Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Var Jesus fredelig? til din ven.
Var Jesus fredelig?
Ikke at være fredelig betyder ikke at være voldelig, og i Jesu ord formidlede snarere noget revolutionært, forklarer teolog Knud Jørgensen.
- Kilde: Arkiv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Jesus sejrede over det ødelæggende og destruktive gennem afmagt, forklarer teolog Knud Jørgensen
Spørgsmål:
Lignelsen om de betroede pund - i særdeleshed Lukasevangeliet 19,27 - fremhæves med jævne mellemrum af kritikere af kristendommen som et eksempel på, at Jesus ikke kun var en fredelig mand. Hvad er den traditionelle forståelse af denne lignelse og dens tale om "at hugge ned for mine øjne"?
Med venlig hilsen
Martin
Svar:
Kære Martin.
Lignelsen om de betroede pund (Luk. 19,11-27) handler om en tjener, som tror, at man kan være tilskuer og sidde på gærdet. Sådan kan man ikke lære hverken livet eller Gud at kende. Det er omvendt: Kun den som tager Gud og livet alvorligt, kan kende ham.
Annonce
Man kan ikke sidde på tilskuerplads og først vurdere og veje. Hop ud på de 70.000 favne, sagde Søren Kierkegaard.
At tage Gud alvorligt vil sige at tage ham på ordet og give ham mulighed for at reagere sådan, som han har sagt i sit ord. Mød ham med åbne hænder og ikke med knyttede næver.
Resten af lignelse er til for at fremhæve denne pointe, for i næsten alle lignelser er der bare en pointe. Vers 27 om at hugge fjenderne ned ”for mine øjne” er altså en del af lignelsens staffage.
Hvis verset i det hele taget hører med til lignelsen. Man kan nemlig godt argumentere for, at dette vers er en underlig brokke, som virker som om den er hængt på, men i grunden ikke hører hjemme.
Sådan behandler de fleste udlæggere verset. Uanset handler også dette vers om billedsprog. Det kan derfor ikke bruges som belæg for at Jesus skulle tilskynde til vold.
Lignelsen om de betroede pund - i særdeleshed Lukasevangeliet 19,27 - fremhæves med jævne mellemrum af kritikere af kristendommen som et eksempel på, at Jesus ikke kun var en fredelig mand. Hvad er den traditionelle forståelse af denne lignelse og dens tale om "at hugge ned for mine øjne"?
Med venlig hilsen
Martin
Svar:
Kære Martin.
Lignelsen om de betroede pund (Luk. 19,11-27) handler om en tjener, som tror, at man kan være tilskuer og sidde på gærdet. Sådan kan man ikke lære hverken livet eller Gud at kende. Det er omvendt: Kun den som tager Gud og livet alvorligt, kan kende ham.
At tage Gud alvorligt vil sige at tage ham på ordet og give ham mulighed for at reagere sådan, som han har sagt i sit ord. Mød ham med åbne hænder og ikke med knyttede næver.
Resten af lignelse er til for at fremhæve denne pointe, for i næsten alle lignelser er der bare en pointe. Vers 27 om at hugge fjenderne ned ”for mine øjne” er altså en del af lignelsens staffage.
Hvis verset i det hele taget hører med til lignelsen. Man kan nemlig godt argumentere for, at dette vers er en underlig brokke, som virker som om den er hængt på, men i grunden ikke hører hjemme.
Sådan behandler de fleste udlæggere verset. Uanset handler også dette vers om billedsprog. Det kan derfor ikke bruges som belæg for at Jesus skulle tilskynde til vold.
Er Jesus så fredelig alligevel? Han vendte op og ned på det meste. Han kaldte traditionens vogtere, skriftkloge og farisæere, for kalkede grave og det som var værre. Han kastede købmændene ud af templet.
Det kan næppe kaldes at være fredelig eller fredsommelig. Der er snarere noget revolutionært i hans ord og handlinger.
Begge dele har derfor også i historiens løb tilskyndet til opposition og opgør med stivbenede traditioner, ja, i nogle tilfælde til revolution, som for eksempel i kampen mod racisme i Sydafrika eller modstanden mod diktaturer i Latinamerika.
Men ikke at være fredelig betyder ikke at være voldelig. Hele Jesu lidelseshistorie tegner et billede af en mand, som nægter at hente hjælp fra engle og magter og i stedet sejrer over det ødelæggende og destruktive gennem afmagt.
Luther siger det sådan: ”Guds almagt er skjult under sin modsætning, afmagten”.
Med venlig hilsen
Knud Jørgensen
Asiensekretær i Areopagos
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
0 indlæg det seneste døgnTrådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Bortset fra at han væltede kræmmernes boder ved tempelpladsen!
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Det er et interessant bibelstudium, du her lægger frem. Et studium af forvanskning i tre dele. De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv. Begrebet stammer fra Jesu omtale af ’’Den sandhedens Ånd’’, som Han ville efterlade når Han forlod Jorden.
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro).
Den første del i Lukas fortælling er historien om pundene, som er tyvstjålet fra Mattæus historie om talenterne i Mattæus 25, 14 -27. Så den kan vi gøre kort proces med.
Den anden del er Lukas 19,26, som er plagieret fra Mattæus 25, 29, så den gør vi også kort proces med. Den tredje del er Lukas 19,27 som er plagieret fra Mattæus25, 29.
Da vi nu har konstateret, at fortællingen i Lukas er et plagiat af fortællingen i Mattæus, kan vi til dels glemme den og i stedet føre den tilbage til Mattæus.
Lukas 19,27 er åbenlyst forfatterens tilføjelse ud fra hans egen begrænsede opfattelse. Denne opfattelse viderefører han fra den anden forfatters misforståede tilføjelse i Mattæus.
Lukas 19,27 er en videreførelse af Mattæus 25,28 ligesom Lukas 19,16 -26 er en videreførelse af Mattæus. Hvad der er vigtigt er, at forstå, at Lukas 19, 27 er en videreudvikling af Mattæus 25,28 i forfatterens egen opfattelse og ikke en videregivelse af Jesu ord.
Lukas er simpelthen en afskrivning og fortolkning af Mattæus. Derved kan vi gøre os færdige med Lukas og vende os mod Mattæus.
Mattæus består også af tre dele. Lad os gøre os færdige med Mattæus 25,28, som er oprindelsen til misforståelsen i Lukas 19,27. Denne handling, i Mattæus 25,28, er simpelthen ikke et udtryk for kærlighed, derfor må den repræsentere forfatterens eget synspunkt. En tilføjelse som ikke er en videregivelse af Jesu ord og som derfor kun kan skabe misforståelser hos de som ukritisk læser Biblen.
Tilbage står de to dele Mattæus 25, 14-27, som er selve historien, og Mattæus 25,29, som er en interpolation der interessant nok stammer fra det samme evangelium.
Historien i Mattæus 25, 14 – 27 er historien om talenterne..
Oversat til moderne sprogbrug og forståelse kan den fortolkes som, at vi alle fødes med visse talenter. Nogle mange og andre færre. Det er vores opgave i livet at udfolde disse talenter uanset om de er store eller små.
Den mand, som gravede sit talent ned i jorden, levede ikke sit liv. Mattæus 25, 24 – 26 lærer os, at selv om vi måske ikke selv kan få udbytte af vore talenter, så kan de måske vise sig at være til udbytte for andre. Vi skal altså ikke kun leve for vores egen tilfredsstillelse, men der er også stor glæde i at se at det går andre godt. Lad os derfor sætte dem i banken til den, der høster hvor Han ikke såede.
Dette er almen menneskelig psykologisk viden og en god rettesnor for éns liv.
Det sidste derimod, er det væsentligste. Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 hører slet ikke til historien om talenterne.
De er en videreførelse af den oprindelige udtalelse som er 100 % Jesu ord. Ordene hører slet ikke til historien om talenterne og derfor er de en interpolation og ødelægger enhver forståelse.
Før vi afskriver Lukas som blot og bart et plagiat, så finder vi hos Lukas 8, 5 – 18 Jesu oprindelige ord nøjagtigt som de er talt. Kun et sted i Biblen er Jesu budskab udtrykt så klart som her, nemlig når Johannes siger: ’’Og I skal forstå sandheden, og denne forståelse skal gøre jer fri.’’
Lukas 19,27 er udsprunget af Mattæus 25,29 og de er begge tilføjet ud fra den manglende forståelse af Jesu ord om Ordet, som findes et helt andet sted:
Agt derfor paa, HVORDAN I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.’’ (Lukas 8, 18).
Guds ord – i modsætning til Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 – som er en menneskelig forvansket gengivelse udsat for en forkert fortolkning.
Ord, som i den oprindelige kontekst, har en helt anden betydning.
''Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.'' (Mattæus 16,12)
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro).
Den første del i Lukas fortælling er historien om pundene, som er tyvstjålet fra Mattæus historie om talenterne i Mattæus 25, 14 -27. Så den kan vi gøre kort proces med.
Den anden del er Lukas 19,26, som er plagieret fra Mattæus 25, 29, så den gør vi også kort proces med. Den tredje del er Lukas 19,27 som er plagieret fra Mattæus25, 29.
Da vi nu har konstateret, at fortællingen i Lukas er et plagiat af fortællingen i Mattæus, kan vi til dels glemme den og i stedet føre den tilbage til Mattæus.
Lukas 19,27 er åbenlyst forfatterens tilføjelse ud fra hans egen begrænsede opfattelse. Denne opfattelse viderefører han fra den anden forfatters misforståede tilføjelse i Mattæus.
Lukas 19,27 er en videreførelse af Mattæus 25,28 ligesom Lukas 19,16 -26 er en videreførelse af Mattæus. Hvad der er vigtigt er, at forstå, at Lukas 19, 27 er en videreudvikling af Mattæus 25,28 i forfatterens egen opfattelse og ikke en videregivelse af Jesu ord.
Lukas er simpelthen en afskrivning og fortolkning af Mattæus. Derved kan vi gøre os færdige med Lukas og vende os mod Mattæus.
Mattæus består også af tre dele. Lad os gøre os færdige med Mattæus 25,28, som er oprindelsen til misforståelsen i Lukas 19,27. Denne handling, i Mattæus 25,28, er simpelthen ikke et udtryk for kærlighed, derfor må den repræsentere forfatterens eget synspunkt. En tilføjelse som ikke er en videregivelse af Jesu ord og som derfor kun kan skabe misforståelser hos de som ukritisk læser Biblen.
Tilbage står de to dele Mattæus 25, 14-27, som er selve historien, og Mattæus 25,29, som er en interpolation der interessant nok stammer fra det samme evangelium.
Historien i Mattæus 25, 14 – 27 er historien om talenterne..
Oversat til moderne sprogbrug og forståelse kan den fortolkes som, at vi alle fødes med visse talenter. Nogle mange og andre færre. Det er vores opgave i livet at udfolde disse talenter uanset om de er store eller små.
Den mand, som gravede sit talent ned i jorden, levede ikke sit liv. Mattæus 25, 24 – 26 lærer os, at selv om vi måske ikke selv kan få udbytte af vore talenter, så kan de måske vise sig at være til udbytte for andre. Vi skal altså ikke kun leve for vores egen tilfredsstillelse, men der er også stor glæde i at se at det går andre godt. Lad os derfor sætte dem i banken til den, der høster hvor Han ikke såede.
Dette er almen menneskelig psykologisk viden og en god rettesnor for éns liv.
Det sidste derimod, er det væsentligste. Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 hører slet ikke til historien om talenterne.
De er en videreførelse af den oprindelige udtalelse som er 100 % Jesu ord. Ordene hører slet ikke til historien om talenterne og derfor er de en interpolation og ødelægger enhver forståelse.
Før vi afskriver Lukas som blot og bart et plagiat, så finder vi hos Lukas 8, 5 – 18 Jesu oprindelige ord nøjagtigt som de er talt. Kun et sted i Biblen er Jesu budskab udtrykt så klart som her, nemlig når Johannes siger: ’’Og I skal forstå sandheden, og denne forståelse skal gøre jer fri.’’
Lukas 19,27 er udsprunget af Mattæus 25,29 og de er begge tilføjet ud fra den manglende forståelse af Jesu ord om Ordet, som findes et helt andet sted:
Agt derfor paa, HVORDAN I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.’’ (Lukas 8, 18).
Guds ord – i modsætning til Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 – som er en menneskelig forvansket gengivelse udsat for en forkert fortolkning.
Ord, som i den oprindelige kontekst, har en helt anden betydning.
''Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.'' (Mattæus 16,12)
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
jmp skrev:
Kommentar:
jmp, du skriver bl.a:
Citat:
Det er et interessant bibelstudium, du her lægger frem. Et studium af forvanskning i tre dele. De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv. Begrebet stammer fra Jesu omtale af ’’Den sandhedens Ånd’’, som Han ville efterlade når Han forlod Jorden.
Citat slut.
Kommentar:
Jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle le eller "græde" over dit utrolige indlæg, som udtrykker en så komplet uvidenhed om de mest enkle ting i evangeliet om Kristus, så man undres over din totale mangel på ydmyghed.
Du kaster dig ud i en fremlægning/maltraktering af tekster i både Mattæus, Markus og Lukas, selv om du ikke forstår hvad der står!
Det er jo arrogant at postulere det du gør, uden nogensomhelst viden om hvordan evangeliet er eksistentielt.
Du roder rundt i skriften uden at have Helligånden til at vejlede sig, hvilket en troende kristen aldrig ville finde på!
Jeg må tilstå, at jeg ikke orker at præsentere dig for dine fejltagelser, men vil dog bare pege på 2 områder!
Lukas er originaltekst hele vejen igennem ligesom han har skrevet Apostlenes Gerninger, som indeholder al det eksistentielle, som var en følge af Jesu ord om, at de skulle forblive i Jerusalem indtil kraften fra det høje- Helligånden var blevet givet dem!
Selvfølgelig er alle 4 evangelier ens i deres kontekst, men alligevel skrevet til forskellige mennesker. Mattæus skrev til det jødiske folk, Markus som oplevede Jesus som ung mand og kom til tro på Ham. Han skrev til ikke-jøder i årene 45-55 e.Kr. Markus fulgte med Paulus og Barnabas på deres første missionsrejse ligesom han en tid var medhjælper for Apostlen Peter og hans skrift tyder på, at mange af detaljerne bygger på hvad Peter fortalte.
Lukas, som var græker og læge af profession og medhjælper for Paulus på hans senere missionsrejser. Lukas har skrevet sin beretning omkring 50-63 år e.Kr. enten i Rom, Efesos eller Cæsarea.Lukas har i sit evangelium sat sig for at undersøge det allerede foreliggende materiale om Jesu liv, død og opstandelse. Som græker var det væsentlig for ham, at få historien fortalt i kronologisk rækkefølge og Lukas har detaljer, som de andre ikke har f.eks. i kap. 1, hvor Lukas bl. a beskriver Marias besøg hos Elisabet m.m
Disse detaljer har han fået direkte af Maria på et senere tidspunkt, da hun var ældre!
Lukas ville vise, at Jesus både var Gud og et menneske af Adams slægt og således placerer Jesus som Herre i historiens store sammenhæng.
Du skriver:
"De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv".
Slut.
Kommentar: De ovennævnte ord viser klart, at du ingen viden har om Helligånden.
Vi troende kristne har IKKE skabt en ide om Helligånden, for den er en personlig oplevelse, når den fylder een.
De første kristne oplevede den og den virkede igennem dem, så de bl. a kunne helbrede syge og drive dæmoner ud og bedømme ånder i mennesker, hvilket Jesus sagde til dem før han blev korsfæstet og opstod fra døden og steg op til sin Fader i himlen.
Johannes skrev sit evangelium uden at gentage ret meget af de andres evangelier, derimod har han skrevet de vidunderlige ord i Johs. Evg. kap. 3: vers 16:
"Gud elskede verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv".
Han bruger et vidunderligt billedsprog ved hjælp af symboler, som lys, brød,vand,dør,hyrde, vinstok,sandhed,kærlighed osv.
ligesom han i kap. 14 og 16 omtaler alt det som Jesus siger om alt det Helligånden, Talsmanden vil virke med, når Jesus er gået hjem til Faderen.
Men du har ikke forstået disse beretninger og heller ikke oplevet Helligånden, derfor går du galt i byen, når du skriver som du gør foroven.
mvh
disciple
Det er et interessant bibelstudium, du her lægger frem. Et studium af forvanskning i tre dele. De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv. Begrebet stammer fra Jesu omtale af ’’Den sandhedens Ånd’’, som Han ville efterlade når Han forlod Jorden.
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro)
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro)
Kommentar:
jmp, du skriver bl.a:
Citat:
Det er et interessant bibelstudium, du her lægger frem. Et studium af forvanskning i tre dele. De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv. Begrebet stammer fra Jesu omtale af ’’Den sandhedens Ånd’’, som Han ville efterlade når Han forlod Jorden.
Citat slut.
Kommentar:
Jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle le eller "græde" over dit utrolige indlæg, som udtrykker en så komplet uvidenhed om de mest enkle ting i evangeliet om Kristus, så man undres over din totale mangel på ydmyghed.
Du kaster dig ud i en fremlægning/maltraktering af tekster i både Mattæus, Markus og Lukas, selv om du ikke forstår hvad der står!
Det er jo arrogant at postulere det du gør, uden nogensomhelst viden om hvordan evangeliet er eksistentielt.
Du roder rundt i skriften uden at have Helligånden til at vejlede sig, hvilket en troende kristen aldrig ville finde på!
Jeg må tilstå, at jeg ikke orker at præsentere dig for dine fejltagelser, men vil dog bare pege på 2 områder!
Lukas er originaltekst hele vejen igennem ligesom han har skrevet Apostlenes Gerninger, som indeholder al det eksistentielle, som var en følge af Jesu ord om, at de skulle forblive i Jerusalem indtil kraften fra det høje- Helligånden var blevet givet dem!
Selvfølgelig er alle 4 evangelier ens i deres kontekst, men alligevel skrevet til forskellige mennesker. Mattæus skrev til det jødiske folk, Markus som oplevede Jesus som ung mand og kom til tro på Ham. Han skrev til ikke-jøder i årene 45-55 e.Kr. Markus fulgte med Paulus og Barnabas på deres første missionsrejse ligesom han en tid var medhjælper for Apostlen Peter og hans skrift tyder på, at mange af detaljerne bygger på hvad Peter fortalte.
Lukas, som var græker og læge af profession og medhjælper for Paulus på hans senere missionsrejser. Lukas har skrevet sin beretning omkring 50-63 år e.Kr. enten i Rom, Efesos eller Cæsarea.Lukas har i sit evangelium sat sig for at undersøge det allerede foreliggende materiale om Jesu liv, død og opstandelse. Som græker var det væsentlig for ham, at få historien fortalt i kronologisk rækkefølge og Lukas har detaljer, som de andre ikke har f.eks. i kap. 1, hvor Lukas bl. a beskriver Marias besøg hos Elisabet m.m
Disse detaljer har han fået direkte af Maria på et senere tidspunkt, da hun var ældre!
Lukas ville vise, at Jesus både var Gud og et menneske af Adams slægt og således placerer Jesus som Herre i historiens store sammenhæng.
Du skriver:
"De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv".
Slut.
Kommentar: De ovennævnte ord viser klart, at du ingen viden har om Helligånden.
Vi troende kristne har IKKE skabt en ide om Helligånden, for den er en personlig oplevelse, når den fylder een.
De første kristne oplevede den og den virkede igennem dem, så de bl. a kunne helbrede syge og drive dæmoner ud og bedømme ånder i mennesker, hvilket Jesus sagde til dem før han blev korsfæstet og opstod fra døden og steg op til sin Fader i himlen.
Johannes skrev sit evangelium uden at gentage ret meget af de andres evangelier, derimod har han skrevet de vidunderlige ord i Johs. Evg. kap. 3: vers 16:
"Gud elskede verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv".
Han bruger et vidunderligt billedsprog ved hjælp af symboler, som lys, brød,vand,dør,hyrde, vinstok,sandhed,kærlighed osv.
ligesom han i kap. 14 og 16 omtaler alt det som Jesus siger om alt det Helligånden, Talsmanden vil virke med, når Jesus er gået hjem til Faderen.
Men du har ikke forstået disse beretninger og heller ikke oplevet Helligånden, derfor går du galt i byen, når du skriver som du gør foroven.
mvh
disciple
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Negative fordomme om Islam.. en kvindelig beretning
Min vej til Islam
Man kan godt sige, at vejen til min overbevisning om at Islam er sandheden, har været lang og snoet, men også en vej fyldt med glæde og succes. Islam har altid været en del af min hverdag og mit liv, idet jeg har haft muslimske veninder, klassekammerater osv. Men jeg kunne i sin tid ikke føle den store forskel, mellem de forskellige livsanskuelser.
Jeg er vokset op i en almindelig dansk familie, hvor jeg ikke har følt at jeg manglede noget, hverken materielt eller følelsesmæssigt. Jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til min mor, og jeg har altid haft forholdsvis løse tøjler og fik lov til mange ting. Min mor har altid fortalt mig at alle døre står åbne, for den vej jeg nu ville gå, og at hun ville støtte mig uanset, hvilken vej jeg nu ville vælge.
Jeg fik øjnene op
Det tidspunkt, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, hvad der egentlig foregik i verden omkring mig, og for hvad Islam egentlig indeholdte, var i gymnasiet. Der var tit diskussioner og debatter om forskellige emner i frikvartererne, og diskussionen røg tit hen imod Islam. Der blev gjort mange antagelser fra ikke-muslimerne om f.eks., hvis nu at Islam ikke var sandheden, om så ens handlinger som muslim ikke havde været spildt eller forgæves. Og der blev talt om hvorfor der egentlig var alle de her "restriktioner" på forskellige områder i Islam. Der var heftige debatter om konflikten i Mellemøsten, 11. september 2001 og verdens kaotiske tilstand.
Jeg opdagede en hel anden verden end den, jeg selv kendte til i lille Danmark. Jeg fandt ud af, at mennesker generelt kun lever for dem selv og deres egen gavns eller interessers skyld. Folks målestok var ikke længere moral, hjælpsomhed og ærlighed men gavn, nytte og rodløshed. Dette afspejlede sig på samfundet. I aviserne kan man hver dag læse om endnu et koldblodigt mord, endnu en voldtægt, endnu en sag om pædofili, prostitution, selvmord, spiseforstyrrelser, dyremishandling, fattigdom, sult, krig osv.
Jeg opdagede at der i dag eksister så utrolig mange fattige mennesker, mens der eksisterer en elite på ca. 20 % af befolkningen, som ejer en andel svarende til 80 % af verdens ressourcer. Selvom de resterende fattige 80 % faktisk er dem, som har alverdens goder under deres fødder. Denne fordeling af chokerede mig. Hvordan kunne det gå så skævt til? Det chokerede mig virkelig, at skulle erkende dette og grublede over, hvordan det kunne havet gået så galt.
Jeg begyndte at tænke på min egen eksistens, og hvor godt jeg og min familie egentlig havde det - hvor heldig jeg var. Og jeg tænkte over formålet med livet: Var jeg blevet skabt med et formål? Var der noget der ventede mig efter døden? Fandtes der en Gud, og hvis der gjorde, hvem var Han? Hvad var kristendommen? Var Jesus bare en almindelig mand, som bare havde nogle evner? Hvad var treenigheden egentlig? Adam og Eva, Islam, Darwins teori, Big bang teorien versus skabelsen, Gud osv. Jeg gik lang tid og grublede over disse spørgsmål, diskuterede med folk, og undersøgte en masse.
Mit møde med Islam
På det tidspunkt jeg stødte ind i Islam mente jeg, at den var undertrykkende mod kvinden, og at den begrænsede individet, at det bare var et sæt af moral, med nogle få andagter osv. I det hele taget så var min indstilling til Islam negativ. Men hvad jeg ikke vidste, var, at jeg ville komme til at elske Islam mere end noget andet, og at jeg til sidst ville ende med at bruge mit liv for dens sag.
I starten virkede det hele meget spændende. Jeg fik svar på en masse spørgsmål, som eksisterede hos mig, men som bare aldrig havde fået et tilfredsstillende svar. Jeg fandt ud at alle mine tidligere holdninger, blot var fordomme. Derefter blev det kun endnu mere spændende. En muslim kom til mig, hvor jeg på en intellektuel måde og med beviser fik opklaret, at der eksisterer en Skaber. Denne opklaring vendte op og ned på min verden. Jeg havde altid gået og spekuleret over om der nu var en Gud, en højere magt, der sad på toppen og styrede det hele, og lige pludselig kommer der nogen og fortæller, at det kan bevises. Jeg gik i flere dage og spekulerede og grublede, for at finde modbeviser til det der blev fremlagt. Jeg ønskede utrolig meget at modbevise det hele, for så kunne mit liv, bare forblive ukompliceret og ansvarsløst som før.
Hvis der findes en Skaber så, kunne man ikke "leve stærkt og dø ung". Tanken om at der kun er ét liv, og at det skal leves fuldt ud, med fest og farver, ville blive knust. For med en Skaber skulle man forholde sig til et efterliv, et helvede eller et paradis. På trods af mine dybe overvejelser og spekulationer, kunne jeg ikke komme frem til en anden mulighed end, at der findes en Almægtig Skaber. Nu var det ikke længere et tvivlsspørgsmål, men det var et spørgsmål om fakta og om overbevisning. Og det var et spørgsmål om tid, før jeg fik øjnene op for Islam.
Jeg gik i et stykke tid og læste lidt, og forhørte mig om forskellige religioner. Og det var ikke svært at gennemskue, at det var Islam der er sandheden. Islam er et fuldendt system, som har svar til ethvert opstået problem og spørgsmål mennesket end måtte komme have. Muslimerne har et mirakel i deres hænder (Koranen), som ingen nogensinde har kunnet eller kan producere noget lig. Det var blandt andet det som gjorde, at jeg hurtigt kunne vælge Islam som værende den sande levemåde.
Kort tid efter, konverterede jeg til Islam, og efter to år med Islam i mit liv kan jeg fortælle, at det simpelthen er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Selvom der har fulgt mange hårde prøvelser med, så har jeg fået så utrolig meget igen. Mine tvivlspørgsmål har løst sig, og jeg har fundet den permanente tryghed og lykke, takket være Skaberen.
Min vej til Islam
Man kan godt sige, at vejen til min overbevisning om at Islam er sandheden, har været lang og snoet, men også en vej fyldt med glæde og succes. Islam har altid været en del af min hverdag og mit liv, idet jeg har haft muslimske veninder, klassekammerater osv. Men jeg kunne i sin tid ikke føle den store forskel, mellem de forskellige livsanskuelser.
Jeg er vokset op i en almindelig dansk familie, hvor jeg ikke har følt at jeg manglede noget, hverken materielt eller følelsesmæssigt. Jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til min mor, og jeg har altid haft forholdsvis løse tøjler og fik lov til mange ting. Min mor har altid fortalt mig at alle døre står åbne, for den vej jeg nu ville gå, og at hun ville støtte mig uanset, hvilken vej jeg nu ville vælge.
Jeg fik øjnene op
Det tidspunkt, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, hvad der egentlig foregik i verden omkring mig, og for hvad Islam egentlig indeholdte, var i gymnasiet. Der var tit diskussioner og debatter om forskellige emner i frikvartererne, og diskussionen røg tit hen imod Islam. Der blev gjort mange antagelser fra ikke-muslimerne om f.eks., hvis nu at Islam ikke var sandheden, om så ens handlinger som muslim ikke havde været spildt eller forgæves. Og der blev talt om hvorfor der egentlig var alle de her "restriktioner" på forskellige områder i Islam. Der var heftige debatter om konflikten i Mellemøsten, 11. september 2001 og verdens kaotiske tilstand.
Jeg opdagede en hel anden verden end den, jeg selv kendte til i lille Danmark. Jeg fandt ud af, at mennesker generelt kun lever for dem selv og deres egen gavns eller interessers skyld. Folks målestok var ikke længere moral, hjælpsomhed og ærlighed men gavn, nytte og rodløshed. Dette afspejlede sig på samfundet. I aviserne kan man hver dag læse om endnu et koldblodigt mord, endnu en voldtægt, endnu en sag om pædofili, prostitution, selvmord, spiseforstyrrelser, dyremishandling, fattigdom, sult, krig osv.
Jeg opdagede at der i dag eksister så utrolig mange fattige mennesker, mens der eksisterer en elite på ca. 20 % af befolkningen, som ejer en andel svarende til 80 % af verdens ressourcer. Selvom de resterende fattige 80 % faktisk er dem, som har alverdens goder under deres fødder. Denne fordeling af chokerede mig. Hvordan kunne det gå så skævt til? Det chokerede mig virkelig, at skulle erkende dette og grublede over, hvordan det kunne havet gået så galt.
Jeg begyndte at tænke på min egen eksistens, og hvor godt jeg og min familie egentlig havde det - hvor heldig jeg var. Og jeg tænkte over formålet med livet: Var jeg blevet skabt med et formål? Var der noget der ventede mig efter døden? Fandtes der en Gud, og hvis der gjorde, hvem var Han? Hvad var kristendommen? Var Jesus bare en almindelig mand, som bare havde nogle evner? Hvad var treenigheden egentlig? Adam og Eva, Islam, Darwins teori, Big bang teorien versus skabelsen, Gud osv. Jeg gik lang tid og grublede over disse spørgsmål, diskuterede med folk, og undersøgte en masse.
Mit møde med Islam
På det tidspunkt jeg stødte ind i Islam mente jeg, at den var undertrykkende mod kvinden, og at den begrænsede individet, at det bare var et sæt af moral, med nogle få andagter osv. I det hele taget så var min indstilling til Islam negativ. Men hvad jeg ikke vidste, var, at jeg ville komme til at elske Islam mere end noget andet, og at jeg til sidst ville ende med at bruge mit liv for dens sag.
I starten virkede det hele meget spændende. Jeg fik svar på en masse spørgsmål, som eksisterede hos mig, men som bare aldrig havde fået et tilfredsstillende svar. Jeg fandt ud at alle mine tidligere holdninger, blot var fordomme. Derefter blev det kun endnu mere spændende. En muslim kom til mig, hvor jeg på en intellektuel måde og med beviser fik opklaret, at der eksisterer en Skaber. Denne opklaring vendte op og ned på min verden. Jeg havde altid gået og spekuleret over om der nu var en Gud, en højere magt, der sad på toppen og styrede det hele, og lige pludselig kommer der nogen og fortæller, at det kan bevises. Jeg gik i flere dage og spekulerede og grublede, for at finde modbeviser til det der blev fremlagt. Jeg ønskede utrolig meget at modbevise det hele, for så kunne mit liv, bare forblive ukompliceret og ansvarsløst som før.
Hvis der findes en Skaber så, kunne man ikke "leve stærkt og dø ung". Tanken om at der kun er ét liv, og at det skal leves fuldt ud, med fest og farver, ville blive knust. For med en Skaber skulle man forholde sig til et efterliv, et helvede eller et paradis. På trods af mine dybe overvejelser og spekulationer, kunne jeg ikke komme frem til en anden mulighed end, at der findes en Almægtig Skaber. Nu var det ikke længere et tvivlsspørgsmål, men det var et spørgsmål om fakta og om overbevisning. Og det var et spørgsmål om tid, før jeg fik øjnene op for Islam.
Jeg gik i et stykke tid og læste lidt, og forhørte mig om forskellige religioner. Og det var ikke svært at gennemskue, at det var Islam der er sandheden. Islam er et fuldendt system, som har svar til ethvert opstået problem og spørgsmål mennesket end måtte komme have. Muslimerne har et mirakel i deres hænder (Koranen), som ingen nogensinde har kunnet eller kan producere noget lig. Det var blandt andet det som gjorde, at jeg hurtigt kunne vælge Islam som værende den sande levemåde.
Kort tid efter, konverterede jeg til Islam, og efter to år med Islam i mit liv kan jeg fortælle, at det simpelthen er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Selvom der har fulgt mange hårde prøvelser med, så har jeg fået så utrolig meget igen. Mine tvivlspørgsmål har løst sig, og jeg har fundet den permanente tryghed og lykke, takket være Skaberen.
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Undskyld, men det begyndte med Jesus og ikke en religiøs tåbe!
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Jeg er snart træt er at høre på dit samme ordvrovl.
