Kære Aminah Tønnsen

Er det egentlig så mærkelig - når "islamisters" blodige terrorhandlinger med drab på helt uskyldige mennesker stadig er tiltagende - at mange fordømmer og finder en sådan form for ekstremisme ond og afskyelig?

Og er det så mærkelig, om der nu fra flere sider igen efterlyses en reform af de "farlige" vers i Koranen der i deres formulering netop kan retfærdiggøre sådanne afskyelige terrorhandlinger?

Er godt klar over, at man i Bibelens Det gamle Testamente kan finde ligeså onde og afskyelige formuleringer, men derfor var det vel også at Gud gennem Jesus Kristus oprettede Det nye Testamente/Den nye Pagt.

Jesus sagde til sine første efterfølgere/disciple:(Matt.5:21-22; 38-39)

"I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke slå ihjel, og den som slår ihjel, er skyldig for domstolen.'

Men jeg siger jer, at enhver som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen;.."

Og "I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand, men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer mod den, der tilføjer jer ondt, men hvis nogen giver dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til.."

Her nogle eksempler på koranvers, som ekstremistiske islamister uden tvivl netop har betegnet som berigtigelse for deres blodige krige og terror mod "vantro".

Hvad skulle kunne undskylde en reform eller omformulering af sådanne menneskekrænkende og hadefulde påbud?

Koranen:
Sura 25:52 ”Adlyd derfor ikke de vantro, men før ved hjælp af denne (Qur´ran) en stor krig mod dem.”

Sura 9:38 ”O I som tror, hvad fejler jer, at I klæber tungt til jorden, når der siges til jer: Drag ud til kamp for Allahs sag. Mon I foretrækker det nærværende liv for det kommende? Men det nærværende livs nydelse er kun ringe sammenlignet med det kommende.”

Sura 8:66 ”O Profet, bliv ved med at opildne de troende til (at holde sig rede) til kamp. Hvis der er tyve af jer, som er udholdende, så skal de besejre to hundrede, og hvis der er hundrede af jer, så skal de besejre tusind af dem, som er vantro, fordi de er et folk, der ikke forstår.

Sura 5:34 ”Deres løn, som fører krig mod Allah og hans sendebud, og som anstrenger sig for at skabe oprør i landet, skal ene og alene være, at de dræbes eller korsfæstes eller at deres hænder og fødder hugges af på modsat side, eller at de fordrives fra landet. Dette vil være til skændsel for dem i denne verden, og i den kommende vil de lide en svær straf.”

Sura 4:101 ”Men den, der udvandrer for Allahs sag, vil på jorden finde mange tilflugtssteder og rigdom (nok). Men den der går ud af sit hjem, idet han udvandrer til Allah og hans sendebud, og han så indhentes af døden – hans belønning påhviler visselig Allah, og Allah er tilgivende, barmhjertig.”

Sura 4:105 ”Og bliv ikke slappe i forfølgelsen af det vantro folk. Hvis I lider smerte, så lider de smerte, ligesom I lider smerte. Men I håber fra Allah, hvad de ikke håber. Og Allah er alvidende, alviis.”

Mvh Frode Laursen

Negative fordomme om Islam.. en kvindelig beretning
Min vej til Islam

Man kan godt sige, at vejen til min overbevisning om at Islam er sandheden, har været lang og snoet, men også en vej fyldt med glæde og succes. Islam har altid været en del af min hverdag og mit liv, idet jeg har haft muslimske veninder, klassekammerater osv. Men jeg kunne i sin tid ikke føle den store forskel, mellem de forskellige livsanskuelser.

Jeg er vokset op i en almindelig dansk familie, hvor jeg ikke har følt at jeg manglede noget, hverken materielt eller følelsesmæssigt. Jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til min mor, og jeg har altid haft forholdsvis løse tøjler og fik lov til mange ting. Min mor har altid fortalt mig at alle døre står åbne, for den vej jeg nu ville gå, og at hun ville støtte mig uanset, hvilken vej jeg nu ville vælge.

