Fin liste - især citat nummer 3 kunne mange religiøse have gavn af at tænke lidt over.

Der mangler et ikke.

Nr. 1 siger alt!

Ak ja, alle disse dumsmarte fyndord! Artiklen kalder dem "rammende citater", men spørgsmålet er hvad de rammer! Det skulle vel ikke være "tomhed, endeløs tomhed!"?

1.Vrangforestilling. Det Nye atheistme utryk

Er der et argument for Guds eksistens?

Spørgsmålet om, hvorvidt der er en afgørende argument for Guds eksistens er blevet drøftet gennem hele historien, med overordentlig intelligente mennesker, der tager begge sider af sagen. I den seneste tid, har argumenter mod muligheden for Guds eksistens taget på en militant ånd, der beskylder nogen turde tro på Gud som værende vrangforestillinger og irrationelle. Karl Marx hævdede, at nogen tro på Gud må have en psykisk lidelse, der medførte ugyldig tænkning. Psykiateren Sigmund Freud skrev, at en person, der troede på en skabende Gud var vrangforestillinger og kun holdt de overbevisninger på grund af en "ønske-opfyldelse" faktor, der produceres, hvad Freud anses for at være en urimelig position. Filosoffen Frederik Nietzsche uden omsvøb siges, at troen svarer til ikke at ville vide, hvad der er sandt. Stemmerne af disse tre tal fra historien (sammen med andre) er simpelthen nu efterplapret af en ny generation af ateister, der hævder, at troen på Gud er intellektuelt uberettiget.

Er dette virkelig tilfældet? Er troen på Gud en rationelt uacceptabel stand til at holde? Er der en logisk og rimeligt argument for Guds eksistens? Uden for at referere til Bibelen, kan en sag for eksistensen af Gud ske, at gendriver holdninger både de gamle og nye ateister og giver tilstrækkelig arrestordre for at tro på en Skaber? Svaret er ja det kan. Desuden at demonstrere gyldigheden af et argument for Guds eksistens, er tilfældet for ateisme vist sig at være intellektuelt svag.

For at gøre et argument for Guds eksistens, må vi starte med at spørge de rigtige spørgsmål. Vi begynder med de mest basale metafysiske spørgsmål: "Hvorfor har vi noget snarere end slet ingenting" Det er det grundlæggende spørgsmål om eksistensen-hvorfor er vi her, hvorfor er jorden her, hvorfor er universet her snarere end ingenting? I en kommentar til dette punkt, har en teolog sagt: »I en vis forstand mand ikke stille spørgsmålet om Gud, hæver hans eksistens spørgsmålet om Gud."

I forbindelse med overvejelserne af dette spørgsmål er der fire mulige svar på, hvorfor vi har noget snarere end slet ingenting:

1. Virkeligheden er en illusion.
2. Virkeligheden er / var selvskabte.
3. Virkeligheden er selv-eksisterende (evig).
4. Virkeligheden var skabt af noget, der er selv-eksisterende.

Så der er den mest plausible løsning? Lad os begynde med virkeligheden blot at være en illusion, hvilket er, hvad en række østlige religioner tror. Denne mulighed blev udelukket århundreder siden af filosoffen René Descartes, der er berømt for udtalelsen: "Jeg tror, derfor er jeg." Descartes, en matematiker, fremførte, at hvis han tænker han skal "være." Med andre ord, "Jeg tror, derfor er jeg ikke en illusion." Illusioner kræve noget at opleve illusion, og desuden kan du ikke i tvivl om eksistensen af dig selv, uden at bevise din eksistens, det er en selvdestruktiv argument. Så muligheden for virkeligheden er en illusion, er elimineret.

Næste er mulighed for at virkeligheden er selvskabte. Når vi studerer filosofi, vi lærer af "analytisk falsk" udtalelser, som betyder, at de er falske per definition. Muligheden af virkeligheden er selvskabte er en af de typer af udsagn af den simple grund, at noget ikke kan ligge forud for sig selv. Hvis du har oprettet dig selv, så du skal have eksisteret før du opretter dig selv, men det kan simpelthen ikke være. I evolutionen dette er undertiden benævnt som "spontan generation"-noget, der kommer fra ingenting, en position, der få, om nogen, fornuftige mennesker holder til længere blot fordi du ikke kan få noget ud af ingenting. Selv ateist David Hume sagde: "Jeg har aldrig påstået, så absurd en proposition som noget kan opstå uden en årsag." Dette er tilfældet, er alternativet af virkeligheden er selvskabte udelukket.

Nu er vi tilbage med kun to valgmuligheder-en evig realitet eller virkelighed, der opnås ved noget, som er evigt: Et uendeligt univers eller en evig skaber. Det 18. århundrede teolog Jonathan Edwards opsummerede denne skillevej:

• Noget eksisterer.
• Intet kan ikke skabe noget.
• Derfor er en nødvendig og evigt "noget" eksisterer.

Bemærk at vi skal gå tilbage til en evig, Den ateist, der spotter den troende i Gud for at tro på en evig Skaber må vende rundt og omfavne en evig univers "noget." Det er den eneste anden dør han kan vælge. Men spørgsmålet er nu, hvor er beviserne fører? Er beviserne peger på sagen sind eller sind, før sagen?

Til dato, alle centrale videnskabelige og filosofiske beviser peger væk fra en evig univers og mod en evig skaber. Fra et videnskabeligt synspunkt, indrømmer ærligt forskere universet havde en begyndelse, og hvad der har en begyndelse ikke er evig. Med andre ord har hvad en begyndelse har en årsag, og hvis universet havde en begyndelse, det havde en årsag. Den omstændighed, at universet havde en begyndelse understreges af beviser såsom termodynamikkens anden lov, den stråling ekko af big bang opdaget i begyndelsen af 1900-tallet, det faktum, at universet udvider sig og kan spores tilbage til en enestående begyndelse, og Einsteins relativitetsteori. Alle bevise universet er ikke evig.

Yderligere, de love, der omgiver årsagssammenhæng taler imod universet er den egentlige årsag til alt, hvad vi kender til denne simple kendsgerning: en virkning skal ligne dens årsag. Dette er sandt, kan ingen ateist forklare, hvordan en upersonlig, formålsløse, meningsløse, og amoralsk univers uheld skabte væsener (os), som er fuld af personlighed og besat med formål, mening og moral. Sådan en ting, fra en årsagssammenhæng synspunkt, afviser fuldstændig tanken om en naturlig univers fødende alt, der eksisterer. Så i sidste ende er begrebet en evig univers elimineret.

Filosof JS Mill (ikke en kristen) opsummerede, hvor vi er nu nået til: "Det er selvindlysende, at kun hjernen kan skabe sind." Den eneste rationelle og fornuftige konklusion er, at en evig Skaberen er den, der er ansvarlig for virkeligheden som vi kender det. Eller for at sætte det i en logisk række udsagn:

• Noget eksisterer.
• Du får ikke noget ud af ingenting.
• Derfor en nødvendig og evigt "noget" eksisterer.
• De eneste to muligheder er en evig univers og en evig skaber.
• Videnskab og filosofi har modbevist begrebet uendeligt univers.
• Derfor en evig Skaber eksisterer.

Tidligere ateist Lee Strobel, der ankom til dette slutresultat for mange år siden, har kommenteret, "i det væsentlige, jeg indså, at et ophold en ateist, ville jeg nødt til at tro, at intet producerer alt, ikke-liv producerer liv; tilfældighed producerer fin-tunering ; kaos producerer information, bevidstløshed producerer bevidsthed, og ikke-grund producerer grund. Disse spring af tro var simpelthen for stor til mig at tage, især i lyset af bekræftende fald for Guds eksistens. Med andre ord, i min vurdering den kristne verdenssyn stod for den samlede af de beviser, meget bedre end den ateistiske verdensbillede. "

Men det næste spørgsmål, vi skal løse, er dette: hvis en evig Skaber eksisterer (og vi har vist, at han gør), hvilken slags Skaberen er han? Kan vi udlede ting om ham, fra hvad han lavet? Med andre ord kan vi forstå årsagen af dens virkninger? Svaret på dette er ja, vi kan, med følgende karakteristika, der anede:

• Han skal være overnaturlig art (som han skabte tid og rum).
• Han skal være stærk (utroligt).
• Han skal være evig (selv-eksisterende).
• Han skal være allestedsnærværende (Han skabte plads og er ikke begrænset af det).
• Han skal være tidløse og uforanderlige (Han skabte tid).
• Han skal være irrelevant, fordi han transcenderer plads / fysisk.
• Han skal være personlig (det upersonlige kan ikke oprette personlighed).
• Han skal være uendelig og ental, som du ikke kan have to uendeligheder.
• Han skal være forskelligartede endnu enhed som enhed og mangfoldighed findes i naturen.
• Han skal være intelligent (ekstremt). Kun kognitive væsen kan producere kognitive væsen.
• Han skal være målrettet, da han bevidst skabte alt.
• Han skal være moralsk (ingen moralske lov kan havde uden en giveren).
• Han skal være omsorgsfuld (eller ingen moralske love ville have fået).

Disse ting er sandt, nu spørger vi om nogen religion i verden beskriver sådan en Skaber. Svaret på dette er ja: Gud i Bibelen passer denne profil perfekt. Han er overnaturlige (Mos 1:1), kraftig (Jeremias 32:17), evig (Salme 90:2), allestedsnærværende (Salme 139:7), tidløs / uforanderlig (Mal 3:6), uden betydning (John 5:24 ), personlige (Genesis 3:9), der er nødvendige (Kolossenserbrevet 1:17), uendelig / ental (Jeremias 23:24, Femte Mosebog 6:4), diverse alligevel med enhed (Mattæus 28:19), intelligent (Salme 147:4 -5), målbevidst (Jeremias 29:11), moral (Daniel 9:14), og omsorgsfuld (1 Peter 5:6-7).

Et sidste emne at tage fat på spørgsmålet om Guds eksistens, er spørgsmålet om, hvordan uberettiget, ateist holdning egentlig er. Da den ateistiske hævder troendes holdning er uholdbar, er det kun rimeligt at vende spørgsmålet rundt og sigte den holdent tilbage på ham. Den første ting at forstå, er, at kravet ateisten gør-"nej gud", som er hvad "ateist" betyder-er en uholdbar situation at holde ud fra et filosofisk synspunkt. Som juridiske lærd og filosof Mortimer Adler siger, "En positiv eksistentiel proposition kan bevises, men en negativ eksistentiel Sætning-en, der benægter eksistensen af noget-kan skal bevises." For eksempel kan en person hævder, at en rød ørn findes og nogen ellers kan hævde, at rød ørne ikke eksisterer. Den tidligere behøver kun at finde en enkelt rød ørn til at bevise sin påstand. Men sidstnævnte skal kammen hele universet og bogstaveligt talt være på hver plads på én gang at sikre, at han ikke har savnet en rød ørn sted og på et tidspunkt, hvilket er umuligt at gøre. Dette er grunden til intellektuelt ærlig ateister vil indrømme at de ikke kan bevise Gud ikke eksisterer.

Dernæst er det vigtigt at forstå de spørgsmål, der omgiver alvor sandhedens krav, der er gjort, og mængden af dokumentation, der kræves til at begrunde visse konklusioner. For eksempel: Hvis en person sætter to beholdere med limonade foran dig og siger, at man kan være mere syrlig end den anden, da konsekvenserne af at få mere tærte drikke ville ikke være alvorligt, ville du ikke kræve en stor mængde af beviser i For at gøre dit valg. Men hvis en kop værten tilføjede sødestof, men til den anden, han indførte rottegift, så ville du ønsker at have en hel del af beviser, før du har foretaget dit valg.

Det er her en person sidder ved valget mellem ateisme og tro på Gud. Da troen på ateisme muligvis kan medføre uoprettelige og evige konsekvenser, ser det ud til, at ateist bør have mandat til at producere vægtige og tvingende beviser til støtte for sin holdning, men han kan ikke. Ateisme kan simpelthen ikke opfylde prøvningskravene for beviser for alvorlige oplade det gør. I stedet ateist og dem, som han overtaler sin stilling glide ind i evigheden med deres krydser fingre og håber, at de ikke finder den ubehagelige sandhed, at evigheden rent faktisk eksisterer, og at et sådant sted er en frygtelig lang tid at være forkert. Som Mortimer Adler siger, "Flere konsekvenser for livet og handling følger bekræftelsen af eller afslag på Gud end nogen anden grundlæggende spørgsmål."

Så gør troen på Gud har intellektuel arrestordre? Er der en rationel, logisk og rimeligt argument for Guds eksistens? Absolut. Mens ateister som Freud hævder, at de tro på Gud har et ønske-opfyldelse ønske, måske er det Freud og hans tilhængere, der rent faktisk lider af ønske-opfyldelse: håb og ønsker, at der ikke er nogen Gud, ingen ansvarlighed, og derfor ingen dom . Men gendrive Freud er Bibelens Gud, der bekræfter hans eksistens og det forhold, at en retsafgørelse rent faktisk kommer til dem, som kender i sig sandheden, at Han eksisterer, men undertrykker den sandhed (Romerbrevet 1:20). Men for dem, der reagerer på de beviser, som en Skaber faktisk eksisterer, han tilbyder frelsens vej, der er gjort gennem hans Søn, Jesus Kristus: "Men så mange, som tog imod ham, dem gav han ret til at blive børn Gud, selv til dem, der tror på hans navn, der var født, ikke af blod eller af vilje kødet eller af vilje mand, men af Gud "(Joh 1:12-13).

2.Det er ikke de dele af Bibelen, jeg ikke forstår, som generer mig. Det er de dele, jeg forstår. Ja det giver jo ikke rigtig noget viderartet svar på det sprøgsmål. Da det er faktisk er en joke i sig selv. Man siger man har læst biblen men det er de færreste der forstår den.

Mennesker siger at de har læst biblen, de siger det er et gammelt bevis og ikke videnskablig. De ved ikke hvad de taler om. Hvor mange har læst biblen når det kommer til stykket. Biblen er ikke bare en bog, den består af 66 bøger, 39 i det gamle testemene og 27 i det nye testamente, biblen er gået i perioden i 1600 år, og af 40 forskellige forfatter, biblen er unik og hænger sammen.

Timotheus 3:16 Al Skriften er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, irettesætter, rette og uddannelse i Retfærdighed.

Jesus inspirere mennesket til at skrive. Og er ledt af helligånden.

