Send artiklen Katolikker undersøger Tea Party-bevægelsens kristne værdier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolikker undersøger Tea Party-bevægelsens kristne værdier

En kvindelig aktivist ved et protestmøde i Washington arrangeret af den entusiastiske tv-vært og Tea Party støtte Glenn Beck. I en af talerne sagde Beck blandt andet, "I dag vender USA tilbage til Gud". -- foto: Somodevilla/Getty Images/AFP

Emneord for denne artikel

kristen | katolsk | USA | frihed | valg | kongres | værdier | Tea Party
flexblock
Send Print

Det amerikanske Tea Party har et godt tag i de kristne vælgere. Men hvordan harmonerer bevægelsens budskaber med katolsk tro? Katolske eksperter har undersøgt sagen

Den største nyhed ved efterårets amerikanske midtvejsvalg var uden tvivl Tea Party-bevægelsen. De højreorienterede græsrødder - eller kunst-græsrødder som kritikerne har døbt dem - kæmper for mindre stat og mere marked og appellerer samtidig til en stor gruppe kristne vælgere.

Kombinationen af traditionelle værdier og en skarp kritik af regeringens økonomiske politik var relativt succesfuld ved det nyligt overståede valg. I feltet af officielle Tea Party-kandidater blev 26 valgt til Repræsentanternes hus, og tre fik plads i det amerikanske Senat. Og i USA’s største stat, Texas, hedder guvenøren Rick Perry, og han er såmænd også en af bevægelsens darlings.

Mange amerikanere spørger nu sig selv, om valgresultatet blæser nye vinde ind over Washington, og for de kristne vælgere er det interessante spørgsmål selvfølgelig, om Tea Party bevægelsen harmonerer med deres kristne værdier.

En formløs bevægelse
Det katolske nyhedssite CNA har sendt det sidste spørgsmål videre til to kompetente katolikker: Stephen Schneck, der formand for det politiske fakultet på Catholic University of America i Washington, og Robert Sirico, der er katolske præst og grundlægger af en katolsk, liberalistisk tænketank.

Annonce
Både Stephen Schneck og Robert Sirico peger på, at Tea Party bevægelsen stadig er ved at finde sin form, men at man med katolske briller kan finde elementer af god latin såvel som decideret kætteri i de politiske udmeldinger.

Idealet om den minimale stat er ifølge Robert Sirico i fin overensstemmelse med det katolske nærhedsprincip, der handler om, at behov og problemer skal klares så lokalt som muligt. For eksempel at skolepolitik bedst varetages af lokalsamfundets politikere.

Stephen Schneck hæfter sig især ved, at adskillige Tea Party-kandidater er modstandere af abort. Det på trods af at bevægelsens såkaldte libertarianske ideologi fokuserer på selvbestemmelse og i princippet argumenterer for, at regeringen bør blande sig uden om moralske og religiøse spørgsmål.

Hos tandlægen og i sundhedssystemet
Der er til gengæld også et par slanger i paradis. Robert Sirico bekymrer sig især over den kategoriske afvisning af velfærdsstaten, som er populær i visse kredse af Tea Party-bevægelsen. Selv sammenligner han statens ansvar for samfundets fattige med et besøg hos tandlægen:

“Det er noget, der bare skal klares med så få smerter som muligt”.

Stephen Schneck forholder sig generelt mere kritisk til bevægelsens statsminimalister. Katolsk politik skal blandt andet fokusere på menneskers værdighed og solidaritet, og på de punkter står te-partiet efter hans opfattelse svagt.

En klar kontrast er spørgsmålet om sundhedsreformen. Tea Party-bevægelsen blev nærmest født i opposition til et statsligt sundhedssystem. I den katolske lejr har blandt andre pave Benedikt XVI udtalt, at et sundhedsvæsen er en umistelig rettighed, som alle uanset betalingsevne skal have adgang til. Andre politiske uoverensstemmelser er spørgsmål som hjælp til fattige, indvandring samt miljø- og klimapolitik.

Det nye fænomen i amerikansk politik er i det hele taget ikke helt Stephen Schnecks kop te. For i sidste ende kan det blive svært at sluge Tea Party-bevægelsens tanker om frihed, hvis man er katolik:

“Frihed begrænses ikke af vores ansvar for andre i fællesskabet, men forøges derimod igennem det vi gør for andre”, siger Schneck til CNA.

FACEBOOK: Bliv ven med Religion.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​