Jeg fik øjnene op

Det tidspunkt, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, hvad der egentlig foregik i verden omkring mig, og for hvad Islam egentlig indeholdte, var i gymnasiet. Der var tit diskussioner og debatter om forskellige emner i frikvartererne, og diskussionen røg tit hen imod Islam. Der blev gjort mange antagelser fra ikke-muslimerne om f.eks., hvis nu at Islam ikke var sandheden, om så ens handlinger som muslim ikke havde været spildt eller forgæves. Og der blev talt om hvorfor der egentlig var alle de her "restriktioner" på forskellige områder i Islam. Der var heftige debatter om konflikten i Mellemøsten, 11. september 2001 og verdens kaotiske tilstand.

Jeg opdagede en hel anden verden end den, jeg selv kendte til i lille Danmark. Jeg fandt ud af, at mennesker generelt kun lever for dem selv og deres egen gavns eller interessers skyld. Folks målestok var ikke længere moral, hjælpsomhed og ærlighed men gavn, nytte og rodløshed. Dette afspejlede sig på samfundet. I aviserne kan man hver dag læse om endnu et koldblodigt mord, endnu en voldtægt, endnu en sag om pædofili, prostitution, selvmord, spiseforstyrrelser, dyremishandling, fattigdom, sult, krig osv.


Jeg opdagede at der i dag eksister så utrolig mange fattige mennesker, mens der eksisterer en elite på ca. 20 % af befolkningen, som ejer en andel svarende til 80 % af verdens ressourcer. Selvom de resterende fattige 80 % faktisk er dem, som har alverdens goder under deres fødder. Denne fordeling af chokerede mig. Hvordan kunne det gå så skævt til? Det chokerede mig virkelig, at skulle erkende dette og grublede over, hvordan det kunne havet gået så galt.


Jeg begyndte at tænke på min egen eksistens, og hvor godt jeg og min familie egentlig havde det - hvor heldig jeg var. Og jeg tænkte over formålet med livet: Var jeg blevet skabt med et formål? Var der noget der ventede mig efter døden? Fandtes der en Gud, og hvis der gjorde, hvem var Han? Hvad var kristendommen? Var Jesus bare en almindelig mand, som bare havde nogle evner? Hvad var treenigheden egentlig? Adam og Eva, Islam, Darwins teori, Big bang teorien versus skabelsen, Gud osv. Jeg gik lang tid og grublede over disse spørgsmål, diskuterede med folk, og undersøgte en masse.


Mit møde med Islam


På det tidspunkt jeg stødte ind i Islam mente jeg, at den var undertrykkende mod kvinden, og at den begrænsede individet, at det bare var et sæt af moral, med nogle få andagter osv. I det hele taget så var min indstilling til Islam negativ. Men hvad jeg ikke vidste, var, at jeg ville komme til at elske Islam mere end noget andet, og at jeg til sidst ville ende med at bruge mit liv for dens sag.


I starten virkede det hele meget spændende. Jeg fik svar på en masse spørgsmål, som eksisterede hos mig, men som bare aldrig havde fået et tilfredsstillende svar. Jeg fandt ud at alle mine tidligere holdninger, blot var fordomme. Derefter blev det kun endnu mere spændende. En muslim kom til mig, hvor jeg på en intellektuel måde og med beviser fik opklaret, at der eksisterer en Skaber. Denne opklaring vendte op og ned på min verden. Jeg havde altid gået og spekuleret over om der nu var en Gud, en højere magt, der sad på toppen og styrede det hele, og lige pludselig kommer der nogen og fortæller, at det kan bevises. Jeg gik i flere dage og spekulerede og grublede, for at finde modbeviser til det der blev fremlagt. Jeg ønskede utrolig meget at modbevise det hele, for så kunne mit liv, bare forblive ukompliceret og ansvarsløst som før.

