Psykologer behandler tro som tabu

Kristent Forum for Psykologistuderende havde arrangeret et foredrag med teologen Niels Christian Hvidt i fredags den 5. maj, hvor cirka 100 mennesker trodsede solen for at sidde næsten to timer i det kølige auditorium på Psykologisk Institut i Århus. Emnets dele -- tro og helbred -- blev blæst op via Powerpoint på et stort lærred.

Niels Christian Hvidt bliver præsenteret som en af de førende forskere inden for området om troens påvirkning af helbredelsen i det kristne verdensbillede. Forskningen inden for emnet er steget meget hovedsageligt i USA, og det er også dér ved The University of Notra Dame i Indiana, han udfører sit forskningsprojekt støttet af medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S.

Psykologiens misforhold
- Kan lægevidenskab og tro overhovedet have noget med hinanden at gøre? Er de ikke snarere to modsatrettede kategorier, den ene rationel og konkret, den anden æterisk og uhåndterlig? lyder indledningen til Niels Christian Hvidts projekt. Det har længe været en udbredt opfattelse, som har været en årsag til, at der er blevet skabt et misforhold i psykologien. Patienterne vil gerne tale om tro, mens behandlere ikke vil tale om det.

Årsagerne til modstanden kan skyldes religionens indgreb mod videnskabelige fremskridt, Sigmund Freuds religionskritik, sekularisering og tabuisering af religion. Niels Christian Hvidt stiller spørgsmålet, om indgangsvinklen til religion er videnskabeligt objektivt, hvis man i forvejen er negativt indstillet over for området? Og det kan de fremmødte med et anerkendende nik med hovedet godt se problematikken i.

Tidens tendens
Heldigvis vokser en modsat opfattelse stille frem hos amerikanske forskere, hvor der er sket en vækst i antallet af artikler om tro og helbred. Man kan bevise stigningen ved for eksempel at søge på ordet spirituality.

- Inden for de seneste ti år er der sket en nyvunden refleksion over sygehusvæsenets hensyn til patienters eksistentielle overvejelser, som Niels Christian Hvidt nærmest kalder et paradigmeskifte. Det er især publiceringen af opsigtsvækkende forsøg omkring bønnens mulige indvirkning på patienters helbredelsesforløb.

Der er et stort marked for alternativ terapi, som viser, at mennesker tænker meget over trosaspekter. Mange anser Gud som direkte årsag bag alle hændelser, han er dommer over situationen. Det er en udbredt tanke efter hændelser som 11. september og den asiatiske tsunami i 2004/2005. - Tanker af denne art om en iboende og medfødt retfærdighed virker destruktivt, fortæller Niels Christian Hvidt, fordi man som menneske lægger alt over i Guds hænder og intet selv kan stille op. - Derfor er psykologer nødt til at tale med deres patienter om tro, når det nu påvirker dem så dybt.

Tro i kriser
Når mennesker går i behandling, sker det ofte i forbindelse med krisesituationer, hvor religionens rolle bliver betydeligt større. Bønnen er den interventionsform, som troende mennesker oftest vil gribe til, når en krise indtræffer. Det er et klassisk kristent syn indlejret i den vestlige verden som en tro på, at Gud er involveret og ved bedst, han vil gribe ind og vise omsorg.

Af de nytestamentlige skrifter er det især Markusevangeliet, der er med til at skabe billedet om Guds indgriben, når man beder ham om det via bøn. Evangeliet er fyldt med Jesu mirakler. Det giver den kristne anledning til at bruge bønnen til opnåelse af mirakler.

Men bøn kan forværre krisen, hvis der ikke er sundhed i det, man beder om, hvis man for eksempel har mistet en person, og tror at en bøn om et mirakel vil bringe personen tilbage. - Et destruktivt Gudebillede kan ødelægge mennesker, og derfor skal psykologer beskæftige sig med og spørge ind til tro, siger Niels Christian Hvidt.

Problemet ligger i tabuet, for selvom der er nye tendenser inden for forskningen, som påviser at tro og helbredelse hænger sammen, så har psykologer i Norden svært ved at forholde sig til det. Niels Christian Hvidt vil med sine undersøgelser og foredrag gerne have bugt med det religiøse tabu: - Vi er stadigvæk usikre på, hvordan vi kan tale ordentligt om religion og tro, og vi er simpelthen nødt til at blive bedre til det.