Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”

Ja, I hørte rigtigt; jøder har ikke lov til at bede på jødedommens allerhelligste sted, skriver David Lexner. Her et billede af Grædemuren.

- Foto: Sxc.hu

11 debatindlæg Hold mig opdateret

Islamisterne er godt i gang med at ødelægge jødernes adgang til helligsteder i Israel. UNESCO støtter dem, skriver David Lexner

De af os der troede, at historisk revisionisme var et ekstremistisk, ydre-politisk fænomen, som først og fremmest fandtes blandt gale nynazister og iranske premierministre, fik for nyligt en kold spand vand i hovedet.

UNESCO fastslog ved deres generalforsamling i oktober, at Rakels grav, som ligger i udkanten af Betlehem, ikke bør være at finde på listen over jødisk kulturarv som for nyligt blev offentliggjort af den israelske regering. ”Det er en moske”, fastslog organisationen, med kun en enkelt stemme imod. Danmark undlod at stemme.

Rakels grav har aldrig været muslimsk bedehus
Rakel var som bekendt patriarken Jacobs kone, og gennem tusinder af år har jøder valfartet til graven med bønner om frelse, når pogromer og forfølgelse gjorde livet ulideligt. Selv den arabiske lokalbefolkning har gennem historien betegnet stedet som ’Qubat Raquel’, Rakels grav.

Faktisk peger forskere på, at første gang stedet er relateret til som moske er i en palæstinensisk avisartikel fra så sent som i 1996.

Annonce
Under pres fra de islamiske lande kommer UNESCO nu og omskriver stedet til at være en moske, til trods for at der aldrig har været et muslimsk bedehus på stedet. Og ikke nok med det; selvsamme resolution beskriver også bekymring over israelske planer om renovering af Grædemuren i Jerusalem og indgangen derfra til Tempelbjerget; en renovering der skal forhindre dele af muren i at kollapse.

Grædemuren fylder mig med tomhed
I forbindelse med mit arbejde som salgsdirektør tager jeg ofte firmagæster fra udlandet på rundtur i det gamle Jerusalem. Jeg elsker at vise dem rundt i den gamle bys smalle gader; følge røgelsesduften fra de kristne pilgrimme ned ad Via Dolorosa til Golgata; fare vild i Gravkirkens rod af krypte og bederum; købe en kardemomme-duftende kande tyrkisk kaffe på det arabiske marked og nyde den på taget af det østrigske hospice med udsigt over Klippemoskeen.

Den største oplevelse får mine gæster dog, når vi når turens endepunkt. Forrest på den store hvidstenede plads bag hundredvis af sortklædte jøder som vakler frem og tilbage i bøn, rejser Grædemuren sig midt i et virvar af sang og klagen, krydret med turguidernes indlevende historier og turisternes evige kameraklikken.

Og netop her på dette ærkejødiske sted, hvor min forfædre i tusinder af år har delt deres mest intime bønner med de golde sten, netop her føler jeg tomhed – netop her svinder Jerusalems guddommelighed i mine øjne.

Hvorfor dog? spørger I. Er dette ikke jødedommens helligste sted?

Grædemuren er slet ikke en del af templet
Grædemuren blev bygget nogle hundrede år inden år nul som støtte for platformen, hvorpå det nye jødiske tempel skulle stå. Den var kun en nødvendig ydermur – ikke en del af det oprindelige tempel – og da slet ikke en del af det ’allerhelligste’, det inderste tempelrum, hvor pagtens ark stod på klippen, som Gud ifølge traditionen udpegede til stedet for Abrahams ofring af Isak.

Jøder må ikke bede på det allerhelligste sted
Jødernes helligste sted er netop dér, på den anden side af muren. Og dér, på den anden side af muren, har den muslimske Waqf, et råd af imamer, forbudt al jødisk bøn. Ja, I hørte rigtigt; Jøder har ikke lov til at bede på jødedommens allerhelligste sted.

Jøder i Danmark vender sig i bønnen mod Israel; I Israel vender man sig mod Jerusalem; I Jerusalem mod den gamle by; I den gamle by mod tempelbjerget. Men ingen jøde må bede på selve bjerget.

Bedesjale, bederemme, bønnebøger, ja selv kalotten skal gemmes væk hvis man vil betræde bjerget og undgå at blive angrebet af Waqfens vagter. Jødisk bøn må under ingen omstændigheder finde sted. Vi må tage til takke med at blive udenfor murene.

Koranen nævner ikke engang Jerusalem!
Det gamle Testamente nævner Jerusalem 823 gange, Det ny Testamente 161 gange. Koranen beskriver Jerusalem lige så mange gange som den hinduistiske Bhagavad-Gita, den taoistiske Tao-Te Ching og den buddhistiske Dhamapada: ikke en eneste gang!

Muslimske koranfortolkere hentyder alligevel til Muhammeds rejse fra den ”hellige moske” til den ”fjerneste moske”, som en rejse fra Mekka til Jerusalem. Dette til trods for at den første moske først bliver bygget i Jerusalem mange år efter, at Koranen bliver nedskrevet.

Det er dog klart, at mange hundrede års muslimsk styre i Jerusalem har skabt et vist historisk og kulturelt bånd til byen. En forbindelse der selvfølgelig ikke kan sidesætte jødernes såvel historiske som religiøse rettigheder til byen – altså så længe vi ikke spørger muslimerne selv...

UNESCO støtter islamisterne
”Ikke en eneste sten på Al-Burqa (Tempelbjerget) har forbindelse til jødisk historie”, sagde stormuftien af Jerusalem i år 2000. To år efter udtalte Arafat til avisen Al Hayat: ”I 34 år har jøderne gravet [i Jerusalem] og de har ikke fundet en eneste sten som beviser, at et tempel har eksisteret”.

Selv palæstinensernes nuværende præsident Mahmud Abbas tager del i den revisionistiske kampagne: ”De [jøderne] hævder, at de for 2000 år siden havde et tempel. Jeg udfordrer påstanden om, at dette er tilfældet”, har han udtrykt.

Ethvert tegn på jødisk historie i Det hellige land, ethvert rituelt bad, enhver grav, enhver udgravning, enhver påmindelse om jødisk bøn på tempelbjerget er et bevis på jødernes eksistens og deres historiske ret til det hellige land og til Jerusalem.

Det vil islamisterne gøre en ende på, og det støtter UNESCO altså op om, mens Danmark ser stille til.

Som at tale til en mur
En historie fortæller om en europæisk journalist, som bliver sat til at skrive en historie om Grædemuren. Hun tager til Israel og ved sine gentagne besøg ved muren lægger hun mærke til en gammel jøde med et langt gråt skæg, som hver eneste dag, fra morgen til aften, sidder dybt opslugt i sine bønner.

En dag tager hun mod til sig: ”Hvor længe er du kommet her?”, spørger hun jøden. ”Jeg er kommet her hver eneste dag i 35 år”, svarer manden. ”Jeg kommer hver morgen klokken seks og beder om verdensfred. Efter frokost beder om jeg om lidt ekstra til mine egne lommer og når mørket falder på, beder jeg om at få lov til at opleve jødisk bøn oppe på Tempelbjerget”.

”Det var utrolig megen bøn”, siger journalisten. ”Hjælper det?”. ”Næh, ikke rigtigt”, siger jøden. ”Det er som om at tale til en mur!”

Islamistisk revisionisme truer nu mere end nogensinde. Hvis ikke den vestlige verden snart nedbryder murene, som de tyst gemmer sig bag, bliver det groteske forbud mod jødisk bøn på jødedommens helligste sted kun starten på en forvrænget virkelighed som vil ramme overalt - fra den hellige moske i Jerusalem til den fjerneste moske i Skagen...

David Lexner er salgsdirektør, bosat i Israel og kommentarskribent ved religion.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”

Helmuth, publiceret d.23/11 10:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Det er jo disse fjendtlige holdninger mellem palæstinensere og israelere, der er skyld i, at jøderne søges berøvet deres historiske hævd for helligdomme.
Om bare Jerusalem igen kunne være en fredens by, hvor jøder, muslimer og kristne frit kunne færdes imellem hinanden og respektere deres forskellige helligdomme.
Det er slemt, hvad en forfalsket historieundervisning kan forårsage, men vi ved jo godt, at palæstinenserne føler, at israelerne har stjålet deres land og ejendomme. Ak ja, Rakels grav. Jeg har været der selv i 1971 og mindes min far, som måtte tage et lommetørklæde på hovedet for at dække det til. Det så ustyrligt komisk ud! Men uhyrligt at nogen har gjort det til en moske. Det er da frækt! Vågn op i kristne i Danmark og Europa og protester. Vi ved jo, hvad der står i Gl. og Ny Testamente ikke???? Arkæologer kan jo bekræfte en masse!

Indlæg fra Ulla.
Del Link

Sv. ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”

FL, publiceret d.23/11 12:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Ulla skrev:
Det er da frækt! Vågn op i kristne i Danmark og Europa og protester. Vi ved jo, hvad der står i Gl. og Ny Testamente ikke????


Tak til Ulla for et opråb til en sovende kristenhed, hvor det desværre stærkt tyder på at man netop "ikke ved", hvad der står i Gl. og Ny Testamente om bl.a. tre vigtige ting: "Den kristne menighed/kirke", "Israel" og "Jerusalem".

Ja, det kan synes "frækt" at palæstinenser vil gøre Jerusalem til en islamisk hovedstad. Men det kan ifølge hvad netop profeterne i Gl. Testamente har forudsagt blive begyndelsen til et endnu voldsommere angreb omkring Jerusalem og jødernes land Israel.

I den forbindelse vil jeg henvise til det profeten udtaler i Zakarias' Bog kap 12., hvor vers 2-3 lyder:

"Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle folkeslag trindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem.
På hin dag gør jeg Jerusalem til løftesten for alle folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den!
Og alle jordens folk skal samle sig imod det."

Kh Frode
Del Link

Ivanhoe i Jerusalem!

nobody knew, publiceret d.23/11 12:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Jeg vil hellere hvile panden mod grædemuren end en skrotbunke!
Del Link

Tydeligt I-slam-isk salamimetode

Bjarne D., publiceret d.23/11 23:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Lidt løgn her og lidt der (de må man gerne)- og tilsidst er løgnen blevet til sandhed - med samme metode blev Koranen til.
Hvornår smider vi i-slam-isterne ud af Europa.
Del Link

Smidt ud af Europa

Bjarne D., publiceret d.23/11 23:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
for ca. 500 år siden blev i-slam-isterne smidt ud af Spanien '
hvornår gør Europa det igen.
Del Link

Sv. Smidt ud af Europa

Slettet bruger, publiceret d.24/11 16:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
ja det er da på tide at danmark vågner op, jerusalem er jødernes by, og alle os andre kristnes, så hvornår smider islamisterne ud af spanien og europa i det hele taget. Og lad os få kristendommen tilbage i europa.
Del Link

Sv. Smidt ud af Europa

Slettet bruger, publiceret d.24/11 16:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
ja det er da på tide at danmark vågner op, jerusalem er jødernes by, og alle os andre kristnes, så hvornår smider islamisterne ud af spanien og europa i det hele taget. Og lad os få kristendommen tilbage i europa.
Del Link

Et guddommelig/profetisk Manifest

FL, publiceret d.24/11 17:34 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
David Lexner skrev:

Koranen nævner ikke engang Jerusalem!
Det gamle Testamente nævner Jerusalem 823 gange, Det ny Testamente 161 gange.


Bibelen må vel betragtes som værende et "uomstødeligt manifest" - en guddommelig/profetisk erklæring, der klart slår ubetinget fast at byen Jerusalem er det jødiske folks og Iraels hovedstad.

De første bibel-historiske beskrivelser om byen Jerusalem blev skrevet ca. 2000 år før religionen Islam i det hele taget var blevet kendt.

Profeten Esajas åbenbarer et forjættende Ord om "Det udfriede Jerusalem":

"Se på Zion, vore højtiders by! Dine øjne skal skue Jerusalem, et sikkert lejrsted, et telt, der ej flytter, hvis pæle aldrig rykkes op, hvis snore ej rives over.
Thi Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han bringer os frelse." (Esajas 33:20;22)
Del Link

Sv. Et guddommelig/profetisk Manifest

strand, publiceret d.25/11 20:20 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Frode skrev:
David Lexner skrev:

Koranen nævner ikke engang Jerusalem!
Det gamle Testamente nævner Jerusalem 823 gange, Det ny Testamente 161 gange.

Bibelen må vel betragtes som værende et "uomstødeligt manifest" - en guddommelig/profetisk erklæring, der klart slår ubetinget fast at byen Jerusalem er det jødiske folks og Iraels hovedstad.

De første bibel-historiske beskrivelser om byen Jerusalem blev skrevet ca. 2000 år før religionen Islam i det hele taget var blevet kendt.

Profeten Esajas åbenbarer et forjættende Ord om "Det udfriede Jerusalem":

"Se på Zion, vore højtiders by! Dine øjne skal skue Jerusalem, et sikkert lejrsted, et telt, der ej flytter, hvis pæle aldrig rykkes op, hvis snore ej rives over.
Thi Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han bringer os frelse." (Esajas 33:20;22)


Jerusalem blev ødelagt, og det jødiske folk forkastet i år 70. De havde forkastet Messias, og blev derfor selv forkastet som folk betragtet. Bibelen taler også om "det himmelske Jerusalem", "det Jerusalem som er oventil", - altså ikke vores dages bogstavelige Jerusalem, men et symbolsk Jerusalem.
Del Link

Islamisk pression

Iben, publiceret d.26/11 10:32 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Jerusalem er ikke engang nævnt i Koranen”
Islamisk pression breder sig med lynets hast, og i frygt for repressalier tier den vestlige verden. Ytringsfriheden er allerede godt på vej ned i afgrunden. Man skilter helst ikke med sine meninger, og vil i grunden helst være anonym, hvis man udtaler sig om noget der evt. kan provokere en muslim. Det hedder sig, at muslimer i den vestlige verden er marginaliserede, undertrykte og ofre. Det er ikke det billede jeg ser. Jeg ser mennesker med muslimsk baggrund uddanne sig, vuggestuer indføre halalkød (i en institution i 1996, hvor der gik max. 5 børn ud af 80 med muslimsk baggrund, hvorfor hele vuggestuen indførte halalkød til alle), kantiner tage hensyn til muslimer, muslimer i gadebilledet der ser ud til at klare sig mere end godt, muslimer der tager på ferier til deres oprindelseslande mv.mv. Jeg ser unge danske dreng/mænd være bange for unge indvandrerdrenge, jeg ser utryghed hos andre i befolkningen over samme personer mv. Det tangerer snart som en form for lobbyisme i debatten om hvor slemt muslimer har det, og så må vi alle hellere tie og bukke. Hatecrimes hører man kun om når det handler om overfald på muslimer og homoseksuelle, men aldrig når det går ud over jøder. Der er vagter ved synagogen i Krystalgade. Jeg er så træt af, at det er legitimt at forfølge jøder. Jeg er så træt af at høre om muslimer i den danske debat, at jeg snart ikke kan genkende mig selv mere. Får uhyggelige overvejelser om at stemme, hvor jeg ikke bør. Jeg ville ønske der kunne blive fred i Israel - så begge parter kunne leve tåleligt. Og jøderne skal der være plads til! Tænk med modsat fortegn; Muslimer havde været forfulgt i årtusinder, og de bosætter sig i deres hellige land. Hvor ville omverdens forståelse ligge?? Gæt selv!
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​