Hvis der findes en Skaber så, kunne man ikke "leve stærkt og dø ung". Tanken om at der kun er ét liv, og at det skal leves fuldt ud, med fest og farver, ville blive knust. For med en Skaber skulle man forholde sig til et efterliv, et helvede eller et paradis. På trods af mine dybe overvejelser og spekulationer, kunne jeg ikke komme frem til en anden mulighed end, at der findes en Almægtig Skaber. Nu var det ikke længere et tvivlsspørgsmål, men det var et spørgsmål om fakta og om overbevisning. Og det var et spørgsmål om tid, før jeg fik øjnene op for Islam.

Jeg gik i et stykke tid og læste lidt, og forhørte mig om forskellige religioner. Og det var ikke svært at gennemskue, at det var Islam der er sandheden. Islam er et fuldendt system, som har svar til ethvert opstået problem og spørgsmål mennesket end måtte komme have. Muslimerne har et mirakel i deres hænder (Koranen), som ingen nogensinde har kunnet eller kan producere noget lig. Det var blandt andet det som gjorde, at jeg hurtigt kunne vælge Islam som værende den sande levemåde.

Kort tid efter, konverterede jeg til Islam, og efter to år med Islam i mit liv kan jeg fortælle, at det simpelthen er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Selvom der har fulgt mange hårde prøvelser med, så har jeg fået så utrolig meget igen. Mine tvivlspørgsmål har løst sig, og jeg har fundet den permanente tryghed og lykke, takket være Skaberen.

”Negative fordomme om Islam.. en kvindelig beretning Min vej til Islam”

Efter at have læst din beretning om vejen til Islam - hvor du bl. a. skriver:

” Jeg er vokset op i en almindelig dansk familie, hvor jeg ikke har følt at jeg manglede noget, hverken materielt eller følelsesmæssigt. Jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til min mor, og jeg har altid haft forholdsvis løse tøjler og fik lov til mange ting. Min mor har altid fortalt mig at alle døre står åbne, for den vej jeg nu ville gå, og at hun ville støtte mig uanset, hvilken vej jeg nu ville vælge.”

- når jeg læser det kan jeg forstå at dine forældre ikke har oplært dig i kristendom og vist dig vejen ind i troen og forståelsen af ”det evangeliske budskab” om Guds Søn, Jesus Kristus – men det skyldes måske dine forældre ikke er kristne, og du derfor ikke er blevet døbt som barn?

Forstår godt at du oplevede noget godt og rigtigt med hensyn til muslimers livsstil både i familielivet og i de unge muslimers trosliv, når du sammenligner med den danske ungdom, der lever efter et mere og mere sekulariseret og afkristnet samfunds umoralske og egocentriske levevis.

Stor respekt har jeg for den etiske og moralske levevis, som man ser mange troende unge muslimer udviser i vores samfund. Men samtidig vil jeg da lige oplyse dig om, at der i Danmark - trods ugudelighed og dårlig samfunds-etik - også findes mange unge troende kristne i folkekirke- og frikirkesamfund, som har oplevet Guds frelsende kærlighed som er grundlaget for sand frihed og for de evige livsværdier der findes i den kristne tro - ikke i troen på en religion, men i troen på den levende Guds Søn, Jesus Kristus. (Matt.16:13-17).

Det kommer ikke bag på hverken unge eller ældre kristne - der kender deres Bibel - den egoisme og umoralske lovløshed vi ser og oplever i dag. For den er blot begyndelsen til det endelige lovløse ragnarok der vil komme ud over hele jorden og som Jesus så klart i Bibelen har forberedt de troende på skal komme, inden han igen vil vende tilbage og oprette det endelige Fredsrige på Jorden.

I Mattæus-Evangeliet kap. 24 forudsiger Jesus Jerusalems ødelæggelse og sin genkomst og formaner de troende til årvågenhed.
Jeg vil opfordre enhver interesseret at læse dette kapitel i sin helhed. I versene 7-14 siger Jesus følgende:

” 7. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv.