1 Peter 2:21 Til dette jo også blev kaldet, fordi Kristus har lidt for dig, så du et eksempel, at du skal følge i hans skridt

Vis man kigger på Robert Dick Wilson som delte sit liv op i tre dele for at vide om biblen er troværdig. Han delte dem op i 15 år. Ved hans første 15 år lære han 22 sporg som relaterer til biben. De næste 15 år læste han om det gamle og det nye testamente og andre skkrifter som henvente sig til biblen. De sidste 15 år brugte han på at undervise og fine frem til hvad han havde fundet ud af. han havde fundet ud af at i egybten var der nogle egybtiske konger som i andre skrifter stavet forkert fordi de havde lange mærkelige navne, men han fandt "ingen" stavefejl i det gamle testamente. Alle andre steder var det stavet fejl men ikke i biblen. Biblen er troværdig og teksten er ren skrevet uden fejl og former og ingen slask. Kik på biblens troværdighed uden at kigge på alle mulige sider. Biblen er tekstet med 24,000 tekster på forskellige sporg. Men ser så meget på alle sider men vis man virkelig undersøger sagen selv, end at kopier fra alle mulige sider, og tåbelige kommentar fra folk som ikke kender biblen og dens tydning. Undersøg den til bunds og man vil finde meningen med alt og gud.

Der er 48 profitier om jesus skulle fødes og døbes, han kunne jo ikke sige noget om hvordan han skulle fødes og døbes. Vis vi taler om profitier i det hele taget så er der 350 profitier i det gamle og profitier i det nye om hans død og hans opstandelse og hvordan jesus skal komme tilbage, halvdelen af dem er opfuldt til dags dato og resten kommer når jesus kommer igen.

Der er mange profitier en af dem, vis vi nu spøgre om irael som fik sin stat sit land i 1948. Men det blev der talt om flere 100 år før dette, om at dette ville ske.
Det er en overnaturlig bog. Det der sker idag er forudsagt i biblen.

Romerbrevet 1:19
For sandheden om Gud er noget, som alle kan forstå. Gud har jo selv gjort det klart for os. 20 Siden tidernes morgen har mennesker kunnet betragte jord og himmel og alt, hvad Gud har skabt, og derigennem erkende hans usynlige væsen, hans evige og guddommelige skaberkraft. Derfor kan ingen undskylde sig. 21 For selv om de således kender Gud, vil de hverken tilbede eller takke ham. Tværtimod danner de sig tåbelige tanker om Gud, og deres sind bliver formørket og forvirret. 22 De udgiver sig for at være kloge, men afslører sig derved som de største tåber.


Gud viser os gennem alt han har skabt at han, Skaberen, er til. Dig og mig, vores fantastiske kroppe, vores øjne med 40 millioner lysfølsomme celler, naturen, solopgangen, stjernerne, universet og alt i den. Alle disse unikke ting fortæller os 100% videnskabeligt at der findes en skaber. Ligesåvel som at hvis du så et maleri, ville du vide med 100% sikkerhed at der var en maler.

Men som man kan læse i skrifstedet for oven er der folk der nægter at erkende Gud. De udgiver sig for at være kloge. De prøver at finde beviser (selvom de ind til videre ikke har kunne det, men prøver fortsat..) for at Jorden er skabt uden Gud. At jorden med alt i den (os, dyr, kærlighed og følelser) kommer ud af ingenting. INGENTING, som samlede sig og sagde bang. Og pludselig er vi her.

I mine øjne lyder det meget mere som et eventyr.

I dag findes der tusindvis af seriøse forskere der ikke tror på evolutionsteorien, men i stedet for det der hedder Intelligent Design. Intelligent Design er idéen om at der MÅ være en intelligent designer af jorden, da den er alt for kompleks til at kunne komme ud af ingenting.

Vi kan tage en mere profeti.

Isaiah 20: I det år, Tartan kom til Ashdod, (når Sargon kongen af Assyrien sendte ham,) og kæmpede mod Ashdod, og tog det; Den påstand mente man ikke var troværdigt det stod i biblen, man har ikke fundet andre sagaer om ham kongen i nogen anden bog. Men i 1843 fandt man hans kongerige. Detfor ligger jeg den troværdig fordi profitierne kommer til at ske.

3.Der er svært at afvise en tro man ikke har prøvet. Men hvorfor tage kristendommen istedenfor at afvise de andre.Og hvad er en kristen.

"Hvad er en kristen?"

En ordbog definition af en kristen ville være noget i stil med "en person bekendende tro på Jesus som Kristus eller i religion er baseret på Jesu lære." Selv om dette er et godt udgangspunkt, som mange ordbog definitioner, det falder lidt kort af virkelig at kommunikere bibelske sandhed om, hvad det betyder at være en kristen. Ordet "kristen" er brugt tre gange i Det Nye Testamente (ApG 11:26, 26:28, 1 Pet 4:16). Tilhængere af Jesus Kristus blev først kaldt "kristne" i Antiokia (ApG 11:26), fordi deres adfærd, aktivitet, og tale var som Kristus. Ordet "kristen" bogstaveligt betyder "tilhører parti Kristus" eller en "tilhænger af Kristus."

Desværre tiden, ordet "kristen" har mistet en stor del af sin betydning og er ofte brugt af en person, der er religiøse eller har høje moralske værdier, men som måske eller måske ikke være en sand efterfølger af Jesus Kristus. Mange mennesker der ikke tror og stoler på Jesus Kristus betragter sig kristne, blot fordi de går i kirke eller de bor i en "kristen" nation. Men at gå i kirke, tjener de mindre heldige end dig, eller være et godt menneske ikke gøre dig til en kristen. At gå i kirke ikke gøre dig til en kristen længere end at gå til en garage gør dig en bil. At være medlem af en kirke, deltager tjenester regelmæssigt, og giver til arbejdet i kirken ikke gøre dig til en kristen.

Bibelen lærer os, at de gode gerninger vi ikke kan gøre os acceptabel for Gud. Titus 3:05 siger, "Han frelste os, ikke på grund af retfærdige ting, vi havde gjort, men på grund af hans barmhjertighed. . Han reddede os gennem vask af genfødsel og fornyelse af Helligånden "Så, en Kristen er en person, der er blevet født igen ved Gud (Joh 03:03, John 3:7; 1 Peter 1:23) og har sat tro og tillid til Jesus Kristus. Efeserne 2:08 fortæller os, at det er "... af den nåde er I frelst ved tro-og denne ikke fra jer selv, det er Guds gave."

En sand kristen er en person, som har lagt tro og tillid til den person og arbejde Jesu Kristi, herunder hans død på korset som betaling for synd og Hans opstandelse på den tredje dag. Joh 1:12 fortæller os, "Men alle, der modtog ham, dem, der tror på hans navn, gav han ret til at blive Guds børn." Det er kendetegnende for en sand kristen er kærlighed til andre og lydighed mod Guds ord ( 1 Joh 2:4, 10). En sand kristen er jo et barn af Gud, en del af Guds sande familie, og en, der har fået nyt liv i Jesus Kristus.

"Hvordan er den kristne religion adskiller sig fra alle de andre verdensreligioner?"

Religion er den praksis Troens, det er, religion er den eksterne eller ceremonielle overholdelse af et sæt af overbevisninger. Teknisk set er der en forskel mellem tro (det indre holdning) og religion (den eksterne arbejder), men af hensyn til denne artikel, vil vi definere "kristne religion" bredt som "den trofaste overholdelse af læren om Jesus Kristus og hans apostle. "

James 1:27 siger, at religion, der er "ren og fejlfri" før Gud er "at passe forældreløse og enker i deres nød og at holde sig fra at blive forurenet af verden." Med andre ord, omsorg for de trængende og personlige dyd er eksterne, der er til stede, når man har en sand kærlighed til Gud. Og da James præciserer, at han taler om "ren og fejlfri" religion, skal der findes en "uren og ufuldkomne" type af religion som godt en religion ikke er baseret på kærlighed til Gud.

Her er fem grunde til, at den kristne religion er bedre end ikke-kristne religioner (hvorfor observere Jesu Kristi lære er bedre end ikke at overholde dem):

Kristne religion - Jesus Kristus er vejen til Gud.
Den kristne religion er bedre end andre religioner, fordi det, som fører til Gud er bedre end den, der fører væk fra Gud. Vi har syndigt vandrede væk fra Gud (Esajas 53:6), og vi har brug for en vejledning til at lede os tilbage. Jesus er, at vejen (John 14:6), den ene til at søge de tabte (Luk. 19:10). Jesus hævder ikke at være en af mange måder, men den ene-og-eneste vej til Gud. Han er i virkeligheden, Gud selv i menneskekød (Joh 20:28), så at finde Jesus er at finde Gud. "Enhver, der har set mig, har set Faderen," sagde han (Johannes 14:9). Den kristne religion er enestående, fordi det giver en tæt, intimt forhold til den personlige Gud af universet.

Kristne religion - Jesus Kristus er Sandheden.
Den kristne religion er bedre end andre religioner, fordi ting, der er sande er bedre end ting, der er falske. Jesus er "Sandheden" (Joh 14:6). Han er legemliggørelsen af sandheden, åbenbaringen af Guds menneskeheden (Kolossenserne 2:9), og transportbånd af Guds ord (Joh 17:08). Den kristne religion er funderet i sandhed, er baseret på en historisk person, hvis handlingerne blev bekræftet af øjenvidner og indspillet af fire forskellige biografer. Parodier af kristendommen ofte dukker op gennem arbejdet med "falske profeter" (1 Joh 4:1), men kun Jesus er sandt. I følge Kristus, har kristne den største respekt for sandheden, i modsætning til hule eksterne og hykleri af falske optrædener. Den kristne religion er enestående, fordi det tvinger os til at se sandheden i øjnene om os selv og sige sandheden med andre.

Kristne religion - Jesus Kristus er livet.
Den kristne religion er bedre end andre religioner, fordi livet er bedre end døden, og himlen er bedre end helvede. Jesus er "Livet" (Joh 14:6), han er livets kilde, og uden Ham kan man ikke rigtig leve (Joh 01:04; 3:36, 5:24, 10:10). Jesus bestemmer, hvad vi har brug for: Brød, som opfylder evigt (John 06:35), det vand, der giver evigt liv (Joh 4:14; 7:37-38), og opstandelsen og livet (Joh 11:25). Disse er mere end tomme påstande; Jesus beviste Hans evne til at give liv ved at hæve fra de døde Lazarus (Joh 11), Jairus 'datter (Mark 5), og drengen fra Nain (Luk 7). Så efter hans egen død på korset, steg Jesus på den tredje dag, efter at have besejret døden for evigt (Matt. 28). Den kristne religion er enestående, fordi det er baseret på det faktiske, fysiske opstandelse dens grundlægger.

Kristne religion - Jesus Kristus forvandler menneskeheden.
Den kristne religion er bedre end andre religioner, fordi retfærdighed er bedre end ondskab. Andre religioner kan pålægge overensstemmelse med et bestemt kodeks for adfærd, men de har ingen magt til at ændre i hjertet. Kristendommen lærer, at den troende er "døde for synden" og nu bor "i et nyt liv" (Romerbrevet 6:2, 4). Den godkendende mærke en kristen er hans forvandling fra praktiserende synd at have en Iver for gode gerninger (Tit 2:14, 2 Kor 5:17). Den kristne's iver for at gøre gode har resulteret i oprettelsen af utallige børnehjem, hospitaler, klinikker, skoler, hjemløse krisecentre og nødhjælp agenturer-alle i Kristi navn. Den kristne religion er enestående, fordi det tvinger ikke skifte fra men uden revolutionerer liv indefra.

Kristne religion - Jesus Kristus er kærlig.
Den kristne religion er bedre end andre religioner, fordi kærlighed er bedre end fravær af kærlighed. Gud er kærlighed (1 Johannes 4:8, 16). Kærlighed er den største af hans gaver til os (1 Kor 13:13)-ikke vægelsindet, såkaldte kærlighed til verden, men det uselvisk, ubetinget kærlighed, som altid søger at drage fordel af en elsket. Gud viste sin kærlighed til os i at sende sin en-og-enbårne søn (Joh 3:16; 1 Joh 4:10). Jesus viste sin kærlighed til os at levere til vores frelse ved at dø på korset (Joh 15:13). Jesus gav sine disciple en ny kommando: "elske hinanden. Som jeg har elsket dig, så du skal elske hinanden. Ved denne vil alle mennesker vide, at I er mine disciple, hvis du elsker hinanden "(Joh 13:34-35). Kærlighed, ikke pligt eller gæld, er hvad der motiverer den troende og ansporer ham til større ydmyghed og større service til Himmeriget. Kristendommen er enestående, fordi det ikke er et system af regler, men en fejring af uselvisk kærlighed. "Kærlighed er Lovens Fylde" (Rom. 13:10).

Mand i sin kreativitet, opfandt har utallige religioner i sit forsøg på at nå Gud. Gud i sin kærlighed, da har vi sandheden: den ene religion, kristendom, hvor Gud forsøg på at nå mennesker.

Med alle de forskellige religioner, hvordan kan jeg vide, hvilken en er korrekt? "

Der er ingen tvivl om, at antallet af forskellige religioner i verden gør det en udfordring at vide, hvoraf den ene er korrekt. Lad os først overveje nogle tanker om det overordnede emne og derefter se på, hvordan man kan nærme sig emnet på en måde, der kan faktisk få en ret konklusion om Gud. Udfordringen af forskellige svar på et bestemt emne er ikke enestående for emnet religion. For eksempel kan du sidde 100 matematik studerende ned, give dem et komplekst problem at løse, og det er sandsynligt, at mange vil få svaret forkert. Men betyder det, at et korrekt svar ikke findes? Slet ikke. Dem, der får svaret forkert simpelthen nødt til at blive vist deres fejl og kender de teknikker der er nødvendige for at nå frem til det korrekte svar.

Hvordan kommer vi til sandheden om Gud? Vi bruger en systematisk metode, der er designet til at adskille sandhed fra fejl ved hjælp af forskellige tests for sandhed, med det endelige resultat er et sæt rigtige konklusioner. Kan du forestille dig de endelige resultater en videnskabsmand ville ankomme til, hvis han gik ind i laboratoriet og er lige begyndt at blande ting sammen med imod al sund fornuft? Eller hvis en læge lige startet behandle en patient med tilfældige medicin i håbet om at gøre ham godt? Hverken videnskabsmand eller læge tager denne fremgangsmåde, i stedet de bruger systematiske metoder, der er metodisk, logisk, bevismæssige og bevist at give den rigtige slutresultatet.

Dette er tilfældet, hvorfor tror teologi-studiet af Guds burde være anderledes? Hvorfor tror, at det kan gribes an på en tilfældig og udisciplinerede måde og stadig give rigtige konklusioner? Desværre, det er den tilgang mange tage, og dette er en af grundene til hvorfor så mange religioner findes. Når det er sagt, er vi nu tilbage til spørgsmålet om, hvordan man kan nå sandfærdig konklusioner om Gud. Hvad systematisk tilgang bør bruges? Først skal vi skabe en ramme for afprøvning af forskellige sandhed krav, og så har vi brug for en køreplan til at følge for at nå frem til en ret konklusion. Her er en god ramme for at bruge:

1. Logisk konsekvens-krav fra en tro system skal logisk set hænge sammen med hinanden og ikke i modstrid på nogen måde. Som et eksempel, er det endelige mål i buddhismen at befri sig selv for alle ønsker. Alligevel skal man have et ønske om at befri sig selv for alle ønsker, der er en selvmodsigende og ulogisk princip.

2. Empiriske tilstrækkelighed-er der belæg for tro på systemet (uanset om beviserne er rationelle, eksternt bevismæssige, osv.)? Naturligvis er det kun ret til at have bevis for vigtige krav, der gøres, så de påstande kan verificeres. For eksempel lære mormoner, at Jesus levede i Nordamerika. Men der er absolut ingen beviser, arkæologisk eller på anden måde, til at støtte en sådan påstand.

3. Eksistentiel relevans-troen systemet skal være i overensstemmelse med virkeligheden, som vi kender det, og det skal gøre en meningsfuld forskel i livet for vedhængende. Deisme, for eksempel, hævder, at Gud bare kastede spinding verden ind i universet og interagerer ikke med dem, der bor på den. Hvordan virker sådan en tro indvirkning person i en dag-til-dag måde? Kort sagt, er det ikke.

Ovenstående rammer, når de anvendes på emnet religion, vil hjælpe med at lede en til en ret syn på Gud og vil besvare de fire store spørgsmål i livet:

1. Oprindelse - hvor kommer vi fra?
2. Etik - hvordan skal vi leve?
3. Begreb - hvad er formålet med livet?
4. Skæbne - hvor er menneskeheden på vej hen?

Men hvordan gør man gå om anvendelsen af denne ramme i forfølgelsen af Gud? En trin-for-trin spørgsmål / svar tilgang er en af de bedste taktik at ansætte. Indsnævring af listen over mulige spørgsmål ned producerer følgende:

1. Er absolut sandhed findes?
2. Har fornuft og religion blandes?
3. Gud eksistere?
4. Kan Gud være kendt?
5. Er Jesus Gud?
6. Er Gud ligeglad med mig?

Først skal vi vide, hvis absolutte sandhed findes. Hvis det ikke sker, så vi virkelig kan ikke være sikker på noget (åndelig eller ej), og vi ender enten en agnostiker, usikker på, om vi virkelig kan vide noget, eller en pluralistisk, accepterer enhver stilling, fordi vi ikke er sikker, som, hvis nogen, er rigtigt.

Absolutte sandhed er defineret som det, der svarer til virkeligheden, det, der svarer til dets formål, fortæller det som det er. Nogle siger, at der er ikke sådan noget som absolut sandhed, men tager sådan en stilling, bliver selvdestruktiv. For eksempel relativist siger: "Al sandhed er relativ," men man må spørge: Er denne udtalelse helt sandt? Hvis ja, så absolut sandhed findes, og hvis ikke, så hvorfor overveje det? Postmodernismen bekræfter ingen sandhed, men det bekræfter i hvert fald en absolut sandhed: postmodernismen er sandt. I sidste ende bliver absolut sandhed ubestridelig.

Yderligere, absolut sandhed er naturligvis smal og udelukker det modsatte. To plus to er fire, med intet andet svar er muligt. Dette punkt bliver kritisk som forskellige trossystemer og verdensanskuelser sammenlignes. Hvis man trossystem har komponenter, der beviseligt sandt, så eventuelle konkurrerende trossystem med strid krav skal være falsk. Desuden skal vi huske på, at absolut sandhed ikke er påvirket af oprigtighed og ønske. Ligegyldigt hvor inderligt nogen omfavner en løgn, er det stadig en løgn. Og intet ønske i verden kan gøre noget rigtigt, at er falsk.

Svaret på spørgsmålet er, at absolut sandhed findes. Dette er tilfældet, agnosticisme, postmodernisme, relativisme, og skepsis er alle falske positioner.

Dette fører os til det næste spørgsmål om, hvorvidt årsagen / logik kan bruges i forbindelse med religion. Nogle siger, det ikke er muligt, men-hvorfor ikke? Sandheden er, logik er af afgørende betydning ved behandlingen af åndelige krav, da det hjælper os til at forstå, hvorfor nogle krav skal udelukkes, og andre omfavnede. Logik er helt afgørende i afviklingen pluralisme (som siger, at al sandhed krav, selv dem, der modarbejder hinanden, er lige og gyldige).

F.eks. Islam og jødedommen hævder, at Jesus ikke er Gud, mens kristendommen hævder, at han er Et af de centrale love logik er loven i en ikke-modsigelse, der siger noget kan ikke både være "A" og "ikke-A" på samme tid og på samme måde. Anvende denne lov med de fordringer, jødedom, islam og kristendom betyder, at man har ret, og de to andre er forkerte. Jesus kan ikke være både Gud og ikke Gud. Anvendes korrekt, logik er en potent våben mod pluralisme, fordi den viser tydeligt, at i modsætning sandhed krav kan ikke begge være sande. Denne forståelse vælter det hele "sandt for dig, men ikke for mig" tankegang.

Logik også bortvejrer hele "alle veje fører til toppen af bjerget" analogi,. Logik viser, at hvert trossystem har sit eget sæt af tegn, der peger på radikalt forskellige steder i den sidste ende. Logik viser, at den rette illustration af en søgen efter åndelig sandhed er mere som en labyrint-én vej, gør det igennem til sandheden, mens alle andre ankommer til blindgyder. Alle trosretninger kan have nogle flade ligheder, men de adskiller sig på væsentlige måder i deres kerne doktriner.

Konklusionen er, at du kan bruge fornuft og logik i forbindelse med religion. At det at være tilfældet, pluralisme (troen på, at al sandhed påstande er lige så sandt og gyldigt) udelukket, fordi det er ulogisk og selvmodsigende at tro, at diametralt modsatte sandheden hævder begge kan have ret.

Dernæst kommer det store spørgsmål:Gud eksisterer? Ateister og naturalister (der ikke accepterer noget ud over dette fysiske verden og universet) siger "nej." Mens mængder er blevet skrevet og debatter har raset gennem historien om dette spørgsmål, er det faktisk ikke svært at besvare. At give den rette opmærksomhed, skal du først stille dette spørgsmål: Hvorfor har vi noget snarere end slet ingenting? Med andre ord, hvordan har du og alt omkring dig her? Argumentet for Gud kan blive præsenteret meget simpelt:

Noget eksisterer.
Du får ikke noget ud af ingenting.
Derfor en nødvendig og evigt Væsen eksisterer.

Du kan ikke nægte dig eksisterer, fordi du er nødt til at eksistere for at benægte din egen eksistens (som er selvødelæggende), så den første forudsætning ovenstående er sandt. Ingen tror du kan få noget ud af ingenting (dvs. at "intet" produceret universet), så den anden forudsætning er sandt. Derfor må det tredje præmissen være sandt-en evig Som ansvarlig for alt skal være til stede.

Dette er en position, der ikke tænker ateist benægter, de bare påstå, at universet er denne evige væsen. Men problemet med denne holdning er, at alle videnskabelige beviser peger på, at universet havde en begyndelse (big bang). Og alt der har en begyndelse, skal have en årsag, og derfor universet har en årsag og er ikke evig. Fordi de eneste to kilder til evighed er en evig univers (vist sig at være usande) eller en evig Skaber, den eneste logiske konklusion er, at Gud eksisterer. Besvarelsen af spørgsmålet om Guds eksistens i bekræftende udelukker ateisme som en gyldig trossystem.

Nu, denne konklusion siger ikke noget om hvilken slags Gud eksisterer, men utroligt nok, det gør, en fejende ting-det udelukker alle panteistiske religioner. Alle panteistisk verdensbilleder sige, at universet er Gud og er evig. Og denne påstand er forkert. Så er hinduisme, buddhisme, Jainisme, og alle andre panteistiske religioner udelukkes som gyldige trossystemer.

Yderligere, lærer vi nogle interessante ting om den Gud, der skabte universet. Han er:

• Supernatural i naturen (som han eksisterer uden for hans skabelse)
• Utrolig stærk (for at have skabt alt hvad der er kendt)
• Evighed (selv-eksisterende, ligesom han eksisterer uden for tid og rum)
• Allestedsnærværende (Han skabte plads og er ikke begrænset af det)
• Tidløst og uforanderlige (Han skabte tid)
• Uvæsentlige (fordi han går på tværs af rummet)
• Personlig (den upersonlige kan ikke oprette personlighed)
• Nødvendige (som alt andet afhænger af ham)
• Uendelig og ental (som du ikke kan have to infinites)
• Diverse endnu har enhed (som naturen udviser mangfoldighed)
• Intelligent (suverænt, at skabe alt)
• Målrettet (som han bevidst skabte alt)
• Moralsk (ingen moralske lov kan eksistere uden en lovgiver)
• Pleje (eller ingen moralske love ville have fået)

Denne Være udviser karakteristika meget lig Gud jødedommen, islam og kristendom, som interessant nok, er de eneste centrale trosretninger tilbage stående efter ateisme og panteisme er elimineret. Bemærk også, at et af de store spørgsmål i livet (oprindelse) er nu besvaret: vi ved, hvor vi kom fra.

Dette fører til det næste spørgsmål: kan vi kende Gud? På dette punkt er behovet for religion erstattet af noget mere vigtigt, behovet for åbenbaring. Hvis menneskeheden er at kende denne Gud godt, er det op til Gud at åbenbare sig for Hans skaberværk. Jødedom, islam og kristendom alle hævder at have en bog, som er Guds åbenbaring til mennesket, men spørgsmålet er, hvilken (hvis nogen) er faktisk sandt? Skubber mindre forskelle, de to kerneområder for tvist er 1) Det Nye Testamente i Bibelen 2) person af Jesus Kristus. Islam og jødedommen begge hævder Det Nye Testamente i Bibelen er usandt, hvad det hævder, og begge benægter, at Jesus er Gud inkarneret, mens kristendommen bekræfter begge til at være sandt.

Der er ingen tro på planeten, der kan matche de bjerge af beviser, der er for kristendommen. Fra den omfattende række gamle manuskripter, at de meget tidlige datering af dokumenter skrevet i løbet af øjenvidner (nogle kun 15 år efter Kristi død), der er mange af regnskaberne (ni forfattere i 27 bøger i Det Nye Testamente) , at de arkæologiske beviser, hvoraf ingen har nogensinde modsagt en enkelt fordring Det Nye Testamente gør-det faktum, at apostlene gik til deres død hævder, at de havde set Jesus i aktion, og at han var kommet tilbage fra de døde, kristendommen sætter bar i form af at give bevis for at underbygge sit krav. Det Nye Testamentes historiske autenticitet-at det formidler en sandfærdig hensyn til de faktiske begivenheder, som de har fundet sted-er den eneste rigtige konklusion at nå, når alle beviserne er blevet undersøgt.

Når det kommer til Jesus, finder man en meget mærkelig ting omkring ham, han hævdede at være Gud i kødet. Jesus egne ord (fx "Før Abraham blev født JEG ER"), Hans handlinger (f.eks tilgivende synder, accepterer tilbedelse), Hans syndfrie og mirakuløse liv (som han brugte til at bevise sin sandhed fordringer over modsatrettede krav), og Hans genopstandelse al støtte Hans hævder at være Gud. Det Nye Testamente forfattere bekræfter dette faktum igen og igen i deres skrifter.

Nu, hvis Jesus er Gud, så hvad han siger skal være sandt. Og hvis Jesus sagde, at Bibelen er inerrant og sandt i alt, hvad den siger (hvilket han gjorde), må dette betyde, at Bibelen er sand i, hvad det proklamerer. Som vi allerede har lært, kan to konkurrerende sandheden hævder ikke begge have ret. Så noget i den islamiske Koranen eller skrifter af jødedommen, der modsiger Bibelen kan ikke være sandt. Faktisk mislykkes både islam og jødedom, da de begge siger, at Jesus ikke er Gud inkarneret, mens beviserne siger noget andet. Og fordi vi rent faktisk kan kende Gud (fordi han har åbenbaret sig i sin skriftlige ord og i Kristus), alle former for agnosticisme er tilbagevist. Endelig er et andet stort spørgsmål i livet svarede-den, etik-som Bibelen indeholder klare instrukser om, hvordan menneskeheden burde leve.

Det samme Bibelen forkynder, at Gud bekymrer sig dybt for menneskeheden og ønsker alle at kende ham tæt. Faktisk bekymrer han så meget, at han blev en mand til at vise Hans skabelse, hvad han er. Der er mange mænd, der har forsøgt at være Gud, men kun én Gud, som forsøgte at være mand, så han kunne redde dem, han dybt elsker fra en evighed adskilt fra ham. Dette forhold viser eksistentielle relevans af kristendommen, og også svar, som de to sidste store spørgsmål i livet mening og skæbne. Hver person er designet af Gud til et formål, og hver har en skæbne, der venter ham en af evigt liv med Gud eller evig adskillelse fra Ham. Dette fradrag (og det sted, af Guds blive en mand i Kristus) også tilbageviser Deisme, som siger Gud er ikke interesseret i anliggender menneskeheden.

I sidste ende, ser vi, at det endelige sandhed om Gud findes, og verdenssyn labyrinten krones med held ved at teste forskellige sandhed fordringer og systematisk skubber usandheder, så det kun sandheden tilbage. Ved hjælp af test af logiske konsekvens, empirisk tilstrækkelighed, og eksistentielle relevans, kombineret med at stille de rigtige spørgsmål, udbytter sandfærdige og fornuftige konklusioner om religion og Gud. Alle bør enige om, at den eneste grund til at tro noget er, at det er sandt ikke mere. Desværre sande tro er et spørgsmål om vilje, og ligegyldigt hvor meget logisk beviser fremlægges, vil nogle stadig vælge at benægte Gud, som er der, og gå glip af den eneste sande vej til harmoni med Ham.

4. Det han sprøger om er om religion er opfundet af mænd som bare tror at religion er sandt, ved tilfælde, af der fornuft. For at sprøger om dette må vi først give tilkende hvad er sand religion.

Hvad er sand religion?"

Religion kan defineres som "tro på Gud eller guder at blive tilbedt, som regel udtrykt i adfærd og ritual" eller "nogen specifik trossystem, tilbedelse, osv., som ofte involverer en etisk kodeks." Nå over 90% af verdens befolkning følger anden form for religion. Problemet er, at der er så mange forskellige religioner. Hvad er den rigtige religion? Hvad er sande religion?

De to mest almindelige ingredienser i religioner regler og ritualer. Nogle religioner er i det væsentlige intet mere end en liste over regler, Gør og ikke gør, at en person skal opfylde for at blive betragtet som en trofast tilhænger af, at religion, og dermed ret med Gud, som religion. To eksempler på regelbaseret religioner er islam og jødedommen. Islam har sine fem søjler, som skal overholdes. Jødedommen har hundredvis af kommandoer og traditioner, der skal overholdes. Begge religioner, til en vis grad, hævder, at ved at adlyde reglerne for religion, vil en person blive betragtet ret med Gud.

Andre religioner fokusere mere på at observere ritualer i stedet for at adlyde en liste af regler. Ved at tilbyde dette offer, der udfører denne opgave, der deltager i denne tjeneste, en person, der indtager dette måltid, osv., er lavet ret med Gud. Det mest fremtrædende eksempel på et ritual-baseret religion er katolicismen. Katolicismen hævder, at ved at blive vand døbt som et spædbarn, ved at deltage i messen, ved at bekende synd at en præst, ved at tilbyde bønner til helgener i Himlen, ved at være salvet af en præst inden døden, osv., osv., Gud vil acceptere en sådan person i himlen efter døden. Buddhisme og hinduisme er også primært rituelle-baserede religioner, men kan også i mindre grad betragtes som regelbaseret.

Sand religion er hverken regelbaseret eller rituel-baseret. Sand religion er et forhold til Gud. To ting, som alle religioner holder er, at menneskeheden er en eller anden måde adskilt fra Gud og skal forenes til ham. Falsk religion søger at løse dette problem ved at iagttage regler og ritualer. Sande religion løser problemet ved at anerkende, at kun Gud kunne rette op på adskillelse, og at han har gjort det. Sande religion genkender følgende:

Vi har alle syndet og er derfor adskilt fra Gud (Romerne 3:23).

Hvis ikke afhjælpes, den retfærdige straf for synd er død og evig adskillelse fra Gud efter døden (Romerbrevet 6:23).

Gud kom til os i skikkelse af Jesus Kristus og døde i vores sted, under den straf, som vi fortjener, og genopstod fra de døde at påvise, at hans død var et tilstrækkeligt offer (Romerne 5:8; 1 Kor 15:3-4 ; 2 Kor 5:21).

Hvis vi modtager Jesus som Frelseren, tro på Hans død som den fulde betaling for vore synder, er vi tilgivet, frelst, indløses, forsonet, og begrundet med Gud (Joh 3:16; Romerne 10:9-10; Efeserbrevet 2:08 -9).
Sande religion ikke har regler og ritualer, men der er en afgørende forskel. I sande religion, er de regler og ritualer observeret ud af taknemmelighed for frelsen Gud har givet - ikke i et forsøg på at opnå denne frelse. Sande religion, som er bibelsk kristendom, har regler for at adlyde (ikke mord, ikke begå ægteskabsbrud, ikke lyve, osv.) og ritualer for at observere (vand dåb ved nedsænkning og Herrens nadver / kommunion). Overholdelse af disse regler og ritualer er ikke, hvad der gør en person ret med Gud. Snarere disse regler og ritualer er et resultat af forholdet til Gud, af nåde ved tro på Jesus Kristus alene som Frelseren. Falsk religion er at gøre tingene (regler og ritualer) for at forsøge at tjene Guds gunst. Sand religion modtager Jesus Kristus som frelser og dermed har en ret forhold til Gud - og så gøre tingene (regler og ritualer) ud af kærlighed til Gud og ønske om at vokse tættere til Ham.

Er Gud imaginær?"

Gudimaginær.com(på engelsk kan ikke skrive det uden den siger fejl) er ikke den første til at hævde, at Gud er imaginær. I en artikel med overskriften "Teologi og forfalskning" skrevet for mange år siden, skrev Anthony Flew, en af det tyvende århundredes mest åbenhjertige ateister,

To opdagelsesrejsende kom over en lysning i junglen. I omejnen voksede mange blomster og mange ukrudt. En rejsene siger: "Nogle gartner skal synes dette komplot." Den anden er uenig, "Der er ingen gartner." Så de sætter deres telte og sætter et ur. Ingen gartner er nogensinde har set.Alligevel den troende er ikke overbevist. "Men der er en gartner, usynlig, immaterielle, følelsesløst elektriske stød, der kommer hemmelighed at passe haven, han elsker." Omsider Skeptikeren fortvivler. "Men hvad der er tilbage af den oprindelige påstand? Bare hvordan gør hvad du kalder en usynlig, immaterielle, evigt undvigende gartner adskiller sig fra en imaginær gartner eller endog fra ingen gartneren på alle? "

Efter Flew tanker fra årtier siden, på hjemmesiden gudimaginær.c.o.m bestemmer, hvad det mener er 50 "beviser" at Gud ikke eksisterer - at han er noget mere end en imaginær gartner, en overtro, en myte. Webstedet hævder, "Lad os enige i, at der ikke er noget empirisk bevis for, at Gud eksisterer. Hvis du tænker over det som en rationel person, denne mangel på beviser er overraskende. Der er ikke en smule af empiriske beviser for, at dagens 'Gud', eller nogen anden nutidig gud eller nogen gud fra fortiden, eksisterer. "

Faktisk, når en person tænker som en rationel person og kaster væk forudfattede fordomme og bagage, der er holdt, må man uenig med sitet påstande og i stedet nå frem til den konklusion, at Gud rent faktisk eksisterer.

For hvert af de 50 point er unødvendig, da det ikke er ligegyldigt, hvis området havde 50.000 "bevis" en point mod Gud; alt hvad man skal gøre er at bruge en logisk, rationel og rimeligt argument at vise, at Gud rent faktisk eksisterer, og hver punkt bliver irrelevant. Det er sigende og interessant, at gudimaginær.c.o.m fokuserer så meget af sin tid på rød sild spørgsmål med bøn, og hvorfor Gud ikke vil gøre tricks på anmodning, og ignorerer det primære spørgsmål om filosofi og religion: "Hvorfor har vi noget temmelig end slet ingenting? "Med andre ord, ligesom Fløj stedet koncentrerer sig om spørgsmål med en gartner, de mener er imaginære, og ignorerer spørgsmålet om, hvorfor en have eksisterer i første omgang.

Det eneste sted på det sted, hvor et muligt svar på dette spørgsmål er tilbudt, er "bevis" punkt 47. Kompleksitet, siger webstedet, kan kun opstå fra enten Naturen selv eller en Skaber. "beviser" punkt 47 og derefter hedder det: "Fordelen ved den første mulighed er, at den er selvstændig. Kompleksitet opstod spontant. Ingen anden forklaring er påkrævet. "

Denne påstand og konklusion er mangelfuld, da de har foreslået to forklaringer, og derefter bundt en tredje mulighed i den løsning, de vil - spontan generation med en evig univers. Et uendeligt univers er i første omgang, en logisk mulighed, men ikke spontan generation, som er en videnskabelig betegnelse for noget, der kommer ud af ingenting eller selvdannelse, som er en analytisk falsk erklæring - det vil sige en erklæring, der viser sig at være falsk per definition . En grundlæggende lov for naturvidenskab ex ud af ingenting, ingenting kommer. Og som Aristoteles sagde: "Intet er, hvad sten drømmer om." Webstedet spotter kristne til at tro på magi, men det omfatter større magi end noget der findes i Bibelen - liv bare vist ud af ingenting fra ikke-liv uden årsag.

Næste, deres argument ignorerer de grundlæggende love for kausalitet - en effekt, skal ligne dens årsag. Hvordan kan en upersonlig, meningsløs, formålsløst, amoralsk univers uheld skabe væsener, der er fulde af personlighed og besat med mening, formål og moral? Det kan ikke. Derudover medfører intelligens ikke skyldes manglende intelligens, hvilket er grunden til, selv Richard Dawkins (noteret ateist) og Francis Crick (medopdager af DNA) indrømmer, at intelligens skulle ingeniør DNA og livet på jorden - de bare sige det var en overlegen fremmed race, som seedede jorden, hvilket selvfølgelig, rejser spørgsmålet om, hvem der manipuleret, at overlegen fremmed race. Gudi.c.o.m hævder, "Ingen intelligens er forpligtet til at indkode DNA," men tilbagevise denne erklæring er meget medopdager af DNA selv - Francis Crick - der indrømmer der er ingen måde for DNA være opstået ud fra intelligens.

Men hvad evolution? Ikke evolution forklare liv og intelligens? Slet ikke. Evolution er en biologisk proces, der forsøger at beskrive forandring i allerede eksisterende livsformer - det har ingen måde at besvare spørgsmålet om eksistens. Denne ene bevis alene begyndte at vende Anthony Flew væk fra ateisme.

Disse kendsgerninger er indlysende, så bliver det ganske let at tilbyde et simpelt, rimeligt, logisk bevis for Guds på følgende måde:

1. Noget eksisterer
2. Du får ikke noget ud af ingenting
3. Derfor er noget nødvendigt og evigt eksisterer
4. De eneste to muligheder er en evig univers eller en evig Skaber
5. Videnskaben har modbevist begrebet en evig univers
6. Derfor en evig Skaber findes

Den eneste forudsætning, der kan blive angrebet, er præmissen fem, men faktum er hver eneste dråbe af beviser i besiddelse af videnskaben peger på, at universet ikke er evigt, og havde en begyndelse. Og alt der har en begyndelse har en årsag, og derfor universet har en årsag og er ikke evig. Enhver fantasifulde påstande om kollapser universer, imaginære tid, og lignende er netop det - fantasifulde - og kræver mere tro til, end at tro på Gud. De to valg er simple - sagen sind eller tankerne før sagen - og det er interessant, at dette websted hævder, at det er deres intelligens, der får dem til at vælge den tidligere ind over for sidstnævnte.

"Men hvem skabte Gud?" Stedet spørger. Hvorfor ikke spørge, Eller "Hvad betyder farven blå?" Det er en kategori fejl - du behøver ikke gøre uredt. Yderligere, hvorfor læne sig tilbage komfortabelt og tror på en uredt univers og alligevel vredt stritter på begrebet en uredt Skaber? Kunne det være fordi hjerneløs sag ikke kan kalde mennesker til moralske hensyn mens en personlig Gud kan? Endelig er det mere rimeligt at omfavne en sag, som indeholder ingen af de karakteristika ved dets virkning (personlighed, kærlighed, mening, formål, osv.) eller en årsag, der udtrykker dem alle (en personlig Gud)? Webstedet hævder, "Med andre ord, ved at anvende logik, kan vi bevise, at Gud er imaginær," men i virkeligheden logik, fornuft og beviser modbevise deres position og punkt i den absolutte anden retning.

Konklusionen er, at en personlig Skaber eksisterer. Desuden er denne væsen, som skabte alt afspejler Gud, der er beskrevet i Bibelen ganske godt som det fremgår af, hvad man kan udlede bare fra den kendsgerning, at oprettelsen alene:

• Han skal være overnaturlig art (som han skabte tid og rum).
• Han skal være stærk (utroligt).
• Han skal være evig (selv-eksisterende, da der ikke er uendelig tilbagevenden af årsager).
• Han skal være allestedsnærværende (Han skabte plads og er ikke begrænset af det).
• Han skal være tidløse og uforanderlige (Han skabte tid).
• Han skal være irrelevant, fordi han transcenderer plads / fysisk.
• Han skal være personlig (det upersonlige kan ikke oprette personlighed).
• Han skal være nødvendigt, da alt andet afhænger af ham.
• Han skal være uendelig og ental, som du ikke kan have to infinites.
• Han skal være forskelligartede endnu enhed som enhed og mangfoldighed findes i naturen.
• Han skal være intelligent (ekstremt). Kun kognitive væsen kan producere kognitive væsen.
• Han skal være målrettet, da han bevidst skabte alt.
• Han skal være moralsk (ingen moralske lov kan havde uden en giveren).
• Han skal være omsorgsfuld (eller ingen moralske love ville have fået).

Den jødisk-kristne Gud passer perfekt til denne profil. På dette tidspunkt er alle 50 "beviser" på hjemmesiden bliver irrelevant - Gud eksisterer, og derfor alle punkter, der tilbydes på hjemmesiden er forkert i den endelige konklusion, at de kollektivt forsøger at nå. Gad vide hvorfor Gud ikke vil helbrede alle kræft i verden, fordi en gruppe af kristne bad for det, pege på skilsmisser blandt kristne, fordi Gud ikke skaber penge til kirker ud af den blå luft, gad vide hvorfor Jesus aldrig flyttet en fysisk bjerg, påstår en falsk modsætning, der siger en person skal være en person af fakta eller tro (mange geniale videnskabsfolk tror på Gud), hvilket gør ubeviselig hævder, at Jesus aldrig gjorde en konkret mirakel, og fejlagtigt angiver, at Bibelen "fortalere" meningsløse mord, slaveri og undertrykkelse af kvinder - alle ender med at blive impotente i lyset af den konklusion, at en skaber Gud eksisterer.

Besvarelsen af disse indvendinger - hvis de er ægte og ikke forlænges på en måde, der nægter at tro, selvom begrundet svar er givet - kræver kun den disciplinerede studiet af Skriften sammen med Guds Ånd, som inspirerede den. Argumenter med dem, der besidder en forhærdet skeptisk ånd skal undgås, da 1 Timoteus 6:20 siger, "O Timothy, vagt, hvad der er betroet dig, undgå verdslige og tomme snak og de modstridende argumenter, hvad der er fejlagtigt kaldes" viden. "Men selv endnu, Gud er fuldt i stand til at bruge hans magtfulde generelle åbenbaring (skabelse) for at vidne for dem, der synes helt tabt på grund af en skeptisk og forhærdet hjerte.

I stærk kontrast til artiklen han havde skrevet mange år tidligere, i 2007, skrev Anthony Flew en meget anderledes slags bog med titlen Der er en Gud: Hvordan verdens mest bredte Ateist skiftet mening. I det, fortæller han sin ateisme og relæer hvordan han nu, på grund af beviser og fornuft, mener, at en skaber Gud eksisterer. Den, der i første omgang beskrev en "imaginær gartner" nu siger: "Jeg tror, at oprindelsen til naturens love og livet og universet punkt klart at en intelligent kilde. Bevisbyrden ligger på dem, der hævder det modsatte "Denne er tilfældet, én ting er sikkert - de 50 skrøbelige forsøg på godisimaginary.com at bevise, at Gud er imaginær langt fra selv at forårsage en nick på rustning dokumentation for, at modsætter sig dem.

5.For at udgive tro må vi først sige hvad siger biblen om tro.

"Hvad siger Bibelen om tro?"

Hebræerne 11:01 fortæller os, at tro er "at være sikker på, hvad vi håber på og visse af, hvad vi ikke ser." Måske ingen anden komponent af det kristne liv er vigtigere end tro. Vi kan ikke købe det, sælge det eller give det til vores venner. Så hvad er tro og hvilken rolle troen spiller i det kristne liv? Ordbogen defineres tro som "tro på, hengivenhed til eller stole på nogen eller noget, især uden logisk bevis." Det er også definerer tro som "tro på og hengivenhed til Gud." Bibelen har meget mere at sige om tro og hvordan vigtigt det er. Faktisk er det så vigtigt, at uden tro vi ikke har nogen plads med Gud, og det er umuligt at behage ham (Hebr 11:6). Tro er tro på én, sande Gud uden faktisk at se ham.

Hvor kommer tro kommer fra? Tro er ikke noget, vi fremtrylle op på vores egen, det er heller ikke noget, vi er født med, er heller ikke tro et resultat af omhu i studie eller forfølgelse af det åndelige. Efeserne 2:8-9 gør det klart, at tro er en gave fra Gud, ikke fordi vi fortjener det, har fortjent det, eller er værdige til at have det. Det er ikke fra os, det er fra Gud. Det er ikke fremstillet ved vores magt eller vores fri vilje. Det er simpelthen givet til os af Gud, sammen med Hans nåde og barmhjertighed, ifølge hans hellige plan og formål, og på grund af, at han får alle herlighed.

Hvorfor har tro? Gud har designet en måde at skelne mellem dem, der hører til ham, og dem der ikke gør, og det kaldes tro. Meget enkelt, vi skal tro at behage Gud. Gud fortæller os, at det behager ham, at vi tror på ham, selv om vi ikke kan se ham. En vigtig del af Hebræerbrevet 11:06 fortæller os, at "han belønner dem, der oprigtigt søger ham." Dette er ikke til at sige, at vi har tro på Gud bare for at få noget fra ham. Men Gud elsker at velsigne dem, der er lydige og trofaste. Vi ser et perfekt eksempel på dette i Lukas 7:50. Jesus er engageret i dialog med en syndig kvinde, når han giver os et glimt af, hvorfor tro er så givende. "Din tro har frelst dig, gå i fred." Kvinden troede på Jesus Kristus ved troen, og han belønnede hende for det. Endelig tro er hvad holder os til det sidste, vel vidende ved tro, at vi vil være i himlen hos Gud i al evighed. "Selvom du ikke har set ham, du elsker ham, og selvom du ikke kan se ham nu, du tror på ham og er fyldt med en usigelig og herlige glæde, for du får målet for jeres tro, frelse din sjæle "(1 Peter 1:8-9).

Eksempler på tro. Hebræerbrevet kapitel 11 er kendt som "troen kapitlet" fordi det i det store gerninger tro er beskrevet. Ved Tro Abel tilbudt en behagelig offer til Herren (v.4); ved tro Noa forberedt ark i en tid, hvor regn har været ukendt (v.7); ved tro Abraham forlod sit hjem og adlød Guds kommando til at gå han vidste ikke hvor så villigt tilbød sin eneste søn (vers 8-10, 17); ved tro Moses førte israelitterne ud af Egypten (vers 23-29); ved tro Rahab modtog spioner for Israel og reddede hendes liv (v. 31). Mange flere helte i troen er nævnt ", som ved tro besejrede riger, administreret retfærdighed, og fik hvad der var lovet, der lukkede munden på løver, slukkede vrede flammerne, og undslap Sværdet, hvis svaghed var slået til styrke, og som blev stærk i kamp og dirigeres udenlandske hære "(vers 33-34). Det er klart, er tilstedeværelsen af tillid fra handling.

Tro er hjørnestenen i kristendommen. Uden at godtgøre tro og tillid til Gud, vi har ikke plads til ham. Vi tror på Guds eksistens ved at tro. De fleste mennesker har en vag, usammenhængende forestilling om, hvem Gud er, men mangler ærbødighed nødvendige for hans ophøjede position i deres liv. Disse mennesker mangler den sande tro er nødvendig for at have en evig forhold til den Gud, der elsker dem. Tro kan svigte os til tider, men fordi det er Guds gave, givet til sine børn, Han giver tider med prøvelser og testning for at bevise, at vores tro er reel og til at præcisere og styrke den. Dette er grunden til James fortæller os til at overveje det "ren glæde", fordi den afprøvning af vores tro producerer vedholdenhed og modnes os, leverer bevis for, at vores tro er ægte (James 1:2-4).

Er troen,frygt.

"Tro frygt - hvad siger Bibelen?"

Tro og frygt ikke kan eksistere sammen. Tro er beskrevet i Hebr 11:01 som "sikker på, hvad vi ikke ser." Det er en absolut tro på, at Gud hele tiden arbejder bag kulisserne på alle områder af vores liv, selv når der ikke er håndgribelige beviser til støtte for denne kendsgerning. På den anden side frygter, blot konstateret, er vantro eller svage tro. Som vantro overhånd i vore tanker, frygt tager fat i vores følelser. Vores udfrielse fra frygt og bekymring er baseret på tro, som er det modsatte af vantro. Vi har brug for at forstå, at tro er ikke noget, vi kan producere i os selv. Tro er en gave, (Efeserbrevet 2:8-9), og beskrives som en frugt (eller karakteristiske), som er produceret i vores liv ved Helligånden (Gal. 5:22). Den kristne tro er en sikker garanti i en Gud, der elsker os, der kender vores tanker og bekymrer sig om vores dybeste behov. At tro fortsætter med at vokse, efterhånden som vi studerer Bibelen og lære egenskaber Hans fantastiske karakter. Jo mere vi lærer om Gud, jo mere kan vi se ham arbejde i vores liv og jo stærkere vores tro vokser.

En voksende tro er det, vi ønsker at have, og hvad Gud ønsker at producere i os. Men hvordan, i dag-til-dag livet, kan vi udvikle en tro på, at erobrer vores frygt? Bibelen siger, "Troen kommer ved at høre, og hørelse ved Guds ord" (Romerbrevet 10:17). Den omhyggelige undersøgelse af Guds Ord er af største betydning at udvikle en stærk tro. Gud ønsker at vi skal kende ham og helt afhængige af hans vejledning i vores liv. Det er gennem den mundtlige forhandling, læsning og meditation i skrifterne, at vi begynder at opleve en stærk sikker tro, der udelukker bekymringer og frygt. Tilbringe tid i bøn og rolige tilbedelse udvikler et forhold til vores himmelske Fader, som ser os gennem selv de mørkeste nætter. I Salmernes Bog ser vi et billede af David, der ligesom os, oplevede gange af frygt. Salme 56:3 afslører hans tro med disse ord: "Når jeg er bange for, vil jeg stoler på dig." Salme 119 er fyldt med vers udtrykker den måde, som David værdsatte Guds Ord: "Jeg søger dig af hele mit hjerte" (v. 10), "Jeg meditere på dine Befalinger" (v.15), "jeg har gemt dit Ord i mit hjerte "(v.11). Disse er afslørende ord, som taler visdom for os i dag.

Gud er venlig og forståelse over for vores svagheder, men han kræver, at vi gå fremad i tro, og Bibelen er klart, at tro ikke modne og styrke uden forsøg. Modgang er Guds mest effektive redskab til at udvikle en stærk tro. Dette mønster er tydeligt i Skriften. Gud tager hver enkelt af os gennem frygtsomme situationer, og når vi lærer at adlyde Guds ord og at gøre det muligt at mætte vores tanker, finder vi hvert forsøg bliver et springbræt til en stærkere og dybere tro. Det giver os denne evne til at sige: "Han holder mig i fortiden, vil han bære mig igennem i dag og han vil opretholde mig i fremtiden!" Gud arbejdede på denne måde i Davids liv. Da David meldte sig frivilligt til at kæmpe mod Goliat, han talte disse ord, "Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil redde mig fra denne filister" (1Samuel 17:37). David kendte Gud, der havde holdt ham oppe gennem farlige situationer i fortiden. Han havde set og oplevet Guds kraft og beskyttelse i hans liv, og dette udviklede i ham en frygtløs tro.

Guds ord er rig med løfter for os at tage fat i og kræve for os selv. Når vi står over for økonomiske problemer, Filipperbrevet 4:19 fortæller os "Og min Gud vil levere alle dine behov i henhold til hans rigdom på herlighed i Kristus Jesus." Hvis vi er bekymrede over en fremtidig beslutning, Salme 32:8 minder os om, at Gud vil "bede dig og lære dig på den måde, du skal gå, jeg vil rådgive dig med mit øje på dig." I sygdom kan vi huske, at Romerbrevet 5:03 siger "tumult værker tålmodighed." Hvis nogen vender sig mod os, kan vi være trøstet med ordene i Romerbrevet 8:31: "Hvis Gud er for os, der kan være imod os!" Hele livet igennem vil vi fortsat stå over for forskellige forsøg, der ville medføre, at vi frygte, men Gud forsikrer os, at vi kan kende en rolig fred gennem enhver situation, "Guds fred, som overgår al forstand", som han har lovet vil "bevare jeres hjerter og jeres sind i Kristus Jesus "(Filipperbrevet 4:7).

"Har troen på Gud og videnskab modsætninger?"

Videnskab er defineret som "observation, identifikation, beskrivelse, eksperimental undersøgelse, og teoretisk forklaring af fænomener." Videnskab er en metode, som menneskeheden kan bruge til at opnå en større forståelse af det naturlige univers. Det er en søgen efter viden gennem observation. Fremskridt inden for videnskab demonstrere rækkevidde af menneskelig logik og fantasi. Imidlertid bør en kristen tro på videnskaben aldrig blive som vores tro på Gud. En kristen kan have tro på Gud og respekt for videnskaben, så længe vi husker, der er perfekt, og som ikke er.

Vores tro på Gud er en tro på tro. Vi har troen på Hans Søn for frelse, tro på hans ord for instruktion, og tro på Hans Hellige Ånd for at få vejledning. Vores tro på Gud skal være absolut, og siden da vi sætter vores tro på Gud, er vi afhængige af en perfekt, almægtig, alvidende Skaber. Vores tro på videnskab bør være intellektuel og intet mere. Vi kan regne med videnskab at gøre mange store ting, men vi kan også regne med videnskab at lave fejl. Hvis vi sætter tro på videnskaben, er vi afhængige af ufuldkomne, syndige, begrænset, dødelige mænd. Videnskaben gennem historien har været forkert om mange ting, såsom formen på jorden, drevet flyvning, blodtransfusioner, og selv reproduktion. Gud er aldrig forkert.

Sandheden er intet at frygte, så der er ingen grund til en kristen at frygte god videnskab. Lære mere om, hvordan Gud konstrueret vores univers hjælper alle menneskehedens forstår spekulerer af skabelsen. Udvide vores viden hjælper os med at bekæmpe sygdom, uvidenhed og misforståelser. Men der er fare, når forskerne holder deres tro i den menneskelige logik ovenfor tro på vores Skaber. Disse personer er ikke anderledes fra nogen, der afsættes til en religion, de har valgt tro på mennesket og vil finde fakta til at forsvare denne tro.

Stadig den mest rationelle videnskabsfolk, selv dem, der nægter at tro på Gud, indrømmer at en manglende fuldstændighed i vores forståelse af universet. De vil indrømme, at hverken Gud eller Bibelen kan bevises eller modbevises af videnskaben, ligesom mange af deres yndlings teorier i sidste ende ikke kan bevises eller modbevises. Videnskab er beregnet til at blive en virkelig neutral disciplin, kun søger sandheden, ikke fremme af en dagsorden.

En stor del af videnskaben støtter eksistens og Guds værk. Salme 19:01 siger, "Himlen erklære Guds herlighed; himlen forkynder hans hænders værk." Som moderne videnskab opdager mere om universet, finder vi flere beviser på skabelse. Den fantastiske kompleksitet og replikation af DNA, den indviklede og sikringsanlæg fysikkens love, og den absolutte harmoni af betingelser og kemi her på jorden alle tjener til at støtte Bibelens budskab. En kristen bør omfatte videnskab, der søger sandheden, men afviser "præster videnskab", der sætter menneskelig viden over Gud.

"Hvorfor kræver Gud tro? Hvorfor ikke Gud" bevise "sig selv til os, så der ikke er behov for tro?"

Vores forhold til Gud svarer til at vores forhold til andre i, at alle relationer kræver tro, og jeg kan aldrig og vil aldrig fuldt ud kender nogen anden person. Dette er fordi vi er i stand til fuldt ud at kende andre, fordi vi ikke kan opleve alle de erfaringer eller anløbe deres sind at vide, hvad deres tanker og følelser er. Ordsprogene 14:10 siger: "Hjertet kender sin egen bitterhed, og en fremmed deler ikke sin glæde." Vi er endda ude af stand til at kende vores eget hjerte fuldt ud. Jeremias 17:09 siger, at det menneskelige hjerte er onde og vildledende, og dette vers spørger om det menneskelige hjerte, "Hvem kan vide det?" Med andre ord er det menneskelige hjerte, således at den søger at skjule dybden af dens ondskab og glans over det, bedrager selv sin ejer. Vi gør dette gennem skylden skiftende, begrunder forkert adfærd, minimere vore synder, osv.

Fordi vi er ude af stand fuldt vide medmennesker, til en vis grad tro (tillid) er en integreret bestanddel i alle forhold. For eksempel kommer min kone ind i en bil med mig at køre, tillidsfuld mig til at køre sikkert, selvom jeg køre hurtigere, end hun gør på vinterveje. Hun og mine børn har tillid til mig til at handle i deres bedste interesse, når du håndterer finanser, eller når jeg er væk fra dem og kan vælge at handle i trofasthed mod dem eller ej. Vi deler alle oplysninger om os selv med andre, tillidsfuld de ikke vil forråde os med denne viden. Vi kører ned ad vejen, tillidsfulde dem kører rundt for os at følge reglen af vejen. Så uanset om med fremmede eller med nære venner og kammerater, fordi vi ikke fuldt ud kan kende andre, tillid er altid en nødvendig del af vores relationer.

Hvis vi ikke kan vide vores kolleger begrænsede mennesker fuldt ud, hvordan kan vi forvente at helt ved en uendelig Gud? Selv om han skulle ønske til fuldt ud at afsløre sig selv, er det umuligt for os at fuldt kende ham. Det er som at forsøge at hælde havet (tilsyneladende uendelig mængde) i et kvart-måling krukke.. umuligt! Men ikke desto mindre, ligesom vi kan have meningsfulde relationer med dem omkring os, at vi er vokset til at stole på grund af vores viden om dem og deres karakter, så har Gud åbenbaret nok om sig selv gennem Hans skabelse (Romerbrevet 1:18-21), gennem hans skrevne ord, Bibelen (2 Tim 3:16-17; 2 Peter 1:16-21) det, og gennem hans Søn (Johannes 14:9) Vi kan indgå i en meningsfuld relation med Ham. Men dette er kun muligt, når dæmningen ens synd er blevet fjernet ved at komme til at stole på Kristi person og arbejde på korset som betaling for en synd. Dette er nødvendigt fordi, som det er umuligt for både lys og mørke til at dvæle sammen, så det er umuligt for en hellig Gud at have fællesskab med syndige mennesker, medmindre vores synd er blevet betalt for og fjernet. Jesus Kristus, den syndfri Guds Søn, døde på korset for at tage vores straf og ændre os, så at den, der tror på Ham kan blive et Guds barn og leve evigt i hans nærvær (Joh 1:12; 2 Kor 5: 21, 2 Peter 3:18; Romerne 3:10-26).

Der har været tidspunkter i fortiden, som Gud har åbenbaret sig selv mere "synligt" til folk. Et eksempel på dette er på tidspunktet for udvandringen fra Egypten, hvor Gud åbenbaret sin omsorg for israelitterne ved at sende den mirakuløse plager over egypterne, indtil de var villige til at frigive israelitterne fra deres slaveri. Gud så åbnet Røde Hav, som gør det muligt omkring to millioner israelitter til at krydse over på tør jord. Så, som den egyptiske hær forsøgte at forfølge dem gennem samme åbning, han besejrede denne fjende ved at bringe vandet på dem. Senere, i ørkenen, fodret Gud dem mirakuløst med manna, guidede dem i dag af en søjle af sky og om natten ved en søjle af ild, synlige repræsentationer af Hans tilstedeværelse med dem. Han har også fået vand til denne store antal mennesker i ødemarken gennem mirakuløse måde, herunder forårsager vand at flyde fra en klippe, som Moses slog den med sin stang.

Men på trods af disse gentagne demonstrationer af hans kærlighed, vejledning, og magt, de stadig nægtede at stole på ham, når han ville have dem til at indgå i det forjættede land. De valgte i stedet at stole på ord af ti mænd, som skræmte dem med deres historier om den befæstede byer og det gigantiske statur af nogle af de mennesker af jorden, og at ignorere de råd af to gudfrygtige mænd, som opfordrede dem til at stole på Gud, der havde altid været trofast. Disse begivenheder, som findes i bøger af Exodus og Nummer(bibel) viser, at Guds yderligere afslørende selv til os ville have nogen større indvirkning på vores evne til at stole på ham. For var Gud til at interagere på samme måde med alle de mennesker, der bor i dag, ville vi reagere ikke anderledes, end det var dem, israelitterne ... vores syndige hjerter er de samme som deres. Men selv som et par af israelitterne valgte at stole på Gud baseret på, hvad han havde åbenbaret for sig selv i fortiden og var villige til at stole på ham i fremtiden, (går ind i det forjættede Land - Tal fra 13:01 til 14:09), så vi kan vælge at stole på ham for vores fremtid baseret på, hvad han allerede har åbenbaret sig selv og sin karakter.

Bibelen taler også om et fremtidigt tidspunkt, hvor den herliggjorte Kristus vil vende tilbage til regere jorden fra Jerusalem til 1.000 år (Åb 20:1-10). Flere mennesker vil blive født på jorden i løbet af denne regeringstid af Kristus. Han skal herske med fuld retfærdighed og retskaffenhed, men på trods af hans fuldkomne regel, Bibelen, at ved udgangen af de 1.000 år, vil Satan har ingen problemer med at opdrage en hær af mænd til at gøre oprør mod og forsøge at vælte Kristi regel . Den fremtidige tilfælde af årtusindskiftet og tidligere tilfælde af udvandringen viser, at problemet ikke er hos Gud utilstrækkeligt afslørende selv til mennesket, men snarere, at problemet er med menneskets syndige hjerte oprør mod Guds kærlige regeringstid, fordi det craves sin egen syndige selvstyre .

Gud har åbenbaret nok af hans natur for os at være i stand til at stole på ham. Han har erklæret og vist gennem de historiske begivenheder, i arbejdet i naturen, og gennem livet af hans enbårne Søn, Jesus Kristus, at han er almægtig, alvidende, alvise, alkærlige, alt-hellig, uforanderlig og evig. Og i denne åbenbaring, har han vist, at han er værdig til at have tillid. Men som med israelitterne i ørkenen, er valget vores om, hvorvidt vi ikke vil stole på ham. Ofte er en tilbøjelig til at gøre dette valg baseret på, hvad han / hun tror, han ved om Gud mere end hvad han har åbenbaret om sig selv og kan forstås om ham gennem en grundig undersøgelse af hans inerrant ord, Bibelen. Jeg vil opfordre dig til at begynde denne omhyggelige undersøgelse af Bibelen, at du kan komme til at kende Gud gennem en tillid til hans Søn, Jesus Kristus, som kom til jorden for at frelse os fra vores synd, så vi kunne have søde følgeskab med Gud både nu og i en fyldigere måde i himlen en dag.

6. Natur. Man kan kaste dette sprøgsmål to steder. Men jeg kaster det til min vej. Men der er så mange naturs opfattelser.

"Hvad er naturlig teologi?"

Naturlig teologi er studiet af Guds baseret på observation af naturen, som adskiller sig fra "overnaturlige" eller afsløret teologi, som er baseret på særlige åbenbaring. Fordi at iagttage naturen er en intellektuel stræben, naturlige teologi involverer menneskelig filosofi og begrundelsen som et middel til at kende Gud.

Ved at undersøge strukturen og funktionen af et løvemund blomstre, kan jeg med rimelighed konkludere, at den Gud, som skabte løvemund er kraftfulde og klogt, det vil sige naturlige teologi. Ved at undersøge baggrunden for og betydningen af John 3:16, kan jeg med rimelighed konkludere, at Gud er kærlig og generøs, det vil sige afsløret teologi.

Opdelingen af teologien i "naturlige" og "afslørede" havde sine rødder i skrifter af katolske teolog Thomas Aquinas (ad 1224 til 1274). I et forsøg på at anvende Aristoteles logik til den kristne tro, understregede Aquinas menneskets evne til at forstå visse sandheder om Gud fra naturen alene. Men, Aquinas fastholdt, at den menneskelige fornuft stadig var sekundær i forhold til Guds åbenbaring, som undervises af Kirken. Aquinas var omhyggelig med at skelne, hvad der kunne læres gennem "naturlig årsag" fra doktrinært grundsætninger, kalder sandheder udledes af naturen "
Senere teologer tog Aquinas idé og udvidet det. Andre forfattere fremhæver naturlige teologi blev Samuel Clarke, William Paley, og Immanuel Kant. I årenes løb var den mirakuløse nedtonet som kristendommen blev reduceret mere og mere til en "rationel" filosofi.

Den deists udelukkende lagde naturlige teologi for deres viden om Gud, til den fuldstændige udelukkelse af særlige åbenbaring. Til deist, er Gud ukendte undtagen gennem naturen, og Bibelen er unødvendig. Det er grunden til Thomas Jefferson, en deist, bogstaveligt skære alle regnskaber mirakler fra hans Bibel-Jefferson ønskede en naturlig teologi alene.

Den romantiske digtere, som en helhed, var fortalere for naturlig teologi. Selv om de understregede menneskets følelser over hans intellekt, blev de konstant omtaler dyd og transcendens af naturen. En meget klar præsentation af naturlige teologi er Williams berømte digt "Regnbugen", der slutter med disse linjer: ". Og jeg kunne ønske mig dage at være / Bundet hver til hver af naturlige fromhed" ordsmaglig udtrykkeligt ønsker for en "naturlig" (i forhold til en "overnaturlig") fromhed. Hans spiritualitet er rodfæstet i den naturlige verden, den glæde han føler ved synet af en regnbue er for ham, den sandeste tilbedelse af Gud. Dem i dag, der siger, "Jeg føler mig tættere på Gud på en tur gennem skoven, end jeg gør i kirken" er udtryk for Williams mærke naturlige teologi.

En stor vægt på naturlige teologi har endnu imødekommet panteisme. Nogle har gået forbi den idé, at naturen er et udtryk for Guds tanken om, at naturen er en udvidelse af Gud. Da logikken går, vi er en del af naturen, så er vi alle en lille del af Gud, og vi kan derfor kende ham.

I mere moderne tider, "naturlige teologi" kan også henvise til forsøget på at syntetisere menneskelig viden fra alle områder af videnskab, religion, historie og kunst. Den nye naturlige teologi forfølger en transcendent "omfatter virkelighed", hvor menneskeheden eksisterer, men fokus er menneskeheden, ikke Gud, derfor er det virkelig en anden form for humanisme.

Her er nogle bibelsk punkter vedrørende fysiske teologi:

1) Bibelen lærer, at en grundlæggende forståelse af Gud kan opnås fra den fysiske verden, specielt, kan vi se "hans evige kraft og guddommelige natur" (Romerne 1:20). Vi kalder det "generelle åbenbaring" ( Sl 19:1-3).

2) i konteksten af romerne 1 indikerer, at en sådan grundlæggende forståelse af Guds eksistens og magt ikke er nok til at føre en person til frelse. Faktisk har de hedenske iboende viden om Gud (gennem naturen) er blevet fordrejet, hvilket fører til dom i stedet for at frelse.

3) Naturlige teologi kan forårsage nogen til at teoretisere, at Gud er usynlig, almægtig, og klog, men disse er alle abstrakte kendetegn for en unavngiven "Højeste Væsen." Natural teologi kan ikke lære den kærlighed, barmhjertighed, eller Guds dom, og det er værdiløse for at bringe alle at frelsende tro på Jesus Kristus. "Hvordan kan de høre, uden nogen prædiker for dem?" (Romerbrevet 10:14).

4) Faldet i mennesket har påvirket det hele menneske, herunder intellekt. En afhængighed af naturlige teologi antager, at den menneskelige grund ikke er blevet behæftet med arvesynd, men Skriften taler om "fordærvede sind" (Romerbrevet 1:28), den "syndige sind" (Romerbrevet 8:7), den "korrupte sind" (1 Timoteus 6:5), den "kedelige" sind (2 Kor 3:14), til "blindet" sind (2 Kor 4:4), og behovet for sindet fornyes (Romerbrevet 12:2).

Naturlig teologi er nyttigt for så vidt som Gud har skabt verden og verden stadig peger på ham som Skaber. Men i betragtning af den faldne tilstand af vores intellekt, kan vi ikke rigtigt tolke engang, at uden Guds særlige åbenbaring. Vi har brug for Guds nådige indgriben for at finde vores vej tilbage til ham. Hvad vi har brug for mere end noget andet er tro på Bibelen og i Jesus Kristus (2 Peter 1:19).

"Hvad er processen teologi?"

Proces teologi bygger den filosofi, at den eneste absolutte, der eksisterer i verden er forandring. Derfor, Gud, også er i konstant forandring. Bibelen klart, at denne opfattelse er forkert. Esajas 46:10 er utvetydig med hensyn til Guds suverænitet og uforanderlige natur: "Anmeldelse enden fra begyndelsen, og fra gammel tid de ting, der endnu ikke har gjort, sagde:" Mit råd skal stå, og jeg vil gøre alt min glæde. ' "Jesus Kristus, den anden person i Treenigheden, er lige så uforanderlig:" Jesus Kristus er den samme i går og i dag og for evigt "(Hebr 13:8). Bibelen er klart, at hans planer ikke ændrer ifølge luner kun mænd (Salme 33:11). Han "ændrer ikke lide at flytte skygger" (James 1:17). Men processen teologi mener ikke, at Bibelen er inspireret af eller til at være vores endelige autoritet.

Bibelen udtrykker mange egenskaber, kvaliteter og egenskaber af Gud. Disse omfatter Hans hellighed (Esajas 06:03; Åb 4:8), suverænitet (1 Krøn 29:11; Nehemias 9:6; Salme 83:18; Es 37:20) enhed (Femte Mosebog 6:4); Allestedsnærværelse ( Salme 139:7-10) alvidenhed (Job 28:24; Salme 147:4-5) almagt (Job 42:1-2); selvstændig eksistens (Mosebog 3:14; Salme 36:9); evighed ( Salme 90:2; Habakkuk 1:12); Uforanderlighed (Salme 33:11, James 1:17); perfektion (Femte Mosebog 32:3-4) uendelighed (Job 5:9; 9:10), sandheden (Mosebog 32 : 4; Salme 86:15); kærlighed (1 Johannes 4:8, 16), retfærdighed (Salme 11:07; 119:137) trofasthed (Femte Mosebog 7:09; Ps 89:33) barmhjertighed (Salme 102. : 17); graciousness (Mos 22:27; Nehemias 9:17, 31, Salme 86:15, 145:17), retfærdighed (Salme 111:7, Es 45:21) og frihed (Job 23:13; Ordsprogene 21:1). Gud bruger disse i verden og aktivt udøver alle disse dag. Gud overskrider alle hans skabelse, men han er personlig og videnskablig.

Proces teologi benægter guddom af Jesus Kristus, siger, at Jesus ikke har nogen iboende forskel fra andre mennesker. Derudover humanistiske filosofi Proces Teologiske lærer, at menneskeheden ikke kræver frelse, mens Bibelen er det klart, at uden Kristus, er mennesket håbløst tabt, og dømt til helvede i al evighed. Skriften lærer, at Jesus Kristus er Gud (Esajas 9:6-7, Matt 1:22-23, Johannes 1:1, 2, 14; 20:28, ApG 16:31, 34; Filipperbrevet 2:5-6; Kolossenserne 02:09, Titus 2:13, Hebr 01:08; 2 Peter 1:1), og at uden hans død på vegne af syndere (Romerbrevet 3:23, 6:23; 2 Kor 5:21) ingen nogensinde kunne blive frelst (Joh 1:12; 3:18, 3:36, 14:6; ApG 4:10-12; 16:30-31).

"Hvad er definitionen på teologi?"

Ordet "teologi" stammer fra to græske ord der tilsammen betyder "studiet af Gud." Kristen teologi er simpelthen et forsøg på at forstå Gud, som han er åbenbaret i Bibelen. Ingen teologi vil nogensinde fuldt ud at forklare Gud og hans veje, fordi Gud er uendeligt og evigt højere end vi er. Derfor vil ethvert forsøg på beskrive Ham vil falde kort (Romerbrevet 11:33-36). Men, Gud vil have os til at kende ham så vidt vi kan, og teologi er kunsten og videnskaben at vide, hvad vi kan vide og forstå om Gud på en organiseret og forståelig måde. Nogle mennesker forsøger at undgå teologi, fordi de mener, det er splittelse. Forstås korrekt, er dog teologi forener. Korrekt, bibelsk teologi er en god ting, det er at undervise i Guds Ord (2 Tim 3:16-17).

Studiet af teologi, så er intet mere end at grave ind i Guds Ord at opdage, hvad han har åbenbaret om sig selv. Når vi gør det, vi kommer til at kende ham som skaberen af alle ting, Opretholderen af alle ting, og dommer af alle ting. Han er Alfa og Omega, begyndelsen og slutningen af alle ting. Da Moses spurgte, hvem sendte ham til Farao, Gud svarede "Jeg er hvem jeg er" (Anden Mosebog 3:14). Det navn, jeg er angiver personlighed. Gud har et navn, ligesom han har givet navne til andre. Navnet Jeg er står for en gratis, målrettet, selvforsynende personlighed. Gud er ikke en æterisk kraft eller en kosmisk energi. Han er den almægtige, selv-eksisterende, selvbestemmende Samvær med et sind og en vilje-den "personlige" Gud, der har åbenbaret sig for menneskeheden gennem Hans Ord, og gennem hans Søn, Jesus Kristus.

At studere teologi, er at få at vide Gud, for at vi kan herliggøre Ham gennem vores kærlighed og lydighed. Læg mærke til progression her: Vi skal lære at kende ham, før vi kan elske ham, og vi skal elske ham, før vi kan ønske at adlyde ham. Som et biprodukt, der er vores liv umådeligt beriget af trøst og håb han formidler til dem, der kender, elsker og adlyder ham. Dårlig teologi og en overfladisk, unøjagtig forståelse af Gud vil kun gøre vores liv værre i stedet for at bringe trøst og håb, vi længes efter. Vide om Gud er af afgørende betydning. Vi er grusom mod os selv, hvis vi forsøger at leve i denne verden uden at vide om Gud. Verden er en smertefuld sted, og livet i det er skuffende, og ubehageligt. Afvis teologi og du dømmer dig selv til livet uden stedsans. Uden teologi, affald vi vores liv og mister vores sjæl.

Alle kristne bør indtages med teologi-de intense, personlige undersøgelse af Gud for at vide, kærlighed, og adlyde den ene med hvem vi vil glæde tilbringe evigheden.

7. -**-

8. "Filosofi er spørgsmål, som nok aldrig besvares. Religion er svar, som der ikke stilles spørgsmål til" Nemlig hvorfor lede efter noget du ikke kan finde end at benægte andre deres tro på det anderledes.

"Er der noget bevis for den inspiration i Bibelen?"

Her er nogle beviser, at Bibelen er inspireret (indblæst af Gud) af Gud, som erklæret i 2 Tim 3:16.

1) Forfyldt profeti. Gud talte til mænd fortælle dem om ting, han ville medføre i fremtiden. Nogle af dem har allerede fundet sted. Andre har ikke. For eksempel var der mere end 300 profetier om Jesus Kristi første komme 2.000 år siden. Der er ingen tvivl om, at der er tale om profetier fra Gud på grund af manuskripter og ruller dateret før Kristi fødsel. Disse var ikke skrevet efter den kendsgerning. De var skrevet på forhånd. Videnskabelige dating beviser dette.

2) Den enhed af Skriften. Bibelen er skrevet af omkring 40 mennesker forfattere over en periode på cirka 1.600 år. Disse mænd var ret forskellige. Moses, en politisk leder, Joshua, en militær leder, David, en hyrde, Salomo, en konge, Amos, en fodermester og frugt picker, Daniel, en statsminister, Mattæus, en skatteopkræver, Luke, en læge, Paul, en rabbiner, og Peter, en fisker, blandt andre. Bibelen blev også skrevet under en række forskellige forhold. Den blev skrevet på 3 forskellige kontinenter, Europa, Asien og Afrika. Alligevel er de store temaer i Skriften opretholdt i alle skrifter. Bibelen er ikke modsiger sig selv. Der er ingen måde, bortset fra Gud Helligånden tilsyn med skrivning af Bibelen, at dette kunne have været gennemført.

Bibelen blev samlet fra tidspunktet for sin skrivning. Koranen skulle være skabt gennem den redigering af mænd.

3) Bibelen præsenterer sine helte sandfærdigt med alle deres fejl og svagheder. Det betyder ikke forherlige mænd som andre religioner gør deres helte. Når du læser i Bibelen, du indser, at de mennesker, den beskriver har problemer og gør forkert ligesom vi gør. Hvad gjorde dem meget var, at de stolede på Gud. Et eksempel er David. David er beskrevet som "en mand efter Guds eget hjerte" (1 Samuel 13:14). Men David begået ægteskabsbrud (2 Samuel 11:1-5) og mord (2 Samuel 11:14-26). Dette kunne have været udeladt af Skriften for at skjule disse detaljer om Davids liv. Men Gud medtaget disse ting.

4) Arkæologiske fund støtter historie optaget i Skriften. Selvom mange troende mennesker gennem historien har forsøgt at finde arkæologiske beviser for at modbevise, hvad der er nedskrevet i Bibelen, har de ikke. Det er let at sige, at Skriften er usandt. Bevise, at det er usandt, er en anden historie. Det har ikke været gjort. Faktisk Bibelen i fortiden modsiges den nuværende "videnskabelige" teorier, der kun skal bevises senere at være i virkeligheden sandt. Et godt eksempel er Esajas 40:22, som erklærede, at Gud "sidder på jordens kreds" længe før forskerne hævdede at jorden var flad.

Bibelens påstande om at være fra Gud skal ikke forstås som argumenterer i en cirkel eller cirkulær argumentation. Vidneudsagn fra pålidelige vidner - især af Jesus, men også af andre som Moses, Josva, David, Daniel og Nehemias i Det Gamle Testamente, og John og Paul i Det Nye Testamente - bekræfter myndighed og verbale inspiration i Den hellige Skrift . Overvej følgende passager: Exodus 14:01, 20:1, Tredje Mosebog 04:01, Numbers 04:01, Mos 04:02, 32:48, Esajas 1:10, 24, Jeremias 1:11; Jeremiah 11:01 - 3, Ezekiel 1:3; 1 Kor 14:37; 1 Thess 2:13, 2 Peter 1:16-21, 1 Joh 4:6.

Også af interesse er skrifter Josefus, en historiker, der er registreret en stor del af historien om Israel i det første århundrede. I denne han poster nogle begivenheder, som falder sammen med Skriften. Pas dog hans skrifter er temmelig lange. I betragtning af de givne oplysninger, har vi intet andet valg end at acceptere Bibelen som værende fra Gud (2 Tim 3:16).

9. Først må vi spørge os selv er der aspekter af endetiden.

"Har alle de aspekter af endetiden profeti blevet opfyldt?"

Johannes 'åbenbaring 4:1 introducerer en del af Skriften, at detaljer "ting, der skal i det følgende." Hvad der følger er profetier af "endetiden." Vi har endnu ikke nået den modgang, åbenbaringen af Antikrist, eller andre "end-tid "arrangementer. Hvad vi ser, er en "præ-parat" for disse begivenheder.

Jesus sagde, at de sidste dage ville ske efter flere ting: mange falske Krister ville komme, bedrage mange, vi ville "høre om krige og rygter om krige", og der ville være en stigning i "hungersnød og pest og jordskælv, i forskellige steder. Alt dette er begyndelsen på veerne "(Matt 24:5-8). Dagens nyhed er fuld af falske religioner, krigsførelse, og naturkatastrofer. Vi ved, at begivenheder af den modgang periode vil omfatte alle, at Jesus forudsagde (Åb 6:1-8); aktuelle begivenheder synes at være en oprustning for større problemer forude.

Paulus advarede at de sidste dage ville bringe en markant stigning i falsk lære. "I senere tider, vil nogle opgive troen, og følg bedrager spiritus og ting undervist af dæmoner" (1 Tim 4:1). De sidste dage er beskrevet som "hårde tider" på grund af den stadigt mere ondskabsfuld karakter af mennesker og mennesker, der aktivt "imod sandheden" (2 Tim 3:1-9, også se 2 Thess 2:3). Listen over ting, folk vil være i de sidste dage-elskere af sig selv, elskere af penge, pralende, stolt, misbrugende, ulydige mod deres forældre, utaknemmelige, spottere, uden kærlighed, uforsonlige, sladderagtige, uden selvkontrol, brutale, ikke elskere af den gode, forræderiske, udslæt, indbildsk, elskere af glæde snarere end venner af Gud, der har en form for gudsfrygt, men fornægter dens kraft-(2 Timoteus 3:1-2) synes at passe vores moderne tidsalder nøjagtigt.

Kan der være nogen tvivl om, at profetierne om frafald er blevet opfyldt? Vores 21. århundrede verden har taget moralsk relativisme, en filosofi, der er afsmag selv kirken. For eksempel er mange trosretninger har svært ved at definere ægteskab som værende mellem en mand og en kvinde, og mange religiøse ledere i dag er åbent støtter homoseksualitet. Bibelen er blevet underordnet det moderne kirkens søgen efter en mere tiltalende "sandheden." Disse er faktisk "hårde tider" åndeligt.

Dannelsen af Den Europæiske Union og det faktum, at vi har et forenet Tyskland-er meget interessant i lyset af bibelsk profeti. Den "ti tæer" af Daniel 2:42 og de ti-hornede Dyr Daniel 7:20 og Åbenbaringen 13:1 er henvisninger til en "genoplivet" romerske imperium, som vil holde strømmen før Kristi genkomst. Selv om den præcise politiske struktur er endnu ikke dannet, kan brikkerne ses som falder på plads.

I 1948 blev Israel anerkendt som en suveræn stat, og også dette har konsekvenser for den studerende af Skriften. Gud lovede Abram, at hans efterkommere skulle have Kanan som "en evig besiddelse" (Første Mosebog 17:08), og Ezekiel profeterede en fysisk og åndelig genoplivning af Israel (Ezekiel 37). Har Israel som en nation i dens eget land er vigtig i lyset af den endelige tid profeti, på grund af Israels fremtrædende i eskatologi (Daniel 10:14, 11:41, Åb 11:08).

Mens der ikke er nogen bibelsk bevis for, at de ting, der er nævnt ovenfor, er opfyldelsen af bestemte endelige gange profetier, kan vi se, hvor mange af disse hændelser er svarer til, hvad Bibelen beskriver. Under alle omstændigheder skal vi holde øje for disse skilte, fordi Jesus fortalte os, at Herrens dag-Hans tilbage til Hans eget ville komme som en tyv i natten (2 Peter 3:10), uventet og uanmeldt. "Vær altid på vagt, og beder til, at du kan være i stand til at undslippe alt det er ved at ske, og at du kan være i stand til at stå foran Menneskesønnen" (Lukasevangeliet 21:36).

Hvad siger Bibelen vil ske i de sidste tider?

Desværre Bibelen forudsiger en nedadgående spiral af katastrofer, menneskelige synd, og religiøse frafald før Kristi genkomst. Paulus skriver, "Men indse dette, at der i de sidste dage vanskelige tider vil komme. onde mænd og bedragere vil gå fra slemt til værre, bedrage og blive bedraget «(2 Tim 3:1, 13). Verden vil fortsætte med at afvise Gud, Hans ord, og hans folk.

Nogle dage i fremtiden - en dag ved ingen - Gud vil ende Kirken alder, som begyndte i det første århundrede på pinse (ApG 2) med en begivenhed kaldet Rap-turen. Dette vil være, når Gud fjerner alle troende i Kristus fra jorden som forberedelse til hans endelige domme. Af Rap-turen, siger Paulus, "For hvis vi tror, at Jesus døde og opstod igen, selv så Gud vil bringe med ham dem, der er faldet i søvn på Jesus. Til dette siger vi til jer ved Herrens ord, at vi, der lever og bliver tilbage, indtil Herrens komme, vil ikke gå forud for dem, der er faldet i søvn. For Herren selv vil stige ned fra himlen med et råb, med stemme ærkeenglen og med trompet af Gud, og de døde i Kristus vil stige først. Så vi, der lever og bliver tilbage vil blive fanget op sammen med dem i skyerne for at møde Herren i luften, og så vi skal altid være sammen med Herren. Derfor komfort hinanden med disse ord. "(1 Thess 4:14-18).

Udhuling af fred og forøgelse af uro, går forud for Rap-turen vil nå episke proportioner, når utallige mennesker forsvinde fra jorden. Sådan et varkum vil medføre panik og skrige for en stærk leder, som vil have svar på alle verdens spørgsmål og problemer. Fastsættelsen af scenen for denne leder har været i gang et stykke tid, da historiker Arnold Toynbe har noteret: "Ved at tvinge den menneskeheden mere og mere dødbringende våben, og på samme tid gøre verden mere og mere afhængige af hinanden økonomisk, teknologien har bragt menneskeheden i en sådan grad af nød, at vi er modne til guddommeliggøre af eventuelle nye Cæsar, der måtte lykkes at give verden enhed og fred. "Ud af en genoplivet Romerriget, en, der er organiseret i en europæisk valgkreds mode (Daniel 7:24. Åb 13:1), vil Antikrist opstå og underskrive en pagt med den israelske nation, der officielt vil starte Guds profetiske syv år nedtællingen til Kristi genkomst (Daniel 9:27).

For tre og et halvt år, idet Antikrist vil regere over jorden med en falsk fred lovet, men en fred, der er intet andet end en fælde for befolkningen i jorden som Bibelen siger: "Mens de siger," Fred og sikkerhed! 'og derefter ødelæggelse vil komme over dem pludselig gerne veer på en kvinde med barn, og de vil ikke slippe ud "(1 Thess 5:3). Krige, jordskælv, hungersnød, og flere vil eskalere (jf. Matt 24:7) indtil udgangen Antikrist's 3,5-årige regeringstid, da han træder ind i en ombygget tempel i Jerusalem og proklamere sig selv som Gud og efterspørgsel tilbedelse (jf. 2 Thess 2:4; Mattæus 24: 15). Det er på dette punkt, at Skaberen og sande Gud reagerer på udfordringen. For det andet 3,5 år, vil en stor trængsel opstår som aldrig før kommet på jorden, en som profeterne og Jesus forudsagde: "For så vil der være en stor trængsel, som der ikke har fundet sted siden begyndelsen af verden indtil nu, eller nogensinde vil. Medmindre disse dage er blevet forkortet, ville ingen liv er blevet reddet, men af hensyn til de udvalgte disse dage vil blive afkortet(Matt 24:21-22).

Utallige tab af menneskeliv og ødelæggelse af jorden vil ske i løbet af denne periode. Desuden vil mange komme til tro på Kristus, men mange vil gøre det på bekostning af deres liv. Men Guds suveræne hånd vil stadig være i kontrol, som Herren selv samler troende hære i verden sammen for hans kollektiv dom af dem. Af denne begivenhed, profeten Joel skrev: "Jeg vil samle alle de nationer og bringe dem ned til dalen af Josafat. Så vil jeg træde i dommen med dem der på vegne af mit folk "(Joel 3:2). John registrerer slaget på denne måde: "Og jeg så kommer ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet, tre urene ånder som frøer; for de er ånder dæmoner, der udfører tegn, som går ud til kongerne i hele verden, for at samle dem sammen til krigen på den store dag for Gud, den Almægtige. ('Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og bevarer sine Klæder, så han ikke vil gå omkring nøgen, og mænd vil ikke se hans Skam.') Og de samlede dem sammen til det sted, som på hebraisk kaldes Har-Magedon "(Åb 16:13-16).

På dette tidspunkt vil Messias Jesus vender tilbage, ødelægge hans fjender, og gøre krav på verden, som er rettelig Hans. John's åbenbaring beskriver denne herlige begivenhed på denne måde: "Og jeg så himlen åbnet, og se, en hvid hest, og han, som sad på den kaldes trofast og sanddru, og med Retfærdighed Han dommere og fører krig. Hans øjne er en flamme af ild, og på hovedet er mange diademer, og han har et navn skrevet på Ham, som ingen kender, undtagen sig selv. Han er iklædt en kåbe dyppet i blod, og hans navn kaldes Guds Ord. Og hære, som er i himlen, klædt i fint linned, hvidt og rent, blev følgende Ham på hvide heste. Fra Hans mund kommer en skarpe sværd, så med det han kan slå ned nationer, og han vil vogte dem med en jernstang, og han slidbaner vinen presse af den voldsomme vrede Gud, den Almægtige. Og på sin kappe og på hans lår Han har en skriftlig navn, "Kongernes Konge, og Herrernes Herre. 'Så så jeg en engel stå i solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle de fugle, der flyve i midten af Himlen Kom, «samles til den store aftensmad af Gud, så du kan spise kødet af konger og kød af chefer og kødet af mægtige mænd og kødet af heste og af dem, der sidder på dem og Kød af alle mænd, både frie mænd og slaver, og små og store. "Og jeg så Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre krig mod ham, som sad på hesten og mod hans hær. Og Dyret blev grebet, og med ham den falske profet, der udførte de tegn i hans nærvær, hvorved han bedrog dem, der havde modtaget dyrets mærke, og dem, der tilbad dets billede; disse to blev kastet levende i søen af ild der brænder med svovl. Og resten blev dræbt med sværdet, som kom fra munden af ham, der sad på hesten, og alle fuglene var fyldt med deres kød "(Åb 19:11-21).

Efter Kristus har besejret alle de hære samlet i dalen ved Harmagedon, han vil regere i tusind år i en perfekt regel med sine hellige og fuldt genoprette Israel til hendes jord. I slutningen af en tusind år, vil en endelig dom afsagt af nationer og alle resterende menneskeheden forekomme, som derefter følges med enten en evig tilstand brugt med Gud for dem, der følger ham eller en evig adskillelse fra Ham for dem, der ikke ( jfr. Åb 20-21).

Ovenstående er ikke spekulationer eller muligheder - de beskriver nøjagtigt og præcist hvad der vil ske i fremtiden. Ligesom alle profetier gik i opfyldelse og blev opfyldt i Kristi første komme, er der ingen grund til at tro noget vil være anderledes med dem, der taler om hans genkomst til jorden.

I betragtning af sandheden bag disse profetier, hvilke konsekvenser skal de have på os nu? Peter spørger på denne måde: "Da alle disse ting skal destrueres på denne måde, hvilken slags mennesker burde du være i hellig adfærd og Gudfrygtighed, søger og fremskynde den kommende af den dag, Gud, fordi der Himlen vil blive ødelagt ved afbrænding, og elementerne vil smelte med intens varme! "(2 Peter 3:11-12).


Effekten af Bibelens profetier på os i dag
Der er fire effekter, som sandheder Bibelens profetier bør have på os i dag. Den første er lydighed, hvilket Peter taler om i vers ovenfor. Jesus hele tiden fortæller os, at være klar til hans komme, som kunne komme når som helst (Mark 13:33-37), og til at leve på en måde, som vi ikke skamme os over vores liv og adfærd.

Det andet er tilbedelse. Fordi Gud har givet en måde at undslippe sin ende-tid domme, skal vi være sikker på, vi modtage hans gave om frelse, der tilbydes gennem Jesus nu og leve i taknemmelighed før ham. John viser dette i sin beskrivelse af himmelske tilbedelse til Jesus: "Og de sang en ny sang, sagde:" Værdig er du til at tage bogen og bryde dens segl, for du blev slået ihjel, og købt til Gud med dit blod mænd fra alle stammer og tungemål og folk og nation "(Åb 5:9).

Den tredje er proklamationen. Budskabet om Guds frelse og sandheden om hans genkomst skal udråbt for alle at høre, især til dem, der endnu ikke tror, så de kan henvende sig til Gud og blive frelst fra hans kommende vrede. Åbenbaringen 22:10 står der: "Og han sagde til mig:" Vær ikke forsegle ordene i profetien i denne bog, for tiden er nær. "

Den sidste effekt Guds profetiske ord skulle have på os er service. Alle troende er flittig om at udføre Guds vilje og udføre gode gerninger, som er en umærket om frelsen der har fundet sted i de enkelte kristnes hjerte. En del af Kristi domme vil være af værker udført af troende. De fastlægger ikke en kristen kan komme med i himlen, men vise, hvad hver enkelt troende gjorde med de gaver og muligheder givet ham eller hende af Gud. Paulus siger i denne dom, "For vi alle skal møde for Kristi dommersæde, så hver en kan belønnes for sine gerninger i kroppen, efter hvad han har gjort, hvad enten god eller dårlig" (2 Kor 5: 10).

Alt dette kan opsummeres med de samme tanker, der begyndte denne artikel. Gud er suveræn over alle begivenheder og mennesker i verden, han er fast i kontrol over alt, og vil bringe en perfekt afslutning på alt, hvad han har startet. En gammel kristen sang udtrykker det sådan her: "Alle er Guds skabelse ... skabt med én hånd Satan og Frelsens under en kommando."

Den omstændighed, at Bibelen er en overnaturlig bog fremgår af den sandhed, at hver profeti, der gives på den til dato har været opfyldt. Dette er tilfældet, er det rimeligt og rationelt at konkludere, at hvad den siger om profetier for de sidste tider vil forekomme så godt. For dem, der kender Jesus, og har tillid til ham som deres Herre og Frelser, hans komme vil være deres velsignet håb (Tit 2:13). Men for dem, der har villigt afviste Jesus, vil han være deres hellige terror (2 Thess 1:8). Den nederste linje er dette: at overleve de sidste tider, så sørg for du er en troende i Kristus: "For Gud har ikke bestemt os for vrede, men for at opnå frelse ved vor Herre Jesus Kristus" (1 Thess 5:9).

"Hvorfor skulle Gud frigive Satan efter de 1000 år?"

Åbenbaring 20:7-10, "Når de tusind år er omme, vil Satan blive løsladt fra sit fængsel og vil gå ud for at forføre folkeslagene i de fire verdenshjørner-Gog og Magog-at samle dem til kamp. I antal de er som sandet på stranden. De marcherede tværs af bredden af jorden og omringede lejren af Guds folk, den by, han elsker. Men ild kom ned fra himlen og fortærede dem. Og Djævelen, som forførte dem, blev kastet i søen af ild og svovl, hvor dyret og den falske profet var blevet kastet. De vil blive pint dag og nat for evigt og altid. "

Som vi læser disse vers, vi spekulerer på, "Hvorfor vil Gud frigive Satan i slutningen af tusindårige regeringen om Jesus Kristus?" Først må vi indrømme, at der er nogle bibelsk spørgsmål, som vi ikke kan besvare denne side af Herlighed, fordi Gud har udvalgt at reservere nogle mysterier til sig (Mosebog 29:29, romerne 11:33-36). Men som troende, selv om vi ikke altid kan forstå noget om Guds ord, hans vilje, eller hans veje, kan vi være sikre på, at han fortsat er altid trofast, sande, og troværdige, og i lyset af, at vores opgave er at adlyde, hvad vi forstår så hurtigt, fuldt ud, og godt som vi er i stand til. Selv om vi måske ikke være i stand til at besvare, hvorfor Gud udgivelser Satan, kan vi foreslå nogle mulige årsager og motiver, der bygger på en forståelse af hele Guds Ord.

I begyndelsen af årtusindet, vil kun troende være i live (Åb 19:17-21), nogle der lever gennem Tumult periode, og nogle, der kommer tilbage med Herren ved hans genkomst. Det vil være en tid med fred uden sidestykke i historien (Esajas 2:4; Joel 3:10; Mika 4:3). Jesus skal regere på tronen af David, at pålægge en godgørende teokrati på alle hans skabelse. Jesus vil sikre, at alle har alle opfyldt behov, mens ikke tolerere den synd så fremherskende i dagens samfund (Salme 2:7-12, Åb 2:26-29, 12:5, 19:11-16). Vi kan kun forestille sig sådan en tid med "himlen på jorden".

De troende, der lever gennem Tumulten vil blive dødelig. De vil leve og genskabe jorden under Millennium Kongeriget. Uden ødelæggelsen af synden tager sit præg, kan vi forestille befolkningstilvækst i løbet af Millennium vil være enorme, næsten uforståelig. Alle dem der er født i tusindårsriget vil nyde godt af fordelene og velsignelser Kristi herredømme på jorden, men de vil stadig være født med en synd naturen, og de vil stadig have for frit at omvende sig og tro evangeliet, personligt vælger Kristus som frelser og Herren.

Men i slutningen af tusindårige styre, er Satan løst og er i stand til at bedrage en stor mængde til at følge ham i et sidste oprør mod Herren i herlighed og Hans hellige! Det lader til, at yderligere menneskeheden bliver fra slutningen af Modgang og starten af Millennium, jo mere vil de "tager for givet", hvor godt de har det, og nogle kan endda havnen tvivl om Guds godhed. Selv om antallet, der gør oprør med Satan siges at være "som havets sand" (Åb 20:07), kan de stadig være en minoritet i forhold til antallet, der ikke gør oprør. Det vil stadig være et stort antal af sjæle, der melder sig Satan. Utvivlsomt en af de primære grunde Gud giver os dette billede af, hvad der vil ske i tide, er at vise de dybtliggende synd natur er forbundet med hele menneskeheden (Jeremias 17:9).

Derudover er Gud prøver at fortælle os noget om hans karakter, vises under Millennium. Hans nåde og godhed vil blive udstillet hele tiden. Men i slutningen af 1000 år, vil han have nul tolerance over for oprør. Når det sker, vil han ikke viser nogen nåde og tilbyder ingen "anden chance." På det tidspunkt vil han være hurtig til at dømme, og den endelige oprør Satans og syndige menneske vil være overstået i en flash af brand. Herefter er den endelige dom af døde finder sted (den store hvide trone Dom, Åb 20:11-15). Alt evighed kan således begynde med alle aspekter af synd væk for altid.

Endelig er Gud forsøger at styrke nogle meget vigtige erfaringer om Satan selv, især for troende. Første, at han har været og altid vil være en fjende af menneskeheden. Som Gud har fastsat hans kærlighed på os, Satan har for os en speciel had. Lige siden Satans fald (Esajas 14, Ezekiel 28), har han været modstander af troende, og han er rammende beskrives som den ultimative forfører menneskeheden (Joh 8:44; 1 Joh 2:22). Alt, hvad han kan give eller løfte mand er død og ødelæggelse (Joh 10:10 a). Satan er også vist her, at være en virkelig besejret fjende, og hans ultimative undergang er sikkert, sammen med doom for alle, der følger ham. Gud forsøger at minde os om, at Satan er en skabning, der er magtesløse overfor Ham (2 Kor 12:7). Alt dette bør tilskynde troende i dag for at tage Gud på ordet om vores position i Kristus i forhold til Djævelen (Matt 4:1-11; Lukas 4:1-13, 1 Kor 10:13; 2 Kor 4:1-7 , James 4:6-8, 1 Joh 2:15-29, 1 Joh 4:1-3), især da vi husker denne store sandhed: "... jo større er den, som er i dig, end han som er i verden "(1 Joh 4:4).

10. Så kan vi sprøge som mange har gjort er religion opium.

"Er religion opium for masserne?"

Mærkning af kristendom (og eller andre religioner) den "opium for folket" eller "opium for masserne" er en ret almindelig taktik, der anvendes af de afvisende over for religion. Med sætninger som denne er en måde at blæse religion uden at forsøge at imødegå eller drøfte det. Karl Marx var ikke den første til at bruge dette udtryk, men han er den ene fleste mennesker tænker på, når de bruger dette angreb. Marx 'påstand var, at religion giver folk kunstige, illusion lykke-lignende opium gør til en narkoman-og frigør folk fra at urealistisk illusion var en del af opbygningen af et bedre samfund.

Begynder primært med Marx er "opium for masserne" anklage er ofte brugt af ateister. Fordi de afviser eksistensen af Gud, de har en eller anden måde forklare den fortsatte eksistens af religion. De ser intet behov for religion, så de ikke forstår andres behov for det. Marx var ikke præciserer kristendommen i sin afvisning af religion. Snarere var han fordømmer religion i almindelighed ved hjælp af "folk" i en nedværdigende måde til at betyde de fattige, uvidende, og let bedraget. Det væsentligste argument for "opium for masserne" siger, er, at religion er for svag-hjernet og følelsesmæssigt forstyrrede folk, der har brug for en krykke at komme igennem livet. Ateister i dag foretage lignende fordringer, som den tanke, at "Gud er en imaginær ven for voksne."

Så er religion intet andet end "opium for masserne"? Er religion udrette noget, men giver en følelsesmæssig krykke for svage hoveder? Et par simple fakta vil besvare spørgsmålet med et rungende "nej." (1) Der er stærke logiske, videnskabelige og filosofiske argumenter for Guds eksistens. (2) Den omstændighed, at menneskeheden er beskadiget og har behov for forløsning / frelse (det centrale budskab religion) ses tydeligt i hele verden. (3) I menneskehedens historie, har langt størstedelen af de mest intellektuelt brillante forfattere og tænkere været teister. Har nogle bruger religion som en krykke? Ja. Betyder det, at de fordringer af religion er ugyldige? Nej Religion er den naturlige reaktion på de beviser for eksistensen af Gud og erkendelsen af, at vi er beskadiget, og har behov for reparation.

Samtidig skal vi skelne mellem falsk religion, der giver falsk tryghed, ligesom opium giver en falsk følelse af velvære-og kristendommen, som er den eneste sande religion, og den eneste sande håb for menneskeheden. Falsk religion er baseret på idéen om, at mennesket kan gennem en form for indsats fra hans side (arbejder) gøre sig acceptabel for Gud. Kun kristendommen anerkender, at mennesket er "død i overtrædelser og synder" og er ude af stand til at gøre noget værdig af evigheden i himlen. Kun kristendommen tilbyder en løsning til den samlede manglende evne menneskeskabte de stedfortrædende død af Jesus Kristus på korset.

Salik har endnu engang hugget noget fra nettet, kørt det igennem google translator eller lignende, og brugt det her, uden at give en kildehenvisning.
Er den manglende kildehenvisning blot en (gentaget) forglemmelse, eller slet og ret udtryk for uærlighed?

Her er en engelske udgave af teksten:
http://www.gotquestions.org/argument-existence-God.html

Man kan finde mange andre udgaver af teksten, blot søg på google efter:
"to make an argument for the existence of god" (husk anførelsestegnene om hele det engelske udtryk).

HBP skrev:

Og, er der noget galt i det,Nej vel. det gør vi skam alle. Ligemeget hvor mine svar kommer fra så er det irelavant, da det gav svaret på sprøgsmålene, ikke sandt:) Vi kan jo ikke alle latterlig kritiser andres indlæg som du. Men vi har jo alle vores kilder som du og som mig. Vis jeg skulle være uærlig, så ville jeg taste det uden nogen grund. Men dette er med grund da jeg udgiver det på dansk, så alle kan læse det, de havde nemlig et godt argument for gud end mine, så det tog jeg:)