Det hører for mig med til en moden og ansvarlig tro, at man tør bliver klogere på Gud, hvad enten det er gennem studier eller bøn, skriver Karen M. Larsen.
- Peter Kristensen
Karen M. Larsen |
21. oktober 2010
Og så er det fascinerende, at jødedommen har en tradition for at gå i rette med Gud, skriver kristne Karen M. Larsen
Religion.dk har udfordret panelisterne med spørgsmålene: Peg på noget, du finder sympatisk ved en anden religion. Og på noget, du har svært ved at forlige dig med?
Kristen, cand.mag. i historie og religion, Karen M. Larsen svarer:Personligt holder jeg rigtigt meget af jødedommen. Kristendommen har mange af sine rødder i jødedommen, og i mine øjne kan man derfor som kristen blive inspireret af, hvordan jødedommen forholder sig til vores fælles arv.
Et træk, som jeg blandt andet værdsætter ved jødedommen, er den udbredte brug af selvkritisk humor, som man finder primært indenfor østeuropæisk jødedom.
Tag eksempelvis historien om den jødiske kvinde, der sidder på en strand med sit barn på skødet. Pludselig kommer der en monsterbølge og skyller barnet væk. Kvinden ser på sit skød, knytter næven, retter den mod himlen og råber: ”Gud, giv mig mit barn tilbage!”. ”
Swosh”,
siger det, og barnet er tilbage på hendes skød. Kvinden ser på barnet, knytter næven, retter den mod himlen og råber: ”Huen? Hvor er barnets hue?”
Og lige præcis det forhold, at man i jødedommen kan finde en tradition for, at man kan gå i rette med Gud, sådan som også Abraham gør, da han forhandler med Gud for at redde Sodoma og Gomorra, er i mine øjne et fascinerende træk.
Nu tror jeg ikke, at Gud kan skifte mening, fordi jeg tror, at Gud altid vil og gør det gode. Men det hører for mig med til en moden og ansvarlig tro, at man tør bliver klogere på Gud, hvad enten det er gennem studier eller bøn.
Og at også de bibelske forfattere gennemgår en proces, hvor de blive klogere på Gud, fremgår i mine øjne af følgende kommentar fra Talmud:
Moses var kommet og havde sagt: ”Den store Gud, mægtig og frygtindgydende” (5. Mos. 10,17)
Så kom Jeremias og sagde: ”Fremmede tilintetgør hans tempel. Og hvor er hans frygtindgydende gerninger?” Derfor undlod han (Jer. 32,17f) attributtet ”frygtindgydende”.
Daniel kom og sagde: ”Fremmede gør hans sønner til slaver. Og hvor er hans mægtige gerninger?” Derfor undlod han (i Dan. 9,4 ff) attributtet ”mægtig”.
Men, hvordan kunne Jeremias og Daniel undlade noget af det, som Moses har foreskrevet?
Rabbi Eleasar sagde: ”Fordi de vidste, at den Hellige, lovet være han, kræver sandhed, kunne de ikke sige noget usandt om ham”. (Citeret efter Petuchowski, J.J.(2001): Das grosse Buch der rabbinischen Weisheit, s. 52, Herder).
En sand og autentisk tro formår at kombinere skriftens ord og ens egen livserfaring. Kun på denne måde bliver vores tro levende og troværdig.
Hvad jeg savner i jødedommen er troen på Jesus som Guds søn og menneskehedens frelser og dermed døren ind til Guds hjerte.
Karen M. Larsen er cand.mag. i historie og religion.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk