Det er der vel i de fleste "kristne" samfund ingen tvivl om. Men det er ikke allene i det nye Test. der skal søges. Jesus sagde godt nok ikke direkte, at Han var GUD. Da Jesus spurgte de gejstelige om; "hvorfor vil i slå mig ihjel, er det for mine gerningers skyld" Jøderne svarede; "nej, men fordi du, der er et menneske, gør dig selv til GUD".

Selv om disse mennesker kaldte sig selv for "skriftkloge" altså kendte de gl. skrifter, Det.Gl. test! Har de nok overset nogler skrifter. I Esajas 9,6. Jeg læser fra King James (Norsk) oversættelse. "For et barn er os født, en søn er os gitt; og regjeringsmakten skal være på Hans skulder. og Hans navn skal være, Vidunderlig, Rådgiver, Den Mægtige Gud Den evigvarende Far, Fredsfyrsten.

Selv den kritiske forening i Århus, som kalder sig "Flammen" havde ikke så meget at at rette på, ved disse vers. Jeg cit. fra deres videnskabelige oversættelse, Es 9,6. "For et barn er født os, en søn er givet os , og herredømmet er lagt på hans skulder, og man har kaldt ham: Et mirakel, en rådgiver. en gud, en helt, fremtidsfader, lykkefyrste.. Det er dog en henvisning til de org. gl. tekster. Men det ændre ikke noget.

For en Kristen er der ingen tvivl!

Hilsen Frank S.

Frank S skrev:


Frank,
- Tak for din hilsen med det Guds forjættende Ord.

Jeg kan personlig bekræfte, at for en Jesus-troende kristen findes ingen tvivl om at Jesus er Gud.

Rigtigt at Han godt nok ikke direkte sagde, at Han var GUD. Hvorfor? - det var ganske enkelt ikke nødvendig.

Fra Jesus udgik en gudommelig udstråling der netop bekræftede det profetiske Ord som blev citeret fra Esajas Bog 9,6.

Her lige en gengivelse af det forudsigende profeti som det lyder i "Bibelen på hverdagsdansk":

"For et barn er født os! En Søn er givet os!Han skal herske med myndighed og hans kongelige titler skal være "Underfuld-Rådgiver", "Mægtig-Gud", "Evig trofast Far" og "Fredsfyrste".

Fredshilsen

I Matthæusevangeliets kap. 16, vers 27 synes jeg, at Jesus udtrykker sin guddommelighed ret tydeligt: "For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger".
Hvem andre end Gud tilkommer det at dømme, og når Jesus vil sætte sig til doms, udtrykker han så ikke her sin egen guddommelighed - og sin enhed med Faderen - som i "Jeg og Faderen er ét" (Johannes 10,30).

Jesus henviste til sin Fader i himlen, som han repræsenterede!

Hej
Ja, profeterne i GT siger det og Jesus selv gør det helt klart i hans samtale med disciplene om vejen til Faderen i Johannes Evg. kap. 14: 6-11:
Jesus svarede: " Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Havde I forstået hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I HAR set ham"
" Herre, vis os Faderen!" bad Filip. "Det er alt hvad vi ønsker"
" Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?" spurgte Jesus. "Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer!
Den som har set mig, HAR SET FADEREN. Hvorfor siger du så: "Vis os Faderen"?
Tror du da ikke, at jeg er eet med Faderen og at Faderen er eet med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig.
Tro mig, når jeg siger,at jeg er eet med Faderen og Faderen er eet med mig. Men vil i ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

Disse ord er sagt i en kontekst, hvor Jesus omtaler både Faderen, Sønnen og Helligånden så klart, at ingen skulle kunne tage fejl.
Bare det at skrive ordene ned igen, rører noget i mig om Guds fantastiske plan, som er lagt fra tidernes morgen af den Treenige Gud.
Det er fantastiske ord, som først blev levende for disciplene efter at Helligånden kom ned til jorden, som Jesus lovede dem og evangeliet om Guds uendelige kærlighed kunne derefter prædikes og praktiseres på grund af Jesu død på Golgatha og da Gud oprejste Ham fra døden!
Som Paulus skriver, at han forkyndte ikke kun med ord, men også med kraft!
Og budskabet er lige så stærkt i dag som dengang, evangeliet om Kristus har nu overlevet i ca. 1980 år og Helligånden blæser hvorhen den vil og virker til frelse overalt, selv i muslimske lande.

mvh
disciple

Det giver ikke nogen mening at hævde at et menneske kan være en gud. En gud er et åndeligt væsen, et meneske er skabt i kød og blod. Og ånd, javist, og ånden er af gud, men at mennesket har ånd gør ikke menesket lig med gud. Kun i udgangspunktet er mennesket guddommeligt, skabt som en beåndet kødklump, -mennesket består grundlæggende af ånd, som er gud, men også af et jordisk hylster og en trang til at knytte sig til det verdslige. Denne trang bringer menesket bort fra det guddommelige. Nogle mennesker klamrer sig til det verdslige, andre tager afstand fra det verdslige og dyrker det åndelige. Disse sidste lever med andre ord tættere på Gud. Også jesus var et sådan menneske, måske det ypperligste som har levet. Men at kalde ham Gud er dels blasfemisk, og dels latterligt. Han var ikke Gud, men et menneske med et meget tæt forhold til det guddommelige og til Gud, som han kendte gennem sin egen ånd, altså gennem Guds tilstedeværelse i ham selv.

