“Religion kan spille positiv rolle i fredsforhandlinger”

Charles Kimball skriver i sin bog When Religion Becomes Evil (når religion bliver ond):

"Ligegyldigt hvad religiøse mennesker siger om deres kærlighed til Gud eller deres religions befalinger: Når deres opførsel over for andre er voldelig og ødelæggende, og når den forårsager, at deres næste lider, kan man være sikker på, at religionen er blevet forvansket, og at det er absolut nødvendigt at reformere den… Når religionen derimod er tro over for sine oprindelige kilder, arbejder den aktivt for at fjerne disse forvanskninger." 

Religiøse ledere skal tale åbent om problemerne
Jeg kan se et andet problem, som Kimball også antyder. Når moderate kristne, muslimer og jøder, og især deres ledere, er tavse og tilbageholdende med hensyn til disse kerneværdier, gør de sig selv til ekstremisternes gidsler, og de bidrager på en måde til problemet.
 
Så løsningen er ikke at fjerne religion fra den politiske debat. Religion må spille en rolle som politikernes vogter. Som Dietrich Bonhoeffer sagde, må vi som religiøse ledere blive mere engagerede og tale mere åbent og overbevisende for at "fjerne forvanskningerne" og komme med en vision om, hvordan vi kan leve sammen i al vores forskellighed. 

Religion kan fremme fred og forsoning
Jeg vil nu foreslå tre skridt, som vi kan tage for at bringe religion tilbage til det offentlige rum på en positiv måde. Religion skal være profetisk, den skal være en katalysator for forsoning, og den skal undervise i fred.

 
Gennem historien har der været mange eksempler på, at religion har været politisk i stedet for profetisk; at den har legitimeret tidens politiske magt i stedet for at komme med et selvkritisk profetisk ord; at den har været tavs og medskyldig i stedet for at risikere at miste sin status og sine privilegier.

De hebraiske profeter er vores forbilleder, når det handler om at tale åbent om sandhed og retfærdighed. Situationen i Palæstina-Israel i dag kræver profetiske stemmer, som opfordrer til sikkerhed til Israel og retfærdighed til Palæstina for at opnå en historisk forsoning.
 
Den afdøde pave Johannes Paul II sagde: "Fred er ikke mulig uden retfærdighed, og retfærdighed er ikke mulig uden tilgivelse." Det var ikke bare tomme ord. Han ydmygede sig selv, da han bad om tilgivelse for den romersk-katolske kirkes tidligere handlinger mod det jødiske folk.

Vi har brug for politikere og religiøse ledere, som tager ved lære af ham og bekender fortidens synder for at gøre en ny begyndelse mulig. 
 
Fredundervisning er afgørende
Forsoning er ikke kun fravær af had. Vores folk må lære at skabe en vision om fælles værdier og et fælles håb for fremtiden. 
 
Det er derfor, at fredsundervisning er afgørende. Vi kan begynde med at undervise i andre religioner uden at fremstille dem på en fordomsfuld og misvisende måde. Rådet for Religiøse Institutioner i Det hellige Land er således allerede begyndt på et projekt, der går ud på at holde øje med israelske og palæstinensiske skolebøger. 
 
Religion kan spille en positiv rolle i de nuværende fredsforhandlinger, når den lægger vægt på Guds kærlighed udtrykt gennem kærlighed til andre. 
 
Det er en kunst at leve sammen med andre kulturer, racer, sprog og traditioner. Men det er en kunst vi må lære, udøve og mestre til perfektion for at kunne leve fredeligt sammen - med menneskerettigheder, religionsfrihed, kulturel frihed og retfærdighed for alle.

Biskop dr. Munib A. Younan er leder af den evangelisk-lutherske kirke i Jordan og Israel, præsident for Det Lutherske Verdensforbund og var indtil for nylig præsident for Sammenslutningen af Mellemøstlige Evangeliske Kirker.

Denne artikel er en del af en serie om religiøst lederskab og dets rolle i den israelsk-arabiske konflikt skrevet til Common Ground News Service (CGNews). Den blev publiceret på www.commongroundnews.org den 1. oktober 2010.

Artiklen er oversat af Elisabeth Alster