Tror buddhister på ånder og spøgelser?

Når man ofrer til et ’gudehus’, altså disse som står uden for enhver bygning, eller til et husalter, ofte med en hinduistiske guddom, så har det ikke meget at gøre med frelse, synd eller lignende, men det drejer sig blot om at opnå beskyttelse imod kaos, altså ulykker og andet uheldigt.

Bemærk også, at kongen kalder sig Rama, og at der foregår en del hinduistiske ceremonier omkring kongen. Kongens titel og dynastiets historie, især sat i forbindelse med det forrige og det nuværende Ayutthaya, der er kendt som Bangkok, ophøjer reelt kongen til en gudekonge, altså den hinduistiske Rama, der er kødeliggjort på jorden for at skabe orden i kaos. Denne status er dog ikke helt forenelig med thailandsk buddhisme, så her er atter et paradoks, men det er derfor, at kongen ikke officielt er en gudekonge.

Overtro vil jeg springe over, eller rettere, så er megen overtro i Thailand i virkeligheden animisme, omend animisme omvendt kan kaldes for overtro. Animisme var til, før både hinduisme og buddhisme kom til regionen, og den går i hovedtræk ud på, at alt er levende eller rettere, at der bor, eller kan bo, ånder i træer og lignende (altså at alt har en sjæl), ligesom den for eksempel går ud på forfædre-dyrkelse, der i Thailand ligefrem er slået over i en dyrkelse af både kongen og sine forældre, hvilket thaierne dog opfatter som almen respekt.

Buddhisme, hinduisme og animisme er således tre forskellige og ikke helt forenelige størrelser, om end de alligevel eksisterer side om side. Troldmænd (animisme), der typisk er lægfolk, kan dog være munke, og sådan er der mange overlapninger.

Hvis jeg skal gøre det meget firkantet, hvilket ikke er muligt, så vil jeg placere disse tre fænomener i følgende tre bokse:

1) Buddhisme har overordnet at gøre med frelse enten i dette liv eller i et fremtidigt.

2) Hinduisme har at gøre med guderne, der lever i kampen mellem orden og kaos, og som påvirker ens dagligdag, lykke og ulykke. Man ofrer til guderne i ønsket om beskyttelse.

3) Aminisme har at gøre med forfædredyrkelse, sjæleliggørelse af alt, særlige fænomener i naturen, forbandelser, magiske velsignelser, spøgelser, forudsigelser af fremtiden, uddrivelse af ånder herunder eksorcisme og så videre, det vil sige en aktiv indgriben i naturens orden eller en aktiv ophævelse af en tidligere aktiv indgriben.

En magisk tatovering er blot et eksempel, en buddha-figur i kvindens brystholder et andet, og snoren mellem bruden og gommen til deres bryllup et tredje, der intet har med buddhisme at gøre.

Med venlig hilsen
Robert Kronberg
Virksomhedskonsulent

Spørgsmål:

Jeg vender tilbage til dit svar med dette spørgsmål:
Hedder det et ’åndehus’ (Spirit House) eller et ’gudehus’?

Med venlige hilsen
Ole Casthøj
 
Svar:

Det er korrekt, at man for eksempel på engelsk kalder det et ’spirit house’, det vil sige ’åndehus’), men det mener jeg, er en lidt forkert betegnelse, da det typisk er guder, ofte hinduistiske, som står der, og som man tilbeder. Med ’typisk’ menes der for dem, som har penge, herunder store bygninger.

Det, hvor det alligevel er korrekt, er, at man kan have et mindre hus ved siden af gudehuset, hvor der bor ånder, så her har vi altså åndehuset. Men, der ender historien alligevel ikke, da jeg i al fald har set et utal af kombinationer af hinduisme, animisme, kinesisk buddhisme og New Age i disse religiøse huse, og ude på landet er tendensen nok i retning af animisme.

I en dansk-thai-ordbog ville jeg også bruge ordet ’åndehus’, da det er det almene begreb, men da vi ikke snakker om sprog, men om det, som ligger bag traditionen, således som jeg valgte at beskrive den i kasser, så mener jeg, at det er misvisende at kalde det for et åndehus, når der står en gud i det.

Med venlig hilsen
Robert Kronberg
Virksomhedskonsulent