Fem år efter trykningen af JyllandsPostens Muhammed-tegninger ser det ikke ud til, at interessen for kontroversiel religiøs satire er forsvundet. Aviser og forlag er nok blevet mere forsigtige, men på internettet trives genren i bedste velgående.

En Google billedsøgning på “cartoons mohammad” giver nu 1,1 millioner billeder. Galleriet indeholder ikke bare tegninger. Der er også en stor mængde fotografier, der dokumenterer krisen, særligt i form af vrede demonstranter og brændende flag.

Men tegninger er der mange af på listen. De famøse tegninger fra Jyllands-Posten har fået deres eget liv på internettet, og de mest omtalte og kontroversielle af tegningerne, er der især mange eksemplarer af. Man får fornemmelsen af, at jo stærkere reaktioner en tegning har affødt, jo flere gange er den blevet bragt online.

Udover de klassiske tegninger, er internettet også stedet, hvor genren har fået lov at udvikle sig. Mange nye karrikaturtegninger, der satirisk behandler Muhammed og islam er kommet til. Ikke alle er lige stuerene, og det kommer tydeligt til udtryk, at internettet er et langt mere ukritisk medie end en avis.

Antivestlige karrikaturtegninger er en anden variant, der dukker op på søgelisten. Deres dagsorden er i høj grad at udstille det som dobbeltmoral, at man i Danmark og andre vestlige lande ikke tillader antisemitiske og racistiske satiretegninger, men gerne antiislamiske.

Umiddelbart betragtet ser det ikke ud til, at de stærke muslimske reaktioner på JyllandsPostens tegninger har svækket interessen for genren. Hvor de følsomme tegninger måske har fået vanskeligere ved at finde vej til aviser og blade, er vejen til internettet til gengæld kort.
 
Internettet lader sig ikke kontrollere. Fordelen er, at ytringsfriheden næppe er i fare, så længe vi har mulighed for at gå online. Bagsiden er, at den ofte meget bramfri tone kan komme i vejen for den interreligiøse og interkulturelle samtale, som man ellers havde håbet, internettet kunne fremme.