Tegningerne har gravet grøfterne dybere mellem dem og os, og derved gjort hele den politiske proces for en bedring af forholdet mellem Europa og Mellemøsten langt vanskeligere, mener Lone Skov Al Awssi.
- Foto: Colourbox
Lone Skov Al Awssi |
30. september 2010
Jyllands-Posten kunne have kritiseret korruption og mangel på demokrati i den arabiske verden. I stedet valgte avisen helt uforståeligt at angribe folks private religiøsitet, skriver katolik Lone Skov Al Awssi
Der er ikke noget i Grundloven eller i politik i øvrigt, som er helligt. Det hellige bør alene høre til i det religiøse univers. Alligevel er retten til at ytre sig ’hellig’, forstået på den måde, at det er et helt grundlæggende fundament under et folkestyre. Uden ytringsfrihed intet demokrati.
Derfor gjorde Jyllands-Posten eller Flemming Rode intet ulovligt, da de valgte at trykke Muhammedtegningerne og regeringen og statsministeren kunne intet gøre for at hindre trykningen.
Tegningerne angreb en sårbar gruppeNår det er slået fast, så mener jeg at tegningerne var unødvendige og skadelige. Vælger man at afprøve sin ytringsfrihed, og det var et af Flemming Roses argumenter, så er det stolt og flot at gøre det op imod en overmagt, en magtelite eller over for et undertrykkende system.
Man kunne have valgt at kritisere den manglende ytringsfrihed i den arabiske verden, den udbredte korruption, mangel på retten til at vælge sine politiske ledere, kvindernes og minoriteternes retsstilling. Ja - alle de ting, som rettelig bør kritiseres, for der er nok at komme efter.
I stedet for valgte man at gå efter det mest følsomme og grundlæggende i religiøse menneskers liv, nemlig billedet af deres profet. Når der så endda er tale om en allerede udskældt religion og gruppe af mennesker, for det var tilfældet efter terrorangrebet i New York den 9. september 2001, så er der ikke noget stolt og flot over det, så bliver det bare flovt og det kommer til at gøre ondt på alt for mange mennesker i deres helt private religiøsitet.
Arabiske regimer misbruger tegningerne
Hvis man kunne måle ytringsfriheden i et samfund, så har vi hverken mere eller mindre ytringsfrihed i Danmark efter Muhammedtegningerne, og den eneste effekt, tegningerne har haft i den arabiske verden, er øget frustration og en forstærkelse af, at Vesten ikke vil den arabiske verden noget godt. Tegningerne har gravet grøfterne dybere mellem dem og os, og derved gjort hele den politiske proces for en bedring af forholdet mellem Europa og Mellemøsten langt vanskeligere.
Men det værste er, at befolkningerne i de arabiske lande i dag er sat tilbage i forhold til at opnå bare en brøkdel af de demokratiske rettigheder, som vi i Vesten nyder godt af, fordi de despotiske og fundamentalistiske kræfter i deres samfund bruger tegningerne imod demokratiseringen. Latterliggørelse bringer intet andet med sig end frustration, vrede og i sidste ende had; det har verden ikke brug for.
Hvem har interesse i at grave grøfter?
Det kan godt være, at samfundsudviklingen i Danmark har gjort de fleste af os hårdhudede over for krænkelser af religiøsitet og værdier. Vi er vant til at se religiøse emner behandlet med latterliggørelse, billeder af porno og grov vold er ofte synlige i vores offentlige rum, vi er blevet hærdede, måske endda forhærdede.
Jeg ville bare ønske, at vi i vores demokratiske overskudssamfund også kunne forstå, at ikke alle andre er præcis som os. At vi kunne finde eller genfinde den værdighed og respekt, som er vejen frem til udbredelse af de demokratiske principper, som en dag gerne skulle være globale.
Det kan godt lyde meget idealistisk, måske naivt, men vi har alle et ansvar for en god sameksistens lokalt og globalt, meningsdannere, ledere og medier har et større ansvar end alle os andre. Jyllands-Posten ville noget andet, jeg har endnu ikke helt forstået hvorfor, for hvem kan dog have interesse i at grave grøfter og øge had og intolerance?
Lone Skov Al Awssi er salgsagent, katolik og muslimsk gift.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk