Islam er varm kartoffel i det demokratiske parti

Andelen af amerikanere med et negativt syn på islam har også været støt stigende de senere år. I 2009 viste en Gallup-undersøgelse, at omkring halvdelen af USA’s befolkning (53 pct.) har en negativ eller “ikke alt for god” opfattelse af muslimer. Hvad der for nogle måske er endnu mere bekymrende er, at tallet er 9 pct. højere end en tilsvarende måling få dage efter 9. september 2001.

Islam er samtidig den eneste af de fire største religioner, som mere end 20 pct. er fordomsfulde omkring. Den femtestørste religiøse gruppe, sikherne er ikke med i undersøgelsen, men bliver til gengæld ofte forvekslet med muslimer.

Få dage efter 11. september 2001 blev en sihkisk tankpasser fra Arizona skudt af en mand, der mellem de dræbende skud råbte “jeg forsvarer flaget”. Siden er der i USA blevet indrapporteret omkring 1000 såkaldte hate crimes, hvor ofret har været sihk.

Midtvejsvalgets dominerende religiøse tema
Dette års midtvejsvalg har i højere grad end tidligere været præget af en hård anti-muslimsk retorik, som det især er Tea Party-bevægelsen og dens republikanske kandidater, der har profiteret af.

Flere af de mest celebre Tea Party kandidater deltog på årets Values Voter Summit, som arrangeres af en af den kristne lobbyorganisationer, Family Research Council. Her var der ifølge Joe Conason fra Salon.com en rig udveksling af de budskaber, der både florerer ved Tea Party-bevægelsens demonstrationer og hos prominente talsmand på den kristne højrefløj, nemlig “islamiseringen af Vesten”, sharia og Obamas påståede muslimske sympatier.

I det demokratiske parti er det sværere at identificere en enslydende holdning til islam og muslimer eller et modsvar til de mest ydertligtgående republikanske budskaber.

Obama og andre ledende demokrater har i flere tilfælde været principfaste i deres støtte til muslimers religionsfrihed, blandt andet i forhold til den omdiskuterede moské nogle gader fra Ground Zero. Men samtidig har andre demokratiske spidser som tidligere partiformand Howard Dean og senatsformand Harry Reid lavmælt kritiseret byggeriet.

Demokraterne toner urent flag
Demokraterne har en taktisk interesse i at indfange og mobilisere landets knap 3 millioner muslimske vælgere, især da mange af dem bor i svingstater som Illinois, Ohio og Florida. Tre ud af fire muslimer støttede Bush, da han vandt præsidentvalget i 2000, men i de efterfølgende år har et klart flertal rykket teltpælene over i den demokratiske lejr.

Omvendt kan demokraterne dårligt se bort fra de meningsmålinger, der tegner et billede af en voksende skepsis over for islam. Og det kan være del af forklaringen på demokraternes til tider blandede og uklare budskaber omkring det kontroversielle emne.

Hvad der udefra ligner klar og kompromisløs republikansk politik over for tøvende demokrater er langt hen ad vejen også to forskellige måder politiske salgsstrategier.

Republikanerne anvender i langt højere grad end demokraterne såkaldte talking points til at dominere debatfladen. I begge partier er der kommunikationsmedarbejdere, der strikker fængende fraser sammen, som politikere og kommentatorer kan gøre brug af, når de bliver interviewet på tv. I praksis er republikanerne bare meget bedre til at få de enslydende sætninger ud i æteren.Venner og fjender
Det aflyste tempelbesøg i Indien har sammen med andre tidligere episoder vist, at Obama tager konspirationsteorien om hans muslimske tro alvorligt.

Hvad der måske er mere alvorligt for hans image og demokraternes skæbne ved midtvejsvalget er billedet af en præsident, som på trods af en komfortabel sejr i 2008 og et flertal i begge kongressens kamre både politisk og symbolsk ofte har forsøgt at behage sine parlamentariske modstandere og kritikere. For demokraterne handler det om, at skuffede og forargede kernevælgere i værste fald bliver helt væk på valgdagen.

Et af de helt store paradokser er imidlertid, at idéen om skabs-muslimen Barack “Hussein” Obama blev søsat af den nuværende udenrigsminister Hillary Clinton, da hun i 2008 konkurrerede med Obama om posten som demokraternes præsidentkandidat. Det var Hillary Clintons kampagnestab, der forærede pressen et billede af Obama iført traditionel somalisk-kenyansk klædedragt med kåbe, snabelsko og turban.