Ikkevold i henhold til Jesus
Kristus Jesus sagde,
"Salige er I, når folk håner jer og forfølger jer og sige alle former for ondskab mod dig falsk på min konto." Matthew 5,11
Jesus sagde: "Du har lært, hvordan det blev sagt at vores forfædre: 'Du skal ikke dræbe, og nogen gør dræbe han skal svare for det, før domstolen.' Men jeg siger det til dig: enhver, der er vred på sin broder, vil stå til ansvar for det, før ret ". Mt. 5.21-22
Jesus sagde: "Du har lært, hvordan det blev sagt:» Eye for øje og tand for tand. ' Men jeg siger jer, Offer den onde mand ingen modstand Hvis nogen slår dig på den højre kind, vend også den anden;.. Hvis en mand tager dig til lov og ville have din tunika, lad ham få din kappe samt Og hvis nogen ordrer dig at gå en mile, går to miles med ham. " Mt. 5.38-41
Jesus sagde, "Du har hørt, at det blev sagt, 'Du skal elske din næste og hade din fjende, men jeg siger jer, Elsk jeres fjender og bed for dem, hvis forfølge dig, så du kan være børn af jeres Fader i Himmelen, for han gør sit solen stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og den uretfærdige For hvis du elsker dem, der elsker jer, hvad løn har du Mt 5,43-46.?.
Jesus sagde: "Du vil blive hadet af alle mennesker på grund af mit navn, men den mand, som står fast til enden, vil blive frelst, hvis de forfølger jer i én by, søge tilflugt i den næste. Og hvis de forfølger jer i at tage tilflugt i en anden. " Mt. 10.22-23
Jesus sagde: "Vær ikke bange for dem, der slår legemet ihjel, men kan ikke dræbe sjælen;. Frygter ham snarere som kan ødelægge både krop og sjæl i helvede" Mt. 10.28
Jesus sagde, "Hvis nogen ønsker at være en tilhænger af mine, så lad ham give afkald på sig selv og tage sit kors op og følge mig For alle, der ønsker at redde hans liv, skal miste det;. Men alle, der mister sit liv for min skyld vil finde den. " Mt. 16.24-25
Jesus sagde: "Jeg siger jer højtideligt, medmindre du ændrer og bliver som små børn, vil du aldrig komme ind i Himmeriget." Mt. 18.3
Jesus sagde: "Se til, at du aldrig foragte nogen af disse små, for jeg fortælle Dem, at deres engle i himlen løbende i overværelse af min fader i himlene." Mt. 18.10
Jesus sagde: "enhver, der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver, der ønsker at være den første blandt jer skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen kom ikke for at blive betjent, men for at tjene." Mt. 20.26-28
Hvis du nægter at elske, skal du være død, til at hade din bror er at være en morder, og mordere, som De ved, ikke har evigt liv i dem.
-1 John 3,15
Jesus sagde, "Du skal elske din næste som dig selv." Mt. 22.40
Jesus sagde, "Jeg var sulten, og du aldrig gav mig mad, jeg var tørstig, og du aldrig gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og du aldrig gjort mig velkommen, nøgen og du aldrig klædt mig, syg og i fængsel, og du aldrig besøgt mig... Jeg siger jer højtideligt, for så vidt som du har undladt at gøre dette til en af de mindste af disse, du har undladt at gøre det til mig. " Og de vil gå bort til evig straf, og den dydige til evigt liv. "Mt 25.42-43,45-46
Jesus sagde: "Det er indefra, fra menneskenes hjerter, at det onde hensigter emerge: utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, bedrag, uanstændighed, misundelse, bagtalelse, stolthed, dårskab Alt dette onde kommer indefra og. gøre et menneske urent. " Mk. 7.21-23
Jesus sagde, "du kender budene: du må ikke dræbe ..." Mark 10,18
Jesus sagde: "når du står i bøn, tilgive hvad du har mod nogen, så din Fader i himlene kan tilgive jeres mangler også." Mk. 11.25
Jesus sagde, "hvis nogen har to tunikaer, skal han dele med den mand, der har ingen, og det ene med noget at spise, skal gøre det samme." Luke 3,11
Jesus sagde: "Nej intimidering Nej afpresning! Vær tilfreds med din løn." Lk 3,14
Jesus sagde: "Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader dig, velsigne dem, der forbander jer, bed for dem, der behandler dig dårligt." Lk. 6.27-28
Jesus sagde: "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig Døm ikke, og du vil ikke være dommer selv. Fordøm ikke, og du vil ikke blive dømt jer selv; tilskud benådning, og du vil blive benådet." Lk 6,27
Jesus sagde, "hvorfor kalder du mig," Herre, Herre "og ikke gør, hvad jeg siger?" Lk. 6.46
Jesus sagde: "Hvad står der i loven? Hvad læser du der? Han svarede:" Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv. "" Du har svaret rigtigt, "sagde Jesus" gør dette, og livet er dit. "Lk 10,26-28
Jesus (på korset) sagde: "Fader, tilgiv dem, de ikke ved, hvad de gør." Lk 23,34
Jesus sagde, "Hvis der er én af jer, der ikke har syndet, lad ham være den første til at kaste en sten på hende." John. 8.7
Jesus sagde: "Jeg giver dig en ny befaling: elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer, skal du også elske hinanden Med denne kærlighed du har til hinanden, vil alle vide, at I er mine disciple.". Joh. 13.34-35
Jesus sagde: "Enhver, der modtager mine befalinger og holder dem vil være en, der elsker mig" Joh. 14.21
Jesus sagde: "Dette er mit bud:. Elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer" Joh. 14.22
Jesus sagde: "Hvad jeg befaler dig, er at elske hinanden." Joh. 14.27
Jesus sagde: "Hvis de forfulgt mig, vil de forfølge dig også. Hvis de holdt mit ord, vil de holde fast ved jeres så godt, men det vil være på min konto, at de vil gøre alt dette, fordi de ikke kender en, der sendt mig. " Joh. 15.20-21
Jesus sagde: "Jeg har fortalt dig alt dette, så du kan finde fred i mig i verden vil du have problemer, men være modig. Jeg har erobret verden." Joh. 16.33
Jesus sagde: "Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil fortsætte med at gøre det kendt, således at den kærlighed, som du elskede mig kan være i dem, og så jeg kan være i dem." Joh. 17.26
Jesus sagde: "min er ikke et Rige af denne verden, og hvis mit rige var af denne verden, ville mine mænd har kæmpet for at forhindre min udleveres til jøderne Men mit rige er ikke af denne art.". Joh. 18.36
En sammenligning mellem Jesus og Muhammed
Følgende er et diagram, der viser nogle af de store forskelle mellem Jesus og Muhammed. Muslimerne ærer Muhammed som den største af profeterne, men Jesus klart større autoritet, undervisning, og mirakler end Muhammed nogensinde har gjort. Hvorfor ville nogen ønsker at følge Mohammed over Jesus, da Jesus hævdede at være guddommelig, udførte mange mirakler, sagde han alene var sandheden, rejste folk fra de døde, og genopstod fra de døde selv og Mohammed har ingen af disse ting. Imidlertid har Mohammed har folk dræbt, spredt sin religion gennem krig, gift med en meget ung pige og havde relationer med hende, når hun var ni år gammel, og underviste had til jøder og kristne.
Jesus Muhammad
Død
Jesus døde og genopstod fra de døde
Muhammad døde og blev død.
Krig
Jesus aldrig kæmpet
Muhammad kæmpede mange mange gange
At høre fra Gud
Da Jesus hørte fra Gud, han gik ud i ørkenen for at fristes og begyndte sin tjeneste med frimodighed, (Mark 1:14-15)
Da Muhammed har hørt fra Gud (angiveligt gennem en engel) han krøb sammen, var usikker, og ønskede at begå selvmord (Koranen 74:1-5)
Identitet
Jesus hævdede at være Gud (Joh 8:24; 08:58) samt en mand.
Jesus hævdede at være vejen, sandheden og livet (Joh 14:6).
Muhammad hævdede at være en mand.
Instruktioner Modtaget
Fra Gud Fader (Joh 5:19)
Angiveligt fra en engel
Drab
Jesus aldrig dræbt nogen
Muhammad dræbte mange
Liv
Jesus havde magt til at tage liv, men aldrig gjorde. Han restaurerede den.
Muhammad havde magt til at tage det, men han aldrig restaureret det.
Ingen nogensinde døde i Jesus 'tilstedeværelse
Mange mennesker døde i Muhammeds nærvær - han dræbte dem.
Ægteskab
Jesus aldrig gift
Muhammad havde over 20 koner og endda gift med en ni år gammel pige.
Ministerium
Jesus modtog sit kald fra Gud direkte (Matt 3:17).
Jesus fik sin provision i dagslys
Muhammad angiveligt modtaget det fra en engel (Gabriel)
Muhammad modtog hans ord i mørket af en hule.
Ministeriet Længde
Jesus lærte for 3 1 / 2 år
Muhammad undervist i mere end 20 år
Mirakler
Jesus udførte mange mirakler, herunder healing mennesker, beroligende en storm med en kommando, og hæve folk fra de døde.
Muhammads eneste påståede mirakel var Koranen.
Profeti
Jesus opfyldt bibelske profetier om at være Messias
Muhammed har ikke opfylder nogen bibelsk profeti undtagen dem om falske lærere (Matt 24:24).
Offere
Jesus frivilligt lagt sit liv ned for andre
Muhammed reddede hans eget liv mange gange og havde andre dræbt.
Synd
Jesus aldrig syndet (1 Pet 2:22). Muhammad var en synder (Koranen 40:55, 48:1-2)
Slaver Jesus ejede ikke slaver Muhammed ejede slaver.
Jomfrufødslen
Jesus blev jomfru født
Muhammad var ikke jomfru født.
Guds stemme
Jesus modtog og hørte direkte Guds stemme (Mark 1:10-11)
Muhammed har ikke modtaget eller høre direkte Guds stemme. Det var en engel i stedet.
Kvinder
Jesus talte godt for kvinder
Muhammed sagde kvinder var 1 / 2 så smart som mænd (Hadith 3:826, 2:541), at flertallet i helvede vil være kvinder (Had. 1:28,301, 2:161, 7:124), og at kvinder kunne være belånt.
Der er ingen sammenligning mellem Jesus og Muhammed. Muhammad falder så langt, at han ikke kan holdes på ethvert niveau fjernt tæt på Jesus. Muhammad er klart ringere end Kristus.
Hvem har udført den største handling af kærlighed? Yahweh eller Allah
I islam er det den største elskovsakt Allah har nogensinde opnået? Jeg stillede dette spørgsmål i flere muslimer og jeg fik lignende svar: han tilgav os vore synder, han gav os familier og bestemmelser, han viste os nåde, han gav os Koranen. Svarene har ikke variere meget over disse svar. Jeg fandt dem mangler.
De fleste muslimer mener, at Bibelen ikke er troværdig, at det er blevet beskadiget, at den Injeel (evangelium) om Jesus er gået tabt, og Koranen genskaber Guds sandhed til menneskeheden. Men, det er et andet emne skal drøftes.