Alt dette er begyndelsen på veerne.
Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden.
Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.
Og fordi lovløsheden(ondskab og umoralitet) tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

14. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.”

Du skrev,citat:
”Folks målestok var ikke længere moral, hjælpsomhed og ærlighed men gavn, nytte og rodløshed. Dette afspejlede sig på samfundet. I aviserne kan man hver dag læse om endnu et koldblodigt mord, endnu en voldtægt, endnu en sag om pædofili, prostitution, selvmord, spiseforstyrrelser, dyremishandling, fattigdom, sult, krig osv.”

- Den umoralitet og lovløshed, som Jesus netop har forudsagt. Og hvad denne lovløshed og ugudelighed ville afstedkomme skriver apostlen Paulus også i brevet til Romerne kap. 1:28-32 og som lyder:

”Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige,ubarmhjertige.
De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.”

Der findes i dag, ud over hele Jorden, mennesker der kommer til personlig tro på Jesus Kristus og omvender sig fra at være delagtige i denne lovløshedens ondskab og uretfærdigheder, som netop her af Paulus beskrives i sit uhyggelige omfang.

Og gennem troen på Jesus bliver disse i stand til at kende Gud og oplever værdien i det åndelige kendskab til Ham.
I stedet for lystens og kødets ødelæggende gerninger skænkes enhver Jesus-troende i sit ”nye liv” Åndens frugter, som er: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.(Galaterbr. 5:16-25)

Gengivelse af en kvindes beretning og vidnesbyrd om sin vej fra Islam til mødet med Jesus Kristus.

Hun skriver:
- Om mig selv har mit møde med Jesus som Kristus, været som en solopgang i mit indre menneske. Jeg har tidligere beskrevet det i en debat og gentager min beskrivelse. Jeg kan ikke nævne flere menneskelige detaljer af hensyn til min familie.
Du og alle skal vide, at jeg ikke er ”sur” på Islam eller prøver at nedgøre Islam, - virkelig ikke, - jeg ønsker intet ondt eller dårligt for nogen. Tværtimod.

Grunden til at jeg er kristen, er at jeg fik denne henvendelse, helt ind i dybet af min sjæl, fra Gud. Jeg har formuleret det med menneskelige ord (som egentlig ikke kan beskrive dette møde, for ord er simpelthen for ”fattige”).

Gud hviskede til mig:
"Jeg elsker dig og vil gerne have fællesskab med dig. Jeg har en gave til dig,som du kan åbne og som kan forandre dit liv. Du var før i dødsskyggens dal og pint under kravet om mange gerninger og mange ritualer. I gaven til dig, er der Liv med stort L.

Denne gave bevidner, at du er mit elskede barn og min elskede datter. Ingen er som du. Jeg kender dig og elsker dig. Du behøver ikke at vaske dig omhyggeligt før du beder til mig.Jeg HAR allerede gjort dig REN i mine øjne. Jeg længes efter at høre dine bønner til mig, sådan som du lige præcis kan udtrykke det. For ingen anden er som du og jeg elsker dig som du er. De døde områder i dit liv, vil jeg gøre levende, fordi jeg er livets opretholder. Alfa og Omega - S k a b e r e n .

Du er fri til at åbne gaven og fri til at sige "NEJ".
Jeg tvinger dig ikke. Jeg ønsker at lede dig på rette veje for mit navns skyld, så at du lever dit liv med oplevelsen og visheden af, at være LEVENDE i mig: At din personlighed og dine talenter gør mig og dine medmennesker ære.

Jeg ønsker ikke en slave, der er bange for mig. Du er fri til at VÆRE i mig uden først at skulle præstere.

Du har ingen grund til at frygte mig mere, for jeg har igennem Jesu død og opstandelse forenet min hellighed med min kærlighed, så at der nu kun flyder kærlighed fra mig til dig.

Jeg har beredt en plads i Himlen til dig, fordi dér hører du allerede hjemme."


- JESUS har brudt lænken inden i mig. Han er blevet min Fred med GUD med stort "F"!