Vi er bindeled mellem det naturlige og det guddommelige, og derfor har vi altid bekymret os meget om døden, mener journalist Doug Mendenhall.
- Maria Jeppesen Knudsen
Doug Mendenhall |
9. februar 2011
Men ateister burde forholde sig til tre grundsandheder frem for Bibelens mærkelige fortællinger, hvis de vil forstå troende mennesker, mener journalist Doug Mendenhall
Jeg møder ofte ateister, som ikke forstår mig. Jeg fik en typisk reaktion fra en ateist i sidste uge: ”Din tro er helt uforståelig for så mange mennesker.” Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg godt følge den betragtning.
For en udenforstående kan kristendommen godt virke tåbelig. Og den holdning er der intet nyt i; en af de første kristne ledere, Paulus, var klog nok til at erkende (og indrømme på skrift), at ”ordet om korset er en dårskab” for de fleste mennesker.
Biblen kan forekomme som et virvar af mærkelige fortællinger første gang, man stifter bekendtskab med den. Her er alt fra en mand, der bliver slugt af en fisk, til en fisk, der bliver fundet med mønter i munden. Der er engle, dæmoner og endda ildvogne.
Et nyt udgangspunktHvis du er ateist, så prøv at lægge de bibelske fortællinger til side et øjeblik, og lad mig give dig et andet udgangspunkt. Ja faktisk tre.
For det første er vi her. Vi eksisterer. Vi er.
Men vi må komme et sted fra. Det er ulogisk at tro, at virkelighed kom fra intethed – og endnu mindre sandsynligt end historien om Jonas.
Det vil sige, at på et tidspunkt på en eller anden måde blev universet skabt og formet af en kraft uden for universet. Den kraft kalder jeg Gud, og jeg mener, at det er højst sandsynligt, hvis ikke essentielt, at han/hun/den/de eksisterer, fordi det er som om, at kun et guddommeligt svar løser gåden om, hvordan noget opstod af ingenting. For mig er det enkelt, jeg kan ikke se nogen anden forklaring.
For det andet er vi forbundet med denne skabende Gud. På en måde minder vi om ham. Vi er bindeled mellem det naturlige og det guddommelige, og derfor har vi altid bekymret os meget om døden, og hvad der er på den anden side.
Hyæner og kyllinger deler ikke vores bekymring, kun mennesker. Det er klart, at hvis du personligt heller ikke deler denne bekymring, så giver det, jeg skriver, ikke megen mening.
For det tredje er der Jesus. For mig er troen på Jesus et af de mest ulogiske aspekter af den kristne doktrin. Han forbinder det naturlige og guddommelige blot for at sige, at Gud elsker os. Mærkeligt.
Men ud fra mit synspunkt er det stadig mere mærkeligt at påstå, at selvom Jesus havde en masse nyttige og positive ting at fortælle, var han ikke Guds guddommelige søn.
Hvorfor skulle Jesus lyve?
Når alt kommer til alt, tror de færreste, at Jesu lære var skadelig eller ond eller andet end idealistisk. Så hvorfor ville han, der er så god, lyve om det vigtigste i verden? Det ville han heller ikke, og hvis hans guddommelighed er løgn, er det svært at fremstille ham som en forkæmper for god moral. Der er ingen mellemvej for Jesus, enten er han, eller også er han ikke.
Jeg er ked af, hvis dette ikke er relevant for de troende kristne, der læser det, men jeg vil gerne foreslå de få ateister blandt læserne, at de ikke kæmper med at forstå Jonas og andre mærkværdige fortællinger i Biblen, men i stedet koncentrerer sig om disse tre punkter først:
1. Denne verden er ikke opstået af sig selv.
2. Der er en smule åndeligt i alle mennesker.
3. Jesu budskaber lyder ikke tåbelige.
Doug Mendenhall er tidligere redaktør på Huntsville Times i Alabama, USA og skriver den ugentlige klumme "Soul Food" til avisen.Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk