Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fra hvilken alder bærer piger tørklæde? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?

Der kan være stærke holdninger til klædedragten i familien, men lige nu oplever vi også, at et stigende antal unge muslimske kvinder af egen fri vilje begynder at tildække sig, skriver Lone Skov Al Awssi.

- Foto:Henrik Hansson/www.wikimedia.org

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

"Der er meget stor forskel på muslimske kvinders påklædning fra land til land," svarer salgsagent og katolik Lone Skov Al Awssi

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål om at bære tørklæde. Hvor gammel skal man som barn være, når man begynder at gå med tørklæde?

Med venlig hilsen
Karoline

Svar:

Kære Karoline

Det mest almindelige er, at pigen begynder at bære tørklæde i forbindelse med den første menstruation. Dog ses tørklædet også på yngre muslimske piger, ofte tilhørende den shiamuslimske retning. Piger helt ned til 9-10 års alderen kan bære tørklæde. Det afhænger alene af forældrenes holdning.

Annonce
I debatten om det muslimske tørklæde, som kan blive ganske intens, finder jeg det altid vigtigt at understrege, at Koranen ikke påbyder tørklædet.

Ligesom i Bibelen er kravet, at kvinder skal påklæde sig og opføre sig anstændigt. Der er ikke en præcis uddybning af hvad begrebet "anstændigt" indebærer. Det er altså et fortolknings spørgsmål. Derfor er der også meget stor forskel på muslimske kvinders påklædning fra land til land.

Klædedragten kan variere fra de helt tildækkede kvinder med lædermasker for ansigtet som for eksempel ofte ses i Saudi Arabien, til de helt vestligt klædte muslimske kvinder i Egypten og Libanon.

Når jeg skriver dette, kommer jeg til at tænke på min egyptiske veninde Hoda. Hun er Hadja, har foretaget flere pilgrimsrejser til Mekka, og er en meget troende og praktiserende muslim. Hun overholder alle bud, men går ikke tildækket, hverken med tørklæde eller heldækkende dragt. Hun er tækkeligt klædt, men på en helt almindelig måde.

Under en ferie i Malaysia svømmede Hoda og jeg rundt i hotellets pool. Hun var klædt i en tækkelig sort helbadedragt. Ved poolen sad et par muslimske kvinder, sikkert fra Saudi Arabien, helt tildækkede, så man kun kunne se deres øjne. De sad og betragtede os. Hoda blev rasende.
"Hvorfor sidder de der? Solen nyder de ikke. De sidder der bare, for at føle sig bedre end mig," sagde hun.

Så diskussionen om graden af korrekt tildækning er altså også et emne blandt muslimerne.

Jeg har mødt så mange fantastiske muslimske kvinder, med meget forskellige holdninger til deres klædedragt. Min svigermor gik ikke uden for en dør uden sin Abaya, selvom både min svigerfar og min mand under ferie i Danmark bad hende om at lade den blive hjemme. Men nej, hun ville have den på. Det vigtigste er, at kvinderne kan vælge selv, og det er desværre ikke altid tilfældet.

Der kan være stærke holdninger til klædedragten i familien, men lige nu oplever vi også, at et stigende antal unge muslimske kvinder af egen fri vilje begynder at tildække sig, som et modspil til vores samfunds pres på islam og muslimsk kultur. Det er en skam, for ens klædedragt er ikke et offentligt anliggende, men en privat afgørelse.

Naturligvis kan en absolut tildækket burkaklædt kvinde ikke forvente at kunne fungere i et vestligt samfund uden problemer - her tænker jeg på transport i offentlige transportmidler, arbejde uden for hjemmet, gå til eksamen og så videre.

Men da der er tale om et meget lille antal kvinder, som iøvrigt lever et liv, hvor pågældende forhold sjældent kommer på tale, er det ikke et emne, der bør hidse offentligheden op og føre til lovgivning på området. Man kommer meget længere med gensidig respekt for vores forskelligheder.

Med venlig hilsen
Lone Skov Al Awssi
Salgsagent, katolik og muslimsk gift
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Lone Skov Al Awssi er desværre gal på den.

, publiceret d.07/04 12:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?
Lone har ret mht. pigens alder når hun skal bære tørklædet men IKKE at tørklædet er et spørgsmål om fortolkning.

Samtlige retsskoler i Islam er enige i at tørklæde er obligatorisk for den muslimske kvinde. Beviset for at tørklædet er obligatorisk er følgende uddrag fra Koranen samt hadith:

(...)Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturlige og kunstige) skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd (...) (Koranen 24:31).


Berettet af profetens (Gfmh) hustru Aisha (ra):
"Asma, Abu Bakr's datter, kom til Guds budbringer (Gfmh) i nogle tynde klæder. Guds budbringer vendte sit blik fra hende og sagde: O Asma, når en pige er i menstruationsalderen, er det ikke passende for hende at vise sin krop, bortset fra det og det. Han pegede på ansigtet og hænderne".
(Hadith, Abû Dâwûd)

De fleste muslimere i verden er enige mht. kravet om tørklædet men der er få, heriblandt Lone Skov Al Awssi, som mener at det blot er et spørgsmål om fortolkning.

Jeg er født og opvokset i DK og har selv besluttet at bære tørklædet fordi at det er noget Gud har befalet. Jeg som muslim ønsker Guds tilfredsstillelse og barmhjertighed, så jeg kan få et godt liv her på Jorden og når jeg dør. Det kan være svært for en ikke-muslim eller ateist at forholde sig til men det er nu sådan landet ligger.

Fatima, Cand.mag.
Del Link

Gensidig respekt?

lizzie, publiceret d.08/04 01:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?
Fatima
Du siger kategorisk: 'Sådan ligger landet', men det er en meget ufølsom holdning du indtager i et land hvor der kulturelt er ligestilling mellem kønnene, og hvor den skelskabende tildækning af kvinder er meget stødende.
Du vil sikkert kalde din symbolske tildækning for religiøs og dermed beskyttet af din grundlovssikrede ret til at praktisere dine ritualer. Men hvad med danske kvinders frihed til ikke at blive gjort 'urene' i og med at de ikke er tildækkede for at tækkes DIN gud?

macaH
Del Link

Sv. Gensidig respekt?

Mark Steven Pedersen, publiceret d.08/04 02:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?
lizzie skrev:
Fatima
Du siger kategorisk: 'Sådan ligger landet', men det er en meget ufølsom holdning du indtager i et land hvor der kulturelt er ligestilling mellem kønnene, og hvor den skelskabende tildækning af kvinder er meget stødende.
Du vil sikkert kalde din symbolske tildækning for religiøs og dermed beskyttet af din grundlovssikrede ret til at praktisere dine ritualer. Men hvad med danske kvinders frihed til ikke at blive gjort 'urene' i og med at de ikke er tildækkede for at tækkes DIN gud?

macaH


Here we go again...
Der er større problemer i verden end om nogle vælger at gå i noget bestemt tøj! Der er endda større problemer indenfor visse muslimske kredse end dette. Bland dig dog udenom hvordan andre mennesker klæder sig - hvis du altså vel at mærke også vil have at de skal blande sig udenom DINE valg i den henseende?
Del Link

Tørklæder

Mette, publiceret d.22/04 14:20 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fra hvilken alder bærer piger tørklæde?
"Det er almindeligt at piger begynder at bære tørklæde i forbindelse med den første menstruation"
Ja naturligvis. Nu kan de jo blive gravide, og det er meget upraktisk at blive det i utide!
Skikken med som kvinde at tildække sig er sikkert meget, meget gammel. Er der mon nogen der forsker i det?
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​