I John 15:13 Jesus sagde: "Større kærlighed har ingen end den at han lægge sine liv ned for hans ven." Jeg har Nestle Aland græske Nye Testamente med tekstuelle apparat indgår i den. Den tekstuelle apparater er komplet liste (pr. vers) af en tekst varianter, som opstår i nogen af de gamle Nye Testamente manuskripter. Derfor er det en meget nem ting at gå til John 15:13 og se på det tekstlige beviser til at se, om der er nogen manuskripter på alle, hvor som helst, der har nogen variation over dette vers. Der er ingen. Med andre ord er der ikke et eneste manuskript af de mere end 25.000 manuskripter af NT, der har en anden oversættelse af dette vers. Hver eneste af dem siger præcis de samme ting. Jeg vil derfor konkludere, at det er en autentisk og pålidelig siger Jesus.
Igen, Jesus sagde: "Større kærlighed har ingen end den at han lægge sine liv ned for hans ven." Ifølge Jesus, den største handling af kærlighed er at ofre sit liv for en anden. Det betyder, at det at give sit liv for en anden er en større handling af kærlighed end at levere mad til ham, give ham en familie, der rart for ham, eller ærlig, eller hensigtsmæssig, eller hvad. Selvopofrelse, til det punkt af død, er den allerstørste handling af kærlighed.
Har Allah udført den største handling af kærlighed? Svaret er nej. Allah har ikke ofret sig overhovedet. Allah har ikke død for en anden. Allah har ikke elsket os til det punkt, død. I kristendommen, Jesus, som er Gud i kød (Johannes 1:1, 14), lagde liv ned for os. Jesus udførte den største handling af kærlighed.
Hvis islam er sandt ...
Hvis islam er sandt og Allah er den sande Gud, så Jesus, en skabelse (ifølge Islam) har udført en større handling af kærlighed end Allah (ifølge Bibelen). En simpel mand har overgået Allah i kærlighed og opofrelse. Men selvfølgelig, benægter islam at Jesus nogensinde døde. De så sige, at Jesus ikke har gjort den største gerning af kærlighed. Deres benægtelse ændrer ikke det faktum, at Jesus døde på korset som er rigeligt fremgår af de øjenvidner, der skrev evangeliet. Udover, uanset om den muslimske tror Jesus døde på korset ændrer ikke det faktum, at Jesus fortalte os, hvad den største handling af kærlighed var - og Allah har ikke gjort det. Men ifølge kristendommen Han har. Da muslimer ønsker kristne at vedtage islam, er de beder kristne til at opgive deres Herre, som har udført de største handler om kærlighed på deres vegne. Hvorfor skulle de ønsker at gøre det?
Hvis kristendommen er sand, så Gud har udført den største handling af kærlighed. Hvis islam er sand, så har Gud ikke. Som "gud", så er mere kærlig, den der taler om kærlighed, eller den der handler ud kærlighed?
Jeg har fundet nogen, hvor i Koranen hvor der står, at Allah er kærlighed. Koranen siger, at Allah elsker mennesker, men det siger aldrig, at Allah er kærlighed. Derimod klart Bibelen fortæller os, at Gud er kærlighed. "Og vi har kendt og troet den kærlighed, som Gud har til os Gud er kærlighed. Og han, som bor i kærlighed bor i Gud, og Gud i ham," (1 Joh 4:16).
Hvem gør Gud elsker?
Er Gud elsker alle? I islam, er svaret nej. I kristendommen, er svaret ja. Overvej følgende vers fra Koranen.
• "Hvem er en fjende af Allah og Hans engle og budbringere, at Gabriel og Michael, -! Lo Allah er en fjende af dem, der afviser tro" (2:98, Yusuf Ali.)
• "Sig: Adlyd Allah og Sendebudet, men hvis de vender tilbage, så vel Allah elsker ikke de vantro," 3:32, Shakir).
Overvej følgende vers fra Bibelen
• "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Joh 3:16).
• "Du har hørt, at det blev sagt, 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' 44 "Men jeg siger jer, elsk dine fjender og bed for dem, der forfølger jer 45, for at du kan være sønner af jeres Fader, som er i himlen, for han lader sin sol stå op over onde og det gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 "For hvis du elsker dem, der elsker jer, hvad løn har du? Har ikke engang Toldere gøre det samme? 47" Og hvis du hilse dine brødre kun, hvad gør du så mere end andre? Ikke engang de vantro at gøre det samme? 48 "Derfor er du til at være perfekt, som jeres himmelske fader er fuldkommen" (Matt 5:43-48).
Vi kan sagtens se den store forskel mellem Gud Islam og Bibelens Gud. I islam er Gud ikke elsker alle mennesker. I Bibelen, Gud elsker alle mennesker. I islam har Allah ikke dø for de synder af dem, der ikke var hans. I Bibelen, gjorde Gud gøre det. I islam har Allah ikke udført den største handling af kærlighed. I Bibelen har Gud netop dette.
Mit spørgsmål til muslimer er: "Hvad gør du tror, at jeg vil opgive min Herre, som elsker mig så højt, at han ville dø for mig, og gjorde dø for mig, for en gud, der ikke har og ikke kan udføre den største gerning af kærlighed?
Bwar
Islams fem ældste og mest pålidelige bibelske kilder. Ishaq's biografi af Muhammed, Tabari's History of Islam, og Bukhari's og Muslims Hadith, blev brugt til at omrokere Koranen kronologisk og at fastsætte sine surahs i sammenhæng med Muhammads liv. Når disse beviser er evalueret systematisk, er den eneste rationelle konklusion er, at islams enlige profet var en hensynsløs terrorist, en massemorder, en tyv, slavehandler, voldtægtsforbryder og pædofil.
Ikkevold i henhold til Jesus
Kristus Jesus sagde,
"Salige er I, når folk håner jer og forfølger jer og sige alle former for ondskab mod dig falsk på min konto." Matthew 5,11
Jesus sagde: "Du har lært, hvordan det blev sagt at vores forfædre: 'Du skal ikke dræbe, og nogen gør dræbe han skal svare for det, før domstolen.' Men jeg siger det til dig: enhver, der er vred på sin broder, vil stå til ansvar for det, før ret ". Mt. 5.21-22
Jesus sagde: "Du har lært, hvordan det blev sagt:» Eye for øje og tand for tand. ' Men jeg siger jer, Offer den onde mand ingen modstand Hvis nogen slår dig på den højre kind, vend også den anden;.. Hvis en mand tager dig til lov og ville have din tunika, lad ham få din kappe samt Og hvis nogen ordrer dig at gå en mile, går to miles med ham. " Mt. 5.38-41
Jesus sagde, "Du har hørt, at det blev sagt, 'Du skal elske din næste og hade din fjende, men jeg siger jer, Elsk jeres fjender og bed for dem, hvis forfølge dig, så du kan være børn af jeres Fader i Himmelen, for han gør sit solen stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og den uretfærdige For hvis du elsker dem, der elsker jer, hvad løn har du Mt 5,43-46.?.
Jesus sagde: "Du vil blive hadet af alle mennesker på grund af mit navn, men den mand, som står fast til enden, vil blive frelst, hvis de forfølger jer i én by, søge tilflugt i den næste. Og hvis de forfølger jer i at tage tilflugt i en anden. " Mt. 10.22-23
Jesus sagde: "Vær ikke bange for dem, der slår legemet ihjel, men kan ikke dræbe sjælen;. Frygter ham snarere som kan ødelægge både krop og sjæl i helvede" Mt. 10.28
Jesus sagde, "Hvis nogen ønsker at være en tilhænger af mine, så lad ham give afkald på sig selv og tage sit kors op og følge mig For alle, der ønsker at redde hans liv, skal miste det;. Men alle, der mister sit liv for min skyld vil finde den. " Mt. 16.24-25
Jesus sagde: "Jeg siger jer højtideligt, medmindre du ændrer og bliver som små børn, vil du aldrig komme ind i Himmeriget." Mt. 18.3
Jesus sagde: "Se til, at du aldrig foragte nogen af disse små, for jeg fortælle Dem, at deres engle i himlen løbende i overværelse af min fader i himlene." Mt. 18.10
Jesus sagde: "enhver, der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver, der ønsker at være den første blandt jer skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen kom ikke for at blive betjent, men for at tjene." Mt. 20.26-28
Hvis du nægter at elske, skal du være død, til at hade din bror er at være en morder, og mordere, som De ved, ikke har evigt liv i dem.
-1 John 3,15
Jesus sagde, "Du skal elske din næste som dig selv." Mt. 22.40
Jesus sagde, "Jeg var sulten, og du aldrig gav mig mad, jeg var tørstig, og du aldrig gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og du aldrig gjort mig velkommen, nøgen og du aldrig klædt mig, syg og i fængsel, og du aldrig besøgt mig... Jeg siger jer højtideligt, for så vidt som du har undladt at gøre dette til en af de mindste af disse, du har undladt at gøre det til mig. " Og de vil gå bort til evig straf, og den dydige til evigt liv. "Mt 25.42-43,45-46
Jesus sagde: "Det er indefra, fra menneskenes hjerter, at det onde hensigter emerge: utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, bedrag, uanstændighed, misundelse, bagtalelse, stolthed, dårskab Alt dette onde kommer indefra og. gøre et menneske urent. " Mk. 7.21-23
Jesus sagde, "du kender budene: du må ikke dræbe ..." Mark 10,18
Jesus sagde: "når du står i bøn, tilgive hvad du har mod nogen, så din Fader i himlene kan tilgive jeres mangler også." Mk. 11.25
Jesus sagde, "hvis nogen har to tunikaer, skal han dele med den mand, der har ingen, og det ene med noget at spise, skal gøre det samme." Luke 3,11
Jesus sagde: "Nej intimidering Nej afpresning! Vær tilfreds med din løn." Lk 3,14
Jesus sagde: "Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader dig, velsigne dem, der forbander jer, bed for dem, der behandler dig dårligt." Lk. 6.27-28
Jesus sagde: "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig Døm ikke, og du vil ikke være dommer selv. Fordøm ikke, og du vil ikke blive dømt jer selv; tilskud benådning, og du vil blive benådet." Lk 6,27
Jesus sagde, "hvorfor kalder du mig," Herre, Herre "og ikke gør, hvad jeg siger?" Lk. 6.46
Jesus sagde: "Hvad står der i loven? Hvad læser du der? Han svarede:" Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv. "" Du har svaret rigtigt, "sagde Jesus" gør dette, og livet er dit. "Lk 10,26-28
Jesus (på korset) sagde: "Fader, tilgiv dem, de ikke ved, hvad de gør." Lk 23,34
Jesus sagde, "Hvis der er én af jer, der ikke har syndet, lad ham være den første til at kaste en sten på hende." John. 8.7
Jesus sagde: "Jeg giver dig en ny befaling: elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer, skal du også elske hinanden Med denne kærlighed du har til hinanden, vil alle vide, at I er mine disciple.". Joh. 13.34-35
Jesus sagde: "Enhver, der modtager mine befalinger og holder dem vil være en, der elsker mig" Joh. 14.21
Jesus sagde: "Dette er mit bud:. Elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer" Joh. 14.22
Jesus sagde: "Hvad jeg befaler dig, er at elske hinanden." Joh. 14.27
Jesus sagde: "Hvis de forfulgt mig, vil de forfølge dig også. Hvis de holdt mit ord, vil de holde fast ved jeres så godt, men det vil være på min konto, at de vil gøre alt dette, fordi de ikke kender en, der sendt mig. " Joh. 15.20-21
Jesus sagde: "Jeg har fortalt dig alt dette, så du kan finde fred i mig i verden vil du have problemer, men være modig. Jeg har erobret verden." Joh. 16.33
Jesus sagde: "Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil fortsætte med at gøre det kendt, således at den kærlighed, som du elskede mig kan være i dem, og så jeg kan være i dem." Joh. 17.26
Jesus sagde: "min er ikke et Rige af denne verden, og hvis mit rige var af denne verden, ville mine mænd har kæmpet for at forhindre min udleveres til jøderne Men mit rige er ikke af denne art.". Joh. 18.36
En sammenligning mellem Jesus og Muhammed
Følgende er et diagram, der viser nogle af de store forskelle mellem Jesus og Muhammed. Muslimerne ærer Muhammed som den største af profeterne, men Jesus klart større autoritet, undervisning, og mirakler end Muhammed nogensinde har gjort. Hvorfor ville nogen ønsker at følge Mohammed over Jesus, da Jesus hævdede at være guddommelig, udførte mange mirakler, sagde han alene var sandheden, rejste folk fra de døde, og genopstod fra de døde selv og Mohammed har ingen af disse ting. Imidlertid har Mohammed har folk dræbt, spredt sin religion gennem krig, gift med en meget ung pige og havde relationer med hende, når hun var ni år gammel, og underviste had til jøder og kristne.
