Danmark er udemokratisk

Kære Safia Aoude.

Efter endnu engang at have nærlæst dit indlæg om demokratiformer , slår det mig, at der mangler noget.

Vedr. det danske folkestyre bør det også nævnes, at opstillingen af kandidater til Folketing og Kommunalbestyrelse foretages af medlemmerne af de respektive vælgerforeninger, og alle kan være medlem af en vælgerforening, dvs. folket vælger også dem, der kan stemmes på, og det er jo ret vigtigt, når det skal kaldes folkestyre.

Dertil kommer at de valgte kun vælges for en 4-årig periode og bl.a. skal overholde en række regler i valgperioden.

Mon ikke vi kan være enige om, at et lands folkestyre (demokratiform) i høj grad vil afspejle den kultur, der allerede eksisterer i det pågældende land?

Venlig hilsen
Inge Margrethe Jensen

Svar:

At vælge andre - om det så er gennem folketinget, kommunalrådet eller gennem vælgerforeninger - er ikke folkestyre; det er et styre på folks vegne.

Folkestyre betyder, at folk styrer og derefter udpeger dem, der skal føre beslutningen ud i livet og ikke først vælger nogen, der bagefter tager beslutningerne. At man skal overholde visse regler i valgperioden, er ikke sandt; Grundloven siger jo tydelig, at man kun er ansvarlig overfor sig selv.

Dermed er partipolitik faktisk på grænsen til det grundlovsstridige, dersom partimedlemmet ikke må følge egen samvittighed.

Som jeg har påpeget det tidligere, er det repræsentative system et antikt arvestykke i dansk kultur - systemet blev udviklet i Frankrig og afspejler mere fransk kultur end dansk.

Skal vi endelig tale om en dansk politisk kultur, så må det faktisk være det direkte demokrati: I enhver landsby i Danmark fandtes "landsbyparlamentet", hvor landsbyens mandlige jordejere sad på deres kampesten omkring et træ og afgjorde, hvornår der skulle høstes, hvad der skulle sælges, hvad man skulle gøre med den nye præst osv.

Landsbyens jordejere var ikke repræsenteret af nogen, men når man havde taget en beslutning, sendte man en eller to folk af sted for at føre dem ud i livet. Man stemte ikke om den beslutning men man diskuterede, til der var en løsning.

Så vil du nok indvende, at dette landsbyparlament med direkte demokrati ikke kan indføres i større byer, fx. København. Nej, ikke i 1700-tallet men i dag, hvor vi har et levende informationssamfund, kan det sagtens lade sig gøre. Hvad er der i vejen for at lade folk i Danmark fremsætte og stemme om lovforslag gennem fx. Internettet?

Vi må ikke lade os nøjes med et fransk-inspireret system fra begyndelsen af 1800-tallet; vi må og skal udvikle det politiske system i retningen af direkte demokrati (folkestyre) - med det høje danske uddannelsesniveau blandt befolkningen er det faktisk en hån mod borgerne, at man ikke tiltror dem at deltage i styringen af samfundet på andre måder end at sætte et blyantskryds hvert fjerde år.

Vi ser jo faktisk også, at flere og flere borgere finder andre og langt mere effektive måder at få politisk indflydelse på end blot ved at bruge en blyant hvert fjerde år; der er jo fx lobbyisme og pressen.

Men det er påfaldende at i sager om lobbyisme (fx. ved møder mellem interesseorganisationer og folketingsudvalg), har de valgte politikere ikke pligt til at indgå i en dialog, men skal blot "lytte" til det, der bliver sagt på det møder. Det er ikke særlig demokratisk i mine øjne.

I grund og bund trænger det danske politiske system med repræsentativ demokrati til at blive både moderniseret og demokratiseret. Det er derfor, at jeg har valgt at indgå aktivt i politisk arbejde frem for blot at nusse med en lang seddel en gang hvert fjerde år.

Safia Aoude
Forfatter og aktiv i bl.a. Kvinfo