Er man lovformeligt skilt og har et skilsmissedokument, er der intet til hinder for, at man kan gifte sig igen.

Reformjøder tillader at mennesker, der har fået en civil skilsmisse, men ikke er blevet religiøst skilt og har et skilsmissedokument, kan blive gift igen.

I hinduismen er ægteskabet helligt, men…

Skilsmisse har været muligt i hinduismen siden 1955, hvor det såkaldte ”Hindu Marriage Act” blev vedtaget i Indien. Denne lovgivning giver mulighed for skilsmisse, hvis visse forhold er opfyldt, for eksempel hvis en af parterne har været utro, er psykisk syg eller konverterer til en anden religion.

Ægteskabet anses for helligt og er centralt i hinduismen. Mange ortodokse hinduer er derfor meget skeptiske over for skilsmisse og tager afstand fra fraskilte.

Islam har en venteperiode

Skilsmisse er tilladt i islam, men ikke velset hos alle muslimer. For at en skilsmisse kan anerkendes, er det dog vigtigt, at parterne har gjort alt, hvad der stod i deres magt, for at bevare ægteskabet. En skilsmisse kan først være endegyldig efter en såkaldt ”Idda” – en venteperiode. Denne periode varer tre måneder, og i denne periode har hustruen ret til at bo hos manden og blive forsørget af ham. Hvis parterne finder sammen inden for venteperioden, fortsættes ægteskabet som før.

Efter de tre måneder kan parret bliver skilt. De må herefter ikke gifte sig med hinanden igen, medmindre kvinden har giftet sig med en anden mand og er blevet skilt fra den nye mand i mellemtiden.

I buddhismen er ægteskabet ikke helligt

Buddhister anser ikke ægteskabet som helligt, og der er ikke noget til hinder for skilsmisse i buddhismen. Det buddhistiske ægteskab er en civil handling, det samme er en skilsmisse. De hellige buddhistiske tekster har ingen regler for ægteskab og skilsmisse.

Buddhistiske munke og nonner må dog ikke indgå ægteskab. Buddhister, der ikke lever i kloster, må dog gerne gifte sig, men afskærer sig derefter fra at leve som munke eller nonner.