Tariq Ramadan siger, at en sekulær stat er acceptabel, mens et sekulariseret samfund er mere problematisk, skriver Lissi Rasmussen.
- arkiv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Ifølge Lissi Rasmussen kan Tariq Ramadan sammenlignes med Luther, idet de begge vil se troen i en mere nutidig kontekst med udgangspunkt i kilderne
Hej Lissi.
Er Tariq Ramadan den muslimske Luther?
Hvad er de væsentligste argumenter for, at Ramadan skulle være den muslimske Luther? Så vidt jeg har læst mig frem til, er han nemlig ikke i nær så høj en grad ved at reformere islam, som Luther gjorde det med kristendommen.
Venlig hilsen Martin
Svar:
Kære Martin
Man kan sige, at Ramadan er Luther-agtig på den måde, at han forsøger at reformere islam indefra, dvs. med udgangspunkt i kilderne.
Han læser kilderne i lyset af den europæiske kontekst, hvorimod det, Basam Tibi har kaldt euro-islam, i højere grad er et forsøg på at modernisere (og sekularisere) islam udefra, dvs. at man med udgangspunkt i det europæiske samfund vil tilpasse islam det moderne.
Det er to modsat rettede bevægelser, to forskellige måder at reformere på.
Det er vigtigt for Ramadan at kunne appellere til alle muslimer, dvs. også dem, som er meget traditionsbundne. Det mener han, han gør ved at stå solidt på traditionens grund.
Man kan dog høre på ham og læse i hans bøger, at der er sket en markant udvikling i hans tænkning. I dag er han langt mindre regelfokuseret og mere kontekstuel i sin tolkning.
Man kan ikke sammenligne Luther og Tariq Ramadan på anden måde end, at de begge vil se troen i en mere nutidig kontekst med udgangspunkt i kilderne. Man kan måske sige, at de begge har en mere individualiseret tilgang til troen end de, der går forud for dem. I kristendommen har der været en tendens til at danne nye kirker, når man var uenig, men det gør man ikke i islam på samme måde.
Ramadan vil ikke adskille religion og politik, men ser mere det politiske som nogle principper, hvis implementering afhænger af tid og sted. Man kan ikke vende tilbage og genindføre det samfund, der var i islams første tid.
Muhammad har ikke skrevet noget direkte om sekularisering, men i og med at han selv var både religiøs og politisk leder, ses det, at det har hængt sammen for ham.
Spørgsmålet er så, hvordan det hænger sammen eller bør hænge sammen i dag. Ramadan siger som mange andre muslimer, at en sekulær stat er acceptabel, mens et sekulariseret samfund er mere problematisk, dvs. et samfund hvor religion ikke spiller nogen rolle i det offentlige rum og i det politiske liv. Islamiske, etiske principper bør have indflydelse på samfundets udvikling. Det siger mange kristne også - og efter min mening også Luther.
Med venlig hilsen
Lissi Rasmussen
Præst og Formand for Islamisk-Kristent Studiecenter i København
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk