Ku Klux Klan griber til nye våben

Ku Klux Klan, som ser sig selv som en kristen organisation, griber til nye metoder for at propagandere deres fremmedfjendske synspunkter

Efter en lang periode med dalende medlemstal ser det ud til, at det berygtede Ku Klux Klan igen er ved at rejse sig fra asken fra de tidligere tiders brændende kors.

Ku Klux Klan blev oprindelig stiftet i kølvandet på borgerkrigen (1861-65) i den amerikanske stat Tennessee af blandt andre sydstatsgeneralen General Nathan Bedford Forrest. Klanens mål var at fratage de frigivne slaver de borgerrettigheder, de lige havde vundet.

Medlemmerne klædte sig i hvide lagner for at imitere spøgelserne fra de sydstatssoldater, der var faldet bort under borgerkrigen.

Klanen fremstillede sig selv som en kristen organisation, der kæmpede for protestantiske værdier. De benyttede sig af kodesprog og hemmelige håndtegn for at sløre deres lyssky virksomhed.

Med støtte fra lokale politikere lykkedes det Ku Klux Klan at sprede frygt og rædsel i befolkningen. Mord, terror og trusler var hverdagen for mange af de tidligere slaver og deres hvide sympatisører.

Men den amerikanske højesteret slog hårdt ned på klanen, og med en række love i 1870'erne lykkedes det at få dæmmet op for organisationen. Samtidig ebbede Nordstaternes engagement ud, og de opgav at kæmpe de sortes kamp, så klanens funktion blev overflødiggjort.

Under 1. Verdenskrig fik Ku Klux Klan en vækkelse, og det lykkedes dem at blive endnu større end tidligere. Denne gang gik de ikke kun i krig mod sorte, men også mod jøder, kommunister, katolikker og immigranter.

Klanens anti-katolicisme, anti-kommunisme og kristne fundamentalisme vakte genklang hos andre protestantiske grupperinger. I 1925 havde klanen lokket mere end 40.000 gejstlige over på deres side, især metodister og baptister, og flere af disse blev placeret i ledende stillinger.

Den anden klan introducerede det brændende kors, som for mange amerikanere i dag står som symbolet på en plettet fortid. Ifølge klanen afbrænder de korsene i rituelt brug, som de mener er en gammel kristen tradition, der går tilbage til Skotland.

I deres storhedstid i 1920'erne kunne de mønstre mellem 4 og 5 millioner medlemmer og hævdede at omfatte ca. 15% af den stemmeberettigede befolkning.

Under borgerrettighedskampene i 1950'erne og 1960'erne fik klanen igen blod på tanden, men da det lykkedes borgerrettighedsbevægelsen i 1964-65 at få sikret afroamerikanerne deres borgerrettigheder og stemmeret, sygnede klanen hen, dog uden helt at gå bort.

Nu advarer flere organisationer om, at klanen igen er begyndt at røre på sig.

Klanen har igen blod på tænderne
En af de institutioner, der råber vagt i gevær, er USA’s departement for indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security).

I 2009 udgav de en rapport, der forudså, at amerikanerne i de kommende år kan forvente en stigning i “højreekstremisme” fra hvide nationalister, militser og grupper som Ku Klux Klan.

Men det er ikke kun departementet, der spår om en dyster fremtid. Også Brian Levin, direktør for “Center for the Study of Hate and Extremism”, advarer mod klanen. Ifølge Levin har klanen historisk set haft en formidabel evne til at genopfinde sig selv:

“I slutningen af 1990'erne var medlemskab i sådanne grupper dalende, alt imens de mistede ledere og kæmpede for at blive organiseret… Men lige så snart man tror, at klanen er nede og ude, finder de en ny måde at genopfinde sig selv på“, udtaler han om den seneste vækkelse.

En af de måder Ku Klux Klan forsøger at genopfinde sig selv på er ved at benytte de moderne medier. Den "nye" klan har websider, tv-kanaler, chatrooms. De producerer klan-merchandise, cd'er og dvd'er, aviser, antisemitiske tegneserier, semipornografiske blade og racistiske videospil som Zogs Nightmare.

De har ungdomskorps og private hjemmeskoler, hvor de opdrager hvide, kristne børn til at blive racebevidste.

Derudover har de online-søndagsprædikener, så alle interesserede kan deltage.

Ifølge Jim Cavanaugh, chef for efterretningsbureauet ATF (Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives) i Nashville, er det karakteristisk for de højreradikale, at de bruger internettet til at sprede deres propaganda og mødes med ligesindede:

“Disse tre ting - internettet, immigration og den økonomiske krise - er en farlig blanding for disse fyre … Det er kimen til had”, udtaler Cavanaugh til Washington Post.

En anden måde, klanen forsøger at skaffe flere tilhængere og mere indflydelse, er ved at alliere sig med nynazistiske grupperinger:

“Ekstremistiske grupper er gode til at opfange, hvad der rører sig i tiden og fordreje budskabet for at få nye medlemmer. Denne gang ser de ud til at få mere opbakning i mainstream Amerika", udtaler Deborah M. Lauter, direktør for borgerrettigheds-organisationen ADL (Anti-Defamation League).

"Klanen samarbejder i stigende grad med andre ekstremistiske grupper og nynazistiske grupper. Det er et nyt fænomen”, fortsætter hun.

På flere af deres hjemmesider giver klanen udtryk for, at kampene ikke længere skal kæmpes på gaden, men i retssalene. Dette virker umiddelbart som en markant opgør med de tidligere perioder, hvor offentlige lynchnings og brændende kors var deres varemærke.

Ifølge Jørn Brøndal, lektor ved Center for amerikanske studier ved Syddansk Universitet, er det dog yderst usandsynligt, at klanen vil kunne vinde deres kampe igennem juraen:

”At Ku Klux Klan så håber på at hente sejre i det amerikanske retsvæsen forekommer umiddelbart naivt. Ganske vist har andre tidligere marginaliserede grupper - herunder ikke mindst afroamerikanerne - i det lange løb vundet væsentlige sejre via retssystemet. Men afroamerikanerne kunne med rette pege på, at nationens frihedsidealer ikke levede op til den racisme, de selv konfronterede i hverdagen”, udtaler han til religion.dk.

Ifølge Brøndal vil Ku Klux Klan kun kunne vinde i retssystemet, hvis de tilslutter sig kampe, der kæmpes i forvejen af andre grupper, som for eksempel kampen mod fri abort og kampen mod positiv særbehandling:

”Jeg kan derimod ikke forestille mig, at en rå for usødet ”white supremacism” vil kunne fejre triumfer i det multikulturelle USA´s retsvæsen i nogen nær fremtid. At Ku Klux Klan åbenbart tyr til retsvæsenet er på den ene side udtryk for organisationens svaghed, på den anden side udtryk for, at de blot gør, hvad amerikanere i højere grad end europæere gør: sagsøger andre, når de føler sig uretfærdigt behandlede”, fortsætter han.

Ku Klux Klans kristne identitet
Mange af klanens medlemmer er tilknyttet den ultra-konservative kristne bevægelse, "Christian Identity". Christian Identity blev grundlagt af Ku Klux Klan-medlemmet Wesley Swift. Et centralt dogme i bevægelsen er, at den ariske race er Guds sande udvalgte folk.

Bevægelsen mener, at alle ikke-hvide racer vil blive udryddet ved dommedag, hvor de gode skal kæmpe mod de onde.

LÆS OGSÅ: Hvad er Christian Identity?

Det Gamle Testamente danner grundlaget for klanens forståelse af, hvordan verden skal bygges op.

På flere af deres talrige web-sider erklærer de, at deres mål er at skabe et bibelsk samfund, hvor racerne ikke er blandet, og homoseksualitet og abort er forbudt. Disse ting går ifølge dem imod skabelsesordningen, som beskrevet i Mosebøgerne.

Men det er ikke alle, der er tilfredse med, hvad de betragter som klanens misbrug af kristendommen. Ifølge Jim Cavanaugh bruger klanen kristendommen til at retfærdiggøre deres handlinger:

”De taler om Jesus, mens de brænder kors. Så det, de gør, er på en måde at tage patent på kristendommen, som ikke er en religion baseret på had og drab. Den er det helt modsatte”, udtaler han.


Kilder:

Tsesis, Alexander, We shall Overcome, a History of Civil Rights and the Law, Yale University Press, 2009

Wade, Wyn Craig: The Fiery Cross: The Ku Klux Klan in America, Oxford University Press, 1998