“Dødsritualer kan give en god genfødsel”

Religion.dk har spurgt Birgitte Kolby Jensen: Hvad gør man i buddhismen for at mindes de døde? Er der særlige ritualer eller højtider, der hjælper til at komme igennem sorgen? Kan man bede for de døde i buddhismen - og gør du det?

Jeg synes, det er nødvendigt at indlede med at forklare lidt om, hvordan man i den tibetanske buddhisme ser på dødsprocessen, for at man kan forstå meningen med de ritualer, der knytter sig til den.

Ved dødens indtræden ophører den fysisks krops funktioner. Kroppen går til grunde, men dens energiaspekt bliver tilbage. I den proces der går forud for døden gennemgår den døende forskellige oplevelser og erfaringer, som slutter med den højeste og mest subtile tilstand, som er det klare lys.

Det kan tage 49 dage at få en ny krop
Denne tilstand er et vendepunkt, hvorfra man igen søger mod en grovere eksistens i form af en ny genfødsel. I denne fase begynder bardotilstanden, som gennemleves i et energilegeme, bardolegemet. Det er usynligt, det eksisterer i en anden dimension. Bardolegemet rummer en vilje til at tage fysisk form igen.

Denne søgen efter en ny fysisk krop varer op til 49 dage. Der sker et skift i bardotilstanden hver syvende dag på ugedagen for dødens indtræden, hvis der ikke inden da har vist sig en mulighed for genfødsel.

Den afdøde støttes gennem ritualer
Den tibetanske buddhisme har flere forskellige ritualer til støtte og vejledning for den døde gennem bardoperioden med henblik på at opnå en gunstig genfødsel. Det mest brugte ritual er for Amitabha, det buddha-aspekt, der repræsenterer det uendelige lys.

Dette ritual bliver også udført i mange buddhistiske centre i forbindelse med naturkatastrofer, hvor mange mennesker er døde, som f.eks tsunamien, til støtte for alle dem, der er døde.

Den tibetanske dødebog læses højt
Mest kendt er nok Den tibetanske dødebog, som findes i en dansk oversættelse. Den er beregnet på at blive læst højt for den døde i bardoperioden som en vejledning og støtte. Men den vil være vanskelig at anvende på egen hånd uden et godt kendskab til den tibetanske buddhisme. Den var dog til stor inspiration for hippiegenerationen.

I den tibetanske buddhisme er der ikke nogen særlig helligdag, hvor man mindes de døde.

Min forudsætning for at svare er den viden, jeg har om den tibetanske buddhisme, så det er slet ikke udtømmende for alle de buddhistiske traditioner.

Birgitte Kolby Jensen er buddhist, bibliotekar og panelist ved religion.dk.