladende betragter Gud som et væsen, der i grunden kun er ude på ét; at det størst mulige antal mennesker skal tro på ham og tilmed på den måde, som en ganske bestemt trosretning foreskriver. Jeg kan ganske simpelt ikke forestille mig Gud så smålig"..

Det som du skriver, er meget godt gennemtænkt og meget fint formuleret.
Dog opstår der en del problemer.

Du siger, at religiøse har problemet, at de antager deres tro som "ultimativt sand" fra dag et. Dette er dog ikke sandt, da det kun er utopiske religioner, der har denne holdning. Utopiske religioner (kristendommen, Islam, Budhismen for at nævne de store) siger, at kun hvis du lige nøjagtigt følger deres tro, så vil du opnå "frelse" fra denne "onde" verden. Denne måde at se på verden, findes ikke i særligt mange lokative, polyteistiske retninger.

Et andet problem er, at du rent faktisk antager, at menneseliv er værd at beskytte. Ud fra det du har skrevet, har jeg ihvertfald draget denne konklusion, men ret mig hvis du er uenig

Problemet består i, hvordan kan du logisk argumentere for, at en livsform (mennesket, f.eks.), der tilfældigt er opstået, har mere værd end en anden livsform, der tilfældigt er opstået (kanin f.eks.) hvis vi følger evolutionsteorien.

Hvis du siger "det er noget vi antager indtil videre, indtil andet er bevist" så kan også sige "jeg tror på de gamle nordiske guder indtil andet er bevist" eller "jeg antager vi har en fri vilje, indtil andet er bevist" og sådan kan vi jo fortsætte, men det gør det ikke mere logisk sandt.

Problemet består sådan set i, at logisk set, kan vi videnskabeligt ikke lave nogle etiske regler der er holdbare, da vi ikke kan observere hvordan verden "burde" være, vi kan kun observere hvordan den "er"

Dermed er troen på menneskerettigheder nemlig hvad den er, en tro, og dermed kan en ateist ikke komme og sige "det er overtro, og vi ateister bruger også mere tid sammen med vores familie, hvilket er godt, etc. etc." da de først selv er nødt til at indse, at de selv tager deres egen "religiøse" (alt efter definition, skal man hellere bruge ordet tro) holdning ned over andre, akkurat som du skriver, at andre religioner tager deres holdning ned over andre.

Dermed, lige så snart du siger "noget" er "forkert" eller "rigtigt" er det ens egen tro man egentlig proklamere, men som man ikke kan bevise er sand.

Dette betyder, Kort sagt, bevis logisk eller empirisk (helst begge dele) ud fra videnskaben at

- verden er virkelig, og ikke blot en illusion
- de sanser du bruger til at anskue verden, er virkelige
- at menneskerettighederne er noget andet, end tro
- at man kan sige, at alle mennesker burde følge menneskerettighederne, dvs. var det iorden vi hjalp libyen eks.
- hvordan du overhovedet kan leve et ordentligt liv, hvis du hele tiden tænker på, at alt hvad du ved måske ikke er sandt, at du faktisk ikke kan argumentere for, at mord, tyveri, voldtægt etc. er forkert (voldtægt kan man evolutionsmæssigt sige er et gode, da man blot "spreder" arvemassen over et større område. Jeg er klar modstander af dette, men jeg er jo også et tros menneske )
- definer hvad du ligger i ordet "viden" og "tro" så vi undgår misforståelser

Håber du kan svare.

Narnor skrev:

Smart forsøg på "gotcha"- spørgsmål.... men for at kunne få logiske og/eller empiriske bevis, må man jo stille spørgsmål der kan svares logisk/og eller empirisk.

"- verden er virkelig, og ikke blot en illusion".
Det må man jo ligesom gå ud fra. Vi kan heller ikke vide, at verden ikke blev skabt for få sekunder siden af en gud, der samtidig skabte os alle med minder og historie. Skal man tale meningfuldt om noget som helst af det omkring os, må vi netop først blive enige om at det er der. Akkurat som vi må blive enige om grundprinicipper i matematik (som at 2 + 2 = 4) før vi kan fortsætte.

"- de sanser du bruger til at anskue verden, er virkelige"
Se foroven.... og iøvrigt bruger stoler jo ikke videnskaben længere på vore sanser, men bruger andre, mere præcise metoder og apparater for at måle verden

"- at menneskerettighederne er noget andet, end tro"
- at man kan sige, at alle mennesker burde følge menneskerettighederne, dvs. var det iorden vi hjalp libyen eks."
Menneskerettigheder er nogle menneskeskabte principper. Men hvorfor omtale det som en tro? Menneskerettighederne minder jo meget om f.eks jura - men vore love omtaler vi jo ikke som en "tro".

"- hvordan du overhovedet kan leve et ordentligt liv, hvis du hele tiden tænker på, at alt hvad du ved måske ikke er sandt, at du faktisk ikke kan argumentere for, at mord, tyveri, voldtægt etc. er forkert (voldtægt kan man evolutionsmæssigt sige er et gode, da man blot "spreder" arvemassen over et større område. Jeg er klar modstander af dette, men jeg er jo også et tros menneske )"
Voldtægt af andres døtre/hustruer vil føre til udstødelse i de fleste samfund i normal tilstand. Derfor er det en uhensigtsmæssig ting at foretage sig. Evolutionsteorien handler ikke bare om seksuel reproduktion, og en udstødt i et samfund har dårlige odds for at klare sig, og derfor dårlige chancer for at "sprede" sine gener. ( I øvrigt håber jeg ikke, at du bare vil begynde at voldtage løs hvis du en dag skulle miste din tro).

De fleste af os - troende eller ej - har alle en indebygget fornemmelse af at mord, tyveri og voldtægt osv er forkert. Over hele verden opfører alle mennesker sig stort set ens moralsk set. Spørgsmålet er vel mere, hvor denne moral kommer fra.