Danmark deler ikke statskonstruktion med USA
Dette ville jo være uproblematisk, hvis vi for eksempel befandt os i en stat som USA, hvis grundidé netop er, at staten består af mange forskellige nationaliteter, som i fællesskab også deler en ny national identitet.

Denne nationalitet indebærer en masse kulturneutrale fælles helligdage og symboler, såsom uafhængighedsdagen, Thanksgiving, det amerikanske flag etc., og så længe borgerne blot sværger troskab til Amerika, kan folk bevare deres egne kulturer.

Denne statsopbygning går i den politiske teori også under navnet den franske model, hvor statens nationalitet alene fungerer som et politisk fællesskab, og ellers er staten neutral i forhold til forskellige kulturers værdier.

Etnisk dansk eller ægte dansk?
Danmark står i grel modsætning til denne franske statskonstruktion. Tværtimod er Danmark en nationalstat, hvor den danske nation er kernen i staten. Hvis man ikke er en del af denne nation, er man fremmed.

Og selvom man kan have politisk medbestemmelse uden at være medlem af den danske nation, så er der ikke tvivl om, at statens politiske projekt er nationens projekt. Hvis danske jøder derfor ikke er etnisk danske, så er de heller ikke ægte danskere.

Heldigvis går Esbensen og Bloem galt i byen, når de hævder, at danske jøder ikke er etnisk danske. For hvis de danske jøder er etnisk jødiske, hvori ligger denne etniskhed? I de danske jøders kultur?

Danske jøder er pæredanske
Danske jøders kultur er dansk kultur. Danske jøder har danske navne, dansk er deres modersmål, de spiser dansk mad, de lærer og synger danske sange, de læser (og bidrager selv til) dansk litteratur, og de af de danske jøder, der går i synagogen, hører rabbineren – der tidligere i Danmark officielt havde titlen præst – prædike og velsigne det danske kongehus og øvrighed på dansk.

Det er rigtigt, at jøder ikke holder kristne højtider som jul, påske og pinse. Og folkekirken har forrang i Danmark. Men til gengæld holder danske jøder nytår, mange spiser juleand til jul og det Mosaiske Troessamfund har gennem århundreder været et anerkendt trossamfund i Danmark.

Danske jøder er stolte over det himmelsendte Dannebrog, der vajer flot til fødselsdage, hvor de synger danske fødselsdagssange; de gamle danske jødiske slægter kaldes ”vikingejøder”, danske jøder lærer den danske historie som deres egen historie, og selvom traditionerne skifter, er der stadig danske jøder, der får Dagmarkors i deres studenterhuer, for sådan har man gjort i generationer og så videre og så videre.

Er katolikker så også en etnisk minoritet?
Hvis det så ikke er de danske jøders kultur, der har afgørende betydning for deres etniskhed, er det så jødernes næser, deres hårfarver og deres hudfarver? Nej, for næserne kan være store som små, og hår- og hudfarver spænder fra det helt mørke til det meget lyse.

Det eneste, der adskiller hr. og fru Jensen fra hr. og fru Cohn, er deres religion. Så måske er det etnisk jødiske forbundet med religionen? I så fald kan danske jøder blive etnisk danske, hvis de konverterede til kristendommen - vel at mærke den folkekirkelige kristendom.

Men hvis dette er tilfældet, tilhører danske katolikker, danske missionsfolk og danske Jehovas Vidner også etniske minoriteter? Det tror jeg dog ikke, at Esbensen og Bloem mener. Etniciteten ligger altså ikke religionen. Så en dansk jøde, der konverterer til kristendommen, vil stadig etnisk set være jøde. Hører man nogen hviske racerenhed i krogene?

Kap ikke båndet til de jødiske medborgere
Danske jøder er danske. Og at Esbensen og Bloem i et forsøg på at vinde en værdipolitisk diskussion med Dansk Folkeparti vælger at udelukke alle danske jøder fra det danske folk vækker uhyggelige minder fra en periode, hvor vores sydlige naboer udtrykte lignende uhyrligheder i forhold til deres jødiske landsmænd.

Man må således håbe, at disse to politikere alligevel ikke repræsenterer deres partiers holdning til danske jøder. Hvis Københavns Kommune forsøger at integrere vores indvandrere fra ikke-vestlige lande ved at kappe det nationale bånd til landets jødiske medborgere, virker det mildest talt ikke som fornuftig integrationspolitik.

Jonatan Cohn Maxild er jøde, studerende og panelist ved religion.dk.