Det er skønt, at man har Chanukah midt i denne juleståhej, for selvom julen er en dejlig tid, så deltager man ikke i kulminationen den 24. december, hvilket selvfølgeligt er lidt trist.

Og man kan ikke komme udenom, at det, at man står udenfor fejringen af julen er et tema for jøder. Det ser man i populærkulturen, hvor blandt andet Adam Sandler i sin kultsang ”The Chanukah Song” – kult for unge jøder i hvert fald – humoristisk beretter om, hvor mange kendte amerikanere, der står fælles om at stå uden for fejringen af julen, blot fordi de er jøder: ”When you fell like the only kid in town, without a christmas tree, here’s a list of people who are jewish, just like you and me […]”.

Et andet populærkulturelt eksempel på dette er figuren Kenny fra tegnefilmen ”South Park”, der får besøg af en ”Christmas Pooh”, altså en julelort, fordi han som jøde, ikke tager del i julefestlighederne. Denne ”Christmas Pooh” fungerer så som en kompensation for de mange julebegivenheder, som Kenny går glip af.

Disse indslag er selvfølgelig meget sjove, men skal selvfølgelig tages med et gran salt. Ens egen ”jødiske jul” lever på mange måder op til den hygge, julen er kendt for at bibringe. Specielt som lille dreng husker jeg, at man slet ikke når at opfatte, at mange andre har traditioner forbundet med december måned, som er forskellige fra dem, man nu selv er opdraget med.

Jeg er vokset op med en Chanukah, der delvis har været præget af hygge med familien og delvis været præget af større og mindre begivenheder. I mange år har mine forældre holdt Chanukah-fest for mange af sine venner og deres børn. Sågar kom ”Chanukah-manden” på besøg fra år til anden. Og i løbet af samme otte dage oplevede man på den jødiske skole, Carolineskolen, det såkaldte Chanukah-stykke. Det er nemlig sådan, at børnene på Carolineskolen i hele december oplever en spændende tid. Der er julekalender i tv, honninghjerter hos bageren og lys over alt i byen, javist.

Men dette er bare omstændigheder, der skaber den hyggelige ramme for det store Chanukah-stykke, som alle børnene på skolen går og glæder sig til. For det er en tradition, at skolens 8. klasser hvert år opfører et (oftest) fiktivt stykke om Chanukah for resten af skolens elever, for elevernes forældre, og for dem i trossamfundet der har lyst til at komme forbi og deltage i festlighederne.

For alle jer derude, der fejrer Chanukah og/eller jul, vil jeg afslutte mit indlæg og begynde denne juleblog med at ønske jer alle sammen en – som man siger ude vestpå - ”Merry Christmas and a Happy Hanukkah”.

Følg Decemberbloggen her.