Under en ferie i Malaysia svømmede Hoda og jeg rundt i hotellets pool. Hun var klædt i en tækkelig sort helbadedragt. Ved poolen sad et par muslimske kvinder, sikkert fra Saudi Arabien, helt tildækkede, så man kun kunne se deres øjne. De sad og betragtede os. Hoda blev rasende.
"Hvorfor sidder de der? Solen nyder de ikke. De sidder der bare, for at føle sig bedre end mig," sagde hun.

Så diskussionen om graden af korrekt tildækning er altså også et emne blandt muslimerne.

Jeg har mødt så mange fantastiske muslimske kvinder, med meget forskellige holdninger til deres klædedragt. Min svigermor gik ikke uden for en dør uden sin Abaya, selvom både min svigerfar og min mand under ferie i Danmark bad hende om at lade den blive hjemme. Men nej, hun ville have den på. Det vigtigste er, at kvinderne kan vælge selv, og det er desværre ikke altid tilfældet.

Der kan være stærke holdninger til klædedragten i familien, men lige nu oplever vi også, at et stigende antal unge muslimske kvinder af egen fri vilje begynder at tildække sig, som et modspil til vores samfunds pres på islam og muslimsk kultur. Det er en skam, for ens klædedragt er ikke et offentligt anliggende, men en privat afgørelse.

Naturligvis kan en absolut tildækket burkaklædt kvinde ikke forvente at kunne fungere i et vestligt samfund uden problemer - her tænker jeg på transport i offentlige transportmidler, arbejde uden for hjemmet, gå til eksamen og så videre.

Men da der er tale om et meget lille antal kvinder, som iøvrigt lever et liv, hvor pågældende forhold sjældent kommer på tale, er det ikke et emne, der bør hidse offentligheden op og føre til lovgivning på området. Man kommer meget længere med gensidig respekt for vores forskelligheder.

Med venlig hilsen
Lone Skov Al Awssi
Salgsagent, katolik og muslimsk gift