"Religion.dk har givet os minoriteter, som eksempelvis jøder, buddhister og hinduer mulighed for at forklare vores religion", skriver hindu og samfundsdebattør Dhamu Chodavarapu.
- Foto.colourbox.com
Dhamu Chodavarapu |
19. november 2010
Men ikke alle bruger religion.dk konstruktivt, mener hindu og samfundsdebattør Dhamu Chodavarapu
På religion.dk vil vi gerne blive klogere på, hvad der præger religionsdialogen i dag, og hvordan den så ud for 10 år siden. Derfor har vi stillet vores panelister spørgsmålene:
Hvordan oplever du, at forholdet mellem religionerne har udviklet sig gennem de seneste 10 år? Hvordan ser udviklingen ud for den generelle religionsdialog i samfundet, og hvad har du erfaret fra dit engagement på religion.dk?
Her er det samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu, der svarer: Det er 10 år siden Kristeligt Dagblad tog internet-initiativ til at lancere religion.dk, hvor alle kan komme til orde om deres egen eller andres religion.
Jeg kom med som medlem af det faste panel, hvor hinduisme indgår. Mange af de spørgsmål, som er blevet stillet mig, har været med til at udvikle mig selv og har givet mig mere kendskab til min egen og andres religion...
Johannes Aagaard gjorde opmærksom på nye religionerFor nogle år siden var der Dialogcentret i Aarhus, ledet af Johannes Aagård. Han kørte land og rige rund og holdt foredrag om nye religiøse bevægelser i Danmark.
Jeg var med til hans foredrag, hvor vi blev enige om, at det ikke var hinduismen, han var imod, men alt det ”meditations halløj” var ikke hans kop te. Ene mand har han gjort danskerne opmærksomme på andre religioners indtrængen i det danske samfund.
Det er en skam, at der ikke var et religion.dk, hvor han kunne komme til orde og måske have haft et bredere publikum, end han nåede.
Det er så længe siden, men som jeg husker det, forklejnede han ikke andre i sine foredrag, men fremhævede danske kristne værdier. Det er måske derfor, han ikke fik det store gennembrud.
Men, nu er tingene her. Man sætter ”ølse” for og ”ølse” bag, men "pølsen" holder dog sin smag og farve, problemerne forsvinder ikke.
En nødvendig platformReligion.dk kan afhjælpe i meget høj grad, idet religion.dk. ikke henholder sig til en enkelt religion, men breder en platform ud for alle. Det kan skabe den nødvendige forsoning og tolerance hos alle. Alle kan komme til orde, og enhver kan drage sine egne konklusioner. Det giver rum til udluftning af tanker.
Desværre er der mange sure opstød hos nogle, der kommer med stenfast, forfrossen, stillestående attituder, som ikke hører til i moderne tider. Vi er i en dynamisk verden,
religion bør ikke fastfryse, men danne og give os fundament til at følge med dynamikken omkring os, uden vi mister værdier.
Giv mennesker, hvad menneskers er og giv Gud, hvad Guds er. Ellers opstår der afstand mellem de grupper, der blander sammen og dem, der kan holde adskilt. Det har resulteret i hede diskussioner, som mange opfatter som intolerante, hadske endda racistiske. Religion.dk kan være med til at bygge en bro mellem de to grupper.
Imamer skaber ikke forståelse for islamEn imam siger på religion.dk, at han går ind for steningsdød, men dog ikke for danskere, en gang tarveligt, ynkeligt hykleri.
En anden bruger tid på, om muslimer må bruge en stegepande, som har været brugt til at stege svinekød, og
en tredje skriver op og ned om hospitalsuniformer med korte ærmer. Og
en fjerde ikke bare anklager men truer hele den danske befolkning over tegningerne.
Det her fremmer ikke forståelse af islam, tværtimod skaber det afstandtagende xenofobi. Imamer har et stort ansvar, ikke bare over for muslimer, men især for os andre. Religion.dk giver de stedlige imamer en unik mulighed for at modarbejde den voksende xenofobi.
Folkekirken burde profilere sig på religion.dkOgså Den Danske Folkekirke kan komme til orde på religion.dk og være med til at standse den voksende sekulære ligegyldighed hos unge danskere, som holder sig væk fra kirkelige handlinger, som barnedåb med videre. Her giver religion.dk danske præster mulighed for at nå de unge for at indpode dem vigtigheden af det sociale samvær, der kan opnås ved kirkelige handlinger.
Religion.dk kan på grund af sin mangfoldighed og sit medie nå den danske ungdom.
Minoriteter kommer til ordeReligion.dk har givet os andre minoriteter, som eksempelvis jøder, buddhister og hinduer mulighed for at forklare vores religion, meninger og synspunkter her. Det har forkortet afstanden til de ”etniske” danskere. Mange af os er væk fra ”vi og dem mentaliteten”. Heldigvis oplever vi os som en del af det danske samfund.
Jeg slutter med afslutningen på alle hindubønner ”Om Santi, sarve jana sukino bavantu”: ”Må Gud velsigne alle i verden og gøre dem lykkelige”.
Dhamu Chodavarapu er samfundsdebattør, hindu og panelist på religion.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk