Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skønt med chanukah midt i juleståhejet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skønt med chanukah midt i juleståhejet

Specielt som lille dreng husker jeg, at man slet ikke når at opfatte, at mange andre har traditioner forbundet med december måned, som er forskellige fra dem, man nu selv er opdraget med, skriver Jonatan Cohn Maxild. Her er det en jødisk familie Chavat Gilad-bosættelsen, der tænder lys på den anden aften af Chanukah-fejringen.

- Scanpix

Emneord for denne artikel

jødisk | fejring | december | jul | jonatan cohn maxild | decemberbloggen | Hanukkah | chanukah
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

"Man kan ikke komme udenom, at det, at man står uden for fejringen af julen, er et tema for jøder," skriver jødiske Jonatan Cohn Maxild på Decemberbloggen

I december vil fire unge med forskellig religiøs baggrund blogge om december og julefejring her på religion.dk. Det foregår på Decemberbloggen.

Her er det Jonatan Cohn Maxild, jødisk statskundskabsstuderende, som beskriver den jødiske lysfest Chanukah:


Den 2. december var det første aften i Chanukah, en slags ”jødisk jul”. Her fejrer man, at den jødiske oprørsgruppe, makkabæerne, for mere end 2000 år siden i Judæa, der var datidens pendant til staten Israel, slog den græske besættelsesmagt og genindtog samt genindviede det vanhelligede jødiske tempel i Jerusalem.

Denne genindvielse fordrede, at man havde olie til den evige lampe, der altid skulle brænde i templet. Makkabæerne havde olie til en dag, men det ville tage otte dage, før man kunne få bragt mere olie til templet. Ved et mirakel formåede den ene dags olie at holde i otte dage, og dette er således anledningen til vi hvert år holder Chanukah i præcis otte dage.

Annonce
I jødiske hjem over hele verden vil dette blive fejret ved at man i otte dage tænder Chanukah-lys, giver ”Chanukah-geld” eller Chanukah-gaver til hinanden, spiser kartoffelpandekagerne ”latkes” samt berlinerkagerne ”sufganijot” og desuden spiller snurretoppespillet ”sevivon”, også kendt som ”dreidel”.

Hver aften tænder man det antal lys, der svarer til den aften, man er nået til. I går aftes var jeg selv på besøg hos mine forældre, hvor vi sammen tændte Chanukah-stagen og efterfølgende sang de obligatoriske Chanukah-sange. Og så gik vi selvfølgelig til bords, som traditionen er ved stort set alle jødiske helligdage.

Det er skønt, at man har Chanukah midt i denne juleståhej, for selvom julen er en dejlig tid, så deltager man ikke i kulminationen den 24. december, hvilket selvfølgeligt er lidt trist.

Og man kan ikke komme udenom, at det, at man står udenfor fejringen af julen er et tema for jøder. Det ser man i populærkulturen, hvor blandt andet Adam Sandler i sin kultsang ”The Chanukah Song” – kult for unge jøder i hvert fald – humoristisk beretter om, hvor mange kendte amerikanere, der står fælles om at stå uden for fejringen af julen, blot fordi de er jøder: ”When you fell like the only kid in town, without a christmas tree, here’s a list of people who are jewish, just like you and me […]”.

Et andet populærkulturelt eksempel på dette er figuren Kenny fra tegnefilmen ”South Park”, der får besøg af en ”Christmas Pooh”, altså en julelort, fordi han som jøde, ikke tager del i julefestlighederne. Denne ”Christmas Pooh” fungerer så som en kompensation for de mange julebegivenheder, som Kenny går glip af.

Disse indslag er selvfølgelig meget sjove, men skal selvfølgelig tages med et gran salt. Ens egen ”jødiske jul” lever på mange måder op til den hygge, julen er kendt for at bibringe. Specielt som lille dreng husker jeg, at man slet ikke når at opfatte, at mange andre har traditioner forbundet med december måned, som er forskellige fra dem, man nu selv er opdraget med.

Jeg er vokset op med en Chanukah, der delvis har været præget af hygge med familien og delvis været præget af større og mindre begivenheder. I mange år har mine forældre holdt Chanukah-fest for mange af sine venner og deres børn. Sågar kom ”Chanukah-manden” på besøg fra år til anden. Og i løbet af samme otte dage oplevede man på den jødiske skole, Carolineskolen, det såkaldte Chanukah-stykke. Det er nemlig sådan, at børnene på Carolineskolen i hele december oplever en spændende tid. Der er julekalender i tv, honninghjerter hos bageren og lys over alt i byen, javist.

Men dette er bare omstændigheder, der skaber den hyggelige ramme for det store Chanukah-stykke, som alle børnene på skolen går og glæder sig til. For det er en tradition, at skolens 8. klasser hvert år opfører et (oftest) fiktivt stykke om Chanukah for resten af skolens elever, for elevernes forældre, og for dem i trossamfundet der har lyst til at komme forbi og deltage i festlighederne.

For alle jer derude, der fejrer Chanukah og/eller jul, vil jeg afslutte mit indlæg og begynde denne juleblog med at ønske jer alle sammen en – som man siger ude vestpå - ”Merry Christmas and a Happy Hanukkah”.

Følg Decemberbloggen her.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skønt med chanukah midt i juleståhejet

Broby, publiceret d.03/12 19:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skønt med chanukah midt i juleståhejet
Julen er jo ret beset ikke KUN en kristen fest, eftersom man også fejrede julefest i førkristen tid, og selve ordet er hedensk; samt at stort set alle sekulære/ateistiske danske familier fejrer jul med gaver, træ, ris a la mande og and. Så kan jøder egentlig ikke med god samvittighed gøre det samme? Pynte træ, spise and og hygge sig, fordi det er en dansk tradition, uden dermed at føle, at man bliver snig-kristnet. Man skal jo huske, at livet kun har de glæder, vi bevilger os selv.

Jeg kender desuden en ortodoks kristen familie, hvis egen religiøse juleaften jo falder d. 6. januar, da de opererer med en anden kalender. Hvad gør de så? Jamen de fejrer da jul to gange!!! En gang, fordi d. 24. december er jul for alle andre, og så får deres børn netop lov at opleve det samme som de andre børn i skolen og bliver en del af dét hyggefællesskab. Og så en gang til, den religiøse julefest.

Det kalder jeg livsglæde :-)
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​