Jesus Muhammad
Død
Jesus døde og genopstod fra de døde
Muhammad døde og blev død.
Krig
Jesus aldrig kæmpet
Muhammad kæmpede mange mange gange
At høre fra Gud
Da Jesus hørte fra Gud, han gik ud i ørkenen for at fristes og begyndte sin tjeneste med frimodighed, (Mark 1:14-15)
Da Muhammed har hørt fra Gud (angiveligt gennem en engel) han krøb sammen, var usikker, og ønskede at begå selvmord (Koranen 74:1-5)
Identitet
Jesus hævdede at være Gud (Joh 8:24; 08:58) samt en mand.
Jesus hævdede at være vejen, sandheden og livet (Joh 14:6).
Muhammad hævdede at være en mand.
Instruktioner Modtaget
Fra Gud Fader (Joh 5:19)
Angiveligt fra en engel
Drab
Jesus aldrig dræbt nogen
Muhammad dræbte mange
Liv
Jesus havde magt til at tage liv, men aldrig gjorde. Han restaurerede den.
Muhammad havde magt til at tage det, men han aldrig restaureret det.
Ingen nogensinde døde i Jesus 'tilstedeværelse
Mange mennesker døde i Muhammeds nærvær - han dræbte dem.
Ægteskab
Jesus aldrig gift
Muhammad havde over 20 koner og endda gift med en ni år gammel pige.
Ministerium
Jesus modtog sit kald fra Gud direkte (Matt 3:17).
Jesus fik sin provision i dagslys
Muhammad angiveligt modtaget det fra en engel (Gabriel)
Muhammad modtog hans ord i mørket af en hule.
Ministeriet Længde
Jesus lærte for 3 1 / 2 år
Muhammad undervist i mere end 20 år
Mirakler
Jesus udførte mange mirakler, herunder healing mennesker, beroligende en storm med en kommando, og hæve folk fra de døde.
Muhammads eneste påståede mirakel var Koranen.
Profeti
Jesus opfyldt bibelske profetier om at være Messias
Muhammed har ikke opfylder nogen bibelsk profeti undtagen dem om falske lærere (Matt 24:24).
Offere
Jesus frivilligt lagt sit liv ned for andre
Muhammed reddede hans eget liv mange gange og havde andre dræbt.
Synd
Jesus aldrig syndet (1 Pet 2:22). Muhammad var en synder (Koranen 40:55, 48:1-2)
Slaver Jesus ejede ikke slaver Muhammed ejede slaver.
Jomfrufødslen
Jesus blev jomfru født
Muhammad var ikke jomfru født.
Guds stemme
Jesus modtog og hørte direkte Guds stemme (Mark 1:10-11)
Muhammed har ikke modtaget eller høre direkte Guds stemme. Det var en engel i stedet.
Kvinder
Jesus talte godt for kvinder
Muhammed sagde kvinder var 1 / 2 så smart som mænd (Hadith 3:826, 2:541), at flertallet i helvede vil være kvinder (Had. 1:28,301, 2:161, 7:124), og at kvinder kunne være belånt.
Der er ingen sammenligning mellem Jesus og Muhammed. Muhammad falder så langt, at han ikke kan holdes på ethvert niveau fjernt tæt på Jesus. Muhammad er klart ringere end Kristus.
Hvem har udført den største handling af kærlighed? Yahweh eller Allah
I islam er det den største elskovsakt Allah har nogensinde opnået? Jeg stillede dette spørgsmål i flere muslimer og jeg fik lignende svar: han tilgav os vore synder, han gav os familier og bestemmelser, han viste os nåde, han gav os Koranen. Svarene har ikke variere meget over disse svar. Jeg fandt dem mangler.
De fleste muslimer mener, at Bibelen ikke er troværdig, at det er blevet beskadiget, at den Injeel (evangelium) om Jesus er gået tabt, og Koranen genskaber Guds sandhed til menneskeheden. Men, det er et andet emne skal drøftes.
I John 15:13 Jesus sagde: "Større kærlighed har ingen end den at han lægge sine liv ned for hans ven." Jeg har Nestle Aland græske Nye Testamente med tekstuelle apparat indgår i den. Den tekstuelle apparater er komplet liste (pr. vers) af en tekst varianter, som opstår i nogen af de gamle Nye Testamente manuskripter. Derfor er det en meget nem ting at gå til John 15:13 og se på det tekstlige beviser til at se, om der er nogen manuskripter på alle, hvor som helst, der har nogen variation over dette vers. Der er ingen. Med andre ord er der ikke et eneste manuskript af de mere end 25.000 manuskripter af NT, der har en anden oversættelse af dette vers. Hver eneste af dem siger præcis de samme ting. Jeg vil derfor konkludere, at det er en autentisk og pålidelig siger Jesus.
Igen, Jesus sagde: "Større kærlighed har ingen end den at han lægge sine liv ned for hans ven." Ifølge Jesus, den største handling af kærlighed er at ofre sit liv for en anden. Det betyder, at det at give sit liv for en anden er en større handling af kærlighed end at levere mad til ham, give ham en familie, der rart for ham, eller ærlig, eller hensigtsmæssig, eller hvad. Selvopofrelse, til det punkt af død, er den allerstørste handling af kærlighed.
Har Allah udført den største handling af kærlighed? Svaret er nej. Allah har ikke ofret sig overhovedet. Allah har ikke død for en anden. Allah har ikke elsket os til det punkt, død. I kristendommen, Jesus, som er Gud i kød (Johannes 1:1, 14), lagde liv ned for os. Jesus udførte den største handling af kærlighed.
Hvis islam er sandt ...
Hvis islam er sandt og Allah er den sande Gud, så Jesus, en skabelse (ifølge Islam) har udført en større handling af kærlighed end Allah (ifølge Bibelen). En simpel mand har overgået Allah i kærlighed og opofrelse. Men selvfølgelig, benægter islam at Jesus nogensinde døde. De så sige, at Jesus ikke har gjort den største gerning af kærlighed. Deres benægtelse ændrer ikke det faktum, at Jesus døde på korset som er rigeligt fremgår af de øjenvidner, der skrev evangeliet. Udover, uanset om den muslimske tror Jesus døde på korset ændrer ikke det faktum, at Jesus fortalte os, hvad den største handling af kærlighed var - og Allah har ikke gjort det. Men ifølge kristendommen Han har. Da muslimer ønsker kristne at vedtage islam, er de beder kristne til at opgive deres Herre, som har udført de største handler om kærlighed på deres vegne. Hvorfor skulle de ønsker at gøre det?
Hvis kristendommen er sand, så Gud har udført den største handling af kærlighed. Hvis islam er sand, så har Gud ikke. Som "gud", så er mere kærlig, den der taler om kærlighed, eller den der handler ud kærlighed?
Jeg har fundet nogen, hvor i Koranen hvor der står, at Allah er kærlighed. Koranen siger, at Allah elsker mennesker, men det siger aldrig, at Allah er kærlighed. Derimod klart Bibelen fortæller os, at Gud er kærlighed. "Og vi har kendt og troet den kærlighed, som Gud har til os Gud er kærlighed. Og han, som bor i kærlighed bor i Gud, og Gud i ham," (1 Joh 4:16).
Hvem gør Gud elsker?
Er Gud elsker alle? I islam, er svaret nej. I kristendommen, er svaret ja. Overvej følgende vers fra Koranen.
• "Hvem er en fjende af Allah og Hans engle og budbringere, at Gabriel og Michael, -! Lo Allah er en fjende af dem, der afviser tro" (2:98, Yusuf Ali.)
• "Sig: Adlyd Allah og Sendebudet, men hvis de vender tilbage, så vel Allah elsker ikke de vantro," 3:32, Shakir).
Overvej følgende vers fra Bibelen
• "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Joh 3:16).
• "Du har hørt, at det blev sagt, 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' 44 "Men jeg siger jer, elsk dine fjender og bed for dem, der forfølger jer 45, for at du kan være sønner af jeres Fader, som er i himlen, for han lader sin sol stå op over onde og det gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 "For hvis du elsker dem, der elsker jer, hvad løn har du? Har ikke engang Toldere gøre det samme? 47" Og hvis du hilse dine brødre kun, hvad gør du så mere end andre? Ikke engang de vantro at gøre det samme? 48 "Derfor er du til at være perfekt, som jeres himmelske fader er fuldkommen" (Matt 5:43-48).
Vi kan sagtens se den store forskel mellem Gud Islam og Bibelens Gud. I islam er Gud ikke elsker alle mennesker. I Bibelen, Gud elsker alle mennesker. I islam har Allah ikke dø for de synder af dem, der ikke var hans. I Bibelen, gjorde Gud gøre det. I islam har Allah ikke udført den største handling af kærlighed. I Bibelen har Gud netop dette.
Mit spørgsmål til muslimer er: "Hvad gør du tror, at jeg vil opgive min Herre, som elsker mig så højt, at han ville dø for mig, og gjorde dø for mig, for en gud, der ikke har og ikke kan udføre den største gerning af kærlighed?
Bwar
Islams fem ældste og mest pålidelige bibelske kilder. Ishaq's biografi af Muhammed, Tabari's History of Islam, og Bukhari's og Muslims Hadith, blev brugt til at omrokere Koranen kronologisk og at fastsætte sine surahs i sammenhæng med Muhammads liv. Når disse beviser er evalueret systematisk, er den eneste rationelle konklusion er, at islams enlige profet var en hensynsløs terrorist, en massemorder, en tyv, slavehandler, voldtægtsforbryder og pædofil.