Guddommeliggørelsen af Jesus fandt først sted i det 3. og 4. århundrede, da de tidligere så marginaliserede og forfulgte kristne menigheder efterhånden fik ambitioner om at blive en stærk og samlet religion med pondus og kraft. Tænk bare, hvilket argument: Gud blev menneske og gik på jord, og han har selv indstiftet denne religion! Det er da spin af første skuffe!

Der var også mange ærlige og ydmyge kristne som ikke sprang med på dene vogn, da kampen om jesu guddommelighed blev udkæmpet i det 4. århundrede. Men de tabte kampen og blev udstødt af den katolske kirke, det gælder ikke mindst den store Arius ssom efter Athanasius' spin-sejr blev kætterdømt. Surt show. Men det er måske en nødvendighed for sejrende religioner å et tidspunkt at omforme sine tidlige idealer til mere magtstrategiske påstande og læresætninger. I Islam skete der en lignende transformation, da profeten Muhammed flyttede sig fra at være en oprigtig og ydmyg guds mand i Mekka til at være religionsleder, krigsmager og karavanerøver i Medina.

I dag er vel alle kristne kirker mere eller mindre enige om at Jesu selvfølgelig var Gud. Det er vanskeligt at skrue en så grundlæggende påstand tilbage, uanset at den virker helt åndssvag hvis man tænker over det. Pointen er at ku få af de kristne tænker over det. Derimod kan mange som står uden for kristendommen undre sig højlydt over denne tanke - ikke mindst muslimerne.

gudnaes skrev:
Det kan godt være, at det ikke giver nogen logisk mening for nogen, og for andre synes latterligt; men sådan er religion nu engang: Det er noget man tror på eller ikke tror på.

gudnaes skrev:
Hvis man læser i det nye Testamente, så synes jeg ikke man kan undgå at lægge mærke til, at Jesus taler om sin genkomst i glans og herlighed for at dømme ... - som jeg skrev i mit tidligere indlæg.
Hvis det ikke er guddommelighed, så er der noget, jeg har misforstået.
Om man så benægter det i det 4. århundrede eller i det 21. - det står der altså stadigvæk.
I sidste ende er det stadig et spørgsmål om tro - på, hvad der står i Bibelen. Hvis man ikke tror på det, så tror man selvfølgelig heller ikke på Jesu guddommelighed.

disciple skrev:


disciple skrev:



- Ja, fantastiske ord, som Helligånden kan bekræfte er sande. Og ordene vil blive levende og virksomme for ethvert menneske, der vil tro på Jesus og på det han har sagt.

Blot at læse disse citerede ord fra Johannes-Evangeliet "rører" også noget i mig om Guds fantastiske frelsesplan, gældende for ethvert menneske på jorden
- netop også i den muslimske verden.

Her link til "A Muslim Journey to Hope"'s website.
http://www.muslimjourneytohope.com/watch.asp

Frode skrev:

Hvis Jesus er Gud, så døde han på pælen. Altså så døde både faderen, sønnen og helligånden (den treenige gud) , men HVEM oprejste ham så??

Hej Strand

Citat:
Hvis Jesus er Gud, så døde han på pælen. Altså så døde både faderen, sønnen og helligånden (den treenige gud) , men HVEM oprejste ham så??
Citat slut.

Kommentar:
Hvis du nu havde læst NT, så ville du vide sådan som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg om det Jesus sagde i Johannnes Evangeliet om Faderen og Ham selv.Jesus var både guddommelig og et menneske og derfor kunne han helbrede mennesker, gøre undere, uddrive dæmoner, velsigne 5 brød og nogle fisk så ca. 4000 mennesker kunne få noget at spise og alligevel var der brød tilovers, osv.
Han manifesterede Guds rige på jord.
Eftersom Gud er Ånd, så måtte han inkarneres igennem Jesus for at kunne vise verden, hvor meget kærlighed han har til sin skabning og for at pege hen på Guds rige.Derfor er ordene i Johannes Evg. kap. 14 og 16. så utrolige, fordi de tydeligør forholdet mellem Faderen, Sønnen og Helligånden.
Jesus døde en fysisk død på korset, som ethvert menneske. Han kunne have tilkaldt tusinder af engle, som kunne have hjulpet ham, men han gjorde det ikke, fordi døden på korset og opstandelsen var planlagt fra jordens begyndelse.
Eftersom en ånd ikke kan dø så døde hverken Gud eller Helligånden, som er Guds kraft, men Jesus døde for vore synder og skam. Guds Ånd oprejste derfor Jesus fra døden sådan som det også var profeteret allerede i GT f.eks. Esajas, men som Jesus også sagde flere gange førend han blev arresteret og dømt og hængt på korset.

Så svaret på dit spørgsmål er: Nej, Faderen, som er Ånd og Helligånden døde ikke på korset, så derfor kunne Gud oprejse Jesus fra døden ved sin kraft, Helligånden.!

Så derfor består den Treenige Gud af Faderen, Sønnen og Helligånden og Helligånden blev sendt til jorden efter Jesu steg op til Faderen, nøjagtig som Jesus forud havde sagt til sine disciple og dette løfte blev hørligt på pinsedagen i Jerusalem. Og Helligånden virker stadig globalt og overbeviser mennesker om Guds rige og hans store kærlighed!

mvh
disciple