Ninian Smarts definition er hyppigt brugt i gymnasiets undervisning, fortæller religionsforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell.
- Foto. Colourbox
Caroline Schaffalitzky de Muckadell |
11. oktober 2010
Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell
Med denne artikel søsættes temaet "Hvad er religion" på religion.dk, der berører religionens grænseflader. Det vil vi gøre med artikler og debatindlæg omkring så forskellige emner som fankultur, feng shui og religionsforskning.
Her kommer religionsforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadells bud på, hvad religion er:Det kan virke overraskende, at nogle religionsforskere mener, at det
ikke er muligt at give en egentlig defintion af religion. For hvordan kan man forske i noget, man ikke kan definere?
Men afvisningen kan bl.a. være affødt af, at religionsdefinitioner gennem historien har været effektive værktøjer i politiske magtkampe – magtkampe som forskeren ikke ønsker at levere ’videnskabeligt skyts’ til.
Skepsis over for religionsdefinitioner kan dog også stamme fra videnskabsteoretiske overvejelser, der går ud på, at religion ikke er en ’ting’, der bare findes i verden uafhængigt af vores begrebssystemer, men at det derimod er en kategori, vi opfinder som et videnskabeligt værktøj.
Andre forskere er til gengæld skeptiske over for denne ’opfindelses-tilgang’, bl.a. fordi den tilsyneladende betyder, at religion ikke er en del af verden, som den er i sig selv, og at et isoleret folkeslag f.eks. ikke kan være religiøse, før forskeren fortæller dem, at de er det.
Både praktiske og kognitive elementer tælles med
En del tyder da også på, at selv forskere, der er skeptiske over for ideen om en definition, faktisk trækker på forskellige definitioner i deres videnskabelige arbejde.
De mest kendte og brugte af de mange moderne religionsdefintioner kombinerer på forskellig vis praksis-elementer (som f.eks. ritualer og samfundsstruktur) med nogle ’kognitive’ elementer, det vil sige intellektuelt indhold (f.eks. overbevisninger om overnaturlige magter) og følelsesmæssige aspekter.
Som vi skal se i disse eksempler, er indgangsvinklen dog ofte lidt forskellig:
1. Den kulturelt-sociale indgangsvinkel
Antropologen Clifford Geertz opfattede religion som et sammensat system af symboler, etik og verdensanskuelser med en særlig motivationskraft.
I forlængelse af denne tradition har religionsforskeren Bruce Lincoln foreslået, at religion skal ses som et kompleks af praksisser og institutioner, der bygger på tankesystemer centreret om det, der ’transcenderer’ (dvs. overskrider) det menneskelige, tidslige og tilfældige.
Nogle kalder denne type defintioner ’funktionalistiske’ fordi de tager udgangspunkt i den funktion, religion spiller i et samfund.
2. Den kognitionsvidenskabelige indgangsvinkel
Den fremvoksende kognitionsvidenskabelige tilgang til religionsforskning (f.eks. Pascal Boyer, Thomas Lawson og Robert McCauley) har beskrevet religion som rituelle systemer med ’superhuman agents’ (dvs. overmenneskelige væsener) som omdrejningspunkt.
En central opgave for forskningen er her at beskrive nærmere, hvordan dette ’overmenneskelige’ kan forstås i forhold til den biologiske udvikling af menneskelig tænkning.
Den kognitionsvidenskabelige tilgang er et eksempel på en såkaldt ’essentialistisk’ tilgang til religion, fordi den prøver at indfange den essentielle egenskab ved religion, som gør den til netop religion.
3. Nyere komplekse religionsdefinitionerNyere defintioner kan dog også være endog meget omfattende og komplekse. Benson Saler er en religionsforsker der – i modsætning til de fleste andre – har beskæftiget sig specifikt med religionsbegrebet. Han opregner ikke mindre end 15 kendetegn for religion og har givet udtryk for, at der formentlig er mange flere.
En fordel ved denne måde at se religion på er, at man kan tale om, at noget er mere eller mindre religionsagtigt ud fra hvor mange af de 15 kendetegn, det har.
Denne måde at gå til religion på kan ses i traditionen fra Ninian Smarts meget velkendte beskrivelse af religioners 7 dimensioner’ (den praktisk-rituelle, den oplevelses- og følelsesmæssige, den mytiske, den doktrinære eller filosofiske, den etiske, den sociale og den materielle dimension).
Ingen politisk konsensus om, hvad religion erNinian Smarts definition er hyppigt brugt i gymnasiets undervisning, fordi den giver en måde at strukturere studiet af religoner på.
I politiske sammenhænge synes der til gengæld ikke at kunne spores noget, der ligner konsensus.
Udvalget der rådgiver om godkendelse af trossamfund har således måttet formuleret sine egne
retningslinier.
Disse lægger meget vægt på de organisatoriske elementer, men også taler om f.eks. ’transcendente magter’, trosindhold og ritualer.
Mit budMin forskning i religionsdefintioner har givet mig den opfattelse, at de forskellige bud på, hvad religion er, faktisk ikke ligger så langt fra hinanden. Så vidt jeg kan se, er alle enige om, at religion er en helt bestemt slags tanke- og meningssystemer koblet med praksisformer som f.eks. ritualer.
Min egen opfattelse er – meget kort fortalt – at der er et par nødvendige betingelser, som skal være opfyldt for at noget kan tælle som religion:
Der skal være et kognitivt indhold (f.eks. overbevisninger, håb eller frygt), som angår noget overnaturligt, og som har betydning for store spørgsmål om verden og livet. Dette indhold skal i tilgift have en særlig karakter af vigtighed, rodfæstethed eller lign.
Dertil kommer så, at man typisk vil forvente, at en religion har en række centrale praksisser (ritualer, bøn o.l.), ting (bygninger, steder, tøj, ting mv.) og sociale strukturer.
Helsekostbevægelser - er de religion?
Nogle sociale systemer minder meget om religion (f.eks. nationalisme, fankultur, spiritisme eller helsekostbevægelser), og alligevel tøver vi med at sige, at de er religion.
Min måde at definere religion på har den fordel, at den kan forklare hvorfor; nemlig ved at pege på, hvad der mangler, f.eks. den overnaturlige komponent eller et ’format’, der giver dem relevans for de store spørgsmål (se uddybning i
interview på videnskab.dk).
Det er praktisk at kunne definere religionDet er oplagt, at en religionsdefintion er praktisk nødvendig af både samfundsmæssige og videnskabelige grunde. For hvordan kan man vide, om der er ’for meget religion i det offentlige rum’, hvis man ikke kan vide, hvad religion er?
Og hvordan kan man forske i f.eks. sammenhængen mellem religion og livskvalitet, hvis man ikke kan definere religion?
Caroline Schaffalitzky de Muckadell er ph.d. og studielektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
0 indlæg det seneste døgn
