“Religion er noget, vi selv har fundet på”

Derfor må vi vedgå, at kristendommen er en religion, også selv om vi stadig tror, den er en åbenbaring fra Gud. For det at være kristen i traditionel forstand er at binde sig til - eller forpligte sig på - de fundamentale trossandheder, som er udtrykt i trosbekendelsen. Sandheden om Gud, os selv og verden er således nedfældet og cementeret i en bekendelse, som udelukker enhver anden og alternativ erkendelse. Kirkehistorien er spækket med eksempler på, hvordan kirken har udelukket en lang række mænd og kvinder, der havde en eller anden form for alternativ erkendelse end den kristne trosbekendelse.

Troens begræsninger
Det er udmærket at bekende sig til en religion, så længe man holder sig for øje, at ens religion er et begrænset udtryk for sandhed og umuligt kan rumme hele sandheden. Religionen er en timelig form for det evige, og en form kan være en hjælp til at forstå og formulere, hvad man tror på. Men formen er betinget af tid, sted, tradition og kultur, og derfor er den et farvet filter, hvorigennem man anskuer virkeligheden.

En religiøs tro gør os blinde for virkeligheden og afskærer os fra at kende den, for vi kan umuligt kende noget, som vi på forhånd har besluttet os for, hvad er. En tro, der begynder med en konklusion, er en forudindtaget tro, og en forudindtaget tro forplumrer sandheden snarere end at åbenbare den, og udelukker muligheden for at kende sandheden til fulde.

Hvis vi skal kende sandheden, må vi begynde med et tomt sind; et modtageligt sind frem for et forudindtaget sind. Og hvor sindet er åbent og tomt, åbenbarer sandheden sig.

Religioner kan vise vej
Religionerne kan sammenlignes med vejskilte langs en vej. Den ene religion peger mod 'satori' og anviser én vej. En anden religion peger mod 'moksha' og anviser en anden vej. En tredje religion peger mod 'samadhi' og viser en tredje vej. En fjerde religion peger mod nåden, og viser en fjerde vej og så videre.

Men for alle religioner gælder det, at de kun kan føre os til kanten af afgrunden. Springet må vi tage selv. Når vi først har taget dette spring, er der ikke længere brug for religioner og vejskilte. Nu kender vi det, som vi før troede på.

Fra religion til spiritualitet
Der kommer et punkt, hvor troen ikke kan føre os længere. Her standser religionen, og spiritualiteten begynder med springet ud på de 70.000 favne. Dette spring kan ikke foretages i tro, kun i tillid og ved, at vi mister os selv og overgiver vores ånd i en ufattelig Guds hænder.

Religion er noget, vi selv har fundet på. Men når vi lægger religionen bag os og vover springet, opdager vi virkeligheden, som den er, hinsides al religion.

Ben Alex er maler, forfatter og panelist ved religion.dk.