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Hvis der er nogen der forvansker noget, så er det da Jmp.
I forhold til emnet, er der en anden passage der tit fremhæves, Matt 10 : 34-36
Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.
Og det er da fuldstændigt rigtigt at Jesus er kommet for at skabe splid. Forstil dig en familie hvor alle er ateister. 1 af dem bliver så kristen. Jeg skal lige love for at der blev splid i den familie. Eller forstil dig en muslimsk familie, hvor sønnen konverterer til kristendom. Der går da ikke lang tid før de snakker om at slå hånden af ham, for ikke at sige hovedet.
I forhold til emnet, er der en anden passage der tit fremhæves, Matt 10 : 34-36
Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.
Og det er da fuldstændigt rigtigt at Jesus er kommet for at skabe splid. Forstil dig en familie hvor alle er ateister. 1 af dem bliver så kristen. Jeg skal lige love for at der blev splid i den familie. Eller forstil dig en muslimsk familie, hvor sønnen konverterer til kristendom. Der går da ikke lang tid før de snakker om at slå hånden af ham, for ikke at sige hovedet.
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
jmp skrev: Det er et interessant bibelstudium, du her lægger frem. Et studium af forvanskning i tre dele. De kristne har jo skabt en idé om noget de kalder Helligånden. Denne såkaldte Helligånd er en forvanskning i sig selv. Begrebet stammer fra Jesu omtale af ’’Den sandhedens Ånd’’, som Han ville efterlade når Han forlod Jorden.
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro).
Den første del i Lukas fortælling er historien om pundene, som er tyvstjålet fra Mattæus historie om talenterne i Mattæus 25, 14 -27. Så den kan vi gøre kort proces med.
Den anden del er Lukas 19,26, som er plagieret fra Mattæus 25, 29, så den gør vi også kort proces med. Den tredje del er Lukas 19,27 som er plagieret fra Mattæus25, 29.
Da vi nu har konstateret, at fortællingen i Lukas er et plagiat af fortællingen i Mattæus, kan vi til dels glemme den og i stedet føre den tilbage til Mattæus.
Lukas 19,27 er åbenlyst forfatterens tilføjelse ud fra hans egen begrænsede opfattelse. Denne opfattelse viderefører han fra den anden forfatters misforståede tilføjelse i Mattæus.
Lukas 19,27 er en videreførelse af Mattæus 25,28 ligesom Lukas 19,16 -26 er en videreførelse af Mattæus. Hvad der er vigtigt er, at forstå, at Lukas 19, 27 er en videreudvikling af Mattæus 25,28 i forfatterens egen opfattelse og ikke en videregivelse af Jesu ord.
Lukas er simpelthen en afskrivning og fortolkning af Mattæus. Derved kan vi gøre os færdige med Lukas og vende os mod Mattæus.
Mattæus består også af tre dele. Lad os gøre os færdige med Mattæus 25,28, som er oprindelsen til misforståelsen i Lukas 19,27. Denne handling, i Mattæus 25,28, er simpelthen ikke et udtryk for kærlighed, derfor må den repræsentere forfatterens eget synspunkt. En tilføjelse som ikke er en videregivelse af Jesu ord og som derfor kun kan skabe misforståelser hos de som ukritisk læser Biblen.
Tilbage står de to dele Mattæus 25, 14-27, som er selve historien, og Mattæus 25,29, som er en interpolation der interessant nok stammer fra det samme evangelium.
Historien i Mattæus 25, 14 – 27 er historien om talenterne..
Oversat til moderne sprogbrug og forståelse kan den fortolkes som, at vi alle fødes med visse talenter. Nogle mange og andre færre. Det er vores opgave i livet at udfolde disse talenter uanset om de er store eller små.
Den mand, som gravede sit talent ned i jorden, levede ikke sit liv. Mattæus 25, 24 – 26 lærer os, at selv om vi måske ikke selv kan få udbytte af vore talenter, så kan de måske vise sig at være til udbytte for andre. Vi skal altså ikke kun leve for vores egen tilfredsstillelse, men der er også stor glæde i at se at det går andre godt. Lad os derfor sætte dem i banken til den, der høster hvor Han ikke såede.
Dette er almen menneskelig psykologisk viden og en god rettesnor for éns liv.
Det sidste derimod, er det væsentligste. Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 hører slet ikke til historien om talenterne.
De er en videreførelse af den oprindelige udtalelse som er 100 % Jesu ord. Ordene hører slet ikke til historien om talenterne og derfor er de en interpolation og ødelægger enhver forståelse.
Før vi afskriver Lukas som blot og bart et plagiat, så finder vi hos Lukas 8, 5 – 18 Jesu oprindelige ord nøjagtigt som de er talt. Kun et sted i Biblen er Jesu budskab udtrykt så klart som her, nemlig når Johannes siger: ’’Og I skal forstå sandheden, og denne forståelse skal gøre jer fri.’’
Lukas 19,27 er udsprunget af Mattæus 25,29 og de er begge tilføjet ud fra den manglende forståelse af Jesu ord om Ordet, som findes et helt andet sted:
Agt derfor paa, HVORDAN I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.’’ (Lukas 8, 18).
Guds ord – i modsætning til Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 – som er en menneskelig forvansket gengivelse udsat for en forkert fortolkning.
Ord, som i den oprindelige kontekst, har en helt anden betydning.
''Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.'' (Mattæus 16,12)
Denne sandhedens ånd er i sig selv en liflig duft, som får én til at undre sig over hvordan dens oprindelse, sandheden, i sig selv ser ud. Det er klart, at denne sandhedens ånd henviser til evnen at skelne. Ved at skelne mellem sandt og falsk når man tilsidst frem til sandheden. Men nok om det, lad os uden indbildskhed rette dette skelnende blik mod historien i Lukas 19.
Hele kapitlet er en uvidende forvanskning af Jesu ord. Men den konkrete nævnelse består af tre dele indbefattet i Lukas 19, 18 – 27.
Allerførst kan vi se, at historien er en afskrivning af historien i Mattæus 25, 14 – 30. Vi bliver nødt til at kigge på begge historier samtidig for at forstå at hele virvaret af uvidenhed er en sammenskrivning af to oprindelige historier fra Jesu side.
Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om.
Det fungerer udmærket mange steder i Biblen, men nogle gange kommer det til kort hos fortællerens manglende forståelse, som i dette tilfælde. (Stakkels de, som ikke har øjne at se med og ører at høre med og som derfor går vild fordi de er så forfærdelig autoritets- og bogstavtro).
Den første del i Lukas fortælling er historien om pundene, som er tyvstjålet fra Mattæus historie om talenterne i Mattæus 25, 14 -27. Så den kan vi gøre kort proces med.
Den anden del er Lukas 19,26, som er plagieret fra Mattæus 25, 29, så den gør vi også kort proces med. Den tredje del er Lukas 19,27 som er plagieret fra Mattæus25, 29.
Da vi nu har konstateret, at fortællingen i Lukas er et plagiat af fortællingen i Mattæus, kan vi til dels glemme den og i stedet føre den tilbage til Mattæus.
Lukas 19,27 er åbenlyst forfatterens tilføjelse ud fra hans egen begrænsede opfattelse. Denne opfattelse viderefører han fra den anden forfatters misforståede tilføjelse i Mattæus.
Lukas 19,27 er en videreførelse af Mattæus 25,28 ligesom Lukas 19,16 -26 er en videreførelse af Mattæus. Hvad der er vigtigt er, at forstå, at Lukas 19, 27 er en videreudvikling af Mattæus 25,28 i forfatterens egen opfattelse og ikke en videregivelse af Jesu ord.
Lukas er simpelthen en afskrivning og fortolkning af Mattæus. Derved kan vi gøre os færdige med Lukas og vende os mod Mattæus.
Mattæus består også af tre dele. Lad os gøre os færdige med Mattæus 25,28, som er oprindelsen til misforståelsen i Lukas 19,27. Denne handling, i Mattæus 25,28, er simpelthen ikke et udtryk for kærlighed, derfor må den repræsentere forfatterens eget synspunkt. En tilføjelse som ikke er en videregivelse af Jesu ord og som derfor kun kan skabe misforståelser hos de som ukritisk læser Biblen.
Tilbage står de to dele Mattæus 25, 14-27, som er selve historien, og Mattæus 25,29, som er en interpolation der interessant nok stammer fra det samme evangelium.
Historien i Mattæus 25, 14 – 27 er historien om talenterne..
Oversat til moderne sprogbrug og forståelse kan den fortolkes som, at vi alle fødes med visse talenter. Nogle mange og andre færre. Det er vores opgave i livet at udfolde disse talenter uanset om de er store eller små.
Den mand, som gravede sit talent ned i jorden, levede ikke sit liv. Mattæus 25, 24 – 26 lærer os, at selv om vi måske ikke selv kan få udbytte af vore talenter, så kan de måske vise sig at være til udbytte for andre. Vi skal altså ikke kun leve for vores egen tilfredsstillelse, men der er også stor glæde i at se at det går andre godt. Lad os derfor sætte dem i banken til den, der høster hvor Han ikke såede.
Dette er almen menneskelig psykologisk viden og en god rettesnor for éns liv.
Det sidste derimod, er det væsentligste. Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 hører slet ikke til historien om talenterne.
De er en videreførelse af den oprindelige udtalelse som er 100 % Jesu ord. Ordene hører slet ikke til historien om talenterne og derfor er de en interpolation og ødelægger enhver forståelse.
Før vi afskriver Lukas som blot og bart et plagiat, så finder vi hos Lukas 8, 5 – 18 Jesu oprindelige ord nøjagtigt som de er talt. Kun et sted i Biblen er Jesu budskab udtrykt så klart som her, nemlig når Johannes siger: ’’Og I skal forstå sandheden, og denne forståelse skal gøre jer fri.’’
Lukas 19,27 er udsprunget af Mattæus 25,29 og de er begge tilføjet ud fra den manglende forståelse af Jesu ord om Ordet, som findes et helt andet sted:
Agt derfor paa, HVORDAN I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.’’ (Lukas 8, 18).
Guds ord – i modsætning til Lukas 19,27 og Mattæus 25,29 – som er en menneskelig forvansket gengivelse udsat for en forkert fortolkning.
Ord, som i den oprindelige kontekst, har en helt anden betydning.
''Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.'' (Mattæus 16,12)
SVAR - KOMMENTAR -
"Disse historier er, foruden, at de er sammenskrevet, videregivet af en fortæller, der overhovedet ikke har et begreb skabt om hvad Jesus talte om."
Det er noget af en påstand. En af de påstande, som vi mennesker kan blive ved med at diskutere, men som vi ikke kommer langt med.
Jeg har og havde det også meget svært ved at se Jesus og Gud som samme figur. Og hvis man tror på Helligånden, er Jesus og Gud ikke et.
Jeg tror, at Jesus blev sat på jorden for at fortælle os mennesker med al vores tvivl og alle vores fejl, at VI KUN ER MENNESKER. At det er ok at tvivle, hvilket Jesus da også gjorde på korset: "Herre, hvorfor har du forladt mig?"
INGEN mennesker kan sige sig fri for tvivlen. Tvivlen er indbygget i selve troen, fordi kristendommen hviler på et humanistisk grundlag. Det er menneskeligt at tvivle og det er menneskeligt at fejle. Derfor har jeg Jesus og Gud adskilt - som de er i treenigheden. Hvad der end sker, er jeg stadigvæk sikker på, at Jesus er et af vores største forbilleder - som menneske her på jorden.
Jesus fortæller eller evangelierne fortæller, at Jesus aldrig følte jeg for fin til at være blandt "skøger" og andre lavere stående mennesker. Tolderen og farisæren er et scop af en fortælling, som stadig gælder overfor alle de såkaldte "ikke-tvivlende" - overfor de mennekser der tror sig bedre end andre, dem der tror at de har pertent på kristendommen. Det er mennesker der har opfattet Jesu budskab som fanden læser biblen.
Med venlig hilsen
Tanne Schack
Læs artiklen bag debatten her: Var Jesus fredelig?
Citat:
''Jesus fortæller eller evangelierne fortæller, at Jesus aldrig følte jeg for fin til at være blandt "skøger" og andre lavere stående mennesker. Tolderen og farisæren er et scop af en fortælling, som stadig gælder overfor alle de såkaldte "ikke-tvivlende" - overfor de mennekser der tror sig bedre end andre, dem der tror at de har pertent på kristendommen. Det er mennesker der har opfattet Jesu budskab som fanden læser biblen.''
Citat slut.
Korrekt.
Vi mennesker lever i en brønd og fra dette ståsted betragter vi verden. Kristendommen er en sådan brønd, Buddhismen er en sådan brønd, hinduismen og Islam er sådanne brønde. Grundlaget for alle disse brønde er hellige skrifter og fortolkninger samt en social hierarkisk struktur bygget på uvidenhed.
Alt dette er tanken.
Nærsynede stirrer vi på vore læresætninger og prøver at pådutte andre vores ’’sandhed’’. Men vore sandheder er ikke andet end følelser og tro. Udenfor dette vores begrænsede rum for opfattelse er den blå himmel og den person der går forbi os på gaden i livets nu. Vi må kravle op af brønden, blive klare over vores egen begrænsning uden at blive bange for at miste alt hvad vi troede på.
Men tør vi møde livet ansigt til ansigt?
Dette første skridt, at se, at alt hvad vi tror på er falsk er altødelæggende for os. At se, at alle religioner er falske viger vi tilbage for og derved afslører vi at vores tro er bygget på frygt. Vores tro giver os sikkerhed og tryghed, vi tør ikke forlade den og derfor finder vi aldrig sandheden.
Men der er en anden virkelighed end troens, religionens og tankens virkelighed. Den er ikke begrænset til kristendommen, alle tiders vise har kendt den til enhver tid. ’’Kendt’’ den, som en realitet ikke som en tro eller en tanke.
At tænke er at danne sig billeder. At danne sig det billede, at Gud har en særlig forkærlighed for en bestemt religion er et falsk billede dannet dengang man troede at Jorden var flad. I dag er billedet af en blå, smuk planet fyldt med liv og eksisterende i et ufatteligt rum kun beskyttet af en tynd atmosfære.
På denne planet lever menneskene fortabt i deres egne idiotiske ideer og har slet ikke sans for at livet er en gave. Alle problemer på denne planet skabes af os mennesker i vores uvidenhed og selvoptagethed. At vi udvider denne selvoptagethed til at tro, at Gud kun er Gud for dem der opfylder visse betingelser, er idiotisk. Det ville være gavnligt om vi lærte os selv at tænke anderledes end vi gør, men måske er vi bare robotter uden mulighed for at forlade den slagne vej, vores egen betingning?
Det er i denne anden virkelighed at Jesus er Guds Søn, ikke i vore idiotiske ideer. Treenigheden f.eks. er blot en idé.
Jesus henviser til denne virkelighed, forståelsen, ved at sige til menneskene: ’’Søg først Guds Rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Men når man allerede finder selvretfærdighed i sin eksklusive tro, så begiver man sig aldrig ud på rejse for at søge dette Guds rige, som er forståelsen.
Som du skriver i dit citat lever Jesus denne forståelse ud i praksis i den sociale virkelighed. Men den sociale virkelighed er kun et spejlbillede af selvet. Du har ret i at Jesus var et forbillede men når han levede blandt toldere og syndere så var det fordi han ikke forholdt sig til sociale positioner men til virkelige mennesker. Vi er alle mennesker, vore såkaldte sociale positioner er det, man kalder en illusion.
Det er det al sand yoga går ud på, at vikle sig ud af fejlagtige opfattelser, kaldet illusioner. At se gennem sin egen opdeling af mennesker i højere og lavere påvirket som denne opfattelse er af det omgivende samfunds (læs: andre menneskers) påvirkning, er yogaens urokkelighed.
Denne urokkelighed er funderet på denne anden virkelighed, hvor man uden sammenligning vurderer alle mennesker lige og forholder sig til det enkelte menneske og ikke dets sociale position. Først når man har en sådan opfattelse er man i kontakt med denne anden virkelighed.
Der kan man begynde at undersøge og der vil man finde en sandhed der ikke kan diskuteres. Man vil selv finde den - ikke få den fortalt af andre.
Guds Søn er ikke antropomorf og tilhører ikke en bestemt religion. Han tilhører livet som gælder for alle mennesker uanset nationalitet, religion, eller social position. Guds Søn er Erkendelsen og Jesus omsatte denne erkendelse i den sociale virkelighed.
Følger man beretningerne om Hans liv og Hans ord og lignelser når man tilbage til udgangspunktet for denne virkelighed nemlig et sind uden vold.
Evangelierne er menighedsdokumenter baseret på Jesu ord, man kan roligt blive ved med at lytte til dem indtil man forstår dem og derfor realiserer dem.
At realisere dem betyder at det bliver ens egen opfattelse som en naturlig ting, at opfatte alle som lige.
Det allervigtigste der findes er selv at være i stand til at se og lytte.
''Jesus fortæller eller evangelierne fortæller, at Jesus aldrig følte jeg for fin til at være blandt "skøger" og andre lavere stående mennesker. Tolderen og farisæren er et scop af en fortælling, som stadig gælder overfor alle de såkaldte "ikke-tvivlende" - overfor de mennekser der tror sig bedre end andre, dem der tror at de har pertent på kristendommen. Det er mennesker der har opfattet Jesu budskab som fanden læser biblen.''
Citat slut.
Korrekt.
Vi mennesker lever i en brønd og fra dette ståsted betragter vi verden. Kristendommen er en sådan brønd, Buddhismen er en sådan brønd, hinduismen og Islam er sådanne brønde. Grundlaget for alle disse brønde er hellige skrifter og fortolkninger samt en social hierarkisk struktur bygget på uvidenhed.
Alt dette er tanken.
Nærsynede stirrer vi på vore læresætninger og prøver at pådutte andre vores ’’sandhed’’. Men vore sandheder er ikke andet end følelser og tro. Udenfor dette vores begrænsede rum for opfattelse er den blå himmel og den person der går forbi os på gaden i livets nu. Vi må kravle op af brønden, blive klare over vores egen begrænsning uden at blive bange for at miste alt hvad vi troede på.
Men tør vi møde livet ansigt til ansigt?
Dette første skridt, at se, at alt hvad vi tror på er falsk er altødelæggende for os. At se, at alle religioner er falske viger vi tilbage for og derved afslører vi at vores tro er bygget på frygt. Vores tro giver os sikkerhed og tryghed, vi tør ikke forlade den og derfor finder vi aldrig sandheden.
Men der er en anden virkelighed end troens, religionens og tankens virkelighed. Den er ikke begrænset til kristendommen, alle tiders vise har kendt den til enhver tid. ’’Kendt’’ den, som en realitet ikke som en tro eller en tanke.
At tænke er at danne sig billeder. At danne sig det billede, at Gud har en særlig forkærlighed for en bestemt religion er et falsk billede dannet dengang man troede at Jorden var flad. I dag er billedet af en blå, smuk planet fyldt med liv og eksisterende i et ufatteligt rum kun beskyttet af en tynd atmosfære.
På denne planet lever menneskene fortabt i deres egne idiotiske ideer og har slet ikke sans for at livet er en gave. Alle problemer på denne planet skabes af os mennesker i vores uvidenhed og selvoptagethed. At vi udvider denne selvoptagethed til at tro, at Gud kun er Gud for dem der opfylder visse betingelser, er idiotisk. Det ville være gavnligt om vi lærte os selv at tænke anderledes end vi gør, men måske er vi bare robotter uden mulighed for at forlade den slagne vej, vores egen betingning?
Det er i denne anden virkelighed at Jesus er Guds Søn, ikke i vore idiotiske ideer. Treenigheden f.eks. er blot en idé.
Jesus henviser til denne virkelighed, forståelsen, ved at sige til menneskene: ’’Søg først Guds Rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Men når man allerede finder selvretfærdighed i sin eksklusive tro, så begiver man sig aldrig ud på rejse for at søge dette Guds rige, som er forståelsen.
Som du skriver i dit citat lever Jesus denne forståelse ud i praksis i den sociale virkelighed. Men den sociale virkelighed er kun et spejlbillede af selvet. Du har ret i at Jesus var et forbillede men når han levede blandt toldere og syndere så var det fordi han ikke forholdt sig til sociale positioner men til virkelige mennesker. Vi er alle mennesker, vore såkaldte sociale positioner er det, man kalder en illusion.
Det er det al sand yoga går ud på, at vikle sig ud af fejlagtige opfattelser, kaldet illusioner. At se gennem sin egen opdeling af mennesker i højere og lavere påvirket som denne opfattelse er af det omgivende samfunds (læs: andre menneskers) påvirkning, er yogaens urokkelighed.
Denne urokkelighed er funderet på denne anden virkelighed, hvor man uden sammenligning vurderer alle mennesker lige og forholder sig til det enkelte menneske og ikke dets sociale position. Først når man har en sådan opfattelse er man i kontakt med denne anden virkelighed.
Der kan man begynde at undersøge og der vil man finde en sandhed der ikke kan diskuteres. Man vil selv finde den - ikke få den fortalt af andre.
Guds Søn er ikke antropomorf og tilhører ikke en bestemt religion. Han tilhører livet som gælder for alle mennesker uanset nationalitet, religion, eller social position. Guds Søn er Erkendelsen og Jesus omsatte denne erkendelse i den sociale virkelighed.
Følger man beretningerne om Hans liv og Hans ord og lignelser når man tilbage til udgangspunktet for denne virkelighed nemlig et sind uden vold.
Evangelierne er menighedsdokumenter baseret på Jesu ord, man kan roligt blive ved med at lytte til dem indtil man forstår dem og derfor realiserer dem.
At realisere dem betyder at det bliver ens egen opfattelse som en naturlig ting, at opfatte alle som lige.
Det allervigtigste der findes er selv at være i stand til at se og lytte.
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
